Verden lever

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 dec. 2015
  • Opdateret: 21 feb. 2016
  • Status: Igang
Da 17 årige Camille får uventet besøg, bliver hendes verden hurtigt forandret fra ret normal til helt ekstrem. En trussel på liv eller død bliver hængt over hendes hoved. Men snart opdager hun at den virkelige trussel i virkeligheden kommer fra hende selv...

OBS: Bliver fortalt fra flere synsvinkler, fortælleren står i starten af hvert kapitel ;-D

1Likes
2Kommentarer
294Visninger
AA

4. Jeg skal dø?

Camille

Jeg har set mange fremtidsfilm. Rumvæsner, robotter og alle mulige andre ting der kommer og overtager verden. Men af en eller anden grund ender det altid godt. Robotterne bliver tilintetgjort, eller rumvæsnerne bliver venner med menneskene. Men når man selv er der (i fremtiden altså) er det tusindgange så dystert. Forestil dig at du går på gaden, godt. Du ser pludselig en død person, der ligger midt i det hele. Ville du ikke blive skræmt? Jo. Det eneste du skal gøre nu er at gange hvor forskrækket og bange du blev med omkring de 5,3 milliarder (Så mange er døde af virussen, vildt ikke?), så ved du hvordan jeg har det nu.

Vi går på en vej der virker endeløs. Luften er fugtig, og stanken fra alle de døde trænger længere og længere ind i mig. Til sidst er det helt uudholdeligt, også selvom jeg har gasmaske på. Barg sagde også noget med at ”fremtidens luft” hvis man kan kalde det det, også kan være farlig hvis ens krop ikke er udviklet til den, ligesom alle de andre fra fremtidens. Men jeg forstår mig alligevel ikke på sådan noget. Jeg får altid kun 2-taller i fysik/kemi. Barg har bundet mine hænder. Hvorfor? Hvad skal de overhovedet med mig? Hvis de er rejst gennem tid for at få fat i lige præcis mig må det da være ret vigtigt… ikke? Barg sagde at over halvdelen af verdens befolkningen, er døde på grund af en eller anden virus. Jeg får kuldegysninger ved tanken. Bare mit fremtidige jeg ikke også er død på grund af den. Jeg har regnet lidt på det og er kommet frem til at jeg må være 44 nu – altså i fremtiden.

”Gå så lidt hurtigere! vi skal være i bunkeren før det bliver mørkt” Siger Barg og sætter farten op. ”Jeg gider altså ikke gå hurtigere når jeg ikke engang ved hvorhen.” siger jeg trodsigt og sætter farten ned. "Men det bliver du nød til!" Siger han vredt, og sparker til en sten på vejen. "Hvad skal vi overhovedet i den der bunker? Som jeg har forstået det er i imunne overfor virussen." Siger jeg, og bare for at irriterer begynder jeg at gå i slowmotion.”Nu gør du som jeg siger, ellers dræber jeg dig allerede nu!” Råber han lige ind i mit hoved og jeg kan mærke spytklatterne i mit ansigt. Dræbe? What? Sikke et temperament. ”Barg, slap af” siger William med fast stemme. ”Hvad?! Hun skulle da alligevel ha’ det at vide på et eller andet tidspunkt!” Råber han nu med endnu højere stemme. Så vender han sig om og stormer videre mens han bliver ved med at råbe bemærkninger som: ”Kom så, det går jo i sneglefart!” eller ”Vi ville have været der nu hvis ikke i havde gået så langsomt!”   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...