★ Quality 2 ★ Harry Styles

Skye Gray er nu fyldt 18 år. Hun har tilbragt meget tid med One Direction, og de har efterhånden kendt hinanden i et år. Skye og Harry er nu (efter alle problemerne) blevet kærester. Det går godt i deres forhold, selv om Niall stadig er lidt småforelsket i Skye.

Langsomt begynder Skye og mærke på Harry at der er noget galt. Han virker mere trist, men han fortæller ingen hvad der er galt. Skye bliver bekymret, især da han langsomt begynder at skubbe hende væk. Skye er opsat på at finde ud af hvad der er galt, men det er ikke så let som hun først troede. Der sker en hel del i Harrys liv, som han ikke selv kan styre. Internettet bliver bombaderet med en masse om Harry, og Skyes tilstedeværelse, hjælper ikke på al den sladder der er blevet sat i gang af paparazzier. Skye prøver at redde forholdet, men ingen ved hvor det fører hen, eller hvornår Harry bliver sig selv igen.

68Likes
107Kommentarer
71863Visninger
AA

13. What a surprise

Kapitel 13

@Valviday: Det ser ud som om Harry Styles tilbringer juleaften med familien og Kendall? Hvad med Skye? Holder hun jul med Niall? Hvad sker der for dem?

Gangen var mørk, og alt omkring mig var slørret. Jeg havde en taske over skulderen, men jeg vidste ikke helt hvorfor. Den var der bare, ligesom mig.

For enden af gangen stod der 3 personer. Deres kropsbygning sagde at det var 3 mænd. Jeg vidste endnu ikke om jeg kendte dem.

Jeg gik tættere på dem, men jeg kunne stadig ikke genkende dem. Da jeg stod lige foran fyren i midten. Kunne jeg stadig ikke se hvem det var. Jeg kneb mine øjne sammen og anstrengte mig, men jeg måtte ikke se hans ansigt.

Jeg kiggede ud på fyren yderst til venstre. Langsomt lyste hans ansigt op. Jeg genkendte smilehullerne, og de søde krøller, gemt under en mørkegrøn hue.

Jeg smilte langsomt. Han så, så sød og ydmyg ud, som han stod dér. Jeg blev helt forelsket, og jeg fik lyst til at fnise. Hvilket jeg så gjorde. Jeg kiggede genert ned i jorden.

Noget sagde mig at han ville have min opmærksomhed. Så jeg kiggede ind i hans pæne grønne øjne. Han stod stadig og smilede genert til mig. Han svajede fra den ene fod til den anden, og sagde derefter noget til mig.

”Det er kun dig” sagde han højt og tydeligt. Mit smil falmede, og jeg kiggede forvirret på ham. ”Hvad mener du?” spurgte jeg så lavt, at jeg var i tvivl om at han kunne høre mig.

Men det kunne han, for han svarede mig hurtigt. ”Du er alene om det her. Jeg er her ikke for dig. Det er kun dig” han fnøs hånligt. En klump samlede sig i halsen på mig. Jeg kiggede trist på ham. Slog han op med mig?

Men før jeg kunne nå at svare ham, gik han. Han svandt langsomt ud i mørket, og forlod mig i spørgsmål.

Jeg kiggede frem på fyren i midten. Jeg kunne nu, få lov til at se hvem det var. Han havde et lille smil på læben, og et par briller foran øjnene.

Hans blonde hår gjorde det let for mig at genkende ham. Brillerne vidste jeg ikke hvorfra de kom, dem havde jeg aldrig set ham med.

Ville han også sige noget ondt til mig? Var det dét meningen var?

Men nej, han sagde noget meget mere vist.

”Musik er den stærkeste form for magi” hans stemme lød mere irsk, end hvad den plejede. ”Og hvad skal det så betyde?”

”Skriv dine følelser ned. Lav noget musik” jeg kiggede på ham som om jeg var blank. Lave musik, skulle jeg spille guitar noget mere? Eller skulle jeg lave sange eller hvad?

Ligeså hurtigt som Harry, gik Niall. Han forsvandt også bare.

Spændt kiggede jeg mod fyren til højre. Langsomt kom han til syne. Han havde et slesk smil på læben, og det lignede han prøvede at forføre mig.

