The Dream of Changing a Badboy.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 jan. 2016
  • Opdateret: 10 aug. 2016
  • Status: Færdig
II Fortsættelsen af "Another Badboy" II
Vi kender Heather og Justin. De er begge to stædige og egentlig er de begge irriterede på hinanden. Men Heather har givet Justin en chance for at bevise sit værd. Han skal udføre 11 prøver, allesammen stadier man går igennem, fra når man begynder at kunne lide nogen, til man pludselig skal indrømme det for både familie og venner. Heather tror ikke at Justin klarer dette. Hun tror ikke at Justin, den slemme dreng fra high school, kan gå fra stadie til stadie og gennemføre det hele uden at noget går i vasken, eller at han giver op. Tror Justin det?
En ting er sikkert og det er, at de ingen vegne kommer, før de finder ud af det. Og skal det gøres, så skal det gøres ordenligt.

83Likes
73Kommentarer
57366Visninger
AA

17. [ulidelig] VENTETID.

 

  KAPITEL 15

Stadie:

VENTETID.

 


 

Dagen efter havde jeg endnu engang ikke lyst til at tage i skole. Jeg havde simpelthen ikke lyst til at høre Justin prale med mig i frokosten, som om jeg var et eller andet trofæ han lige havde vundet. Og smidt væk.

Jeg blev paranoid, da jeg gik ind på skolen og febrilsk kiggede rundt. Vidste alle det allerede? Stod det allerede på forsiden af skolens avis? Jeg forsøgte at få øje på det sort/hvide tryk, men kunne ikke finde andre historier end: "Milkshake kan ikke længere købes i kantinen; eleverne protesterer!"

Jeg kunne hverken finde Max, Justins slæng (inklusiv Justin) eller nogle andre bekendte. Det var som om at de alle havde rottet sig sammen, for at pine mig mest muligt. Og det var underligt, for den gode følelse sad stadig i kroppen, møbleret fast, selvom jeg forsøgte at fortælle min krop hvad jeg skulle føle. Jeg kunne bare ikke glemme hans arme og hans kærlige væremåde og den røde luft. Stemningen sad fast i mig og jeg kunne ikke dække den. Forfærdelig tragisk.

Jeg syntes ikke at jeg kunne finde nogle hints nogen steder og det var ærligtalt så frustrerende, at jeg fandt mig selv, smadre hovedet blidt ind i skabet i pausen. Bum. Bum. Bum. Bum. Min krop var én stor forvirret klump af lunkent humør. 

En arm rundt om mig, fik mig til at vende mig i stor fart, men min forhåbning forsvandt så hurtigt som den var dukket op, da jeg så at det blot var Jason. Jeg rullede øjnene. Til hvem, var jeg ikke helt klar over.

"Hvad så, honey?"

Han havde et sjofelt smil dansende om læberne, hvilket fik mig til at åbne munden for at sige noget. Det fik jeg ikke gjort.

"Nu hvor Justin er færdig med dig, kan jeg vel låne dig lidt?"

Det dér smil var noget af det klammeste jeg nogensinde havde set. Chaz og Ryan stod bagved som en slags moralsk støtte og det hele frastødende mig på højeste plan. Igen åbnede jeg munden. Han stillede sig blot tættere på. Så selvsikker som nogensinde.

"For... du ved vel godt at han er færdig med dig?"

Jeg sank en klump, som han kom helt tæt på og jeg følte mig indespærret og overmandet og jeg kunne ikke lide den måde han så på mig på. Låne mig. Ikke om det så gjaldt mit liv.

"Ey! Jason!"

En stemme lidt væk fra, som vi alle genkendte, fik Jason til at træde et skridt tilbage og spejde ud mod gangen.

"Fingrene væk fra hende, dude!"

Jeg kommer lige til at nævne det igen; det var utroligt hvor meget magt Justin havde på denne skole. Jeg så forundret mod ham og derefter på Jason som overgivende holdt hænderne op og bakkede to skridt bagud.

Justin kom med faste skridt gående imod os - han så fattet ud. Han havde endda et lille smil på læben og han signalerede blot hurtigt, at Jason skulle til at skride.

"Find dig dog din egen dame, bro," sukkede han næsten overbærende, da han kom helt hen til os og Jason og slænget smuttede væk.

Jeg stod stadigvæk som limet til skabet og kunne stadigvæk ikke flytte mig, på grund af den nye krop som stillede sig foran mig.

"Han har ikke fået noget i lang tid," smilede Justin og nikkede kort i deres retning. Jeg rynkede brynene.

"Hm, charmerende," svarede jeg koldt og slappede lidt mere af i min anspændte krop. Hvor skulle jeg kigge hen?

Han rynkede kort brynene og inspicerede mit ansigt, så jeg til sidst måtte se ham i øjnene og udbryde at han skulle glo et andet sted hen. Han så en smule forsmået ud. Men fortsatte blot roligt: "Hvad sagde han til dig?"

Den tyggede jeg lidt på. Samlede læberne i den ene mundvig. Vidste igen ikke hvor jeg skulle lægge mit blik.

"Nah, jeg ved ikke. At du var særdeles færdig med mig og at han ville 'låne' mig og sådan nogle søde ting," smilede jeg, men vendte dog hurtigt mine øjne mod himlen.

Han så en smule utilfreds ud men sagde ingenting. Jeg blev efterhånden træt af at stå med ryggen mod et skab uden at vide hvor jeg skulle kigge hen, så jeg skubbede blidt til ham og mumlede at jeg havde andet at bruge min tid på.

Han tog fat i min hånd og holdt den blidt og løst sammen med hans, hvilket fik mig til at låse øjnene fast med hans. Ingen onde øjne. Sårbarhed som fik mig til at føle mig svag.

"Jeg bliver lige nødt til at vide om du er totalt done," sagde jeg ærligt og holdt ustabilt øjenkontakten. "For hvis du er, så har jeg noget jeg skal have afmeldt."
Jeg elskede den måde hans mundvig gled op i et skævt smil ved lyden af de velkendte ord. Som om jeg nogensinde var faldet for dén. Men nysgerrig var jeg måske blevet.

Hans blik ændrede sig fra fast til svømmende - han så kærlig ud og de brune øjne fik den dybde jeg godt kunne lide. Han lagde blidt armen om mig og skubbede med hånden mig tættere ind på ham. Så bøjede han sig ned mod mig og lagde læberne over mine, for at udvikle det til et af de langsomste og bedste kys vi havde delt. Jeg var ude af kontrol.

"Vi kører da bare som planlagt, honey," svarede han endelig, stille og blinkede blot kort med øjet, før han trak sin arm til sig, vendte rundt og slentrede ned af gangen, som en anden mafia. Well, i mit sind var han noget af en boss.


____________________________________________

JEG HAR LIGE SET at historien er nået de 106 faves og mange, mange tak for det!

Jeg har også set at den har nået de 18k views, hvilket er helt vildt fedt, så mange tak for det også!

Nu må I endelig nyde dette (igen) korte kapitel - der er ikke mange tilbage ;)

Næste kapitel bliver publiceret, når historien har 110 faves ;)

Vi ses,

Anna M. x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...