The Dream of Changing a Badboy.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 jan. 2016
  • Opdateret: 10 aug. 2016
  • Status: Færdig
II Fortsættelsen af "Another Badboy" II
Vi kender Heather og Justin. De er begge to stædige og egentlig er de begge irriterede på hinanden. Men Heather har givet Justin en chance for at bevise sit værd. Han skal udføre 11 prøver, allesammen stadier man går igennem, fra når man begynder at kunne lide nogen, til man pludselig skal indrømme det for både familie og venner. Heather tror ikke at Justin klarer dette. Hun tror ikke at Justin, den slemme dreng fra high school, kan gå fra stadie til stadie og gennemføre det hele uden at noget går i vasken, eller at han giver op. Tror Justin det?
En ting er sikkert og det er, at de ingen vegne kommer, før de finder ud af det. Og skal det gøres, så skal det gøres ordenligt.

83Likes
73Kommentarer
57053Visninger
AA

14. [næsten intet] MELLEMTID.

 

  KAPITEL 12

Stadie:

MELLEMTID.

 


 

Hun var sgu da også umulig. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på det, da jeg kravlede gennem krattet og nåede ud på græsset. Hun måtte virkelig aldrig finde ud af at jeg brugte denne rute, for at komme ind i hendes have. Hun ville jo slå mig halvt ihjel. Men sådan som det stod til lige nu, ville hun sikkert gøre det anyway.

"Jeg fucking hader natur," væsede jeg, da jeg kom til at svirpe en gren i hovedet på mig selv. Jeg knyttede hænderne.

Jeg trådte over en bunke visne blade og smuttede videre gennem hendes have, indtil hendes værelset tårnede sig op foran mig. Jeg smilede, da jeg så hendes vindue. Vidste at hun var inde bagved. Hun var altid på hendes værelse.

Jeg flyttede blikket ned mod jorden og ledte efter en sten, jeg kunne kaste op på vinduet. Da jeg fandt en tilpas, lagde jeg den ordentligt i hånden, strakte armen tilbage og sendte den derop med en tilpas mængde kraft. Troede jeg. Den landede på muren og gled ned mod et par udendørsmøbler, som stod stablet fire meter foran mig. Jeg blev irriteret. Jeg tog en ny sten og sendte den op med et lidt mere power og heldigvis ramte den vidnuet perfekt. Jeg spændte i alle lemmer. Der skete ingenting. Hvorfor kunne pigen ikke bare folde lytlabberne ud?

Jeg tog irriteret en lidt større sten op og gjorde klar til at skyde den op mod vidnuet. I samme øjeblik, hørte jeg en mumlen (noget i retning af: "hvad fanden sker der herude?") og vinduet blev åbnet, lige idet jeg kastede stenen. Den fløj direkte op mod hende, som kun lige havde fået øje på mig og pludselig fik hun øje på stenen, som fløj mod hende som et rekyl og i et splisekund, så vi begge rædselslagne ud. Så rykkede hun sig en smule til siden, da stenen fløj mod hende og den fortsatte ind af vinduet, hvorefter der lød en klirrende lød.

Hun så måbende derind, hvorefter hun vredt vendte sig om og så ned på mig med lynende øjne. 

"Forsøger du at dræbe mig eller sådan noget!?" råbte hun, så man næsten kunne se fråden om munden. Jeg førte begge hænder op over hovedet på overgivende facon og mumlede et eller andet. Hun tog en så dyb indånding, at jeg kunne høre den flere meter væk. 

"Hvad fanden laver du her Justin!?"

Okay, hun var mere arrig end jeg havde forventet. Et eller andet sted var det virkelig hot. Jeg tog mig sammen.

"Er det forsent?"

Hun så på mig med forstenede øjne. Hun vidste præcis hvad jeg mente.

"Sådan set ja, men nej," svarede hun blot. Hendes ord forvirrede mig, men jeg spurgte ikke ind til det. Det var nok.

"Jeg kunne jo ikke sige det foran dem," indvendte jeg og håbede at hun forstod min situation, selvom jeg godt var klar over, at det gjorde hun ikke.