Han havde mærkeligt brunt hår, og en skrigende rød hættetrøje, der generede mine øjne.

Jeg havde aldrig set den dreng før. ”Hvad laver du her?” spurgte jeg, men han svarede ikke.

”Ja hvor skulle jeg ellers være?” jeg åbnede langsomt øjnene, for at se Olivia sidde oven på mig og ruske i mig.

Jeg begyndte at vende mine øjne til lyset, så de var knebet helt sammen. Olivia begyndte at grine ”du ligner en muldvarpe der lige har stukket hoved op fra skuddet”

Jeg kiggede morgensurt på hende ”sådan ser du altid ud” og så grinte hun ikke længere. ”Hey” hun kiggede fornærmet på mig. ”Sorry… Men du vækkede mig midt i en drøm, jeg gerne ville have set enden på”

Olivia rejste sig fra mig, og gik over til mit skab, for at finde noget tøj. ”Hvad drømte du?” spurgte hun over skulderen.

”En mærkelig drøm. Harry var der, Niall var der og-” Olivia afbrød mig ”var jeg der?” jeg var hurtig til at svare ”nej”

”En mærkelig dreng i en rød hættetrøje var der” Olivia sukkede irriteret ”nårh…”

”Harry sagde at jeg var alene om det her. Men jeg aner ikke hvad ’det her’ er. Niall sagde at jeg skulle lave musik, men jeg er heller ikke sikker på hvad det skal betyde”

”Det betyder at du skal skrive din næste sang selv” grinte hun. ”Vil du da gerne være fri?” spurgte jeg med et smil. Hun trak på skulderen ”Niall siger at du skal” vi grinte begge lidt.

”Din mor har inviteret os med på café her fra morgenstunden, så du må hellere komme i tøjet”

Jeg stak et ben ud fra dynen, men det blev meget koldt, så jeg trak hurtigt mit ben ind under dynen igen.

Olivia rystede grinende på hovedet. ”Var det her grunden til at du altid var syg om vinteren i high school?” jokede hun. Jeg rullede på øjnene af hende ”jeg var faktisk syg” Olivia fnøs ”selvfølgelig var du det” det var tydeligt at høre sarkasmen i hendes stemme.

Olivia havde hurtigt fundet noget tøj. Hun havde lånt et par hullede denim jeans, og en sort sweater. ”Kom så op” jagede hun, og kastede en pude lige i hovedet på mig. ”Av” mumlede jeg, selv om det ikke gjorde ondt.

Der var ingen vej uden om, jeg måtte ud af sengen. Det var julemorgen, og vi skulle have noget ud af dagen. Selv om jeg gerne ville have drømt lidt længere. Hvad lavede den mærkelige dreng egentlig i min drøm?

Langsomt kastede jeg benene over sengekanten, og rejste mig op. Målrettet gik jeg mod skabet, for at finde noget tøj. Jeg tog et par helt sorte bukser på, samt en armygrøn striktrøje, der matchede Harrys hue i drømmen.

Jeg lod mit hår hænge løst over den ene skulder, i modsætning til Olivias hår, der sad i en knold.

 

Vi fik hevet min mor med ud af døren og ned på den kendte café. Q & A Espresso bar var blevet et populært valg blandt mange. Men grunden til at vi gik derned for noget at spise og drikke, var at vi fik rabat.

Ikke kun fordi jeg arbejdede der, men fordi min mor var veninder med Victoria. Victoria havde åbnet en halv time før, så vi alle 4 kunne spise morgenmad sammen.

Mor åbnede døren til sidecaféen, og vi blev mødt af en lun bølge. ”Heej piger” hilste Victoria, der stod bag kaffemaskinen. ”Halløj” hilste Olivia og jeg i kor. Vi fnes lidt.

”Jeg har lavet kakao og så har jeg lige hevet bollerne ud af ovnen” Min mor smilede stort. ”Det bliver da bare ikke bedre” roste hun, før hun krammede Victoria.

Vi hentede en tallerken med en lun bolle og en kop kakao, før vi satte os ned ved et 4-mandsbord.

Jeg varmede mine fingre på den varme kakao, før jeg tog en lille tår. ”Nå Skye, jeg hører du har fået en pladekontrakt” Victoria smilede stort til mig.

