★ Quality 2 ★ Harry Styles

Skye Gray er nu fyldt 18 år. Hun har tilbragt meget tid med One Direction, og de har efterhånden kendt hinanden i et år. Skye og Harry er nu (efter alle problemerne) blevet kærester. Det går godt i deres forhold, selv om Niall stadig er lidt småforelsket i Skye.

Langsomt begynder Skye og mærke på Harry at der er noget galt. Han virker mere trist, men han fortæller ingen hvad der er galt. Skye bliver bekymret, især da han langsomt begynder at skubbe hende væk. Skye er opsat på at finde ud af hvad der er galt, men det er ikke så let som hun først troede. Der sker en hel del i Harrys liv, som han ikke selv kan styre. Internettet bliver bombaderet med en masse om Harry, og Skyes tilstedeværelse, hjælper ikke på al den sladder der er blevet sat i gang af paparazzier. Skye prøver at redde forholdet, men ingen ved hvor det fører hen, eller hvornår Harry bliver sig selv igen.

68Likes
107Kommentarer
71867Visninger
AA

21. We are moving on

Kapitel 21

@Panplay:Harry Styles nævner brud med Skye Gray i Timelines.

 

”Giv det lidt tid” Olivia pakkede sig ind i min dyne, i sengen.

”Hvad nu hvis det så er for sent til den tid? Hvad vil Niall ikke er interesserede i mig om ’lidt tid’” jeg drak lidt af min smoothie, Olivia havde lavet for nogle minutter siden.

Vi sad hjemme hos mig, og diskuterede om Niall. Her for tiden handlede alt om ham. Men på en mærkelig måde, var det fedt at han fyldte så meget. Også selv om, det kun var dårlige ting om ham, og om mig.

”Hvis han ikke vil have dig, er det ikke dig der er noget galt med. Det er ham der går glip af noget. Desuden… Lad ham komme til dig. Det kan være han ikke er klar, til at se dig endnu.” Olivia kiggede med medlidenhed på mig.

”Hvad hvis jeg ændre mig, og ikke er den samme til den tid? Hvad hvis der går flere uger?” jeg kiggede spørgende på Olivia. Hun havde bare alle svarene.

”Du er ikke den samme til den tid-” jeg kiggede forvirret på Olivia, af hendes sætning. ”Du er bedre” afsluttede hun.

Jeg smilede kort til hende, før jeg drak videre af smoothien.

Det var hyggeligt at lave noget med Olivia, bare hende og jeg. Morgenmad i sengen var heller ikke helt skidt, når man gik og havde ondt af sig selv.

Man kan vel sige at jeg blev friendzonet, og det gør næsten lige så ondt, som at blive droppet.

Så jeg havde brug for kærlighed fra en veninde. Olivia var den perfekte at bruge tid med!

”I stedet for bare at sidde her resten af dagen, burde du komme med over til Isla”

”Har du en aftale med Isla?” det virkede lidt mærkeligt, at 2 af mine tætteste veninder, havde en aftale bag min ryg.

”Ja. Vi ville spørge dig, om du ikke kom med?”

Jeg nikkede ”gerne… Men det er kun os 3 ikke?”

Olivia kiggede lidt skævt på mig. ”Jo jo, bare os 3”

Jeg kiggede mistænksomt på hende, og hendes skæve blik. Var der noget hun ikke fortalte mig?

Men før jeg kunne nå at spørge hende om spørgsmålet, rejste hun sig fra sengen.

”Jeg må hellere se at komme videre” Olivia skyndte sig at samle hendes ting, og tage overtøj på.

”Hvorfor så travl?” råbte jeg inde fra sengen af.

”Jeg har en aftale inden” råbte Olivia tilbage.

”Uh… Hvem?”

”Louis, han…”

”Louis?!” råbte jeg overrasket, men så alligevel ikke. De to havde noget kørende.

”Må jeg tale færdig?” Olivia kom til syne i dørkammen, til soveværelset.

Jeg nikkede, for efter Olivia krydsede sine arme.

”Han kender en der kan fixe min mobil billigt. Jeg tabte den for leden, og skærmen er helt flækket”

”Nårh…” det virkede ikke så romantisk, men det var sødt af Louis, at hjælpe Olivia.

Det irriterede mig bare lidt, at en af dem ikke snart tog skridtet, og udviklede deres venskabelige forhold, til en rigtig flirt.

”Jeg smutter nu. Vi ses hos Isla” Olivia kiggede på hendes armbåndsur. ”Skal vi sige ved 4-tiden?” jeg nikkede. ”Cool” smilede Olivia, før hun vinkede, og lukkede sig selv ud.

 

 

Jeg gik ind i opgangen, og kørte med elevatoren til 4. sal. Jeg bankede på døren til Islas fars lejlighed, som hurtigt blev åbnet.

”Hey Skye, godt at se dig igen” Isla gav mig et kram, før hun gjorde plads, til at jeg kunne komme ind.

”Min far er hos din mor, og Livia og Keira er hos vores mor. Så lejligheden er vores i de næste 24 timer” Smilede Isla.

”Hey” Olivia kom gående ud i gangen, fra stuen af.

”Fik du din telefon ordnet?” spurgte jeg hende.

