Free Fall | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 dec. 2015
  • Opdateret: 24 jan. 2016
  • Status: Igang
Kaylee Styles er søster til den verdenskendte Harry Styles. Der er gået to år siden hun sidst så Harry og hun er ikke til at kende. Hendes karaktere er faldet gevaldigt, hun hænger ud med de forkerte, er næsten aldrig hjemme om natten og hun har lagt alt der har noget at gøre med følelser, på hylden. En dag kommer Harry hjem og har de andre drenge fra hans band med, eftersom de har en pause på 18 måneder. Vil det lykkes drengene at komme tæt på Kaylee? Vil Harry få den søster han engang kendte tilbage? Vil venskaber opstå? Vil følelserne vende tilbage til Kaylee? Vil hun få følelser for nogle; som en af Harrys venner, eller en af hendes egne venner? Efter ikke at have følt længe, er det i hvert fald svært at vurdere hvor ens følelser ligger.

193Likes
207Kommentarer
65077Visninger
AA

10. 009.00

 [009.00]

 

Selvom det ikke er noget jeg er glad for at indrømme, hyggede jeg mig i går – efter Louis var færdig med at stirrer på mig, for det var ikke lige højdepunktet i går. Men vi så en masse film i går, endda også Toy Story, som var min absolutte yndlingsfilm for nogle år siden. I dag skal jeg ingenting lave, bare nyde at jeg kan være hjemme uden at mor ånder mig i nakken konstant.

 

Klokken er tolv om formiddagen og drengene er ude i haven for at spille bold. Hvorfor de gider det, fatter jeg ikke. Det er pissekoldt udenfor, det blæser og jeg kan finde på tusinde andre dårlige ting at sige. Ikke fordi jeg er i specielt dårligt humør i dag, men mere fordi jeg ikke forstår hvorfor de gider være udenfor i det her vejr. Men det rager jo ikke mig, de kan gøre hvad de vil, når de vil.

 

Det ringer på nedenunder og jeg sukker tungt. Nu var jeg for en gangs skyld i gang med lektier, mere for at inspektøren ikke bliver bekymret og ringer hjem. Ja, måske er inspektøren konstant i mine tanker, men det er ikke fordi jeg er forelsket i ham. Forelskelse er overvurderet, præcis som kærlighed. Jeg klapper computeren sammen og går nedenunder, men idet jeg kommer ud i entreen, ser jeg Niall stå ved døren. Kunne han ikke have råbt at han åbnede? Så behøvede jeg ikke lette min røv og komme hele vejen herned. Det er sikkert bare pizzabuddet der kommer med ti pizzaer til drengene.

 

Han åbner døren og jeg stivner da jeg ser hvem der står der.

 

Max, Cam, Mila, J og Cia.

 

Hurtigt er jeg henne ved Niall og skubber ham tilbage.

 

”Hvorfor fanden er I her, I ved for helvede godt hvad der sker hvis min mor uheldigvis var hjemme på nuværende tispunkt. ” vrisser jeg så lavt jeg kan, for at Niall ikke skal hører det, men da jeg kigger tilbage, er han gået igen.

 

”Vi er fordi du ikke svarer på dine beskeder, eller dine ubesvarede opkald. ” vrisser Max.

 

”Hvem fanden har pisset på din sukkermad? ” spørger jeg ham flabet, for hold da op, han hader når jeg er flabet, han hader generelt hvis nogle er flabede. Han ser koldt på mig inden han nikker til de andre og de alle kommer ind og begynder at tage deres sko af. Jakker er ikke lige noget vi i gruppen benytter os af. Det sinker os hvis vi skal løbe.

 

Pludselig stirrer Mila på noget bag mig og jeg vender mig om. Alle drengene står bag mig. Fanget mellem to grupper. Cia står og stirrer på dem og ligner en der skal til at skrige, J står og stirrer nedladende på dem, det samme gør Max og Cam står – som altid – og stirrer nysgerrigt på dem. Oh my God, det her er ikke lige det jeg orker lige nu.

 

Jeg kigger ned i det hverken lyse eller mørke trægulv, vi har i entreen. Tøvende kigger jeg på drengene, ingen af dem ser direkte på mig, de alle kigger på gruppen. Det kan jeg godt forstå, jeg ville også se på dem, hvis jeg så dem for første gang; farvet hår, tatoveringer, piercinger – i ørene, næsen eller læben og nogle har ingen. Jeg ser Harrys blik på Mila og jeg knytter automatisk hænderne hårdt sammen.

 

”Hold dig fra hende, Harry, hun er min bedste veninde og skal intet med dig have at gøre. ” siger jeg koldt og hans blik rykker sig fra Mila til mig.

 

”Du bestemmer ikke over mig. ” svarer han igen. Jeg ser koldt på ham og holder mit blik på ham, til han begynder at bevæge sig lidt; han er utilpas. Jeg flytter mit blik og smiler hoverende.

 

”Du skal ikke svarer hende igen. ” lyder det bag mig. Jeg kigger tilbage og mit blik lander på Cam der som den første, har sagt noget, imens drengene også har befundet sig i samme rum. Jeg sender ham et kort smil, folder armene henover brystet og vender mig mod drengene igen.

 

”Og du forsvarer hende måske fordi du er hendes kæreste? ” Louis hæver et enkelt øjenbryn og ser nedladende på ham. Hvorfor svarede jeg ikke bare på deres opkald og eller beskeder? Så ville jeg ikke stå her lige nu og føle mig virkelig utilpas. Pludselig bliver der lagt en arm om mig og jeg kigger op på personen, Cam.