Jeg kiggede lidt forvirret mellem hende og min mor. ”Jah-” tøvede jeg. ”Det var egentlig ikke meningen at nogen måtte vide, før teamet annoncere det” jeg kiggede lidt gnavent på min mor.

”Jeg er så stolt at jeg ikke kan holde min mund lukket” grinede mor bare. ”Bare rolig, jeg siger ikke noget” sagde Victoria med sit vedvarende smil. Jeg smilede hurtigt tilbage.

Min telefon vibrerede i min lomme, og automatisk tog jeg den op af lommen. Jeg kiggede på skærmen og så et ukendt nummer.

Jeg gik ind på beskeden, og så vidste jeg straks hvem det var fra. ”Apropos teamet-” fnøs jeg. ”Joseph har bedt mig om at komme i studiet. Han har åbenbart fået skaffet en fotograf i sidste øjeblik, og han vil have taget forsiden til singlen med det samme”

”Det var ærgerligt, vi er lige kommet” mor kiggede med et bedrøvet blik på mig. ”Jeg ville rigtig gerne blive, men det her er virkelig vigtigt for mig” det var det virkelig! Det her var en enorm mulighed for at tjene penge til den lejlighed, jeg gik og drømte om.

Mor nikkede ”smut du bare” jeg smilte stort til hende ”tak!” jeg kiggede på Olivia. ”Vil du med?” hun nikkede med et lille smil.

”Vi mødes derhjemme. Jeg skriver når jeg ved hvornår jeg er hjemme, der går nok ikke så lang tid” jeg vinkede til Victoria og min mor, før jeg skyndte mig ud af døren, med Olivia i hælene.

 

 

Vi nåede frem til studiet ret hurtigt, i forhold til at vi skulle med bus. Vi skyndte os ind i receptionen, og Thomas mødte os igen. Denne gang blev vi på stueetagen. Han førte os ind i et lokale, hvor det store fotoudstyr var sat op.

Det Joseph ikke lige havde fortalt mig, var at Louis, Liam, Harry og Zayn var her. ”Hej piger” mødte Joseph os glad. Han var hurtig til at smide mig over i en stol foran Lou. Hun fortalte hurtigt hvad hun ville lave af hår og make-up, før hun gik i gang.

Ud af øjenkrogen kunne jeg se Louis komme nærmere. ”Jeg vidste ikke i også ville være her” prøvede jeg at sige uden at bevæge mig for meget.

”Joseph fik skaffet en fotograf der kunne komme på denne helligdag, så han sagde at han ville have alle coversne taget i dag” svarede Louis, der dumpede ned på en stol foran mig.

Lige nu var det Zayn der blev taget billeder af. Han så ret komfortabel ud, ved at stå og posere. Jeg håbede at drengene ville gå inden jeg skulle have taget billeder. Jeg var bange for at se skide dum ud.

Lou blev færdig med min make-up, begyndte hun at pille ved mit hår. Hun sprayede det med nogle kemikalier, før hun satte det op i en sjusket hestehale, med mit pandehår hængende ned af mine kindben.

”Hun er klar” meddelte Lou, og jeg rejste mig fra stolen. ”Skide godt” Joseph kom over mod mig med nogle papirer. ”Det ene papir er for at indgå en pladekontrakt. Der står nogle betingelser, men du skal bare skriver under i bunden. Det andet er en kontrakt fra fotografen, hvor du giver lov til at han tager billeder af dig, og hermed også får brugsret af dem”

Jeg skrev hurtigt under på fotografens kontrakt. Derefter læste jeg hurtigt hvad der stod i den kontrakt Joseph havde lavet. Der stod at han ville få 55% af singlens indtjeninger. Det var vel okay, så jeg skrev under. Sådan noget havde jeg ingen forstand på.

De 4 drenge stillede sig op foran det hvide lærred, for at tage et gruppebillede. Jeg gik over til Joseph og afleverede begge papirer.

”Super” sagde han tilfredst, og lagde dem i en bunke på et bord.

”Hvor er Niall?” spurgte jeg nysgerrigt. ”Ude og shoppe-” svarede Joseph irriteret. ”Det kunne åbenbart ikke vente” han rullede herefter med øjnene.

