On the road!

Jenny Brink er en 18-årig pige, der har fået sit livs chance.
Hun er blevet tilbudt en tur rundt i verdenen med 3 fremmede mennesker.
I løbet af bogen møder vi kærlighed og venskab, eventyr og oplevelser.

1Likes
4Kommentarer
425Visninger
AA

1. Mødet

Det var den sidste dag hjemme og jeg sad på sengen og soterede det sidste tøj. Om 10 timer skulle jeg være i Kolding og på mit livs eventyr. I et år skulle jeg ud og opleve verdenen sammen med 3 unge på min alder. Meningen var at i skulle på roadtrip og bare se, hvor det førte os hen. Jeg havde sparet op siden jeg var 13, til at kunne tage ud og opleve verdenen. Nu som 18-årig var det endelig tid til at jeg skulle få mit ønske opfyldt. Det kunne endda ende med at jeg kom hjem med 3 nye venner og en helt ny selvtillid. Lige siden jeg var helt lille er min selvtillid blevet trampet godt og grundigt i bund af folk, jeg troede var mine venner. Efterhånden var jeg begyndt at holde mig fra andre mennesker. Men jeg har vist ikke fået mig præsenteret ordenligt. Mit navn er Jenny Brink. Jeg bor i en lille Jysk by nær Århus, sammen med min mor, far og min søster Lina. Lina er kun 2 år yngre end mig og er dermed lige blevet 16. Lige som jeg selv har hun karamelbrunt hår, men i mod sætning til mine grønne øjne har hun virkelig smukke blå-grå øjne. Håret har vi arvet fra min mor, hvor Lina også har arvet øjnene fra. Mine øjne er derimod fra min far.

Da jeg endelig var færdig med at pakke min taske, gik jeg ned i stuen, hvor resten af familien sad. ’’Hey Jen… Er du klar? ’’ spurgte min mor, da jeg kom ind i køkkenet. Hun så på uret, der hang over kaminen. ’’Ja. Jeg er ved at være klar til at tage af sted. Silje kommer nok lige om lidt. Hun sagde at hun ville være her klokken 3.’’ sagde jeg og dumpede roligt ned ved siden af hende i sofaen. Silje var min bedste og eneste veninde. Vi blev venner for 2 år siden og hun var den eneste person, der aldrig havde svigtet mig. Om 5 timer skulle jeg være i Kolding og forlade min familie, for et år hvor jeg skulle køre rundt med 3 fremmede personer. Jeg anede knap nok hvad de hed. Jeg vidste kun at de alle var danskere og omkring 18 år. Vi havde alle været tilmeldt på en side, hvor folk skrev om deres drømme om at rejse ud i verdenen. På et tidspunkt blev jeg så kontaktet af hjemmesiden og spurgt om jeg ville være med i et forsøg, om at sende 4 fremmede personer på roadtrip sammen. De donerede en autocamper, men resten skulle vi selv sørge for. Eftersom jeg havde sparet op i 5 år, sagde jeg ja tak, efter en kort samtale med mine forældre.

Ringklokken rev mig hurtigt ud af mine egne tanker og jeg rejste mig med et sæt. Jeg sendte et hurtigt smil til min familie, før jeg gik ud og åbnede døren for Silje. ’’Hej Jen! ’’ sagde hun med et stort smil og trak mig ind til sig. ’’Hej! ’’ svarede jeg og lukkede døren bag hende. ’’Er du spændt? ’’ spurgte hun og gik automatisk op af trappen til mit værelse. ’’Jeg er måske liiiidt bange. ’’ Indrømmede jeg med et grin. ’’Det bliver dit livs tur. ’’  Sagde hun glad og lød som om hun gav mig et løfte.  ’’Jeg ved det godt. Det er bare det der med… Jeg kender dem jo ikke engang. Det kan være at de hader mig, når de lærer mig at kende.’’ Svarede jeg og satte mig på sengekanten ved siden af hende. Det var det dejlige ved Silje. Jeg følte altid at jeg kunne fortælle hende alt. Lige meget hvad det end var, jeg havde på hjertet. Hun lyttede altid til mig, hun forstod mig og hun kom med de løsninger og svar som jeg havde brug for. Kort sagt; Hun var der altid for mig. ’’De vil elske dig, når de først har lært dig at kende. Du er fantastisk og det ved du! Men førstehåndsindtrykket er nok det vigtigste. Lige nu ligner du, sorry to say, noget katten har slæbt med ind.’’ Sagde hun og begyndte hurtigt at finde glattejern og make-up frem fra tasken.

Da jeg først mødte Silje var det i klubben, hvor folk mødtes om aftenen. Jeg var der sammen med min daværende veninde, Anna, sammen med nogle af de andre fra vores gruppe. Silje var på en eller anden måde kommet med vores gruppe. Først 4 måneder senere fandt jeg ud af at hun var venner med en af de andre fra gruppen og hun blev nærmest droppet sammen med mig, da vi begyndte at tale ret meget sammen. Siden den dag har vi stået sammen gennem tykt og tyndt.

