6:24 C.H

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 dec. 2015
  • Opdateret: 17 jan. 2016
  • Status: Igang


Michelle Clifford.
Pigen uden gardiner, der elsker at studere mennesker.

Calum Hood.
Drengen der altid har været der, men aldrig er blevet studeret.

6Likes
2Kommentarer
831Visninger
AA

8. 7.

"You were a risk, a mystery, and the most certain thing I'd ever know."

 

Solen den elendige møj sol, skulle absolut skinne i dag, og ødelægge mit humør for en milliard gang, jeg vendte mig, og kiggede på min dør og smilede.

Det var dejligt at kunne snakke med Michael igen, også selvom jeg ikke var helt sikker på at han faktisk troede på vores forklaring. Han sendte mig stadig sky blikke indimellem, og han talte heller ikke med Calum mere. Jeg håbede han bare havde brug for at komme sig lidt (selvom han ikke havde noget at komme sig over.) og så skulle ham og Calum nok begynde at tale sammen igen. 

Jeg satte mig op, og kiggede ud af vinduet. Der ville jeg gå ud i dag, og gøre min traditionelle menneske studering. Jeg kiggede på mit ur, og sukkede let. 6:27. Jeg havde virkelig droppet at sove længe resten af ferien. 

Jeg kiggede tilbage på vinduet, og smilede stort. Selvom det var noget absolut møj at vågne op klokken 6:24, så var der noget ved den lyd tidspunktet medbragte. Den friske vind og duft det lorte tidspunkt havde, var virkelig noget særligt, men, nej jeg kunne ikke lide det.

Jeg tog en meget tynd jakke på, og bevægede mig ud af døren. Der var ingen mennesker på gaden, og alt jeg kunne høre var larm fra en fjern bil, og fuglenes sang. Der var noget beroligende ved denne stilhed, jeg vidste ikke hvad det var, men det var der, og det var alt jeg behøvede at vide om det.

Jeg gik ned ad gaden, der førte til den cafe, jeg plejede at sidde i. I dag havde jeg taget penge med, så jeg faktisk kunne spise, og ikke kun stirrer der inde.

Jeg gik hen til døren, og lod et irriteret suk undlade min mund. 

"Åbner først 7:30. " mumlede jeg til mig selv, og satte mig ud foran caféen. Der var en halv time til den ville åbne, så jeg måtte bare sidde og vente på det ville ske. 

Jeg kiggede direkte ligeud, og stirrede på bygningen på den anden side. Det var en brudekjole butik, med utrolig grimme eksempler i vinduet. Den ene kjole var lilla, imens alle de andre var hvide. Jeg smilede. Den kjole var min yndlings, men de var alle sammen ret hæslige, så det var egentlig ikke fair. 

"Hvad laver du? " Jeg kiggede hen på personen stemmen tilhørte, og opdagede at det var Luke Michaels ven. 

"Venter til cafeen åbner, " smilede jeg svagt til ham, og han nikkede. 

"Jeg opdagede ikke det var dig Michelle, " smilede han mod mig, og jeg nikkede som svar. 

"Jeg skal åbne Cafeen, vil du ind og side? " spurgte han mig, så jeg gik ud fra han arbejde der. 

"Øhm, ja tak hvis det ikke gør noget, " smilede jeg til ham. 

Han åbnede derefter døren, og så gik vi begge ind.

Inde i cafeen satte jeg mig ved disken, og smilede til Luke. 

"Så er det rigtigt? " Spurgte han pludselig, og jeg satte mit hoved let på skrå. 

"Hvad? " Jeg kiggede forvirret på ham, og han sendte mig et smørret smil. 

"Du ved dig og Calum, " sagde han, og jeg kiggede blankt på ham. 

"Seriøst? " Spurgte jeg koldt, og han nikkede stadig smilende. 

"Nej, det er det ikke. " Sagde jeg så til ham, og han kiggede skuffet på mig. 

"Øv, " sukkede han, og jeg kiggede forvirret på ham. 

"Jeg har brug for lidt drama i mit liv okay, " svarede han mit forvirrede ansigtsudtryk, og jeg nikkede forstående til ham. 

"Det var mig for nogle uger siden, " sukkede jeg, og han grinte let af mig. 

"Jeg har faktisk set dig her i cafeen før, " smilede han til mig, og jeg nikkede uforstående. 

"min chef hader dig, " sagde han jokende, og jeg smilede til ham. 

"Forståeligt! " sukkede jeg, og smilede. 

"Men jeg har penge med i dag, " jublede jeg, og han klappede i hænderne. 

"men jeg burde nok begynde at åbne før min chef kommer, " sukkede han, og jeg nikkede. 

"God ide, " smilede jeg, og så gik han.

Luke var egentlig helt afslappet. Han var også flink, og nysgerrig, og det gjorde mig glad. 

Jeg kiggede ned i disken, og så mit eget spejlbillede i den. Jeg kiggede derefter op, og rystede på hoved. Jeg kunne ikke lade vær med at sammenligne Luke med Calum. De var venner, og det kunne jeg godt forstå, fordi de havde begge 2 noget af den samme nysgerrighed i sig. Jeg kunne ikke få mine tanker til at gå op. Jeg hvilede mit hoved i mine hænder, og ventede tålmodigt på at jeg kunne få lov til at bestille.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...