The Dream of Changing a Badboy.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 jan. 2016
  • Opdateret: 10 aug. 2016
  • Status: Færdig
II Fortsættelsen af "Another Badboy" II
Vi kender Heather og Justin. De er begge to stædige og egentlig er de begge irriterede på hinanden. Men Heather har givet Justin en chance for at bevise sit værd. Han skal udføre 11 prøver, allesammen stadier man går igennem, fra når man begynder at kunne lide nogen, til man pludselig skal indrømme det for både familie og venner. Heather tror ikke at Justin klarer dette. Hun tror ikke at Justin, den slemme dreng fra high school, kan gå fra stadie til stadie og gennemføre det hele uden at noget går i vasken, eller at han giver op. Tror Justin det?
En ting er sikkert og det er, at de ingen vegne kommer, før de finder ud af det. Og skal det gøres, så skal det gøres ordenligt.

83Likes
73Kommentarer
57063Visninger
AA

9. HJEMME HOS DIG ELLER HOS MIG?

 

  KAPITEL 7

Stadie:

5. HJEMME HOS DIG ELLER HJEMME HOS MIG?


 

Han ville quitte nu. Helt hundrede. Nu ville han bede om regningen, kvittere pænt og smutte. Og hvem ville stå som en idiot? Mig. Alligevel, kunne jeg ikke lade være med at spørge. Det var imod reglerne og lige meget hvor latterligt dét var, så gik jeg altså ind for fairplay. Jeg måtte bare gøre det. Spørge om han ville møde mine forældre. Nu var det sgu tid til at få lavet en legeaftale.

Jeg grinte af mig selv på vej over til hans skab. Grinte af min egen naivitet. Jeg var lige præcis ligeså dødsdømt som De Forenede Stater var den 7. december 1941. Han ville sgu da ikke gå med til møde min far!?

Alligevel gik mine ben sin egen gang og før eller siden stod jeg ved siden af hans skab. Han havde ikke set mig endnu, så jeg fik en idé. Med et smørret smil på læben, strøg jeg min hånd tværs over hans lænd, ligesom han plejede at gøre ved mig. Han rettede sig op med et forvirret (og til dels vredt) blik i øjnene, men fik øje på mig og sendte mig et forvirret smil.

"Det er rart, ikke?" spurgte jeg og forsøgte at skjule et lille grin. Han svarede ikke. Først.

Han gik et skridt tættere på og jeg bed mig i læben med et smil, da han med begge hænder tog fat om min lænd og trak mig ind foran sig. Han stod lænet op af skabet og jeg stod mellem hans fødder, helt ind mod ham. Jeg forsøgte virkelig at skjule et smil, men lykkedes det helt? Nobe.

Han sendte mig et charmerende smil, i takt med at hans hænder gled ned mod min røv.

"Jeg kan nu bedre lige når jeg er den står for dét," svarede han med et smil, hvilket mit stoneface flækkede i et grin over.

"Det kunne jeg godt forestille mig," svarede jeg bare, påståelig som jeg var. Han grinte hæst og trak mig ind mod sig, så mit hoved lænede sig mod hans bryst. Jeg kunne bogstavelig talt høre grinet stige op gennem hans hals. På en eller anden måde formåede det at tænde mig en lille smule.

"Hvad ville du?" hviskede han i retningen af mit øre og jeg samlede læberne i den ene mundvig. Gad vide hvad folk der gik forbi tænkte? At jeg var hans seneste erobring som han forsøgte at score? At det var derfor at vi stod i denne her sære omfavnelse?

Jeg trak mig lidt fri fra ham og fandt hans øjne. Hvordan vidste han, at jeg var kommet for at sige noget? Vi snakkede vel aldrig bare sammen? Det var altid fordi vi skulle et eller andet.

"Du får hermed en invitation. Er fokus på mig og ikke nødderne? Nej, okay. Fokus heroppe, mester. Great, lytter du?"

Han så træt på mig. "Ja, ja."

