Død, eller levende?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 dec. 2015
  • Opdateret: 25 dec. 2015
  • Status: Færdig
Dette er en novelle jeg skrev i skolen. Den er blevet rettet igennem, nogenlunde. - Elina og Daniel er endt i en skov, men de ved ikke hvordan de endte der.

0Likes
0Kommentarer
106Visninger
AA

1. Død, eller levende?

Langsomt åbnede jeg øjnene. Et lille skarpt lys var det eneste mine øjne mødte. Imellem alle bladene havde det lille lys fundet vej. Jeg kiggede til min side for at se om min tvilling bror, Daniel, også var der. Det var han. 

”Daniel?” Jeg ruskede let i ham. En mumlende lyd var det eneste, der kom ud fra ham. Havde vi virkelig sovet i denne skov? Allerede nu kunne jeg mærke at den var skummel. Fuglene sang, men det var ikke sød musik. Daniel åbnede sine øjne, og kiggede forvirret rundt. Mon han kunne huske hvad der skete igår, og hvorfor vi er her alene? 

”Hvad laver vi her Elina?” Spurgte han forvirret og kiggede forvirret på mig. Hvad laver vi egentlig her er et godt spørgsmål. Jeg ved det ikke engang selv, så hvordan skal jeg kunne fortælle det til ham?

”Jeg ved det ærligttalt ikke.” Svarede jeg ham. Jeg vidste det jo egentlig ikke.

Vi rejste os. Var det bare en drøm, eller var vi virkelig ude i en mørk, skummel skov? Vi begyndte at gå lidt, men jeg følte vi ingen steder kom. Hvis skoven nu var gigantisk, ville vi så overhovedet finde ud? Bor der overhovedet nogen herude? Så mange spørgsmål vi selv må finde svar på. 

En knæk lyd fra træet lød, og lidt efter faldt der en gren ned. Enten er der flere herude, ellers var den fugl virkelig fed. 

”Tror du, at der bor nogen herude?” Mumlede Daniel, spørgende. 

”Nej, men jeg synes vi skal lede alligevel.”

Vi valgte at gå til venstre, og ned ad en lang sti den så ihvertfald lang ud. Da vi havde gået et stykke tid kom vi dybere ind i skoven, flere skumle lyde. Jeg kunne mærke Daniel rystede lidt, da vi gik tæt for ikke at blive væk fra hinanden. En underlig lugt fløj direkte op i mine næsebor. Lugten var meget ubehagelig, klam og hovedepine bringende. 

”Elina, se!” Hviske råbte Daniel, og pegede ivrigt over mod hans side. Et menneske. Dødt. Et lig, fyldt med blod. Jeg begyndte at panikke. Var der en morder i skoven, eller en ulv? Jeg ville ikke dø. Vi skulle finde et sted hurtigt nu. 

”Daniel kom.” Hurtigt tog jeg fat i hans arm, og trak ham med. Jeg havde skimtet et lys. Et lys der lignede et fra et vindue i et hus. Vi kunne måske få hjælp, eller måske enda overnatte der. Det kommer så an på hvem der bor der.

Vi nærmede os hurtigere og hurtigere huset. Nu var det for alvor. Hvis der var en morder var det vigtigt, meget vigtigt at komme indenfor. Vi spurtede det sidste. Hårdt bankede jeg på døren. Personen der bor der må gerne være hurtigt ude. 

Lyden af døren der blev låst op, og åbnet kunne høres. En ældre dame kom til syne.

”Hvad laver sådan nogle små børn her?” Hendes stemme lød meget brugt, og hæs.

”Vi aner det faktisk ikke. Vi tror vi farede vild.” Svarede jeg, med en rystende stemme. Faret vild er faktisk det jeg tror vi er. 

”Nå da, kom ind så.” Tilbød hun. Jeg takkede, og trak Daniel med ind. Hendes hus duftede af en speciel duft. Jeg kunne ikke finde ordet for det.

”Bare sæt jer ned.” Vi gjorde som hun sagde, og sad egentlig bare og kiggede ud i luften.

En banken lød på vinduet. Hvad var det? Der var da ingen andre i skoven? Jeg kiggede mod vinduet. Et krid hvidt ansigt det samme som liget havde. Personen var jo død! Hvordan kan den komme i live? Et skrig forlod min mund. 

”L..lig..liget!” Skreg jeg. Med en rystende hånd pegede jeg på ansigtet i vinduet. Daniel stormede op af sofaen af ren forskrækkelse.

”Hvordan kan det lade sig gøre?” Stammede Daniel. Den ældre dame kom ind igen. Hun kiggede underligt på os, men opdagede så det hvide ansigt i vinduet. 

”Unger, dette må I ikke fortælle nogen, okay?” Sagde den ældre dame. ”Okay.” Sagde Daniel og jeg i kor.

Den ældre dame åbnede vinduet. Hvorfor åbne vinduet så liget kan komme ind? Hun tog hurtigt en bog frem, og sagde nogle underlige ord. Jeg forstod intet. Var hun heks? Ja! Hun var heks. 

Liget kravlede ind af vinduet. Den ældre dame begyndte at sige de uforstående ord hurtigere. Puf. Nogen støv kom fra liget. Det kan ikke være muligt. Hun havde lige tryllet det væk. Tryllet et lig væk. Det kan ikke være muligt! 

”Unger, I må væk, nu!” Advarede hun. Man kunne se hun begyndte at blive svimmel. Hun vandrede hen til en stol, og stod og støttede sig lidt. Hendes ben gav efter. Hun faldt. Hun rørte ikke på sig. Var hun død?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...