 

”Ja, rent faktisk. ” han smiler flabet og trækker mig en til sig. Jeg kigger kort ned i gulvet inden jeg kigger op og møder Liams blik. Han står bare og stirrer på mig og automatisk bider jeg mig i læben. Hvad fanden har jeg gang i? Det er mig der er imod tydelige tegn der viser nervøsitet. Jeg ryster på hovedet af mig selv og bryder øjenkontakten med Liam.

 

Harrys blik er igen på Mila og vreden vælter op i mig. Han skal ikke ødelægge mit liv endnu mere, ved at lægge an på min bedsteveninde. Hun er ikke noget for ham, på ingen måde. Der sætter jeg grænsen, det gjorde jeg allerede sidste gang, men der var det for sent. Jeg tager en dyb indånding og prøver at formindske min vrede. Jeg springer ikke på Harry, det gør jeg bare ikke.

 

”Kom, lad os gå op på mit værelse. ” mumler jeg og hiver kort i Cams t-shirt og laver et kast med hovedet mod trappen, til de andre. Da jeg går forbi Harry lader jeg min skulder støde ind i hans skulder og da jeg går forbi de andre drenge, sørger jeg for ingen øjenkontakt. Lige nu vil jeg fokuserer på, hvorfor det er at Max, Cam, Mila, J og Cia er kommet herhjem. De ved udmærket godt, at det kan være pænt farligt, hvis nogle finder ud af had denne gruppe laver; straffen kan komme til at koste mange penge og spilde en masse år i vores liv.

 

Idet jeg smækker døren i efter os, vender jeg mig mod dem og kigger vredt på dem. De har fordelt sig således; Mila, J og Cia i min seng, Max sidder i min kontorstol og Cam sidder på mit skrivebord. Hurtigt fordeling.

 

”Jeg havde helt glem, at din bror er Harry Styles. ” Cia stirrer fascineret på mig. Jeg havde helt glemt at hun er en af de største fans på hele årgangen, lige nu drømmer hun sikkert om at blive gift med min bror og få fem børn og leve lykkeligt til den dag hun dør.

 

”Og hun kom med i gruppen fordi? Man kan for fanden udnytte hende på det groveste, så let som hun er. ” vrisser jeg og kigger rundt på de andre. Jeg er allerede oppe på det røde felt, hvilket ikke er helt så godt. ”Cia, se på det sådan her; han er verdenskendt, et enkelt forkert ord og næste dag kan hele verden vide det. ” jeg kigger på hende og hun skutter sig, grundet mine ord.

 

Tavsheden breder sig og jeg lader mit blik glide hen på Max, hvor jeg beholder det. Jeg direkte nedstirrer ham ja, men jeg vil gerne have et fornuftigt svar til, hvorfor de er her lige nu. Det ville have været fint hvis de sendte en person herhen, men at komme anstigende alle sammen det er lidt for meget, især når de ved at jeg sjældent er alene hjemme, medmindre det er på hverdage og der er jeg næsten aldrig hjemme, der er jeg enten i skole, eller sammen med dem.

 

”Du kom ikke i går. De var i går vi skulle stjæle bilen. Du ved godt, at uden dig, er det ikke det samme. ” siger han hårdt men lavt, i tilfælde af at drengene, prøver at hører vores samtale. Forhåbentligt er de gået ud for at spille bold igen, men det skulle ikke undrer mig hvis de stod ude foran min dør og prøvede at lytte.

 

”Det må du meget undskylde. ” siger jeg, og uden at mene det. Jeg har været meget træt på det sidste og har derfor problemer med at huske, så det var virkelig ikke med vilje, at jeg glemte det.

 

”Var det den eneste grund til at i kom? Er i klar over hvor risikabelt det er? ” spørger jeg vredt.

 

Max trækker ligegyldigt på skuldrende. Hvad fanden er der med ham? Pludselig er de alle på vej ud af døren og jeg ser efter dem, uden at vide hvordan jeg skal reagerer, ved de noget jeg ikke ved? Cia stopper op og vender sig mod mig, inden hun går ud af døren, hun er den sidste. Hun tøver inden hun begynder at tale.

 

”Pas på Kaylee. Det her er langt mere alvorligt end du tror. ” og med de ord, går hun ud af døren og efterlader mig, som et gigantisk spørgsmålstegn. Først da jeg hører døren nedenunder smække i, bevæger jeg mig igen. Ordene hun sagde, giver ingen mening inde i mit hoved og derfor skubber jeg dem fra mig.

 

Men på vej ned af trapperne, går noget op for mig. Jeg har ikke fået at vide at vi skulle mødes i går, Max eller nogle af de andre har aldrig snakket om nogle bil. Og i de sms’er de har sendt, står der absolut intet om nogen bil. De har gang i noget andet og jeg kan allerede nu, fornemme at det er noget stort. Jeg går ned i køkkenet og kigger ud af vinduet, men de er allerede væk. Nogle snakker lavt bag mig og jeg vender mig om og ser alle drengene sidde ved spisebordet, tale lavt sammen mens de kigger på mig.

 

”Hvad? ” spørger jeg irriteret og sætter mig op på køkkenbordet.

 

”Du har ikke talt om nogen kæreste. ” siger Harry efter lidt tid og kigger mig overraskende nok, direkte ind i øjnene.

 

”Vi har jo heller ikke talt sammen i to år. ” jeg smiler skævt, hvilket ser ud til at overraske alle drengene. ”Han er ikke mine kæreste, han er min bedste ven. Cam så bare sit snit til at svarer Louis flabet igen, derfor løj han. Men jeg har ingen kæreste. ” forklarer jeg dem.

 

Drengene er faktisk ikke så slemme.

 

Måske er jeg ved at bløde lidt op? Og måske skal jeg bare lade det komme og se hvor jeg ender?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...