”Så kommer han ikke med på gruppebilledet?” jeg kiggede på drengene der stod og fjollede foran kameraet.

”Ah ser du, der bruger vi fotoshop” påpegede Joseph. Jeg kiggede afskyende på ham. Det var da mærkeligt.

”Nok” fotografen løftede snobbet en finger i vejret, som tegn på at han var færdig med drengenes billeder.

”Skye, gå ind foran kameraet” Joseph skubbede mig hen mod det hvide lærred, og jeg ente selvfølgelig med at dumpe ind i en af drengene.

Jeg kiggede op, og så de samme grønne øjne, som jeg havde sæt i min drøm. Hans hånelige grin spillede i mit hoved igen, og da han lagde hænderne på mine skuldre, fnøs jeg og trådte uden om ham.

Jeg stillede mig foran kameraet, of fotografen skulle til at tage billeder, da han påpegede mit tøj. ”Hvad er det hun har på?” jeg kiggede måbende på ham.

”LOU!” råbte Joseph skyndende. ”Giv hende noget andet tøj på” Jeg gik hen til Lou og hun fandt en udfordrende kjole frem til mig. Udfordrende på det punkt, at den var halvt gennemsigtig.

Normalt ville jeg havde tænkt hell no! Men fordi Harry var her, tænkte jeg yeah! Nu skulle jeg bare rocke de billeder, og få ham til at savne, at jeg ikke var hans.

Jeg gik ind i et omklædningsrum og skiftede til kjolen, derefter gik jeg tilbage foran kameraet.

Drengenes blikke lå på kjolen, og dens stramme, næsten transparente, overdel.

Fotografen virkede målbevidst i forhold til billederne, så han begyndte at guide mig, til nogle poseringer.

”Læg din venstre arm over brystet, og gik ned” jeg gjorde som han sagde. ”Hagen op” han løb frem og tilbage fra begge sider, mens kameraets blitz affyrede igen og igen.

”Prøv at tag din hånd op til dit pandehår. Hvil din vægt på det ene ben, og løft hagen mere! Du skal se ud som om du er bedre end alle andre” bad fotografen mig, så jeg gjorde mit bedste for at gøre ham tilfreds.

”Godt!” roste han, mens han tog nogle flere billeder.

Jeg havde skiftet poses ret mange gange efter hånden. Jeg var ved at blive træt nu. ”Jeg tror vi har den” reddede fotografen mig heldigvis.

”Perfekt! Giv hende noget at dække sig til med” Joseph begyndte at sludre med fotografen,, mens Harry kom over til mig. Han havde min striktrøje i den ene hånd.

Han stoppede foran mig, og stirrede lidt på den stramme kjole. Jeg rakte ud efter min trøje, men han trak den væk fra mig, inden jeg nåede at få fat.

”Det her er ikke dig” han kiggede endelig ind i mine øjne. ”Det er sjovt hvordan vi overrasker hinanden. Synes du ikke?” jeg smilte sarkastisk, før jeg rev trøjen ud af hånden på ham.

Han var den sidste der skulle komme og sige at jeg ikke var mig selv. Han var stadig humørsvingende og ude af kontrol. Han var på ingen måde sig selv. Når han var tilbage til sit gamle ’jeg’, ville jeg også straks være det.

Medmindre han ville vælge at slå op med mig. Så ved jeg ikke hvem jeg ville være. Jeg ville i hvert fald skifte navn og forlade landet, hej hej.

Ej, nok ikke, men jeg vidste ikke hvordan jeg så ville reagere.

Jeg skiftede tilbage til mit gamle tøj, før jeg gik ud til busstopstedet med Olivia.

Mørket var ved at falde på. Uroligt kiggede jeg på uret på min telefon. Klokken var ved at være 4 om eftermiddagen. Lyset udenfor snød totalt på den her tid af året.

Olivia og jeg var ret hurtigt hjemme. Denne gang i bussen var hun ikke engang tæt på et anfald. Jeg vidste ikke helt hvorfor, måske fordi her ikke var så mange i bussen. De fleste var vel hjemme hos deres familier. Bortset fra Niall, han var ude og shoppe.

Vi trådte ind i varmen i huset, og duften af mors julebag, strøg forbi vores næser. ”Gik det godt?” var det første mor spurgte mig om, da hun så mig.

