Childhood

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 dec. 2015
  • Opdateret: 29 dec. 2015
  • Status: Igang
Hvis du har klikket dig ind på min historie kender du sikkert historierne om Percy Jackson og de andre. Men hvordan blev de til de unge halvguder vi har læst om? De oplevelser der ændrede heltene.

One-shots om både græske og romerske halvguder. Hvis i gerne vil læse om en jeg ikke har skrevet om, så sig bare til.

•{Danish}•

7Likes
3Kommentarer
1248Visninger
AA

9. Forkert.

Nico Di Angelo, 10 år. (Ikke rigtigt men du ved hvad jeg mener)

Jeg er så vred på ham. Percy Jackson fik min søster slået ihjel. Og alligevel kan jeg ikke være rigtigt vred på ham. Jeg sparker til en sten. Den ryger i floden og så ser jeg de små syrebobler da den bliver ætset op. Wow jeg elsker min fars verden. Not. Jeg har bare lyst til at slå ham ihjel, men han er så sød! Jeg vil bare dræbe ham, men jeg vil også bare kramme ham. Hvorfor? Hvad har jeg gjort for at fortjene det her? Jeg er forkert. Men hvorfor? Hvad har jeg gjort galt? Hvad har jeg gjort for at fortjene de her følelser. Jeg er sikker på at Bianca ville vide det. Bianca ved alting. Jeg savner hende så meget at det skærer mig i hjertet. Min hals snører sig sammen og jeg kaster en håndful småsten i floden med tårer trillende ned af mine kinder. Jeg hulker og suger luft ind. Så mærker jeg en hånd på min skulder: "Det er ikke din skyld søn. Verden er altid imod mine børn. " Jeg ser op på min far, og tvivler på hans ord. Der må da være nogen der engang kommer til at kunne lide mig. Han ryster på hovedet med kolde øjne: "Nej, Nico. Aldrig. Der er aldrig andre end mig der vil være der for dig. " Mine skuldre synker og jeg retter mine øjne mod gruset. "Aldrig nogensinde Nico. Kun dig. Du må bare passe på dig selv. " Jeg er lige ved at bryde ud i gråd igen, men jeg tager mig sammen. Han har ret. Jeg har det forfærdeligt, men han har ret. Jeg må lære at passe på mig selv. Så hurtigt som muligt, så jeg kan fokusere på at tage hævn overfor Percy Jackson. Hades hånd hviler tungt på min skulder, ligesom ansvaret for mig selv, og mit eget liv.       

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...