Indeni

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 dec. 2015
  • Opdateret: 19 jan. 2016
  • Status: Igang
Ashley Jones har hele sit liv levet i et stort hus væk fra storbyen. Hun har altid levet i et hårdt liv, men det ender da hendes højt elsket farmor dør. Ashley flytter til storbyen, London og prøver at finde ud af, hvem den mystiske dreng er, som hun kendte dengang hun var yngre.

3Likes
8Kommentarer
438Visninger
AA

2. Nyt sted, nye tanker

Indeni var der et tomt hul, som aldrig var blevet fyldt ud. Enden var det den del som forsvandt for nogle år tilbage eller også var det ham, jeg ikke længere kendte til. Der var så mange billeder af ham, men jeg vidste ikke, hvor han var. Et navn dukkede nogle gange op i det guldfarvet album. Det eneste jeg vidste var, at han hed Daniel. Jeg skiftede side og så de gamle billeder af min mor og far. Deres smil havde jeg ikke set i lang tid. Det var som at de havde mistet glæden af at være mennesker siden farmor døde. Et suk forlod mine læber.

”Frøken Jones, alt er pakket ned og flyttebilen er klar til at kører” En ældre mand bukkede, imens han snakkede høfligt til mig. Jeg smilede svagt og rejste mig fra den store, grønne stol, som stod i salen. Jeg så rundt i huset for at indtage de sidste billeder af mit barndomshjem. Jeg havde ikke rigtig nogle gode minder. Kun had, vrede og tåre. Jeg så mod den store marmor trappe, som gik op til alle værelserne. Jeg overvejede om jeg skulle gå op og takke de gamle for et liv fyldt med had og slag. Jeg trak lidt på det. Tanken om at de gamle skulle bo alene gav en smule kvalme. Jeg ville ikke besøge dem og om mine ældre brødre gjorde det? Jeg tvivlede. Jeg rettede på det lange, karamel farvet hår og rettede blikket mod døren. Jeg gik med rolige tunge skridt over til den store, hvide dør, som stod åben. Jeg vidste ikke om jeg forventede mine forælder ville komme og ønske mig held og lykke. Jeg var nok bare blevet tosset.  

”Er du okay frøken Jones? ” Den ældre mand smilede underligt og det så en smule mærkeligt ud. Det var nok pga. hans smile hul i højre side. Jeg nikkede kort og vandrede hurtigt ud af døren. Udenfor i den store indkørsel stod min Rage Rover, som jeg havde fået af min ældste bror. Jeg holdt meget af dem fordi at det var min yndlings bror, som havde givet den. Han havde altid været der for mig lige meget hvad. Nu var han flyttet til Amerika og nu kunne jeg kun drømme om hans smukke brune øjne. Jeg savnede virkelig det smil. Den ældre mand åbnede døren til bilen og jeg gav huset det sidste blik inden jeg satte mig ind. Lyden af døren som smækkede fyldte den stilhed, som var i området. Jeg satte bilen i gang og kørte mod den store låge, som var i gang med at åbne. Nu havde jeg en lang vej til London.

”Farvel dyster fortid” sagde jeg kort og forlod indkørslen for sidste gang.

 

***

London var så stort.

London Eye.

Big Ben.

China Town.

Det var fantastisk. Turen igennem byen fik mig til at føle mig hjemme. Udover alle de hjemløse og tiggere, som sad på hvert et hjørne og håbede de fik en penny eller 2. Jeg havde altid hørt godt om byen London. Jeg havde dog aldrig været her, da mine forældre mente at jeg ikke kunne håndter den by. Jeg ville nu vise, at det ikke var noget problem. Det handler ikke om at kunne håndter den, men om at lære måden at være på. Selvom klokken var 10 om aften sad der stadig de mange hjemløse rundt omkring. Sov de aldrig?

Jeg kunne mærke mine øjenlåg, som stille gled i, men jeg måtte holde mig vågen. Jeg kunne ikke sove når jeg kørte. Jeg fik øje på en benzintank, som jeg kørte indtil. Jeg holdt ind på en parkeringsplads og steg ud af den varme bil. Jeg strakte mig og så mig stille omkring. Der kom en flok unge mennesker gående forbi tanken og jeg så mig et snit til at lære nogle at kende.

”Hey, vent lige! ”  Råbte jeg og satte i løb da flokken stoppede op. Da jeg kom tættere på dem, fik jeg øje på deres snavset tøjstil. Det fik mig til at sætte farten ned. Tøjet så snavset ud, der var huler i bukserne og nogle steder så det lidt slidt ud. De vende alle sammen fronten mod mig og det fik mig til at stoppe op. Jeg lagde mærke til deres underlige ansigts udtryk. Det var som om jeg havde gjort noget, som jeg ikke måtte. Den ene af personerne kom nærmere. Det var en fyr, som så lidt yngre ud end mig. Han havde et grim ansigt. Det lignede at han var forbrændt eller sådan.

”Hvad har vi her? De penge vi leder efter? ” Jeg kunne mærke tårende presse på. Jeg vidste jeg bare skulle løbe over til bilen, men mine ben føltes tunge. Mine forældre havde ret. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle opføre mig. Jeg tog en dyb indånding. Helt ned i lungerne, så jeg kunne mærke det i hele kroppen. Jeg vende mig om og løb alt hvad jeg kunne over mod bilen. Jeg hørte personerne sætte i løb efter mig, men jeg var hurtig. Jeg nåede over til den sorte Rage Rover og kom ind i den. Jeg lukkede døren efter mig. Jeg prøvede at starte bilen og jeg kunne mærke nervøsiteten i min krop. Da jeg fik startet motoren hørte jeg en slå på ruden. Jeg kiggede op og så det grimme forbrændte ansigt. Det fik mig til at træde på speederen. Bilen satte i gang med et sæt og jeg kørte hurtigt ud fra benzin tanken. Jeg trak efter vejret mens tankerne fløj rundt. Jeg havde ikke forventet at folk kunne finde på det. Hvordan kunne mine forældre have ret i at jeg ikke passede ind i Londons miljø?

”Det skal nok gå Ashley Jones. Slå koldt vand i blodet” Ja, jeg skulle nok klare mig. Nu startede jeg et nyt liv og måske fandt jeg ham, som jeg manglede i mit tomrum indeni. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...