On the road!

Jenny Brink er en 18-årig pige, der har fået sit livs chance.
Hun er blevet tilbudt en tur rundt i verdenen med 3 fremmede mennesker.
I løbet af bogen møder vi kærlighed og venskab, eventyr og oplevelser.

1Likes
4Kommentarer
418Visninger
AA

5. Julien

Da der var gået en time inde på baren, sad jeg sammen med Julien, Lukas og Mike nede ved et af bordene. Kit og Kat var gået ud for at danse. Jeg sad bare og nippede til den drink, Julien havde købt til mig. Mike kiggede lidt rundt og kørte hånden gennem håret. ’’Jeg tror at jeg går ud og tager en smøg… ’’ sagde han så og sendte os et lille smil. Lukas så kort på Julien og jeg, hvorefter han også rejste sig. ’’Jeg går med… ’’ sagde han og smilede svagt. Jeg løftede øjenbrynene og så efter dem. Jeg kunne godt forstille at Mike var festryger, men havde overhovedet ikke haft på fornemmelsen at Lukas også røg en gang imellem. ’’Nå, der var faktisk noget jeg ville spørge dig om... ’’ sagde Julien med sin charmerende franske accent. Jeg vendt hurtigt opmærksomheden mod ham igen og blev fanget af hans blændende smil. ’’Jeg tænkte på om jeg skulle vise dig Paris i morgen?... Jeg kender jo trods alt mange af stederne og så kunne vi lære hinanden lidt at kende. ’’ forsatte han og jeg var forbløffet over hvordan en person kunne virke nervøs og selvsikker på samme tid. Det var sødt og charmerende. Selvfølgelig vækkede det hurtigt min interesse endnu mere end den var i forvejen. ’’Det… må du da gerne. ’’ sagde jeg og var glad for at lyset var så dæmpet, da varmen bredte sig i mine kinder. Jeg fornemmede at han bevægede sig tættere på, mærkede hans arm sno sig om min talje. ’’Cool.’’ Hviskede han og jeg opdagede at hans læber kun var omkring 3 centimeter fra min. Uvilkårligt lænede jeg mig frem og lukkede afstanden mellem vores læber. En ting kan man sige; Julien Masson kyssede ikke dårligt!

Den næste morgen vågnede jeg i en enmandsseng for første gang i 6 dage. Jeg kiggede på uret og så at klokken kun var 5. Sådan var jeg altid efter en fest. Vågnede klokken lort om morgenen. Først sukkede jeg og lod hovedet dumpe udmattet ned i puden. Jeg havde ikke tømmermænd. Jeg var en af de få mennesker, der næste aldrig havde tømmermænd. Der skulle virkelig meget til, før jeg fik det dårligt af alkohol. Jeg var bare virkelig træt. Men den dag var lidt anderledes. Da jeg først kom i tanke om min aftale med Julien senere på dagen, var jeg med ét lysvågen. Jeg satte mig op i sengen og så på Kit, der lagde i den anden seng, henne ved vinduet. En del af mig havde lyst til at vække hende, men fornuften holdt mig tilbage. Hun ville nok ikke være lykkelig over at blive vækket klokken 5 efter en fest. I stedet fandt jeg min telefon frem og begyndte på en besked til Silje.

’’Hey Smukke!
Undskyld at der er gået så lang tid siden jeg sidst har skrevet til dig. Jeg har virkelig oplevet meget de sidste par dage. Efter Berlin kørte vi til Amsterdam, hvor vi har været i 3 dage. Jeg har oplevet så meget hollandsk kultur at jeg næsten føler mig som en hollænder. Vi har både shoppet, været på kanalrundfart og på muséer. I går kørte vi så mod… PARIS! Vi bor hos Kits kusine, hendes mand og deres 3 børn. Der bor også en 6. person i huset. Nemlig Kusinens mands nevø. Han bor i deres kælder og var med os i byen i går! Og gæt hvad! Han kyssede mig på den bar, vi var inde på. Han skal faktisk vise mig byen i dag. Du skulle klart se ham. Han er SÅ charmerende og virkelig sød. Du ville elske ham! Men i hvert fald går alt godt her.
Elsker dig. –Jen’’

