6:24 C.H

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 dec. 2015
  • Opdateret: 17 jan. 2016
  • Status: Igang


Michelle Clifford.
Pigen uden gardiner, der elsker at studere mennesker.

Calum Hood.
Drengen der altid har været der, men aldrig er blevet studeret.

6Likes
2Kommentarer
823Visninger
AA

2. 1.

 

he wants to say I love you, but keeps it in goodnight, because love will mean some falling, and she's afraid of heights. 

 

 

Solens lys skinnede på mine øjenlåge, og fik mig til at åbne dem i forvirring. Solen skinnede direkte ind på mit vindue, hvilket jeg havde klaget om en million gange til mine forældre, men jeg skulle absolut have de værelse mod øst, og blive vækket af enten solen, eller den varme den medbrang hver morgen. Jeg kiggede ud af vinduet. Den gade der var fyldt med mennesker igår, var nu fuldstændig tom. Jeg kunne kun se en due, der var i gang med at finde ædelse i gårsdagens skræl. Jeg kiggede lidt på duen, og håbede med hele mit hjerte, at den ikke blev kvalt i et tyggegummi eller noget andet menneske pjat.

 

Jeg hoppede ned af vindueskarmen, og mærkede hvor stiv i musklerne, jeg var blevet af at ligge i den samme stilling hele natten. Jeg gik mod min seng, og lagde mig ned i din. Jeg mærkede den bløde dyne, og lukkede stille øjne, men efter noget tid, gav jeg op med at sove, og besluttede på for at kigge på tiden. 6:24. Jeg sukkede ned mod uret, det var ikke fordi at solen ikke plejede at vække mig. Nej, det var mere fordi, at vi kom længere og længere ind mod sommeren, og jeg lige så godt kunne droppe at sove længe resten af den. Jeg rejste mig op, og gik ud af døren til mit værelse. Huset var stille, og det burde det også være, men jeg ville nu stadig ønske, at der nogle gange var noget selskab klokken 6:24 om morgen. Klokken 6:24 om morgen, var normalt der alle mine tanker susede omkring. Imens jeg stod og lavede pandekager, kunne jeg komme til at tænke på kvinderne i Indien eller sorte mænd i USA. Jeg kunne komme til at tænke på isbjørne på Grønland, og alt mulig andet smådeprimerende pis. Jeg havde tænkt mig selv ud af glæde en million gange, men aldrig ind i det, og det var hvad at være vågen 6:24 gjorde ved en mit hoved. Det fuckede det op. Stilheden blandet med ensomheden var bare ikke en god kombination. Jeg prøvede altid at bilde mig selv ind, at det bare var mig der var morgengnaven, men det var det ikke, og det vidste jeg jo egentlig godt.

 

Morgen var langsomt begyndt at blive mindre stille, og jeg kunne endelig høre folk og biler ude på gaden. Klokken var 8:00, og jeg var godt og grundig træt af stilheden i den smågamle lejlighed, jeg opholdte mig i, så jeg havde besluttet mig for at gå udenfor, og kigge på den travle morgen. Kigge på hvordan bileren drønede afsted, og hvordan folk småløb med deres kaffe i hænderne. Studere deres stressede ansigtsudtryk, og bare tage den helt med ro. Det var egentlig ret meningsløst af mig. Jeg havde altid så travlt med at gætte hvad folk omkring mig tænkte, at jeg en gang imellem glemte, at jeg selv havde et liv, som jeg faktisk burde leve og lave fremskridt i. Men det var følelsen af ikke at vide der fik mig til at blive ved. Følelsen af at jeg ingen ide’ havde om menneskerne omkring mig følelser. Det faktum at de stod lige der, og jeg stod lige ved siden af, og delte den samme luft, men stadig havde jeg ingen ide’ om hvad de følte. Jeg kunne altid gætte, at de var glade og godt tilpas, men deres ansigtsudtryk, var bare en illusion. De kunne føle den værste sorg, og den største forvirring, og jeg ville ingen ide’ have om det.