"Jo, du kunne," svarede hun koldt. Hun så ufattelig streng ud som hun stod der. Hun mindede mig en smule om den lærer, som havde overvåget os til eftersidning forleden.

Jeg pustede ud og kiggede ned i jorden. Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle forklare. Hun havde jo ret.

"Justin, du er et røvhul," sagde hun så, hvilket fik mig til at se op. Jeg kunne ikke lade være med at smile skævt over hendes ord.

"Lad være med at smile sådan. Jeg mener det. Du har forspildt din chance."

De sidste ord gjorde indtryk på mig. Hun havde jo lige sagt at aftalen ikke var forsen at holde? Mine tæer frøs.

"Jeg ved godt at jeg er et røvhul," svarede jeg bare. Hun så mig i øjnene og blev ved og blev ved. Til sidst bukkede jeg under og så ned. Jeg kunne mærke et par svedperler, trille ned af ryggen. Det her var en af de værste skideballer.

"Gå hjem med dig, helt ærligt," sagde hun bare og lød irriteret. 

"Er det ja eller nej? Jeg bliver lidt nødt til at vide det, for ellers har jeg noget jeg skal havde afmeldt," smilede jeg skævt. Jeg vidste at det her ville virke. Piger var så materialiske. 

Hun grinte lidt.

"Sødt, Justin," sagde hun bare og lukkede pludselig vinduet. Og forsvandt. Nå. I guess that conversation was over.

Jeg var lidt ærgerlig ved det. Helt ærligt, kunne jeg godt være blevet den halve nat - bare for at snakke. Så jeg kunne få ondt i nakken af at kigge op mod værelset. Det lød perfekt.

Jeg bøjede hovedet, stak hænderne i lommerne og luntede ud af hendes have.

 

XXX

 


 

Gangene var lidt ekstra beskidte, fordi ekstra mange havde rejst sig fra frokost, for at smutte ud på gangene i god tid. Højtaleanlæggene ville nemlig lige om lidt røbe nogle yderst vigtige informationer omkring skoleballet, som åbenbart skulle fastlægges eller sådan noget. Jeg gik ikke specielt meget op i det. Ikke fordi at det ikke betød noget, men fordi jeg ikke levede i angst for hvem jeg skulle følges med. Selvfølgelig skulle jeg følges med Justin. Jeg glædede mig faktisk allerede til at se folks ansigter, når vi sammen ville træde ind i hallen i fint tøj. Damn, det ville blive fedt. Jeg vidste ikke med Justin, men han havde åbenbart ikke opgivet endnu, så jeg var frisk og håbede at det gensidigt. Var gangstertyper normalt med til skolefester? 

"Elever! Lyt venligst efter, da denne besked ikke vil blive gentaget."

Højtalernes skratten gik lige i trommehinden, men det tydede på, at ingen andre end mig var utilfredse med dét. Nogle tyssede på hinanden. Damn, folk gik op i den fest. God bless America.

"Om præcis to uger, holdes det årlige skolebal, også kaldet prom, i skolens festsal. Der vil være punch og pyntet op og I, elever, vil ankomme med en partner. I kender rutinen - drenge, det er jeres job at spørge en af skolens piger. Nogle få vil være på oprydningshold dagen derpå, men mere om det senere. Der vil blive kronet en konge og dronning som sædvanligt. Øhm.. er der mere jeg skal sige? På skolens vegne, glæder bestyrelsen og lærerne som vil være til stede, sig til at se jer. Pas jeres skole indtil festen bliver afholdt!"

Flere af pigerne sendte hinanden nervøse blikke eller begyndte at hvine, afhængig af hvor flot og populær man var karakteriseret. Jeg anede ikke hvor Justin var. Og hvad værre var; jeg tog mig selv i at kigge efter ham.

 

_____________________________________________

Mine damer og herrer! 

Denne historie er nået 10k+ views!

Jeg ville bare lige sige mange tak for at I gider at læse - jeg er faktisk ret tilfreds med denne movella:)

Btw, hvorfor tror I så, at Heather tilgiver Justin så hurtigt? Er det hele på grund af den seddel?

We'll see ;)

Anna M. x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...