"Super. Du skal hilse på min far over en middag i aften."

Ja, hvorfor ikke bare springe lige til desserten? Der var ingen grund til opbygning. Ville han med, ville han med. Ville han ikke med, ville han ikke med.

Jeg kunne godt mærke det lille ryk i hans krop, men valgte at ignorere det for min egen skyld. Han tøvede med at finde mine øjne, men jeg beordrede det til at ske og så skete det. Han overvejede, det var tydelig at se. Jeg kunne næsten mærke hans lille hjerne ryge af overtænkning.

Han så på mig med et frækt smil. Jeg rullede en smule øjne og skulle til at spørge hvad hulen han var kommet i tanke om, da han selv hittede på det.

"Hvis jeg får et kys."

Jeg måtte spærre øjnene op. Et kys? Det kunne han sgu da ikke bede om!? Han skulle gøre det eller han skulle lade være, få et minus og aftalen ville slutte med det vuns.

"Det kan der overhovedet ikke blive tale o-"

"Og det skal være et rigtigt kys. Når jeg vil have det, Heather."

Gud, den dreng kunne se en i øjnene. Når han virkelig ville, kunne han sørme virke meget intimiderende. Jeg følte mig ukomfortabel og en anelse billig. Men slog ud med armene og rullede kort øjnene.

"Fint," mumlede jeg surt og krydsede armene. Han smilede bare skævt og puffede mig lidt væk fra sig.

"Det er også for dit eget bedste. Du skulle nødig ønske det så brændende længere, honey," tilføjede han, blinkede kort og forsvandt så med hænderne i lommen. Hans rygmuskulatur spændtes da en dreng ikke ville flytte sig for ham.

Bortset fra et par få ting, konkluderede jeg, at jeg havde fået hvad jeg ønskede: min vilje. Jeg kom, jeg så og jeg sejrede!

 

XXX

 

Måske har jeg før nævnt at min far elskede kaffe. Han elskede også løse, slidte cowboybukser og kommune-skjorter. Men i dag, havde jeg foretaget et par små justeringer. For, tro det eller ej, men jeg ville faktisk gerne have min far til at fremstå som en anti-nederen type. Specielt nu hvor Justin skulle spise med os og faktisk se min far in action. Han havde fået et par mere tætsiddende par bukser på og en t-shirt. Jeg syntes at det så relativt smart ud, hvilket sådan set var godt nok.

Selv var jeg hoppet i en helt basic sort kjole, som hverken var for meget eller for lidt. Jeg var godt tilfreds.

 

Outfit: (ignorer det lyse hår.)


Lige indtil at det ringede på døren. Jeg vendte fluks mit hoved og kunne pludselig have skåret spændingen over med den slappeste kniv. Mit hjerte sad helt oppe i halsen, mens jeg forsøgte at få noget luft til mit hoved, som allerede var knaldrødt, ved at vifte med mine hænder. Intet så ud til at hjælpe. Men min intetandende far (som forøvrigt var blevet godt instrueret i, at det var en god ven som spiste over) luntede tilfreds ud mod døren, mens jeg forholdt mig i ro, bag den nærmeste væg. Eller, forsøgte. Jeg havde bare ikke lyst til at angribe ham så snart han åbnede døren!

Min far sørgede for dét. Døren blev åbnet, jeg bed næsten min læbe i stykker og hoppede forskrækket, da min far helt casually sagde: 'hey. Jeg er Heathers far."

Og hvis det ikke var fordi at jeg var nervøs, så var jeg blevet stolt af hans rolige væremåde. Men der var ikke tid til at vise påskønnelse. Ikke når jeg nu kunne se Justins brune hår, at han tog jakken af og spurgte hvor han havde gemt mig. Jeg syntes at det lød en anelse creepy, men undlod klart at give lyd fra mig. Tværtimod, hoppede jeg lydløst op af trapperne og ind på mit værelse af grunde jeg ikke forstod.

