Verden lever

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 dec. 2015
  • Opdateret: 21 feb. 2016
  • Status: Igang
Da 17 årige Camille får uventet besøg, bliver hendes verden hurtigt forandret fra ret normal til helt ekstrem. En trussel på liv eller død bliver hængt over hendes hoved. Men snart opdager hun at den virkelige trussel i virkeligheden kommer fra hende selv...

OBS: Bliver fortalt fra flere synsvinkler, fortælleren står i starten af hvert kapitel ;-D

1Likes
2Kommentarer
357Visninger
AA

3. Tilbage igen

William

Vi vågner i en forladt bygning i slumkvarteret. Her stinker lige så meget som det plejer. En klam blanding af råddent kød og røg, der river i halsen. Camille er stadig bevidstløs, men Naya og kommandør Barg er allerede i gang med at undersøge bygningen vi er i. "Hvornår skal vi fortælle hende det?" Spørger Naya mens hun undersøger en ring der lå i den støvede vindueskarm. "Snart, i hvert fald før hun skal henrettes" Siger Barg og vender sig om mod mig. Han betragter mig et øjeblik, så siger han: "Og nu ikke noget med at få hende til at tro at vi er hendes venner" Jeg tror jeg rødmer et øjeblik, men jeg vender mig hurtigt om så ingen opdager noget. Jeg kigger ud af det lille vindue på væggen. Himlen har en mørkgrå farve, og der hænger en tynd tåge i luften. På vejen ligger der lig, masser af lig. Jeg får det dårligt af at kigge på de livløse kroppe der engang har været mennesker, så jeg vender mig om mod de andre. "Det vigtigste er at når hun er død er det hele overstået" Det er Naya der taler, hun står og kigger på Camille i et stykke tid. "Det er utroligt at sådan en som hende kan gøre så meget skade" Der kommer nogle halvkvalte lyde fra Camille, og hendes øjenlåg sitrer. Så begynder hun at hoste - sådan virkelig hoste. Barg tager en gasmaske og rækker den til hende. Hun tager den på og kigger sig rundt. "Hvor er vi?" spørger hun og rejser sig op. Man kan se at hun har svært ved at holde balancen. "År 2042" Siger Barg dystert og sænker blikket. Camille går med besvær hen til vinduet og kigger ud. Hun laver store øjne og åbner og lukker munden et par gange, inden der kommer noget lyd ud. "Hvad... hvad er der sket?" spørger hun mig og tager blikket fra det sørgelige syn af en by. "En virus" siger jeg halvkvalt. Det er meningen at jeg vil sige noget mere, men jeg kan ikke. Hele min familie døde på grund af den virus.    

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...