Jeg satte mig på en stol ved en cafe’ nær min lejlighed. Jeg kiggede rundt på hvordan stedet, var dekoreret, og hvordan folk gik ind og ud. Jeg kiggede på de travle arbejdere i caféen, og begyndte at overveje også selv at få et sommer job. Jeg hvilede mit hoved i mine hænder, og lod et lille suk forlade min mund. ”Hvem venter du på? ” Jeg kiggede op for at se hvem denne ukendte stemme hørte til. Det var en temmelig høj dreng, som sendte mig et temmelig stort smil. ”Ikke nogen? ” Min stemme lød mere ligeglad end den burde, når man tænker over, at han var det første menneske, der havde

 prøvet at kommunikere med mig i dag. ”Er du i dårligt humør, eller bare så flabet naturligt? ” Drengen smilede til mig, og satte sig i stolen over for mig. Hans hår var mørkebrunt, og der var noget asiatisk over ham, det havde en helt masse at gøre med hans små brune øjne. ”En blanding af begge måske, ” svarede jeg ham, og sendte ham et meget svagt smil. ”Hvorfor er du i dårligt humør? ” Han kiggede bekymret på mig, og det var altså bare lidt creepy. Ja, han var måske ikke grim, men hvad fanden jeg kender ikke drengen. ”Undskyld, men jeg kender dig ikke rigtig, ” jeg prøvede at lyde venlig, men den sætning kunne kun lyde led. ”Det er hele pointen med mig. Du kender mig ikke, så du kan lige så godt fortælle mig alle dine hemmeligheder, og jeg kan fortælle dig alle mine! ” Han lyd alt for glad og spændt over det, men der var noget der gav mig lyst til at åbne op. ”Okay, ” smilede jeg usikkert til ham, ”men du starter. ” Han nikkede til mig, og sendte mig et oprigtigt smil. ”Okay, så jeg er ikke særlig hemmelighedsfuld, men du kan spørger mig om noget, og jeg svare ærligt! ” Hvad skulle jeg spørger ham om? Altså for at være helt ærlig var jeg ret ligeglad, og han virkede generelt glad, han var ikke spor interessant at studere, men han var venlig nok. ”Hvad laver du her så tidligt? ” Det var ikke fordi, at det var virkelig tidligt, klokken var nok kommet et stykke over 8, men det var virkelig alt jeg kunne komme på. Hvorfor var det alt, jeg kunne komme på? ”Lad os bare sige at jeg vågnede op et meget besynderligt sted. ” Han smågrinte lidt over det. ”Altså et one nightstand? ” Det ville ærligtalt ikke og engang overraske mig, han nærmest lugtede af fuckboy. ”Nej nej nej! Jeg vågnede i en fremmeds baghave, og de var ikke glade for at have mig der! ” Han kiggede ned i bordet, og grinte. ”Hvad er det du regner mig for? ” Hans stemme var fuld af grin, og jeg trak roligt på skuldrene. ”Hvad havde du regnet med, at jeg ville tro at du vågnede i en prinsesse seng? Fordi de tegn har du altså ikke sendt mig. ” Han himlede med øjne. ”altså duh. ” Han sagde det på en meget flabet måde, og det fik mig til at fnise lidt, men kun lidt. ”Okay må jeg stille dig et spørgsmål? ” Han kiggede meget seriøst på mig, og det fik mig til at nikke usikkert. ”Hvorfor er du i dårligt humør fremmede? ” Jeg sukkede af hans spørgsmål, og trak på skuldrene. ”Det er tidligt, og jeg gad egentlig ikke blive vækket 6:24. ” Han nikkede forstående til mig. ”Blev du smidt ud af dit one nightstand? ” Jeg smilede af hans spørgsmål, og rystede på hoved. ”Solen står tidligt op, og jeg har ikke nogen gardiner. ”Han nikkede, ”det lyder som et hårdt liv! ” Jeg grinte lidt og nikkede til ham, ”det hårdeste! ”


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...