The Dream of Changing a Badboy.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 jan. 2016
  • Opdateret: 10 aug. 2016
  • Status: Færdig
II Fortsættelsen af "Another Badboy" II
Vi kender Heather og Justin. De er begge to stædige og egentlig er de begge irriterede på hinanden. Men Heather har givet Justin en chance for at bevise sit værd. Han skal udføre 11 prøver, allesammen stadier man går igennem, fra når man begynder at kunne lide nogen, til man pludselig skal indrømme det for både familie og venner. Heather tror ikke at Justin klarer dette. Hun tror ikke at Justin, den slemme dreng fra high school, kan gå fra stadie til stadie og gennemføre det hele uden at noget går i vasken, eller at han giver op. Tror Justin det?
En ting er sikkert og det er, at de ingen vegne kommer, før de finder ud af det. Og skal det gøres, så skal det gøres ordenligt.

83Likes
73Kommentarer
57108Visninger
AA

11. TILBAGEFALD.

 

  KAPITEL 9

Stadie:

8. TILBAGEFALD.

 


 

Nu havde jeg hele mit liv holdt på at kvinder generelt ikke kunne slå ligeså hårdt som mænd, men jeg måtte blive slået ud af min, ja hvad? Kæreste? Nej og i hvert fald ikke nu. Det var ikke fordi at jeg tog det at hun havde slået mig særlig alvorligt, jeg var blevet slået af mange kvinder og i slagsmål, men det var alligevel en smule anderledes med hende. Jeg havde ikke ligefrem regnet med det. Det var nok også situationen der gjorde mig så vred - hvem skrider på den måde? Vi var godt i gang og pludselig var hun bare faret sammen og råbt af mig, for så at slå mig og rende sin vej. Og det var virkelig ærgerligt. Jeg hadede den tolerance jeg havde overfor det - Justin Bieber var ikke en der forstod at hun reagerede på den måde og satte sig i hendes sted. Justin Bieber var en som slog igen. Ikke at jeg nogensinde havde slået på en pige før. Af grunde jeg aldrig havde udtalt mig om.

Alligevel, trods denne lille... misforståelse, kunne vi ikke give op nu. Jeg kunne ikke. Det var ikke blevet bedre siden i går, på et tidspunkt havde det faktisk været ret hot at hun havde slået mig, men vi måtte altså gå hele vejen og det kunne jeg ikke, hvis jeg ikke fik et fucking flueben ud for hvert punkt. 

Nu havde jeg ladet hende surmule i en halv dag, hvilket faktisk var noget ret stort for sådan en som mig. Jeg var ikke sådan en som gav folk plads og gav pigerne lov til at bitche - jeg tog hvad jeg ville have hvornår jeg ville have det. Men som sagt, var det af en eller anden grund, noget andet med Heather. Et faktum jeg klart havde et love/hate forhold til.

Derfor var det med blandede følelser, at jeg gik hen imod hendes skab, hvor hun stod med mobilen. Jeg vidste ikke helt om jeg havde lyst til at snakke med hende. Jeg havde ikke lyst til at være den der snakkede først, det var hende der burde det, mente jeg godt nok. Men så igen, sådan noget girl code gad jeg bare ikke. 

"Så hvad står du her og hænger for?" spurgte jeg neutralt, da jeg stod et par skridt fra hende med hænderne i lommen. Hun så op fra telefonen og forsøgte vidst at lade være med at rulle med øjnene. Godt valg at lade være.

"Et: jeg står ikke og hænger. To: det raver godt nok ikke dig," svarede hun bare, næsten uden at se op. Jeg sukkede irriteret.

"Et: jo, du gør. To: Jo, det gør," svarede jeg stædigt og trådte tættere på hende. Hun så op fra mobilen og lige ind i mine øjne. Hold kæft, hun havde smukke øjne.

"Yeah, jeg går," sukkede hun bare, svang tasken om hendes skulder og vendte ryggen til. Men dét nummer kendte jeg godt.

Jeg var hurtig til at gribe fat i hendes håndled og hive hende tilbage. Hun så vredt på mig og hev og sled pludselig i håndleddet. Det kunne godt være at hun kunne slå ret hårdt, men stærk på andre områder, det var hun sgu ikke.

