Childhood

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 dec. 2015
  • Opdateret: 29 dec. 2015
  • Status: Igang
Hvis du har klikket dig ind på min historie kender du sikkert historierne om Percy Jackson og de andre. Men hvordan blev de til de unge halvguder vi har læst om? De oplevelser der ændrede heltene.

One-shots om både græske og romerske halvguder. Hvis i gerne vil læse om en jeg ikke har skrevet om, så sig bare til.

•{Danish}•

7Likes
3Kommentarer
1200Visninger
AA

7. Smil.

Leo Valdez, 10 år.

Latteren runger igennem klasselokalet. Jeg smiler stort. Vores lærer råber af mig. Jeg går til døren og åbner den. Før jeg går ud bukker jeg: "Jeg tager gerne imod drikkepenge, folkens. " Så smækker mig lærer døren. Jeg sætter mig på bænken udenfor døren og ser ind i væggen. Der hænger en dum plakat med en smilende familie. Jeg hader deres smil. Jeg vil være en del af den smilende familie. Jeg smiler helt klart nok. Jeg smiler altid, men aldrig rigtigt. Ikke sådan et "Haha-hvor-er-jeg-glad-og-elsker-alting" smil, der kommer helt inde fra sjælen. Mere sådan et "jeg-lader-som-om-jeg-er-glad-så-jeg-ikke-begynder-at-græde" smil. Det er en facade. Jeg vil bare hjem. Jeg er så træt at det her. Af at rejse rundt mellem plejefamilier, og smile, og få nye venner, og så løbe min vej igen. Jeg læner mig op af væggen. Jeg er så træt. Jeg er for ung til at være så træt. Og jeg er for ung til at lyde som et digt af Shakespeare eller whatever. Men jeg har stadigvæk et smil på mit ansigt. Plakaten på væggen er som den dråbe der for glasset til at flyde over. Og det gør den virkelig. Jeg rejser mig op og går over til den. Så river jeg den ned uden at tænke. Jeg er så vred. Men alligevel begynder jeg bare at le. Jeg smiler, og ligner sikkert en sindssyg. Men smilet er ikke til at vriste af mit ansigt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...