The Dream of Changing a Badboy.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 jan. 2016
  • Opdateret: 10 aug. 2016
  • Status: Færdig
II Fortsættelsen af "Another Badboy" II
Vi kender Heather og Justin. De er begge to stædige og egentlig er de begge irriterede på hinanden. Men Heather har givet Justin en chance for at bevise sit værd. Han skal udføre 11 prøver, allesammen stadier man går igennem, fra når man begynder at kunne lide nogen, til man pludselig skal indrømme det for både familie og venner. Heather tror ikke at Justin klarer dette. Hun tror ikke at Justin, den slemme dreng fra high school, kan gå fra stadie til stadie og gennemføre det hele uden at noget går i vasken, eller at han giver op. Tror Justin det?
En ting er sikkert og det er, at de ingen vegne kommer, før de finder ud af det. Og skal det gøres, så skal det gøres ordenligt.

83Likes
73Kommentarer
57051Visninger
AA

3. SØD GESTUS.

 

  KAPITEL 1

Stadie:

1. SØD GESTUS.

 

 


 

Jeg frydede mig. Jeg var nervøs. Og så havde jeg i øvrigt på fornemmelsen, at jeg ville have det sådan det meste af dagen. Jeg frydede mig over at Justin aldrig havde tænkt sig at give mig en 'sød gestus'. Han var slet ikke sådan en person, så jeg tvivlede ikke på at der ikke ville ske en hat. Jeg var nervøs for hvad han havde tænkt sig at gøre. Kan du selv fornemme, opmærksomme læser, hvordan situationen forholdt sig? 

Jeg havde printet listen med mine såkaldte 'stadier' ud og gik nu med den i hånden. Jeg følte mig latterlig, som jeg gik på gangene, alt for gammel til dumme væddemål og lister. Var det mærkeligt? Måske nok. Hele molevitten. Det faktum at jeg faktisk havde givet Justin elleve ting, han skulle gøre, var måske lidt barnligt? Og måske ville han ikke engang udføre den første? Det ville være ret pinligt. På den anden side, ville det måske blive skide sjovt og hvad skulle vi ellers få tiden til at gå med? Han fortjente det også. Han fortjente at vide hvad de fleste anstændige fyre skal igennem, før de rigtig kan komme i gang med et rigtigt forhold. Om det så ville blive til det i sidste ende, det havde jeg ikke nogen klar idé om. Hvad forventede Justin? Måske skulle du også bare slukke for øverste etage og tage det som det kommer, indvendte en del af min hjerne jeg ikke hørte så tit. Jeg valgte at høre efter og gik til time.

 

X X X 

 

Det skulle vise sig, at Justin ikke havde tænkt sig at gøre en skid. Der var ikke kommet nogen rose sendt med posten eller en hjerteformet chokoladeæske. Der var ikke kommet så meget som en fløjtende Justin-lugtende fis. Det mest irriterende var, at jeg faktisk havde håbet - og til dels regnet med - at han ville gøre et eller andet. Bare et eller andet. Men det samme var tydeligvis ikke sket i hans hjerne. Jo, vi havde da snakket lidt i løbet af dagen, mig helt nervøs, som en rigtig pige der venter rigtigt på at en rigtig dreng gror bollerne til at spørge hende. Men der var ikke sket andet. Han havde klemt mit lår i timen, men jeg havde puffet hånden væk, for jeg havde ikke lige været i humør til at blive seksuelt antastet. Så ja, jeg var ret skuffet. Uheldigvis.

Justin kom forbi mig, for hans skab lå på samme gang som mit. Han gik som sædvanligt med et alt for smørret smil og jeg så mit snit til at konfrontere ham, da der ikke var så mange på gangen. Vi havde fri og det var ikke just fordi at der var mange der gad at blive her i længere tid end højst nødvendigt.

Jeg greb fat om hans håndled og hev ham tilbage. Han smilede blot til mig, helt rent uden bagtanker (tilsyneladende) og gav mig hurtigt elevatorblikket.

"Øjnene er heroppe, makker," sagde jeg tørt. Han grinede kort og så mig så i øjnene. Hvorfor sagde han ikke noget?

"Du ved godt, at jeg ikke kan krydse stadiet af, ikke?" spurgte jeg og forsøgte at lyde casual, som om at det at han allerede havde skidt på det, ikke skuffede mig et eller andet sted. Jeg stod praktisk talt med listen i hånden.

Så blev jeg pludselig skubbet blidt op af skabet. Hans hånd lå på siden af min mave og hans mund var ved min hals. Jeg lukkede kort øjnene. Hvorfor var han så pokkers god til dét?

"Synes du ikke at vi er ovre det stadie, skattepige?" hviskede han mod min hals. Jeg kunne mærke hans varme ånde mod min hud. Mit bryst hævede og sænkede sig mens jeg febrilsk forsøgte at få samling på mig selv. Han rykkede sig en smule.

"Desuden," Han kyssede mig på halsen. Jeg var tæt på gispe. "Er der forskellige definitioner af 'søde gestusser'," hviskede han smilende, før han flyttede sig og gik uden videre. Først da han var ovre ved døren, stoppede han et kort øjeblik, lænede sig op af den, med en bog under armen og sendte mig et smil hvor man kunne se hans tænder. Så gik han ud i solskinsvejret, som var det opstået af ham. Jeg fik først vejret da han gik og blev så vred på mig selv. Forskellige definitioner. Var det sådan han havde tænkt sig at udføre stadierne? Dårlige undskyldninger, kunne han vel sagtens finde på. Jo, jeg havde nok taget fejl. Allerede. Måske havde Justin flere ting gemt oppe i ærmet? Eller måske havde han faktisk tænkt sig at oppe sig og bare gøre som jeg sagde for en gangs skyld? Jeg rystede smilende på hovedet. Selvfølgelig ville han ikke. Det var trods alt Justin.

Jeg så med et lille smil ned på sedlen. Bed mig blidt i læben, inden jeg fandt en kuglepen i tasken og satte et lille flueben ud for Stadie Nummer 1. Så lagde jeg pennen tilbage i tasken, lukkede skabet og begav mig samme vej som Justin.

To ting kunne jeg konkludere: Han havde set listen og han havde ikke mistet sin charme.

 

______________________________________________

Hej allesammen!
Så er historien skudt i gang!

Hvor er jeg glad for at se at der er så mange der har været forbi, endda inden der er blevet udgivet et kapitel.

Det er der så nu og lad mig endelig høre hvad I synes!

Dette er et startkapitel - jeg ved godt at det er kort :)

 Anna M x
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...