6:24 C.H

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 dec. 2015
  • Opdateret: 17 jan. 2016
  • Status: Igang


Michelle Clifford.
Pigen uden gardiner, der elsker at studere mennesker.

Calum Hood.
Drengen der altid har været der, men aldrig er blevet studeret.

6Likes
2Kommentarer
798Visninger
AA

7. 6.

"She's in the clouds, heavy and dark, waiting to fall like rain."

 

Hele den næste uge opholdte jeg mig kun på mit værelse. Efter vores mindre diskussion var Michael taget direkte hjem, og dermed taget sin attitude med sig. Men det hjalp dog ikke særlig meget, fordi både min mor og far var meget skuffede over min opførsel, hvis de nu bare prøvede at lytte til min forklaring for en gangs skyld.

"Michelle, du har brug for frisk luft! " Jeg kunne høre min mor råbe fra den anden side af min låste dør, og jeg tog en dyb indånding. 

"Bare rolig jeg åbner vinduet! " råbte jeg tilbage, og kiggede hen mod håndtaget, som blev trukket i. 

"Michelle kom nu ud derfra, " jamrede min mor sig, og jeg valgte, det ville være passende nok ikke at svare hende. 

"Du skal tømme opvaskemaskinen! " råbte hun lige pludselig ud i det blå, og jeg rynkede panden. 

"Okay, " mumlede jeg som svar. 

Hvis der var en ting, jeg ikke kunne finde ud af, så var det at lade vær med at gøre de ting jeg blev bedt om (men kun ting som at tømme opvaskeren og gå ud med skraldet). Jeg vidste ikke hvad det var, men jeg kunne simpelthen bare ikke lide tanken om at lade vær.

Jeg rejste mig op, og gik mod min dør, jeg snurrede i låsen, åbnede døren, og blev mødt af en meget frisk lugt. Jeg listede mig stille ind i køkkenet, og blev meget overrasket over at se Michaels tilstedeværelse. 

"Du kom ud af din hule jubii! " mumlede han sarkastisk mod mig, og jeg sukkede ulykkeligt. 

"He- " Jeg skulle til at hilse på ham, men han forlod køkkenet, og tog alt det tilbageværende chokolade med ham. Jeg sukkede igen, og begyndte at tømme den forbandede opvaskemaskine.

Da jeg havde sat den sidste tallerken i skabet, bankede det på døren, og det fik Michael til at råbe: "Jeg åbner ikke! " Den dreng fik mig ikke til andet end at sukke, så jeg traskede ud i gangen, også selvom jeg lignede lort, og nok også lugtede lidt af det. Jeg orkede ikke og en gang kigge gennem kighullet, og åbnede bare døren med et koldt udtryk. 

Jeg kiggede op på personen i døren, og åbnede min mund lidt. 

"Aye, luk munden der er fluer. " Smilede Calum til mig, og jeg tog en dyb indånding. 

"Vi må tale sammen! " Hviske råbte jeg til ham, og han løftede det ene øjenbryn. 

"Øh, okay, men jeg kom egentlig for at spørger om Michael er her. Han gider ikke svare mig nogen steder, og jeg er bange for han er død eller sådan noget. " plaprede han, og jeg nikkede. 

"Han er sur på dig! " Smilede jeg til ham, og han kiggede forvirret på mig. 

"Må jeg spørger hvorfor? " Spurgte han, og jeg nikkede til ham. 

"Det er lige præcis, hvad jeg gerne, vil snakke med dig om! " Sukkede jeg, og han nikkede. 

"Men er han her nu? " Spurgte han bekymret, og jeg nikkede. 

"Ja, men jeg tror det er bedst, hvis vi to snakker sammen først! " Forklarede jeg ham, og han kløede sig i håret. 

"Men jeg savner virkelig Michael! " Jamrede han, og sendte mig et undskyldende blik. 

"MICHAEL AYE, JEG VED DU ER HER INDE! " råbte han gennem huset, og jeg rystede på hoved. 

"Du har sgu lige begået en meget stor fejl min ven, " mumlede jeg, og ventede på at helvede ville bryde løs.

 Michael kom ud i gangen, og kiggede på mig, så på Calum, så på mig og tilbage på Calum igen. 

"Jamen hvad har vi her, " mumlede han irriteret, og Calum kiggede forvirret på mig og Michael.

"De to hemmelige elskere! " Smilede han skævt, og dansede med sine øjenbryn. 

"Hvad snakker du overhoved om Michael? " Smågrinte Calum nervøst. 

"Så han lader også bare som om at der ikke skete noget? " Grinede Michael tørt, og rystede på hoved. 

"Jeg kan ikke tror jer min søster og min bror. " Jeg kiggede ned i jorden, og så op på Calum. 

"Michael tror vi har været i seng sammen, " hviskede jeg til ham, og hans øjne blev hurtigt meget store. 

"Øhm, ikke for noget Michael, men det der er ikke sandt. "Michael nikkede bare imod os, og grinte lidt. 

"Hvad fanden lavede du så på vej ud af den her fordømte lejlighed klokken 7 om morgen Calum? Lige efter du havde drukket dig pisse stiv, og var gået fra alle os andre, for at og jeg citere 'lave hemmeligheder' var? " Jeg kiggede forvirret på Calum, som havde løjet overfor mig, og tilbage op på Michael. 

"Hør jeg var som du sagde pisse stiv, så jeg endte her, og faldt så i søvn i sofaen! " udbrød Calum. 

"Sofaen var? Michelle sagde ellers du sov inde på mit værelse! I to kan i det mindste få jeres løgn til at lyde ens synes i ikke? " Jeg rystede på hoved og sukkede. 

"Hvad fuck er forskellen Michael... Vi var ikke i seng sammen forstå det! " sagde jeg frustreret, og tog en meget meget dyb indånding. 

"Michael, vær venlig at tro på hvad vi siger til dig! " sukkede Calum, og Michael rystede svagt på hoved. 

"Hvor sov Calum henne, og i skal være helt ærlige! " Sukkede Michael, og vi nikkede. 

"Okay, han sov i min seng, men det var også bare en meget stor misforståelse! " Forsikrede jeg Michael om, og han nikkede til mig. 

"Og jeg gentager igen, at jeg var mega stiv! " tilføjede Calum, og jeg nikkede. 

"Han gad ikke sove på dit værelse, så han gik ind på mit, og sov der. Jeg ville smide ham ud, men det var pisse sent, så jeg faldt også i søvn, så vågnede vi, og jeg smed ham ud! " Jeg smilede håbefuldt mod Michael, og han nikkede. 

"Okay. " sukkede han. 

"Okay? " Smilede vi begge to mod Michael, og han nikkede fraværende. "

Ja, okay. "

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...