Verden lever

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 dec. 2015
  • Opdateret: 21 feb. 2016
  • Status: Igang
Da 17 årige Camille får uventet besøg, bliver hendes verden hurtigt forandret fra ret normal til helt ekstrem. En trussel på liv eller død bliver hængt over hendes hoved. Men snart opdager hun at den virkelige trussel i virkeligheden kommer fra hende selv...

OBS: Bliver fortalt fra flere synsvinkler, fortælleren står i starten af hvert kapitel ;-D

1Likes
2Kommentarer
371Visninger
AA

2. Rejsen

Camille​

"Hvis i kommer fra fremtiden - og altså kun hvis, hvorfor er i så kommet her?" Vi sidder begge lænet op af den fugtige væg. "Det er sådan lidt svært at forklare" Han sidder og kigger frem for sig i lidt tid, så siger han: "Jeg er ikke sikker på at du har lyst til at vide det" Min mave krymper sig sammen. Hvad skal det betyde?

"Du bliver nød til at komme med" han vender hovedet - eller masken - mod mig. "Hvorhen?" spørger jeg, selvom jeg udmærket ved hvor. "Til fremtiden" Han kigger ned på sine fødder. Selvom jeg havde regnet det ud, føler jeg en flamme vokse i mig da han siger det. "I kan da ikke bare komme, og gøre som i vil med mig! Jeg er da fuldstændig ligeglad med et par tumper der lader som om de er fra fremtiden! Hvis det her er skjult kamera, er det godt nok den DÅRLIGSTE joke jeg nogensinde har set!!" Jeg rejser mig op og tramper hen mod døren. "Vent..." siger han lavt. Jeg vender mig om. Han tager masken af.

Han ligner ikke en fra fremtiden. Brune filtrede krøller, skæv næse, smalle læber, når jeg forestiller mig personer i fremtiden, er det altid med skrigfarvet hår og piercinger over det hele. "Det her er altså ikke min idé, og jeg vil så gerne fortælle dig alt, men problemet med tidsrejser er at det kan ende galt, hvis man ændrer i fortiden." Et øjeblik har vi øjenkontakt, så vender jeg mig om og stormer ud af døren. Jeg når ikke langt før jeg løber ind i manden med den hæse stemme. "Vi skal afsted nu, portalen er kun åben et par minutter mere"

Vi står i en rundkreds, manden med den hæse stemme står med en lille ting der ligner en fjernbetjening i hænderne. Manden piller ved tingen, han har en dyb fure i panden og hans tungespids kan ses mellem læberne. Pludselig smider han tingen på gulvet og råber "NUU!". En høj hyletone lyder, lidt ligesom når man har tinnitus bare tusindgange højere. Jeg kigger forvirret på de andre, jeg har tit set film om tidsrejser og tidsmaskiner men aldrig noget der ligner denne her, men de står med lukkede øjne, næsten som om de meditere. Tingen begynder at lyse, og til sidst kan jeg ikke se andet end lys, og det føles som om at mine øjne og ører skal springes. Jeg lukker også øjnene og holder mig for ørene, men til sidst kan jeg ikke klare mere, og jeg falder om.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...