The Dream of Changing a Badboy.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 jan. 2016
  • Opdateret: 10 aug. 2016
  • Status: Færdig
II Fortsættelsen af "Another Badboy" II
Vi kender Heather og Justin. De er begge to stædige og egentlig er de begge irriterede på hinanden. Men Heather har givet Justin en chance for at bevise sit værd. Han skal udføre 11 prøver, allesammen stadier man går igennem, fra når man begynder at kunne lide nogen, til man pludselig skal indrømme det for både familie og venner. Heather tror ikke at Justin klarer dette. Hun tror ikke at Justin, den slemme dreng fra high school, kan gå fra stadie til stadie og gennemføre det hele uden at noget går i vasken, eller at han giver op. Tror Justin det?
En ting er sikkert og det er, at de ingen vegne kommer, før de finder ud af det. Og skal det gøres, så skal det gøres ordenligt.

83Likes
73Kommentarer
57067Visninger
AA

21. SKOLEBALLET.

 

  KAPITEL 19

Stadie:

11. SKOLEBALLET.

 


 


 

Kjolens bløde stof gled over min hud, som var brændende varm. Den fortjente bedre, denne kjole. Én som var glad og lykkelig og slet ikke patetisk på nogen måde. Og den person var bare ikke mig. Ikke i dag. Ikke nu. 

Jeg var ellers godt tilfreds med mit valg af kjole. Den var simpel på den smukkeste måde og så syntes jeg faktisk også, at den fremhævede de former, jeg var gladest for. Jeg havde bare ikke den sygeste lyst til at tage til skoleballet alene. Det var bare lige det, der var galt. Der var imidlertid ikke noget at gøre ved det.

"Heather? Heather, kom lige herned!"

Min fars bløde stemme skar igennem både vægge og gulve og efter kort at have presset mit hoved mod en væg, besluttede jeg mig for, at jeg hellere måtte berige ham med mit selskab.

Døren smækkede i bag mig og jeg væltede ned af trappen med et ugideligt udtryk i ansigtet, mens jeg forsøgte at lade være med at træde på min kjole. Jeg bandede da jeg kom ned af trapperne og alligevel kom til det og vrissede irriteret at min far skulle tage at fortælle mig hvad han havde at fortælle, for den her aften stank nok i forvejen, mens jeg forsøgte at fikse min sko.

En eller anden rømmede sig og jeg så forvirret op og måtte synke en klump, da jeg så hende. Min mor.

 

XXX

 

"Så, har du det godt i Kenya?" spurgte jeg forsigtigt og nippede til den citronte, min mor havde bragt med sig. Hun smilede og så på mig. Hvor havde hun fået meget farve i ansigtet. Det var tydeligt, at hun levede i solen.

"Det går mig såmænd godt, men jeg savner jo jer," smilede hun. Jeg så væk. Jeg ville ikke lave en scene, men kunne alligevel ikke lade være med at mumle 'så kunne du jo komme tilbage, hvis du ellers gad.'

Hun sukkede og rettede dig lidt op i lædersofaen. Som sædvanligt sagde min far ikke et ord. Han var sikkert bare ovenud lykkelig over at se sin kone - for første gang i et år vel at mærke.

"Du ved at jeg ønsker at være sammen med jer, Heather," sukkede hun, "jeg vil bare også så gerne se og opleve det jeg ønsker at opleve, men du ved jo godt, hvor ringe det passer med jeres livsstil," indvendte hun blidt. Jeg bed tænderne sammen. Hun sukkede blidt. Igen.

"Men det betyder jo ikke at jeg ikke elsker jer, vel?" forsøgte hun og lagde endda også hånden ovenpå min. Jeg tog den ikke. Jeg så blot væk og forsøgte at fokusere på en plante vi havde stående. Jeg havde lyst til at fortælle hende, at hun skulle tænke grundigt over, hvad hendes største prioritet i hendes liv var. Men det var jo tydeligt at hendes eventyr-liv var en større prioritet end hendes egen datter, så jeg gad ikke engang at give hende et hint.

Hun sukkede igen.

"Hør.." Hun tog fat om min hånd. "Jeg synes bare, at du skal vide, at jeg tænker på jer hver dag og at det her år bliver det sidste-"

"Jaer, vi behøver ikke at grave i det - vi har snakket om det," afbrød jeg igen, måske en smule for bittert. Hun så ned et øjeblik. Så vendte hun hovedet mod min far og så mod mig.

"Hvis det kan være til nogen trøst, så er jeg der når du dimmiterer," prøvede hun forsigtigt. Et øjeblik - allerførst - var jeg lige ved at hoppe op af sofaen af glæde og overraskelse. 

Jeg rullede med øjnene.

"Åh, tusind tak! Så nu vil du have at jeg skal være taknemmelig over, at min egen mor, har tænkt sig at berige mig med sit selskab, den dag jeg går ud af high school. Wow, fantastisk! Hvad bliver det næste - skal jeg også kysse dine fødder nu!?"