Men jeg burde have gættet at han ville blive sendt herop. Pokkers til min flinke far! Jeg kunne tydeligt høre hans skridt mod hvert trappetrin og det var ligeså nervepirrende som i de der film hvor de snakker om, om de skal klippe den røde eller den blå ledning.

Da jeg kunne høre gulvet knase en smule, vidste jeg at han måtte være lige ude foran min dør. Jeg tog en dyb indånding, men kunne ikke finde noget passende sted at være, så da han åbnede døren med et roligt smil, stod jeg bare forfjamsket på gulvet.

"Nå, jamen du er jo allerede parat til at få et velkomstkram, kan jeg se," sagde han kækt, hvilket instinktivt fik mig til at rulle med øjnene. Han lod sit blik glide nedad min krop og så egentlig meget tilfreds ud, da øjnene mødte mine igen. Jeg trådte et skridt hen mod ham og så et til og et til, indtil vi stod ligeforan hinanden og jeg lagde armene om ham.

Jeg måtte til min ærgelse indrømme, at det var rart. Justin var ikke bare god til at kramme, han var mester til det og eftersom han nok ikke gjorde det så tit ved resten af de tøser han duskede, så var jeg ret stolt af at han baserede dén evne. Gad vide hvornår han sidst havde været sammen med en pige? Her i weekenden? I eftermiddags? To minutter før han tog herhen?

"Jamen, dit tøj kan jeg jo ikke klage over," smilede han, hvilket fik mig til at se ned i jorden. "Men kunne du eventuelt stoppe med at være en fucking kylling og så gå med ned og spise kylling?" tilføjede han. Jeg så en anelse benovet på ham - man kunne aldrig vide sig sikker på hans opførsel. Bedst som jeg troede det ene, overraskede han mig med det andet. Men jeg nikkede blot et par gange og fulgte med halvstore øjne med ham ned af trappen og ind i spisestuen hvor min far allerede sad.

Normalt var jeg ikke sådan en som blev pinligt berørt over min far. Jeg havde forsøgt at acceptere hans væremåde og det gik som regel (selvom jeg altid jokede med det alligevel), men nu hvor jeg så at han allerede sad ned og havde skænket vin til sig selv, blev jeg pinligt berørt. Jeg kunne have råbt af ham, at han skulle tage at rejse sig op og byde os en plads, men jeg lod være. For det ville bare gøre det hele værre.

Men vi fik sat os, min far og Justin fik vekslet et par jokes og selvom at jeg kunne se en lidt anspændt blodåre i Justins pande, så gik det sådan set fint. Jeg havde ikke rigtig set komme,  at Justin ville være god til small-talk.

 

XXX

 

Da vi tog af bordet, hjalp Justin faktisk - også med opvasken. Selvom han engang imellem kom til at sige nogle lidt for vovede ting, så gik det. Lige til grænsen. Eller lidt over måske.

"Så, Justin. Nogle fremtidsplaner?"

Oh no. Den Sofistiskerede Far var ikke en vi ønskede at møde nu! Justin så anspændt på en plet på køkkenbordet, imens jeg forsøgte at redde min fars spørgsmål. Han skulle have spurgt: Hvad for en bil ønsker du dig, Justin? eller Hvor mange piger har du knaldet i denne uge? I stedet spurgte han om fremtidsplaner. Justins fremtidsplaner var ligeså store og ambitiøse, som en middelmådig hests hjerne.

Justin rømmede sig og tørrede endnu en tallerken af. Betragtede hver atom, tallerkenen var bygget op af. Så kiggede han på min far og lagde tallerkenen på bordet. Jeg tog imod og satte på plads. Et par skumsprøjt fra baljen.

"Jeg kunne godt tænke mig at blive professionel danser," svarede han. Et kort øjeblik glemte jeg at jeg strakte armen op mod skabet. Luften stod stille. Jeg så forundret på ham. Overrasket. Så satte jeg tallerkenen på plads. Justins hånd snittede min, da han rakte mig den næste.

