6:24 C.H

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 dec. 2015
  • Opdateret: 17 jan. 2016
  • Status: Igang


Michelle Clifford.
Pigen uden gardiner, der elsker at studere mennesker.

Calum Hood.
Drengen der altid har været der, men aldrig er blevet studeret.

6Likes
2Kommentarer
870Visninger
AA

4. 3.

 

"I keep myself busy with the things I do. But everytime I pause, I still think of you." 

 

Jeg havde aldrig mødt Michaels venner, men han talte altid om dem med sådan en glæde i øjne. De drenge betød helt sikkert alt for ham, og det gjorde mig glad at han havde fundet sin egen familie af venner. Michael og jeg havde nemlig et par ting til fælles. Vi var begge utrolig asociale, og vi var også rigtig gode til at gøre ting akavet. Da vi var mindre, var vi bedste venner, men det var mest fordi alle de andre børn synes vi var underlige, og ikke gad lege med os. Vores mor blev meget bekymret, og da Michael så skulle til at begynde i skole, splittede hun os ad. Vi var begge to knuste over det, men så mødte Michael Calum, og jeg var fuldstændig glemt. Selvom jeg aldrig havde mødt Calum, hadede jeg ham med hele mit hjerte for at tage min bedste ven fra mig. Men så mødte jeg Bella, og mig og hende havde det tilfælles, at vi begge hadede at tale til andre mennesker, så blev det mig og Bella og Michael og Calum. Jeg var stadig kun venner med Bella, men Michael havde fundet to andre drenge, at kalde hans bedste venner, og de var Luke og Ashton. Ashton var vidst ældre, men det vidste jeg kun på grund af vores mor havde noget imod, at Michael var venner med en der kunne køre bil, da han var 16.

"Chellebelle, vi er her nu. " Jeg kiggede irriteret op på Michael, som havde valgt at bruge mit kælenavn.

"At du stadig bruger det navn er faktisk ret imponerende. " Svarede jeg ham, og han bukkede til mig. 

"Hør, jeg vil egentlig ikke have du taler til dem, så kan du ikke bare lade vær? " Han kiggede desperat på mig, og jeg løftede min bog op.

"Bare rolig jeg skal nok holde kæft. " Han smilede til mig, og gav mig et kram. 

"Michael, du absolut stinker. " Han stoppede med at kramme mig, og trak på skuldrene. 

"Det er lugten af mand." Jeg slog ham på skulderen, og så bevægede vi os begge ind i fastfood restauranten.

Jeg sørgede for at kigge ned i på gulvet, og blev opfanget af mønsteret, som egentlig ikke var særlig pænt. Det var bare en masse ringe inde i en masse ring, og de her ringe var i forskellige størrelser. 

"Miiiiiikeeeeey ayeeeee! " Jeg kunne høre folk råbe efter min bror, og jeg fulgte lydløst efter ham. Jeg lod ikke mine øjne gå væk fra det ringede mønster. Vi satte os ved et bord, og der blev helt stille. 

"Michael... Hvem er det? "Drengen der sad overfor mig, sad og pegede mig i ansigtet, og jeg slog hurtigt hans hånd væk, hvor var den drengs manere henne? Hans hår var blonde, og han havde en læbepiercing. Nope, han var ikke grim. Drengen ved siden af ham, lignede lidt en frø, men han var skam heller ikke grim. Han havde noget meget flot krøllet hår, og jeg kunne ikke lade vær med at forestille mig hvor blødt det måtte føles. 

Michael ignorerede deres spørgsmål, og spurgte: "Hvor er Calum? " 

Drengen med det krøllede hår nikkede, og pegede mod toiletterne. "Jeg er Ashton og drengen ved siden af mig er Luke, og siden Michael ikke har tænkt sig at præsentere hans nye tøs til os så... " 

Mig og Michael kiggede på hinanden, og begyndte at flække af grin. Folk havde sagt vi lignede et par før, men forfanden den blev aldrig gammel. 

"Okay først og fremmest ad. Det her er Michelle, og ad, og for det andet er hun ret meget min søster så ad. " Luke og Ashtons munde åbnede lidt, og så begyndte de at grine. 

"Akavet, " mumlede Luke, og jeg nikkede til ham, og tog min bog frem.

Drengene faldt hurtigt i samtale, og jeg begynde at læse i min bog. Jeg lagde mærke til endnu en person havde sat sig ved vores bord, men han så ikke ud til at lægge mærke til mig. 

"Michael, hvorfor sidder der en pige ved siden af dig? " Jeg genkendte den stemme, og kiggede langsomt op fra min bog op på den, den tilhørte. Det var ham. Han var den fremmede fra cafeen. Drengen der var på lejrtur i min hjerne. 

"Dig kender jeg. " Sagde han, og smilede til mig. Michael sendte mig et forvirret blik, og hostede lidt. 