"Don't fool around," mumlede jeg sammenbidt og trak hende hårdt helt ind til mig. Så vendte jeg fronten med skabet, så hun ikke bare lige kunne flygte og kunne ikke lade være med at smile smørret. Så fucking flabet, hun var. Men når det gjaldt muskelmasse..

"Gider du godt lade være med det der? Smut hen i kosteskabet og knald en eller anden, eller hvad fanden du nu bruger din torsdag på," vrissede hun. Normalt ville jeg have taget dette som en kompliment. Men når det kom fra hendes mund, fik det mig til at lyde som et monster. Så jeg bad hende om at holde kæft. Selvfølgelig lyttede hun ikke.

"Wow, okay, så nu skal jeg holde kæft? Fint nok, hvis du ikke gider at høre på mig, så slip mig dog, så jeg kan skride min vej?"
Jesus, kvinden holdt fandme aldrig kæft.

"Jeg får dig til at holde kæft, hvis du ikke selv gør det," svarede jeg kækt og sendte hende et charmerende smil. Selvom jeg var pissed indeni, kunne jeg alligevel ikke dy mig. Jeg kunne nemt se hvor irriteret hun blev. Et øjeblik så hun endda en smule skræmt ud.

"D-det ville du jo ikke gøre.." mumlede hun med flakkende øjne. Jeg trak hende en smule tættere ind til mig.

"Helt ærligt, skat," hviskede jeg mod hendes varme hals. "Det ved du godt, at jeg ville."

Hendes øjenbryn faldt igen helt ned mod øjnene, idet hun så misbilligende på mig, lagde hænderne mod min brystkasse og skubbede til. 

"Gider du ikke godt lige at styre dine fucking hormoner!?" hvæsede hun og pustede arrigt ud. Krydsede armene. Jeg fjernede dem, så de faldt ned langs siden igen. Damn, hun så godt ud når hun var rigtig vred.

"Helt ærligt, så bliver det nok lidt svært," svarede jeg flabet, hvilket  tydeligvis satte hendes pis i kog. Men hun sagde ikke noget, for det var helt rigtigt - hun var meget bedre til at styre sine hormoner end jeg.

'Kan vi lige snakke om det her?' var hvad jeg ønskede at sige. Det gjorde jeg virkelig - lige dér ønskede jeg brændende at sige det, men jeg kunne simpelthen ikke få det ud af min mund. En stor klods kaldet Stolthed stod i vejen.

"Årh," stønnede hun irriteret og skulede den anden vej.

"Du kunne da også bare have ladet være med at være så opsat på at få mig med på din lille leg," sukkede hun irriteret og virkede oprigtigt som om at hun var træt af tingene som de stod. Jeg blev alligevel fornærmet. Som om at det er så nemt, tænkte jeg.

"Du kunne sgu da også bare have ladet være med at slå min kind halvt af?" fyrede jeg tilbage, men blev overrasket, da hun blot kom til at stå med et smørret smil dansende på læberne.

"Gjorde det ondt?" spurgte hun. Den mundvige pegede lige dén tak for meget opad.

"Nej, sgu da," svarede jeg ligegyldigt og så væk. Hun grinede lidt. Jeg kunne mærke den røde farve indeni og udenpå. Den blev for varm. Skoldhed.

"Hvad fanden griner du af, kælling!?" råbte jeg ind i hovedet på hende, så hun fløj tilbage mod skabet og så forskræmt på mig. 

Hun så helt forkert ud i hovedet - helt forfærdet og jeg blev med ét træt af mig selv, da jeg så hvordan blikket i hendes øjne skiftede til at være bitchet. Nu var hun fornærmet. Og jeg var igen den onde. Great, Justin!

"Du er simpelthen sådan en nar," sagde hun bare, inden hun hårdt skubbede mig væk fra sig og gik ud på gangen. En del af mig - en stor del - hev og sled i min hud, i mine muskler, for at gribe fat i hende, kysse hende og gøre det hele godt igen. Det hele brændte for det, men af en eller anden grund, lod jeg hende fortsætte ned af gangen. Det blik i de øjne, kunne jo få en afdød, til at gå tilbage i graven.

 

____________________________________________

Hey, læsere!

Så kom det godt nok, tilbagefaldet. Hvad mener I om Heathers og Justins opførsel? Tror I det bliver godt igen, efter at Justin kaldte hende det-der-ord?

Btw, så tak for 6000+ visninger - det er jo crazy!

Anna M xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...