The Dream of Changing a Badboy.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 jan. 2016
  • Opdateret: 10 aug. 2016
  • Status: Færdig
II Fortsættelsen af "Another Badboy" II
Vi kender Heather og Justin. De er begge to stædige og egentlig er de begge irriterede på hinanden. Men Heather har givet Justin en chance for at bevise sit værd. Han skal udføre 11 prøver, allesammen stadier man går igennem, fra når man begynder at kunne lide nogen, til man pludselig skal indrømme det for både familie og venner. Heather tror ikke at Justin klarer dette. Hun tror ikke at Justin, den slemme dreng fra high school, kan gå fra stadie til stadie og gennemføre det hele uden at noget går i vasken, eller at han giver op. Tror Justin det?
En ting er sikkert og det er, at de ingen vegne kommer, før de finder ud af det. Og skal det gøres, så skal det gøres ordenligt.

83Likes
73Kommentarer
57136Visninger
AA

22. OG DE LEVEDE LYKKELIGT TIL DERES DAGES ENDE.

 

KAPITEL 20.

Stadie:

OG DE LEVEDE LYKKELIGT TIL DERES DAGES ENDE.

 


 

Det var ikke ligefrem fedt at være på oprydningsholdet dagen efter. Jeg vil ikke lyve - det var det ikke. Men det var ikke så slemt, når jeg blev mødt af Justin på trappen tidligt om morgenen, for at drikke en chai latte og udveksle adskillige kys. Hvordan var vi nået hertil? spurgte jeg mig selv igen og igen, mens jeg så ind i hans chokoladeøjne, indtil en eller anden grumpy lærer, råbte at vi altså ikke var kommet på oprydningsholdet, for at drive den af. 

Justin rejste sig blot op, tørrede lidt sand af bukserne, for fint skulle det jo være, tilbød mig sin hånd og trak mig op at stå. Herefter tog han min hånd og vi begav os ned af trappen igen. Eller, det vil sige, at jeg lod mig føre. Hundrede procent afklaret med min skæbne, næste gang jeg satte foden på skolens grund. Men helt ærligt, så kunne en eftersidning ikke gøre så meget skade igen.

"Nå, hvad synes du så om at møde klokken otte, dagen efter vores konversation?" spurgte han storladent, idet han vendte sig om og betragtede mig. Jeg smilede.

"Helt ærligt, så er det noget af det værste jeg har mødt i mit liv - lige efter dig, selvfølgelig."

Det tog et øjeblik for ham at forstå sarkasmen, men så viste smilehullerne sig også på hans perfekte ansigt. 

"Ha-ha," svarede han blot, men hans pokerface flækkede i et grin og jeg nød, at jeg troede, at han bare ikke kunne holde det tilbage.

"Desuden, er jeg ikke sikker på at man kan kalde det en konversation, når alt man gør, er at dele mundsavl," argumenterede jeg med et let grin. Han viste sine tænder i et smil, men holdt blikket på vejen.

"Refererer du til, at det at dele mundsavl med mig er en dårlig ting?" gav han igen og flyttede sit blik over på mig. Han tog min hånd i samme øjeblik.

Jeg smilede med læberne samlet og kunne pludselig ikke se ordentligt på hans ansigt. Der var noget ved ham. Ligesom den dag, han havde en skjorte og trenchcoat på og ovenikøbet sat håret. Han gjorde et eller andet ved mig.

"Det vil jeg helst ikke udtale mig om," grinede jeg en smule betuttet. Det var lidt tidligt, at begynde at tale om dybe følelser. Selvom jeg måtte erkende, at Justin faktisk havde ændret sig meget. Til det bedre. Men der ville nok gå lidt tid, før jeg fortalte ham dét. 

"Nå.. hvad skal vi så lave?" spurgte han med hænderne i lommerne. Jeg så ud af øjenkrogen at han skævede hen mod mig, men det fristede mig ikke nok til at skæve tilbage.

"Hm, du kunne jo komme over og besøge min mor? Hun overraskede mig med en lille family-reunion i går aftes," svarede jeg og forsøgte at få vores konversation til at lyde casual, selvom den langt fra havde været det hele vejen igennem.

"Wow, wow, slow down, er det ikke lidt for tidligt at jeg møder dine forældre?" sagde han med et grin. Jeg grinede også.

"Ærligtalt, du har jo allerede mødt min far."
"Ja, men kun på grund af hans diktator-datter," jokede han, men sørgede alligevel for at smile til mig, for at lade mig vide at han jokede. Men come on. Han var jo Justin Bieber.

"Desuden, så ved jeg ikke om vores forhold er klar til at møde sådan en skæbne," filosoferede han, hvilket fik mig til at vende mig mod ham med et forvirret, halvt løftet øjenbryn.

"Wow, så vi er i et forhold nu? Du spilder sørme ikke tiden, hva'?" smilede jeg spydigt, hvilket han grinte af.

"Hvem har sagt noget om et forhold?" smilede han hemmelighedsfuldt, før han tog min hånd og med et smil dirigerede mig ind i noget der kunne ligne en skov.

"Hm, same old Justin," svarede jeg med et løftet øjenbryn og et drilsk smil. Han bare så på mig. Så brød jeg sammen af grin.

 

"Jeg må tilstå, at jeg er en smule smigret over, at du allerede nu, borfører mig og bringer mig til en mørk og dyster skov," jokede jeg ironisk, da vi et kort øjeblik stoppede vores spadseretur ved en lysning.

Han så på mig.

"Jeg ved ikke - det her ser ikke særlig mørkt og dystert ud for mig, men hvis det er dit perspektiv..." sagde han med et træk på skulderen.

"Det er klart, at det ikke ser mørkt og dystert ud for dig - det gør det jo aldrig for kidnapperen," svarede jeg gravalvorligt, hvilket fik ham til kort at flashe sine tænder i et smil, inden han lænede sig frem, for at kysse mig. Well, hvad kan jeg sige? Jeg var parat til at tage imod ham. Selv da hans hånd gled op under min trøje og jeg stadig ikke vidste noget om vores udefinerbare relation til hinanden, var jeg sikker på én ting; Justin var Justin. Han var ikke min kæreste, men jeg var ret sikker på, at vi var ganske godt på vej.

 

______________________________________________

Wow, hvem havde set dén komme? Et stadie, ingen af jer havde forudset! xD

There you have it - det sidste kapitel på denne historie og jeg må sige, at det har været en fornøjelse. 

Vær dog venlig at læse næste kapitel, der udkommer også - der vil være vigtige informationer i! ;)

Kan I hygge jer,

Anna M. x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...