Derefter sendte jeg Sms’en og kiggede rundt. Der var ikke så meget at tage sig til. Til sidst tog jeg mig sammen og rejste mig op. Jeg var skrækslagen, da jeg begyndte at gå ned mod køkkenet og stuen. Én ting, jeg slet ikke er god til, er nye mennesker. Da slet ikke når jeg bor i deres hus. Jeg var ikke så bange for Kat. Hende lærte jeg jo at kende aftenen før. Jeg var mere bekymret for at møde Justin. Jeg havde ikke rigtig snakket med ham. Derudover var jeg heller ikke helt hundrede procent sikker på mit engelsk og ville ikke rigtig være alene sammen med ham, når jeg sådan rigtig skulle tale med ham for første gang. Jeg var måske ynkelig eller latterlig. Men det var helt ærligt sådan jeg havde det. Men da jeg kom ud i køkkenet, var det ikke Justin, men Julien, der stod ved bordet og lavede morgenmad. ’’Godmorgen… ’’ sagde jeg med en overraskende hæs stemme. Jeg rømmede mig kort for at få stemmen tilbage igen. Julien vendte sig om med et smil og kiggede på mig. ’’Godmorgen. Skal du også have noget? ’’ spurgte han og pegede på det, han var ved at lave. ’’Jo, tak’’ svarede jeg og smilede lidt, mens jeg bare blev stående i døråbningen. Julien vendte sig om og lavede endnu en portion. Da jeg så nærmere på maden bestod den egentlig kun af en skål yoghurt med frugttern, samt et stykke brød. Da Julien var færdig, rakte han mig den ene skål og en ske. ’’Vil du med ned til mig? Jeg skulle til at sætte en film på, til at vågne op med, såeh… ’’ sagde han. Jeg grinede lidt og nikkede bare. Julien var sød, når han blev genert. Da han så mit nik, lagde han roligt en hånd på min lænd og førte mig hen til trappen, der førte ned i kælderen. Han tog derefter min hånd og førte an ned af trappen. Jeg blev faktisk virkelig overrasket, da jeg så kælderen. Der var en stor sofa i den ene ende af rummet, hvor der stadig lå en dyne og en pude. Lidt derfra stod fjernsynet på et lille fjernsynsbord. I den anden ende var der et skrivebord og en stor reol.

Der gik omkring 2 timer, før de andre stod op. Vi var allerede blevet færdige med vores film og vores morgenmad og sad nu bare oppe i køkkenet og ventede på at de andre skulle komme ned. Kit var den første, der kom ned. ’’Godmorgen! ’’ sagde hun med et stort smil, da hun så os. ’’Godmorgen’’ svarede vi i kor. Jeg kiggede lidt på Julien og grinede kort. ’’Du, Kit… Er det okay at jeg låner Jen i dag? ’’ spurgte Julien. Kit, der stod og ventede på at hendes kaffe blev færdig, så på os over skulderen. Først tænkende, men så brød hun ud i et smil. ’’For min skyld ingen alarm. ’’ svarede hun og kørte hånden gennem håret, før hun tog koppen med kaffe og satte sig over for os. ’’Så tager vi nok af sted inden for den næste halve time. ’’ sagde Julien og kiggede spørgende på mig, som for at se om det var okay med mig. ’’Så skal jeg i hvert fald op og have noget andet tøj på. ’’ sagde jeg og rejste mig. ’’Jeg går med! ’’ sagde Kit og fulgte efter mig op på værelset. ’’Kan du lide ham? ’’ spurgte hun, så snart hun havde lukket døren efter sig. ’’Hvad? ’’ spurgte jeg, mens jeg rodede nede i min taske efter noget tøj, jeg kunne tage på. ’’Kan du lide Julien? ’’ spurgte hun utålmodigt og satte sig ved siden af min taske på min seng. ’’Ja, det tror jeg… ’’ indrømmede jeg. Jeg havde aldrig rigtig været forelsket i nogen før og anede ærlig talt ikke hvordan det føltes. ’’Hør, han er virkelig også en sød fyr, men du ved godt at vi skal af sted om nogle dage, ik? ’’ sagde hun og lagde en hånd på min arm. Jeg sukkede lavt og så på hende. ’’Det havde jeg faktisk ikke tænkt på… ’’ svarede jeg ærligt og bed mig i læben. ’’Bare husk det… ’’ sagde hun og trak en top op af min taske. ’’Den her og… den her! ’’ sagde hun og hev den nederdel, som jeg havde købt i Amsterdam frem. ’’Tak! ’’ sagde jeg og skiftede hurtigt til det, hun havde fundet frem til mig. ’’Hvordan ser jeg ud? ’’ spurgte jeg og drejede hurtigt en omgang til ære for hende. ’’Fantastisk! ’’ svarede hun med et grin. Jeg rullede kort med øjnene af hende, før jeg gik ned i køkkenet igen. Julien så hurtigt op, da jeg kom ind af døren. ’’Er du klar? ’’ spurgte han med et smil og rejste sig op. ’’Jep! ’’ svarede jeg og gik ud mod hoveddøren. ’’Vi ses senere. ’’ sagde jeg og gav Kit et kram, før jeg gik udenfor. Julien var lige bag mig.

Da klokken var otte, stod vi i kø til at komme op i Eiffeltårnet. Det skulle først lige til at åbne nu, så vi var nogle af de første, der kom derop. ’’Så… ’’ sagde han, da elevatoren endelig nåede ned til os og åbnede sine døre. Han tog roligt min hånd og gik ind i den store kupé. Da vi kom ind, stillede vi os hen i den fjerneste ende af kupéen, for at gøre mest mulig plads til andre mennesker. Jeg tog fat i stangen der var ved siden af mig. Da elevatoren satte i gang, kunne jeg mærke en arm ligge sig om min talje. Jeg så mig kort over skulderen og så ind i Juliens smilende øjne. Man kunne simpelthen ikke andet end at smile tilbage.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...