The Dream of Changing a Badboy.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 jan. 2016
  • Opdateret: 10 aug. 2016
  • Status: Færdig
II Fortsættelsen af "Another Badboy" II
Vi kender Heather og Justin. De er begge to stædige og egentlig er de begge irriterede på hinanden. Men Heather har givet Justin en chance for at bevise sit værd. Han skal udføre 11 prøver, allesammen stadier man går igennem, fra når man begynder at kunne lide nogen, til man pludselig skal indrømme det for både familie og venner. Heather tror ikke at Justin klarer dette. Hun tror ikke at Justin, den slemme dreng fra high school, kan gå fra stadie til stadie og gennemføre det hele uden at noget går i vasken, eller at han giver op. Tror Justin det?
En ting er sikkert og det er, at de ingen vegne kommer, før de finder ud af det. Og skal det gøres, så skal det gøres ordenligt.

83Likes
73Kommentarer
57094Visninger
AA

16. DET STORE SPØRGSMÅL.

 

  KAPITEL 14

Stadie:

10. DET STORE SPØRGSMÅL.

 


 

Man siger at dagen derpå er den værste. Jeg kunne kun være enig, da jeg slog øjnene op næste morgen. Under en gammel dyne, kun med et par trusser på. Det var ikke et af de øjeblik hvor jeg lige skulle genkalde mig hvad der var sket. Jeg vidste det fra det øjeblik jeg slog øjnene op. Og jeg stirrede op i træloftet og knugede tæppet mellem mine hænder, mens jeg forsøgte at finde ud af hvorfor jeg nogensinde havde crashet på en andens 'sofa'. Stupid.

"Hey sexy." 

Jeg behøvede ikke at se på ham, for at vide at han lå med det frækkeste smil, men jeg kiggede på ham alligevel. Jeg var vist stadig bagstiv.

"Nå, du er vågen!" Playing it safe. Jeg flåede dynen af og begyndte at samle mit tøj, stadig siddende på sengen.

"Jamen, så kan jeg jo godt smutte," fortsatte jeg hårdt og fik en bh på. En arm lagde sig rundt om min bare lænd. Den var varm og min hud var brændende et sekund. Jeg fjernede den og rejste mig op. Greb fat i Justins skjorte fra i går. 

"Hvorfor det?" spurgte han ovre fra sengen. Jeg vendte mig om og stirrede med prikkende øjne på ham. Jeg begyndte febrilsk at knappe knapperne. Kunne ikke holde fast på dem.

"Det er sådan man plejer at gøre, når man knalder nogle bare for lystens skyld," fyrede jeg tilbage, som om han havde sagt noget grimt til mig.

"Helt ærligt.." brokkede han sig lavmælt. Damn, han så godt ud uden trøje.

"Come on, Justin. Du kan ikke lyve mig lige op i ansigtet! Var det ikke det din plan gik ud på? Din eneste grund til at være sammen med mig og indgå den idiotiske aftale!?"

Han så småfortumlet ud. Så ned i lagenet. Jeg fik de sko på jeg havde haft på dagen før. Så kort på ham.

"Joe, sådan set," svarede han til lagenet. Min hals snørrede sig sammen og dannede en stor klump. Jeg fik kolde fødder og det kriblede der hvor det gjorde allermest ondt. 

"Farvel Justin," svarede jeg blot, fik travlt med at finde et håndtag og styrte ud af døren. Hele min krop hamrede på indersiden og jeg ville bare ud af dette hus som rummede så mange grimme lugte og minder. Jeg kom ned af nogle gange, blev vildledt et par gange, men kom da til sidst ud til bryggerset. Jeg gad ikke engang tjekke om nogen havde set mig. Jeg greb bare min jakke i den - i dag - meget mindre bunke og forsvandt hurtigt ud af døren med årer der var ved at springe.

 

Og så stødte jeg på klassikeren. The damn walk of shame. Hele vejen hjem, kun i en (heldigvis) lang skjorte, som ovenikøbet duftede af ham. Jeg var rasende og vred - mest på ham, selvom jeg vidste at det var min skyld til dels. Jeg kunne bare have ladet være. 

Wow, det var ikke dét jeg havde forestillet mig at Det Store Spørgsmål skulle være. Et eller andet sted, havde jeg nok haft kæreste-spørgsmålet i tankerne, men det smuldrede mindst af alt mellem hænderne på mig nu. Nu havde Justin fået hvad han ville have og det havde været fandens rart. Som om han nogensinde havde spurgt anyway.

Nu var det bare mig og det her fortov og et tomt værelse og en tom skal. Nu var der i hvert fald ingenting tilbage. Ikke andet end at jeg nu var kommet på en liste, som jeg aldrig havde villet donere navn til. En liste kaldet 'Piger, Justin har knaldet og glemt.'

 

__________________________________________________

JEG BEKLAGER AT JEG INTET KAPITEL FIK LAGT OP!

Hehe, noget kom i vejen, men her er det - jeg håber at I vil kunne lide det, selvom deres skæbner ser ret sorte ud. Jeg ved godt at det er et kort kapitel, men sådan er det bare en gang i mellem:)

Btw, så tak for 16k views - det er helt fantastisk!

Vi ses i næste kapitel, som bliver udgivet når der er 105 faves! <3

Anna M. x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...