Da jeg endelig sad i bilen på vej mod Kolding, slog nerverne sig for alvor løs. Jeg sad klemt inde på bagsædet mellem Lina og Silje. Hvert andet minut tjekkede jeg den naturlige make-up, som Silje havde lagt på mig. Jeg følte efterhånden også at jeg lugtede temmelig meget af sved. ’’Du ser fantastisk ud, Jen. De vil virkelig elske dig! Og jeg mener ikke kun i dag. Jeg mener hele det næste år. Lige meget hvad, kan de ikke lade være med at holde af dig. ’’ sagde Silje til mig, mens min mor nikkede bekræftede efter hendes sætning. ’’Du kan ikke tillade dig at være bange. Du skal ud og opleve verdenen. Når du kommer hjem har du så mange oplevelser med dig og helt sikkert 3, hvis ikke flere, nye venner! ’’ sagde Lina på min anden side. Jeg tog en dyb indånding og nikkede som tegn på at jeg havde hørt dem. ’’Jeg elsker jer!’’ sagde jeg så og lænede mig tilbage med lukkede øjne, mens jeg prøvede at finde ro i mit sind.

Der stod allerede 3 grupper ved havnen i Kolding, hvor vi skulle møde de andre. I midten stod 2 personer, en mand og en dame, i jakkesæt. Det var sikkert dem der havde sendt mailen til os. ’’Lækker fyr, klokken 3. Hvis du ikke scorer ham, så hav lige hans nummer klar til mig, når du kommer hjem’’ hviskede Silje til mig med et lille grin. Jeg himlede smilende med øjnene og tog min taske fra bagage rummet. ’’Det må så være… Jenny Brink? ’’ sagde Damen i jakkesættet. Ifølge navneskiltet, hun bar, var hendes navn Christel Borg. ’’Det er mig.’’ Sagde jeg og tog kort imod hendes fremstrakte hånd. ’’Så er vi her alle sammen. ’’ sagde hun til sin kollega, hvorefter hun sendte mig et smil og gik tilbage igen. ’’Ja. Vi er så ’værter’ for jeres år rundt i verdenen. Som i ved får i denne autocamper at køre med. Jeg har fået at vide at nogle af jer har kørekort, så det skulle ikke være noget problem. I løbet af det næste år, vil vi gerne have at i skriver om jeres tur i de notesblokke, der ligger derinde. Hver anden uge, forventer vi at få et brev fra jer, hvori der ligger 4 notesbøger, der omhandler jeres oplevelser på denne tur. Jeg har ladet mig høre at i hver især har sparet op til sådan en tur i mange år, men alligevel får i 50.000 af os, som et startgebyr. I bestemmer selv hvordan i bruger disse penge, men i får altså ikke mere end det, så brug dem fornuftigt.’’ Sagde manden og så alvorligt rundt på os. ’’Ja, men nu tror jeg også at det er på tide at vi siger god tur til jer. Men først: Hvis der opstår problemer, eller i har brug for vejledning, kan i altid skrive til en af os.’’ Sagde hun og delte sit visitkort ud til hver af os. Med de ord, var de forsvundet og vi stod 4 familier samlet på Kolding havn.

’’Hvad med at vi lige præsenterer os for hinanden? ’’  foreslog en mand, der stod bag ved drengen, som Silje havde kaldt lækker. En dreng nikkede og sagde at han godt kunne starte. Så vidt jeg kunne se var vi 2 piger og 2 drenge, der skulle afsted sammen. ’’Nå, men jeg hedder så Mike og jeg er næsten 19 år. Jeg har kørekort, så jeg regner med at jeg er en af dem der skal køre slæden.’’ Sagde han med et smil. Mike havde mørkt kort hår og grønne øjne. Rundt om ham, stod 5 mennesker. Er var en dame, som sikkert var hans mor, samt en mand, der nok var hans far. Derudover stod 2 drenge og en pige ved hans side. ’’Din tur, Kit’’ sagde moren til pigen der stod som den næste. Hun havde blond hår og virkelig smukke blå øjne. Ud over hendes mor, sted der kun en lille dreng ved siden af hende. ’’Ja, mit navn er, som i nok hørte, Kit og jeg er 19 år gammel. ’’ Nu kom vi så til den ’lækre’ dreng. ’’Ja, jeg hedder så Lukas og jeg er 20 år gammel.’’ Han havde mørkt pjusket hår og varme brune øjne. Så blev det altså min tur til at sige noget. Jeg mærkede en hånd på min arm og så Silje der smilede op bakkende til mig. Hurtigt tog jeg en dyb indånding og så på de andre. ’’Jeg hedder Jenny og er lige blevet 18 år.’'

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...