"Calum, det her er min lille søster Michelle. " Så han var Calum? Calum, drengen der stjal min bedste ven. Calum, drengen som overraskede mig. Calum, som havde forvirret mig så meget. Hvorfor fanden havde jeg aldrig mødt Calum før? Jeg mener han havde, været et kendt navn i så lang tid. Calum kiggede forvirret på mig og Michael, men han så ikke ud til at gøre et større nummer ud af det.

" Hvorfor har vi aldrig mødt din søster før? " Spurgte Luke, efter noget tid med stilhed. Jeg kiggede op på Michael, og han trak på skuldrene. 

"Hun er stum, hun kan ikke tale. " Jeg gav Michael blikket, og Ashton og Luke kiggede på mig med medlidenhed. 

"Nej hun er ej! " Calum kiggede forvirret på Michael. 

"Hun talte fint, da jeg mødte hende. " Fortsatte han, og Michael kiggede provokeret på ham. 

"Hvor har du mødt hende før? " Spurgte Michael, og jeg rykkede mig i stolen stadig fuldstændig lydløs. 

"På caféen ved dine forældres lejlighed. " Sagde han, og blev ved med at se meget forvirret ud. 

"Jeg er ikke stum. " Sagde jeg, og kiggede irriteret på Michael. 

"Men jeg er ikke meget for at kommunikere heller, så bare ignorer det faktum at jeg er her tak. " Fortsatte jeg, og smilede høfligt til dem alle sammen. Det fik Luke og Ashton til at trække på skuldrene, og Calum til at kigge ned i bordet.

Jeg besluttede mig så for at blive ved med at læse, og blev endelig godt opslugt. Jeg havde fundet den her nye forfatter, som absolut bare tog fat i mit hjerte, og kastede med det, som det var en forbandet hoppebold. Det var måden hans figurere uddybede deres følelser på, og var så korrekte, med deres ord. De var så meget i kontakt med deres følelser og dem selv, at de fik mig til at undre mig, om jeg overhoved havde nogen. 

Jeg mærkede pludselig et par øjne stirre på mig, og hvis der var noget jeg hadede, så var det når folk stirrede på mig. Hver gang nogen gjorde det (hvilket ikke var tit bare rolig) så ville jeg simpelthen, begynde at føle mig som den mest akavede person i rummet og bare begynde at ligne en tomat. Jeg tog en dyb indånding, og stoppede med at læse linjerne i den oscar for tjenende bog. Jeg kiggede blankt på linjerne, og besluttede mig for at lytte til deres samtale. 

"Oh my god Ashton, bollede i? " Nærmest skreg Michael, og det fik Ashton til at fnise. 

"Michael du råber igen, " hviskede Luke, og det fik ham til at sukke. 

"Men de bollede Luke, " hvinede han, og det fik Luke til at grine. 

"Er du jaloux eller hvad? " Spurgte han så, og fnøs. 

"Ja, jeg har altid haft et crush på Ashton, det ved du da? " Jokede Michael som svar. 

Jeg dømte ham ikke, det her var min bror i hans sande form, Michael var bare en lillebitte smule sær, og utrolig ligeglad med om verden vidste det. Jeg smilede lidt ved tanken, men blev så desværre afbrudt af en dyb og velkendt stemme. 

"Skal du ikke bladre? " Jeg kunne ikke finde ud af, om hans stemme var hånede, eller bare sådan naturligt. 

Jeg kiggede op på Calum. Så det var hans øjne der havde vogtet over mig i så pisse lang tid. 

"Jeg sidder fast på den her side, " mumlede jeg, og kiggede ned i bogen igen. 

"Sikkert, " svarede han, og Michael rykkede sig i stolen. 

"Jeg køre Michelle hjem nu, men vi ses til festen i aften, det skal nok blive en god en, " smilede han til hans elskede venner, og nærmest trak mig ud af 'den sundeste Usunde restaurant i byen'. 

"Hvor kender du Calum fra, jeg mener ikke i har mødt hinanden før, altså når man tænker på hvordan du nægtede da vi var mindre, " spurgte Michael, da vi havde sat os ind i bilen. 

"På den der cafe' ting, ved vores lejlighed, " svarede jeg ærligt. 

"Din, mor og fars lejlighed faktisk, jeg flyttede. " Jeg kiggede irriteret op på ham, og gad ikke starte en diskussion, om at det rent faktisk stadig var hans "hjem", da han altid var velkommen der. 

"Lad vær med at snakke med fremmede drenge, " mumlede Michael efter lidt tid med stilhed. 

"Jeg kunne også bare lade vær med at snakke med nogen overhoved, det er jeg jo så god til. " Jeg var så done med ham lige nu, og jeg var ikke en gang sikker på hvorfor.

"Du behøver ikke gå helt tiger på mig, tag det roligt, " sagde han irriteret, og jeg rullede bare med øjnede, jeg havde fået nok Michael for i dag og resten af året.


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...