Året alting ændrede sig

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jan. 2016
  • Opdateret: 7 mar. 2016
  • Status: Færdig
Livet er svært - det ved vi alle. Men for femten-årige Sena syntes det at være det i endnu højere grad. Siden fjerde klasse er hun blevet mobbet dagligt med både tæv og bombardement af snebolde ved lejlighed. Men en dag, der startede som alle andre, ændrer noget sig. En ny fyr i klassen redder Sena fra total ydmygelse i en biologitime, og Sena må indrømme, at han nok ikke er som de andre i hendes klasse. Men bare fordi noget ser godt ud på overfladen, behøver det jo ikke at være det. Og det samme den anden vej rundt...

1Likes
18Kommentarer
733Visninger
AA

10. En Glædesfyldt Dag I August

Jeg misser med øjnene mod den klare augusthimmel og smiler for mig selv. Første dag i niende. Mon alt er anderledes nu?

Luften ved siden af mig føles tom, for hverken Daniel eller Lauritz går ved siden af mig. Jeg bad min kæreste lade være. Hvorfor har jeg ingen anelse om, men det gjorde jeg. Og nu føles det som det helt rigtige valg.

Skolen er fyldt med mennesker, og jeg kender dem alle. Men de kender ikke mig. Alligevel nikker et par stykker anerkendende til mig – sikkert fordi jeg er kærester med Lauritz. Det er utroligt, hvordan man kan gå fra at være upopulær til at være accepteret, bare ved at få en kæreste.

Klassen er fyldt op med elever. Alle har sat sig, hvor de har lyst, og jeg lusker ned til min plads i hjørnet. Får øje på Daniel. Han er alene. Og han har ingen spor af sin dulle på sig. Han ser faktisk renere ud, mere fri.

Lauritz er ikke til at se, før jeg får øjenkontakt med Daniel. I samme sekund bryder Lauritz ind med et kæmpe kys og lader sig dumpe ned på stolen ved siden af mig. Daniel ser hurtigt væk.

Klokken ringer, vores klasselærer kommer ind. Hun begynder at råbe os op, og Lauritz knuger min hånd under bordet.

”Hvad der end sker, må du ikke være sur,” hans stemme er bedende. Jeg løfter det ene øjebryn og ser på ham. Hvad mener han?

Jeg får bange anelser, da vores lærer beder os skubbe bordene væk og sætte os i en rundkreds i midten. Selvfølgelig sætter jeg mig ved siden af Lauritz, og Daniel sætter sig på den anden side af mig uden at værdige mig et blik.

Læreren sætter sig med et suk og ser på os hver og en efter tur. Hendes blik dvæler lidt ekstra hos mig. Min frygt stiger. Det nærmest sitrer i hele kroppen, og jeg får lyst til at springe op og spørge, hvad fanden der sker. Det virker som om alle ved det, undtagen mig. Det er ikke til at holde ud.

”Jeg er ked af at skulle starte året med så trist en nyhed, men det er vist på tide, at I alle får det at vide,” hun holder en lille kunstpause, ”Lauritz, vil du fortælle det selv?”

Lamslået stirrer jeg på Lauritz, der synker en klump og ser ned i jorden. Alles øjne er rettede mod ham. Noget han ellers plejer at elske. Men vi ved alle, at det her er anderledes. Det er ikke mange ting, Lauritz er utryg ved, så det er klart, at jeg er skræmt.

”Min familie skal flytte. Og ikke bare til den anden ende af byen, men til udlandet. Min far har fået job i England,” hans stemme ryster, og jeg mener at høre et hulk fra en i cirklen. Hvem mon græder? Det lød så bekendt. Endnu et. Og jeg opdager, at det er mig selv, at det er mig selv. Det her kan han ikke gøre.

Han lovede mig, at han altid ville blive hos mig, at han aldrig ville forlade mig. Han lovede det, da han vidste, at han skulle flytte. Nu mister jeg også ham, den eneste, jeg har tilbage.

Jeg rejser mig, hører nogen sige mit navn og løber så ud af lokalet. Ud på de stille gange og ind på et toilet. Tårerne står ned af mine kinder, og de triller endnu hurtigere, da det går op for mig, hvor jeg er. På toilettet, hvor Daniel så mig med bar overkrop.

Nogen tager i døren, og jeg farer sammen. ”Her er optaget!” hulker jeg. Regner med, at det er Lauritz. Han vil sige undskyld, men ingenting kan få mig til at tilgive ham, for det han har gjort.

”Sena, må jeg komme ind?” stemmen er blid og venlig. Fuck, hvor har jeg savnet den. Jeg flår døren op og kaster mig om halsen på Daniel. Hulker, mens han stryger mig over håret. Jeg trækker ham med ind på toilettet og låser døren.

Længe står vi bare sådan. Ham med armene om mig, mens han hvisker søde ting i mit øre og aer mig på kinderne og håret. Og hold da op, hvor har jeg savnet ham. Savnet det her. En, der kunne trøste mig.

Efter at være faldet lidt til ro, trækker jeg mig lidt væk og ser på ham. Den gamle ham, der ikke stinker af dulleparfume og hendes kærtegn. Den ham, jeg blev og er så forelsket i.

”Er Lauritz gået?” min stemme er spag. Han nikker og trækker mig igen ind til ham. Klumpen i min hals kommer igen og bliver udløst i endnu en omgang gråd. Til sidst sidder jeg på gulvet op af væggen, mens jeg læner mig op ad Daniel.

”Du skal ikke forvente, at de andre vil tage godt imod dig nu,” hvisker han og aer mig på kinden. Jeg nikker bare og trykker mig endnu mere ind til ham. Indånder duften af ham. Granatæble. Min absolutte ynglings.

”Han lovede mig, at han aldrig ville forlade mig,” kvækker jeg, og en ny tåre finder vej ned af min kind. Med al sin forsigtighed stryger han den væk. Ser mig i øjnene uden at sige noget. Og så gør jeg det, jeg har ville så længe.

Jeg presser mine læber mod hans. Ligeglad med Lauritz, ligeglad med dullen. Ligeglad med alt undtagen ham. Og han tager imod mit kys, som om han også har ventet på det. Jeg stopper dog kysset, da klokken ringer. Vi skal til time.

Forsigtigt fisker jeg min mobil frem og skriver en SMS til Lauritz. Tak for alt J Hav det godt – hilsen din eks. Det er måske ikke helt okay at slå op over SMS, men andet magter jeg simpelthen ikke.

Jeg tager Daniels hånd og knuger den. Sammen låser vi døren op og forlader toilettet. Nu er alt, som det skal være igen. Det har varet alt for længe.

Mit blik strejfer stoffet om mit håndled og smiler for mig selv. Nu kan jeg godt stoppe. Nu har jeg, hvad jeg har brug for.

Jeg møder Daniels øjne, mit smil vokser. Han er min. Ikke dullens og ikke nogen andres. Kun min. Og jeg elsker ham overalt på jorden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...