Jeg havde rejst mig op. Det var simpelthen for meget. Var det virkelig for meget at forlange, at ens mor så en smide hatten op i luften? Jeg rystede på hovedet og tog mig til hovedet, hvorefter jeg forsvandt op ad trappen.

 

Tre bank på døren, indikerede at nogen ville ind på mit værelse. Ikke at jeg gad at svare af den grund, men personen, som hurtigt skulle vise sig at være min mor, insisterede og kunne sørme også finde ind selv. Viste det sig.

"Kan jeg hjælpe dig?" spurgte hun med et smil, da hun forsigtigt trådte ind i værelset. Jeg sad og ordnede makeup og svarede eller nikkede ikke, men jeg rullede heller ikke med øjnene, så hun tog det vist som en invitation. Hun trådte hen til mig og tog fat i min pudder og min børste og begyndte at duppe det i ansigtet på mig. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. Tavshed.

"Din far har fortalt mig, at du skal til skoleballet i aften?" smilede hun. "Hvem skal du følges med?" Åh, sådan en mor-agtig ting at sige.

Jeg sukkede og lagde læbestiften fra mig.

"Bare træd i det," mumlede jeg. Hun stoppede et øjeblik, men fortsatte så med at gnide pudderen ud i mit ansigt.

"Har du da ikke en partner?" spurgte hun. Da jeg ikke svarede, lod hun til at forstå. Jeg sukkede.

"Altså... jeg havde den der her ting kørende med en dreng fra skolen, men så skete der en masse ting og nu tager jeg afsted alene," sukkede jeg. Det var bare for meget at skulle fortælle. Min mor samlede læberne i den ene mundvig.

"Hm. Hvem ved, måske overrasker han dig derhenne?" svarede hun håbefuldt. Yeah right. Jeg havde ikke lyst til at gøre hende ked af det, så jeg svarede bare 'ja, måske' og smilede let. Som om Justin nogensinde ville være sådan. 

"Så, hæng nu ikke sådan med næbbet, det bliver sikkert en vildt fed aften. Desuden, skal du også til at afsted," smilede hun tilfreds og lagde børsten fra sig. Jeg smilede lidt til hende, da jeg rejste mig, greb fat om min taske og gik forbi hende ud af døren.

 

"Hav nu en god aften, skat."

"Og drik ikke for meget!"

"Mor, det er punch," svarede jeg og sendte hende et dumt blik. "Punch uden alkohol," tilføjede jeg.

"Ups, det er også rigtigt," smilede hun forsigtigt. Jeg forsøgte at lade være med at rulle med øjnene. Vedmindre, der selvfølgelig ville være en der ville forsøge at crashe punchen. Man kunne jo kun håbe.

"Nå, men så må du bare have en god aften," smilede hun og så kort på far. De havde allerede taget et billede af mig, men lige nu, havde jeg lyst til at tage et billede af dem. Det var så lang tid siden, at jeg havde set dem stå med armen om hinanden og se sådan på den anden. Et øjeblik blev jeg faktisk jaloux.

"Det skal jeg nok," svarede jeg med et smil og gav dem begge et kram og et kindkys, hvorefter jeg gik hen mod bilen. Et øjeblik så jeg håbefuldt ud mod gaden - bare for at tjekke. Skuffelsen i min mave, da jeg ikke kunne se hans bil, var ikke til at forstå. Jeg rystede det af mig og gik hen mod min bil, satte mig ind og vinkede, da jeg kørte ud af indkørslen. Hvor havde jeg lyst til at være sammen med Den Bedre Justin. Eller bare Justin.

 

XXX

 

Ikke, at jeg havde forventet andet, men jeg følte mig alligevel ubehageligt til mode, da jeg så hvordan de stirrede, da jeg trådte ind i salen. Åbenbart var jeg en af de få, som ikke havde en date. Og med rygterne omkring Justin og Justin med tungen nede i halsen på mig, var det ret svært for mig, ikke at virke patetisk i deres øjne. Jeg blev irriteret.

"Så glo dog væk," vrissede jeg mumlende, da jeg resolut tog fat i min håndtaske og trådte ind til festen, efter at have afleveret min jakke i garderoben. Gad vide om han overhovedet kom til en event som denne.

 

En halv times tid inde i festen, var der allerede nogen, som havde hældt noget ubestemmeligt i den lyserøde punch - det vidste jeg, for jeg havde faktisk set det. Jeg havde ikke stukket dem, jeg havde bare set det, for jeg havde ikke stået nogle andre steder end i baren.

Jeg stod netop med kruset mod munden og forsøgte at drukne min ufrivillige tilstedeværelse med punch der smagte lidt af vodka, da jeg mærkede en ånde tæt mod min hals og et prik på skulderen. Antastet af en fulderik, ville snart stå på mit CV.

