Verden lever

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 dec. 2015
  • Opdateret: 21 feb. 2016
  • Status: Igang
Da 17 årige Camille får uventet besøg, bliver hendes verden hurtigt forandret fra ret normal til helt ekstrem. En trussel på liv eller død bliver hængt over hendes hoved. Men snart opdager hun at den virkelige trussel i virkeligheden kommer fra hende selv...

OBS: Bliver fortalt fra flere synsvinkler, fortælleren står i starten af hvert kapitel ;-D

1Likes
2Kommentarer
292Visninger
AA

6. Løb for livet

Camille

Løb, løb, løb. LØB. Ned af den vej vi kom fra. Til venstre, ned af en gade med en masse forladte butikker på begge sider af vejen. Til højre. Blindgyde. Pis! Tilbage, ligeud.

Jeg ved at de vil indhente mig før eller siden. Godt nok spiller jeg en masse fodbold i min fritid, men de er soldater, og jeg kan allerede mærke trætheden og udmattelsen der langsomt indhenter mig. Hvad er det der sker? Hvorfor vil de dræbe mig? Pludselig får jeg en idé. Jeg ser bagud, og netop som jeg gør dette drejer William om hjørnet. Han har et bestemt udtryk i øjnene, og jeg ved at hvis det her ikke lykkes, er det ude med mig. Jeg drejer til venstre, hvilket giver mig lidt tid hvor han ikke kan se mig. Så drøner jeg hen til den nærmeste butik. Udenfor hænger et stort slidt skilt, klattet til med fugleklatter: Den Lykkelige Tekop. Jeg tager fat i håndtaget og lægger alle mine kræfter i. Den giver sig en smule. Hjertet banker hurtigere og hurtigere som en hest i galop. Jeg tager et par skridt bagud, løber frem mod døren og sparker med alle mine kræfter til den. Den går op, men efterlader min højre fod øm. Lige en sag for en professionel fodboldspiller, tænker jeg med et smil på læben. Et smil der blegner så snart jeg kommer ind af døren.

 Den Lykkelige Tekop har nok engang været et muntert sted, men det er den bestemt ikke mere. Alene stanken fra den rådne mad der engang har været serveret, er lige ved at få mig til at kaste op. Og et hurtigt blik rundt kunne have fået enhver person til at løbe skrigene ud igen, men det her gælder mit liv, og når det forholder sig sådan er der pludselig en masse ting man bliver nød til. Jeg løber op af trappen til førstesalen, to trin ad gangen. Det tyder på at ejeren af caféen har boet her. En seng, Tv, et mikroskopisk køkken og et spisebord er nogle af de ting der er deroppe. Over mig er der en lem i loftet, og jeg trækker en stol hen under den, stiller mig på den og hiver i den. Den åbner sig med en skinger knirken som et skrig efter olie, og jeg beder til at ingen hører det. Der er en indbygget stige, så jeg folder den ud og klatrer langsomt op. Der er helt mørkt deroppe, så jeg finder min mobil frem fra min baglomme. Nogle gange er det de mest hverdagsagtige ting der redder ens dag, og i dette tilfælde: mit liv. Jeg lukker lemmen efter mig og lyser med min mobil for at se mig omkring. Overalt er der flyttekasser fyldt med gamle ting; gammelt legetøj, bøger (mest kogebøger) og andet ragelse som ødelagte møbler og gamle film. Men der er én ting, jeg lægger særligt mærke til: ovenpå en stabel gamle bøger ligger en lille sort bog. Den er ikke særlig speciel bare lille med sort læder bind. Selvom jeg aldrig har været den største fan af læsning, kan jeg ikke lade vær med at tage den, åbne den og begynde at læse.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...