”Fint tror jeg. Det ved jeg først når jeg har set billederne” jeg håbede de blev gode, men jeg havde ikke set et eneste.

”Hvad siger i til at vi spiser småkager og åbner gaver? Bagefter kan vi hjælpes ad om at lave julemiddagen” Jeg nikkede spændt ”lad os gøre det!”

Vi satte os ind i stuen, med alle pakkerne hevet frem. ”Du starter mor” jeg rakte mor min gave. ”Nej hvor spændende” smilte hun ned i den lille pakke.

Hun klippede gavebåndet over, for derefter at hive gavepapiret af. Hun vendte og drejede det aflange stykke pap. ”Det er en rejse for 2 til et valgfrit tropisk land. Eller ikke helt valgfrit, der står nogle muligheder nederst på kortet” mor kiggede forundret på mig.

Hun lænede sig frem og krammede mig. ”Hvordan havde du råd til det her?” spurgte hun overrasket. ”Ja altså… Det er kun 2 betalte flybilletter, og gavekortet udløber om 3 måneder” mor lo lidt af min kommentar. ”Så skal vi ud og rejse os to” smilte mor tilfreds mod kortet.

”Jeg synes du skal tage Harvey med” valgte jeg at sige alligevel. Mor kiggede forundret på mig. ”Virkelig?” jeg nikkede ”det kunne blive en hyggelig tur for jer” mor krammede mig igen.

”Årh… Du er den bedste datter” jeg smilede ironisk ”det ved jeg” mor lo lidt igen.

”Jeg har også en gave til dig Alice” Olivia hev en flaske billig rødvin frem på bordet, med rødt bånd om flaskehalsen. ”Tak Olivia, men det havde du ikke behøvet” Olivia trak på skulderen.

”Du har været så sød at lade mig bo her, det er det mindste jeg kan gøre” mor gav også Olivia et kram.

Derefter bad mor mig om at pakke ud. Første gave var en lyseblå taske fra et dyrt mærke, jeg et stykke tid havde ønsket mig. Den anden gave var også et gavekort. ”Det er fra Harvey og jeg. Vi tænkte at Olivia, Isla og dig, kunne tage på en skitur og hygge lidt. Hvis Olivia altså må for sin mor” jeg spærrede øjnene op.

”Virkelig? En skitur?!” udbrød jeg. Mor nikkede. ”En tøse skitur med billetter og hotel betalt” jeg måbede. ”Du er den mest fantastiske mor, med den gavmildeste kæreste!” jeg krammede min mor igen.

Derefter rakte hun mig sidste gave. Jeg åbnede boksen, og et hvidt krus kom til syne.

På siden af det stod der do what you og så et hjerte. Do what you love. Gør hvad du elsker.

”Det er en lille gave som et tillykke for din pladekontrakt. Jeg er stolt af dig, og du skal vide at du altid har min support. Men lige så snart du ikke synger for sjov, men for fordelene, så lov mig at du vil stoppe” jeg nikkede til at jeg lovede hende det.

”Jeg har også en gave til dig, Olivia” mor rakte hende en gave, som hun overrasket tog i mod. Hun åbnede gaven, og kom frem til en æske.

Hun hev låget af æsken, og trak et par sko op. Det var nogle sorte støvler med snørebånd, jeg vidste at hun kunne bruge. Min mor var selvfølgelig helt blank, så jeg måtte træde til og hjælpe.

”Tusind tak Alice! Jeg kommer ikke til at gå i andet” grinte hun. ”Så er det bare jer to piger” mor bad os om at udveksle gaver.

”På 3?” jeg kiggede ventende på Olivia. Hun nikkede sig klar, og så flåede vi gavepapiret af.

Vi grinte begge højt, da vi så hinandens gaver. ”Virkelig?” jeg grinte så meget at jeg nærmest faldt bagover.

”Hvorfor lige den café?” spurgte jeg Olivia om, eftersom vi begge havde givet hinanden et gavekort til en café.

”Jeg tænkte vi skulle prøve den i stedet for Q & A’s” grinte hun. ”Det var præcis det jeg tænkte” langsomt dampede vores grin af.

”Hvilken café er det?” spurgte mor forvirret om. ”Den rundt om hjørnet. Salt & Pepper Coffee Shop” svarede jeg.