"Hvad så, smukke? Du ser dejlig ud," hviskede stemmen, som jeg gøs af at høre. Jeg flyttede mig ikke så meget som en tomme. Da jeg hørte hans hæse grin, tæt på mit øre, gik det op for mig, at han ikke anede, at det var mig han snakkede til.

"Hvad siger du til at vi finder et andet sted? Her er ulideligt varmt," prøvede han charmerende og var vist også lige ved at tage fat i stroppen på min kjole, da jeg endelig samlede nok styrke, til at samle mine læber i et hånligt smil og vende mig om. Hans øjenbryn fløj op i panden ved synet af mig.

"Nej, der har vi jo prinsen på den hvide hest!" hilste jeg sarkastisk og lagde armene over kors. Han sukkede irriteret og så væk.

"Der har vi jo snerpen," fyrede han tilbage. Jeg følte mig næsten nødsaget til at tage et skridt tilbage og føre hånden op til munden. Stødende. Jeg rystede det af mig og sendte ham et selvsikkert smil.

"Så hvordan går det med at score kællinger?" spurgte jeg spydigt, hvilket han hævede øjenbrynene en smule over. Han trådte et skridt tættere på. 

"Lige nu, er den eneste bitch jeg har scoret, dig," svarede han roligt, men med en undertone af ironi. Fornærmende.

"Jeg gætter på at du bare ikke kunne holde dig væk?" fyrede jeg tilbage. Hans pokerfjæs flækkede i et drenget grin.

"Mhm. Same old Heather," sagde han, næsten anerkendende. Jeg rullede med øjnene og vendte mig om for at få et nyt krus punch.

"Jeg ser ikke din date?"

Hans provokerende undertone, fik mig et øjeblik til at fryse af skam. Så rettede jeg mig op og vendte mig om mod ham. Sendte ham et provokerende smil. Hvem går til prom uden en date?

"Jeg ser ikke din," svarede jeg blot og skulle til at skubbe mig forbi ham, da han tog fat i mit håndled. Jeg så øjeblikkeligt op på ham. Han tog blot min netop opfyldte kop fra mig og stillede den på bordet bag mig.

"Det er svært at danse med sådan en i hånden," hviskede han blot og lød fandens charmerende, som han tog mig i hånden og førte mig ud på dansegulvet.

Jeg havde svært ved at skjule et smil, da han tog mig i hånden og lagde den anden arm på min hofte, hvorefter vi begyndte at danse ganske langsomt til sangen. Jeg viftede en løs tot hår væk fra ansigtet og forsøgte at trække vejret.

"Så... Justin.. Hvad laver du?"

Jeg følte mig ikke modig nok til at se op på ham, men gjorde det alligevel. Med et lille ubrydeligt smil gemt i mundvigen. Han så ned og fandt et af hans mest charmerende smil frem.

"Det er et dybt spørgsmål," pointerede han.

"Du er en dyb person," argumenterede jeg og drejede langsomt rundt om mig selv, hvorefter jeg fandt hans hånd igen. Han smilede igen det dér diskrete smil. Som om han ikke kunne lade være.

"Måske kunne jeg ikke holde mig væk?" svarede han. Jeg vidste godt hvor svært det måtte være for ham, at sige de ord. Og dog. Overraskelserne der skulle leveres til mig, var fra hans side af i overtal. Men hvad kunne jeg gøre ved det?

"Og så syntes jeg ikke rigtigt om tanken, at der skulle komme andre og byde dig op til dans," tilføjede han. Jeg forsøgte at undertrykke min overraskelse.

"Så du har altså tænkt dig at blive herude med mig i lidt tid?"

Han smilede blot af mine lettere misbilligende ord, lagde hånden om mit baghoved og pressede mig hen mod sig, for at kollidere mine læber med hans.

 

"Og dette års dronning og konge er..."

Skoleinspektøren så noget anspændt ud, da han skulle udtale de komplicerede navne, jeg hurtigt glemte, men mens vi begyndte at klappe, da de to heldige blev kaldt op til scenen for at modtage deres kroner og sige nogle få poetiske ord, betragtede Justin mig. Det var først, da jeg vendte hovedet mod ham, at han holdt op og rettede blikket mod kongen og dronningen af ballet. Da jeg vendte hovedet, kunne jeg mærke hans øjne på mig igen.

Hm, så havde min mor måske haft ret; måske gik nogle drømme i opfyldelse.

 

______________________________________________

Mine damer og herrer,

denne historie er nået sit næstsidste kapitel og 30.000 views!

Mange, mange, mange tusind tak for denne ære og som tak for alle de mennesker, der har klikket på denne historie blandt mange, får I nu dette næstsidste kapitel!

Tell me your reactions ;)

Sidste kapitel bliver publiceret, når historien når 80 likes :)

Until next time,

Anna M. x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...