"På sigt," tilføjede han så.

Min far nikkede. 

"Jamen, så har I jo meget til fælles," sagde han og nikkede over mod mig. "Det er da også din drøm, ikke Heather?"

Pludselig blev al opmærksomhed ledt over på mig. Jeg sank en klump. 

"Øhm, jo," svarede jeg. Og så snakkede de videre.

 

"Det har været meget hyggeligt, sir. Tak fordi at jeg måtte komme," sagde Justin, da han havde fået jakke på og var på vej ud af døren. Min far smilede.

"Fornøjelsen er på min side," svarede han blot og mindede mig om, hvor professionel min far kunne være. Jeg stod lænet op af dørkarmen og vågnede først op af min overraskelse, da min far blidt puffede til mig og sagde at jeg skulle følge Justin ud. Jeg var ikke meget for det og Justin smilede smørret da min far ikke kiggede, men jeg endte med at gøre det alligevel. Selvom at det var pisse koldt, trak jeg bare hurtigt i nogle ballerinaer og lukkede døren efter mig. Justin førte an og vi gik ud i den klare luft. Det var blevet sent, ergo var det mørkt, men lyset fra vores lamper ved døren, gjorde det meste. 

Vi stoppede da vi nåede hans bil. Så vendte han sig om og kiggede på mig med så attraktivt et blik, at jeg næsten bed min læbe af. Han så et øjeblik så voksen ud. Det voksne blik i de brune øjne. Det lille moustache han var ved at gro. Lyskeglen ramte det lige og den sorte trenchcoat han bar, var ikke en jeg havde set før. Gud, hvor var det attraktivt.

Han smilede.

"Nåh.." Han tog et skridt tættere på. "Det har været en dejlig aften," sagde han. Jeg blev revet helt med af hans stemme, men dum var jeg alligevel ikke.

"Cut the crap," grinte jeg, men jeg var også den eneste. Han så bare en anelse alvorligt på mig.

"Jeg mener det," indvendte han, så jeg for 12244324 gang i aften, måtte føle mig benovet og taget ved næsen. Man kunne aldrig regne med Justin.

"Nå, men i så fald.." svarede jeg og kiggede lidt ned i jorden. "Så kan jeg jo ikke være helt flov," smilede jeg. Hans smil voksede en anelse og ved dét, gjorde mit. Han trådte et skridt tættere på og så ned på mig med et blik jeg kunne have spist.

"Nu," sagde han blot og bedst som forvirringen skulle til at spille ind, tilintetgjorde han afstanden imellem os og lagde sine varme, bløde læber mod mine. Hele min krop spændtes i det øjeblik den kolde luft blev erstattet af en varm, men så slappede jeg af. Mine tanker kørte rundt i hovedet, men det forhindrede mig ikke i at åbne munden, da Justin blidt skilte mine læber ad. Og det skal være et rigtigt kys, havde han sagt. Well, jeg kunne ikke sige at han ikke fik sin vilje.

Da han så trak sig væk, anede jeg ikke hvad jeg skulle gøre. Hans øjne sagde så mange ting, men jeg kunne ikke glemme at han var så varm som aldrig før og at her var så pisse koldt.

"Det må jeg sige, Heather. Du er en udmærket kysser," smilede han, da han tog fat i bildøren. Jeg tog et skridt tættere på.

"Hmm," mumlede jeg blot, inden jeg tog fat om hans kinder og pressede mine læber mod hans og kyssede ham så råt, at jeg ikke kunne kende mig selv da vi gav slip. Han havde igen fået et tilfreds smil på læberne. Jeg var så svag.

Jeg så rådvil på ham og kunne ikke glemme hans læber og hans smil og hans væremåde, da han smilede og satte sig ind i bilen.

"Bare rolig," sagde han med et smil, lige før han smækkede bildøren og bakkede ud af indkørslen og forsvandt. Min ånde kunne ses da jeg pustede ud i den klare luft. Bare rolig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...