Rosen i helvede

Kære læsere. Det ville glæde mig, hvis I brugte lidt tid på at læse den her og komme med noget feedback. - Det her er blot første del. Der kommer en anden del til. Den her tekst er fra mit eget liv. Hvor jeg har mistet mange jeg holder af. Jeg forsøger hver gang, at sige at jeg ikke skal falde for alt mennesket siger. Men jeg fejler, fordi jeg altid har troet på det gode i mennesket. Men er blevet svigtet gang på gang, og det har kun fået mig til at blive stærkere og koldere som menneske. - Jeg er et menneske, der forsøger at finde det gode i mennesket. Det skal siges, at jeg stadig ikke har fundet det til dagen i dag. Eller jo, jeg har set nogle gode ting, men når der kommer én god ting ud af mennesket, så kommer der et hav af dårlige ting, som oversvømmer de gode ting.

0Likes
0Kommentarer
53Visninger

1. Del 1

DEL 1 

 

 

For mange år siden var der en person gående på vore jord. Han levede et liv fyldt med ambitioner og livsglæde, men jo ældre han blev desto mindre livsglæde havde han tilbage. De ambitioner han havde var stadig tilgængelige. Livsglæden forsvandt efterhånden da han fandt ud af, hvor meget han ville gøre for menneskeheden, mens menneskeheden ville gøre alt for tilintetgøre ham. Han fik en magt sendt direkte fra den syvende himmel fra en gud siddende på sin trone, hvor han kunne se svindlerne og bedragerne i øjnene. Det gjorde ondt. Det gjorde ondt, fordi han opdagede at alle hans kære var hans fjender i skjul. Han ledte og ledte efter en trofast ven, som skulle være der for ham i tider, hvor han ikke selv kunne stå alene. En som kunne trække ham op fra den kolde og beskidte gulv han lå på. Hver person, der har lovet ham evigt troskab har i sidste ende stukket ham i ryggen.

 

       En kold morgen står han op, iført kun underbukser. Under dynen er temperaturen som glødende lava, mens kulden uden for dynen er ubeskrivelig. Den her morgen har tændt temperaturen hos ham en anelse mere denne morgen. Han har nået frem til det punkt, at han ikke kan klare menneskehedens løgnagtige og tomme troskaber. Han tager fat om sig selv og fortæller sig selv, at det er slut. Det er slut med at tro, at man kan finde sig en ven, som er dig så nær at han ikke dolker dig i ryggen. Fra nu af, så er ingen mine venner, fordi de godt nok ikke ved, hvad ordet ’venner’ indebære.

 

        Han lever et liv nu, hvor han nærmest er klodens bedste skuespiller. Han lader som om han er en ven. Han lader som om han er den person folk tror han er. Det eneste han vidste det var, at gå efter sine ambitioner. Menneskeheden, hvad med den? Han fortalte mig indirekte at menneskeheden kan brænde i helvede. I hans øjne fandtes kærlighed, troskab, ærlighed og lykke ikke.

 

 

 

       En dag mod sin første skoledag støder han ind på en unge kvinde. Hun fik hans hjerte til at blive sparket utallige gange. Han vidste ikke hvorfor. Det førte han gjorde da han ankom til sit hjem var at finde hende på de sociale medier for at stirre på hendes billeder. Han tænkte og tænkte de mange nætter over, hvem hun kunne være. Hvad prøver hans hjerte at fortælle ham? Det er svært, at forklare. Dog vidste han, at det ikke kunne være at skæbnen prøver at signalere at det muligvis er en kommende ven eller hustru. Det kunne han ikke tillade sig efter de mange nætter, hvor han har svoret at intet kan få sit hjerte til at smelte. Det hjerte som efter tiden er blevet bygget op af is i milliarder af minus grader.

 

       Han møder hende igen og ser hende. Han kan ikke snakke, han forstår ikke hvad han siger. Hun gør ham forvirret og når han er sammen med hende, så smeltes isen automatisk. Det hjerte, der er frosent smelter ved et enkelt blik i hendes øjne. Hvem er hun? Fortæl mig hvem hun er? Hun er som en rose i helvede. Hun er lykken i et liv fyldt med ulykke og frustrationer. Han følte noget, som han ikke vidste hvad det var. Det var kærlighed. Det ord som han muligvis aldrig har sagt med sin tunge.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...