On the road!

Jenny Brink er en 18-årig pige, der har fået sit livs chance.
Hun er blevet tilbudt en tur rundt i verdenen med 3 fremmede mennesker.
I løbet af bogen møder vi kærlighed og venskab, eventyr og oplevelser.

1Likes
4Kommentarer
415Visninger
AA

6. Mike's aggression

Vi nåede efterhånden op til anden etage og steg ud af elevatoren.
’’Vi skal gå op til den sidste etage. ’’ forklarede Julien og viste vej hen til en trappe. Jeg så kort ud over byen og fik det sjovt nok ikke dårligt over det. Jeg har ellers, ligesom de fleste andre, højdeskræk. Men på en måde var vi så højt oppe, at jeg ikke kunne føle højden. Jeg fuglte roligt efter Julien op mod den tredje og sidste etage i tårnet. Vinden var meget kraftigere her oppe og inden længe stod mit hår ud fra hovedet som om jeg var Marge Simpson. Julien kastede et blik på mig og grinede lidt. Så lagde han en hånd på min kind og nussede den kort, mens han bare stod og kiggede på mig. Jeg bed mig svagt i læben. Det var ret akavet at han bare stod og kiggede på mig, uden at sige noget.
’’Du er virkelig dejlig… ’’ mumlede han og uden varsel lagde han sine bløde læber mod mine. Først stod jeg forvirret og stivnet, men da jeg endelig genvandt min tankegang lagde jeg armen om livet på ham. Jeg nød at være tæt på ham. For en gangs skyld følte jeg mig faktisk virkelig elsket.

’’Hej! ’’ sagde jeg, da jeg kom op på værelset, samme eftermiddag. Kit sad på sin seng med telefonen.
’’Hej… Var det en god tur? ’’ spurgte hun og lagde telefonen på natbordet. Jeg nikkede ivrigt og lod mig dumpe ned på min egen seng.
’’Hvad har i lavet? ’’ spurgte jeg og så på hende med et smil.
’’Vi var ude og køre med Justin, Katrine og ungerne. De viste os rundt i byen og sådan noget. ’’ svarede hun og bed sig i læben, som om der var noget hun skjulte for mig.
’’Kit, hvad er der? ’’ spurgte jeg nervøst, da jeg lagde mærke til det.
’’Måske skulle du gå ind og snakke med Mike… ’’ sagde hun efter noget tid og kørte træt hånden gennem håret. Jeg rynkede brynene undrende, men rejste mig alligevel og gik ud på gangen.
’’Mike?’’ spurgte jeg, da jeg bankede på døren ind til drengenes værelse.
’’Du kommer bare ind!’’ svarede han og jeg trak forsigtigt ned i dørhåndtaget.
’’Hvad så? ’’ spurgte jeg, da jeg trådte ind af døren. Han sad henne ved bordet, hvor computeren stod. Jeg tog den anden stol og trak den hen til bordet ved siden af ham.
’’Tjah.. Der er faktisk noget vi skal snakke om, men jeg ved ikke lige hvordan jeg skal få det sagt. ’’ sagde Mike og sendte mig et svagt smil.
’’Men jeg synes at du skal holde dig væk fra Julien... ’’ sagde han og bed sig svag i læben, mens han desperat undgik mit blik.
’’Holde mig fra ham? ’’ spurgte jeg vantro og lagde armene over kors.
’’Jeg mener bare… Vi tager jo væk herfra om nogle få dage. Det er måske lidt dumt at få følelser for ham nu. ’’ prøvede han at redde den, mens han bed sig i læben.
’’Hvem fanden tror du egentlig at du er? ’’ spurgte jeg vredt og stirrede på ham.
’’Du har kendt mig i en fucking uge og så synes du at du har ret til at fortælle mig, hvem jeg skal bruge tid sammen med og hvornår? ’’ Forsatte jeg og rejste mig op.
’’Hvordan vil du måske have at det skal fungere? ’’ spurgte Mike og hævede stemmen lidt.
’’Det ved jeg sq da ikke. Men vi finder jo nok på noget. ’’ sagde jeg og mærkede tårerne trænge sig på.
’’For én gangs skyld føler jeg at der er en der elsker mig og vil sætte mig før alt andet. Jeg har aldrig haft muligheden for det før. Jeg er bare ikke… speciel. ’’ sagde jeg og mærkede stemmen knække i samme øjeblik som den første tåre gled ned af min kind. Jeg rystede lidt på hovedet og gik med hastige skridt ud fra værelset og ind på badeværelset, hvor jeg bare kunne sidde og lade tårerne falde uden at tænke over hvem der så det.

Da der var gået et par timer, sad jeg inde på værelset sammen med Kit. Vi sad bare og snakkede om forskellige ting, mens vi hyggede os med at spille Trivial Pursuit. Det var heldigvis på Dansk og var sikkert et, Kat havde taget med fra Danmark, da hun flyttede til Frankrig. Jeg havde ikke rigtig skænket Mike en tanke siden jeg gik ud fra toilettet to timer før. Men da det bankede på og han kom ind på værelset, ramte den mig igen.
’’Kan jeg tale med dig, Jen? ’’ spurgte han og kiggede skiftevis på Kit og jeg. En klump var ved at danne sig i min hals og mine øjne blev slørede.
’’Jeg kommer om lidt igen… ’’ sagde Kit og rejste sig op. Jeg bed mig svagt i læben og kiggede bare ned i jorden. Jeg havde ikke rigtig lyst til at se på Mike.
’’Undskyld… ’’ mumlede han efter noget tid og satte sig ved siden af mig.
’’Det er bare det… Du minder virkelig meget om min søster. Storebror/Beskytter-trangen kom vist frem i mig. ’’ Sagde han lavt, før han forsatte.
’’Jeg savner hende vel bare… Og så er du den der minder mest om. Men jeg skulle ikke have blandet mig i dit kærlighedsliv. Undskyld. ’’ Det sidste kom som en hvisken og jeg kastede et blik på ham, lige da den første tåre trillede ned af hans kind.
''Mike... ’’ udbrød jeg og lagde armene om ham. Jeg mærkede hans ansigt begrave sig ved min skulder og mærkede efterhånden hans tårer sive gennem min trøje.
’’Det er latterligt det her… ’’ sagde han, da han endelig var kølet af igen.
’’Jeg har været hjemmefra i en uge og jeg sidder allerede og hyler over dem derhjemme.  Hvordan skulle jeg kunne klare et helt år? ’’ sluttede han

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...