Vi sad og spiste nogle småkager, før vi gik ud i køkkenet for at lave mad.

Efter nogle timer var vi ved at være færdige. Jeg stod og skar kødet, mens Olivia og min mor dækkede bord.

Det bankede pludselig på døren, og da ingen af de andre vatnisser hørte det, måtte jeg gå ud og åbne.

Et overrasket syn mødte mig. Niall kom med en pappose med blomster i den ene hånd, mens den anden var glemt bag om hans ryg.

”Hej Niall. Hvad laver du her?” spurgte jeg med et kæmpe smil. ”For at sige god jul, og give dig drengenes og min julegave til dig” han rakte papposen med blomsterne frem mod mig.

”Tusind tak! Jeg vidste ikke vi var på gaver” sagde jeg forbløffet. ”Det er vi heller ikke. Det er bare en lille ting. For resten ligger der en bog i papkurven af blomster. Den er fra Harry” tak smilede jeg. Lidt akavet over at Harry havde givet mig en gave, nu hvor jeg ikke have købt nogen til ham.

”Tusind tak Niall!” jeg kiggede derefter forundret på hans hånd bag ryggen. ”Hvad har du i den hånd?” spurgte jeg lidt grinende.

”Nårh… Det er bare bebz” jeg kiggede underligt på Niall. ”Bebz?”

Han trak hånden frem, og han havde den sødeste lille hundehvalp i hånden. Den var lidt for stor til at være i hans hånd, så den hang med poterne ud over hans hånd.

Alligevel så den ud til at ligge godt. Jeg var i hvert fald ikke i tvivl om at Niall passede godt på den lille hvalp.

”Nej hvor er den sød!” udbrød jeg, og begyndte at ae dens hoved med min tommelfinger. Den stoppede mig med sin snude, og begyndte i stedet at slikke på mine fingre.

”Det må være kødet” grinte jeg. ”Hvor er den dog sød! Må jeg holde den?” jeg kiggede på Niall som et lille barn.

Jeg lagde de andre gaver fra mig, og tog imod hvalpen. ”Hun er din” sagde han smilende. ”Hvad?” udbrød jeg med kæmpe øjne. ”Mener du det?” Niall nikkede med et grin på læben. "Jeg har også en pose i bilen med hundeudstyr til hende, den skal jeg nok lige hente til dig"

”Jeg ved ikke hvad jeg skal sige, jeg er målløs. Tak Niall! Og tak også de andre drenge!” Jeg gav Niall et kæmpe kram, sammen med hvalpen jeg havde puttet ind til mig.

Vi trak os fra hinanden igen. ”Så i har kaldt hende Bebz?” jeg grinte lidt af navnet. Niall grinte nikkende ”faktisk var det Louis der fandt på det”

”Vil du beholde navnet?” spurgte han efter lidt. ”Hm… Jeg tror jeg finder et navn Bebz kan være en forkortelse af” Niall og jeg grinte begge lidt.

”Hvor gammel er hun?” Niall gav mig nogle papirer han havde foldet sammen i sin baglomme. ”4 måneder. Så hun kan sagtens gå ture med hende i offentligheden. Men hun er stadig lidt forsigtig, hun er ikke så stor af sin alder, eller så udviklet. Som dig”

Niall grinte, da jeg surt kiggede på ham at hans sidste tilføjelse. Jeg skubbede blidt til hans skulder, og da jeg ikke længere kunne holde masken, brød jeg ud i grin igen.

”Jeg ved det er en stor gave, og et stort ansvar, så hvis du får brug for hjælp, så ring eller skriv” jeg smilte taknemmeligt til Niall.

”Tak, det vil jeg benytte mig af” vi grinte lidt igen. ”God jul Niall”. ”God jul Skye”.

”Hvem snakker du med?” spurgte min mor nysgerrigt inde fra stuen af.

 

 

3.682 ord har jeg fået skrevet her til aften. Jeg håber i kan lide kapitlet, da jeg har fået rigtig ondt i ryggen af at sidde så meget ned, haha. Hav en rigtig god aften, rigtig god søvn, og rigtig god weekend! Jeg prøver at mase et kapitel ind i morgen. xxRosa

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...