”Jep, den er så god som ny” Olivia viste hendes telefon frem, der nu havde fået et skinnende glas.

Jeg tog sko og jakke af, før jeg gik med Isla og Olivia ind i stuen.

”Solen skinner, så hvorfor sætter vi os ikke ud på altanen?” foreslog Isla. Olivia og jeg nikkede os enig, i at det var en god idé.

Vi tog nogle tæpper med, og lagde os ud på nogle madrasser der lå der.

Jeg lå yderst mod gitteret, mens Isla og Olivia havde lagt sig tættere mod altandøren. Jeg kiggede ned på gaden. Der var langt ned, virkelig langt ned.

”Jeg er glad for at se dig ædru Skye. De sidste par gange var til nogle fester, hvor du drak alt for meget” grinte Isla, og puffede mig i siden med hendes albue.

”Hey-” brokkede jeg mig ironisk. ”Nat tid, er min tid” smilte jeg selvsikkert, og med et lille grin på læben.

”Det kan ses” grinte Olivia.

”Så… Hvad sker der med dig og Harry?” spurgte Isla. Jeg vidste ikke om Olivia havde fortalt om vores brud, eller om hun havde læst det et sted.

”Jeg kunne bare ikke gøre det mere” jeg kiggede stift ud i luften, mens jeg trak lidt i den ene mundvig.

”Skete der noget specielt?” jeg kunne mærke hendes blik var rettet mod mig, men jeg vendte alligevel ikke hovedet mod hende. Jeg kiggede stadig direkte ud i luften.

”Jeg blev forelsket i hans bedste ven” svarede jeg lavt og ydmygende.

Det var ret pinligt, at skulle indrømme det endnu en gang. Det måtte også være mærkeligt for både Harry og Niall. Jeg havde skabt en pokkers dum situation.

”Oh…” sukkede Isla. ”Ja den er ikke god” hun skar tænder, før hun kiggede væk igen.

”Hvad med dig og Ethan?” spurgte jeg for at skifte emne.

”Vi har det godt begge to. Vi var faktisk ude og drikke kaffe i morges. Han er en sød fyr” jeg vendte nu hovedet mod Isla, der sad og smilede ned i madrassen.

Det bippede fra Olivias telefon, og hun var hurtig til at tage den frem.

Hendes øje rullede fra venstre til højre, før hun så op. ”Hvem er det?” spurgte jeg nysgerrigt.

”Islas far… Han siger han ikke kan få fat på dig” Olivia skævede til Isla.

”Jeg må hellere gå ind og tjekke min telefon. Hey Olivia, går du ikke med ind og laver en kop kaffe til os alle?”

”Jo, klart” de to piger rejste sig fra madrassen, og gik mod døren, til stuen.

”Har du brug for hjælp?” spurgte jeg Olivia, lige inden hun trådte ind i stuen.

”Nej nej, bliv du her” smilte hun klemt, før hun lukkede døren bag sig.

Jeg sad og beundrede udsigten. Bilstøjen ødelagde dog lidt, den ellers gode udsigt.

Her måtte være så flot om aftenen. Med gadelygterne tændt, og de store lysende reklameskilte.

Jeg hørte altandøren gå op, så hurtigt vendte jeg hovedet mod personen jeg havde tænkt var enten, Isla eller Olivia.

Men personen var Niall, og han bar en kasse med sodavand.

Jeg rettede mig op, og kiggede måbende på ham. Han satte kassen fra sig, og kiggede derefter mod mig.

Vi fik øjenkontakt, og vi begge måbede.

Ingen af os havde regnet med at se hinanden her. Hvorfor var Niall her?”

Han brød øjenkontakten, ved at vende sig mod døren igen.

Han trak ned i dørhåndtaget, men i stedet for at døren åbnede, røg håndtaget af.

Niall kiggede forvirret på håndtaget i hans hånd. Han smed håndtaget, og begyndte at banke på døren. Men den blev ikke åbnet.

Han stod og hamrede på døren i flere minutter, så til sidst råbte jeg af ham ”gider du godt stoppe? De hører os ikke” sukkende krydsede jeg mine arme.

Niall vendte irriteret hovedet mod mig, før han også sukkede af mig.

Siden jeg ikke havde min telefon på mig, så jeg kunne ringe til Isla eller Olivia, lænede jeg mig tilbage, og slappede af på madrassen.

Det undrede mig dog, hvordan de ikke havde hørt Niall banke. Måske var de i gang med at ringe efter en låsesmed, der kunne åbne døren, selv om den burde virke fra den anden side af.

Vi ventede i flere minutter, men der skete ikke noget. Døren blev ikke åbnet, og de andre prøvede ikke at tage kontakt til os inde fra.

”Så… Har du lyst til at snakke om det?” jeg tog mit snit til at prøve at løsne tingene op, mellem Niall og jeg.

”Snakke om hvad?-” Niall kiggede dramatisk på mig. ”Hvordan du behandler mig som din lille hund, tilbringer natten med mig, for at droppe mig næste dag? Hvordan du bare stikker af i flere dage, uden at give lyd fra dig? Eller hvordan du invitere en fremmed fyr i seng med dig, efter du har snakket med ham 1 gang?”

Okay… Han var tydeligvis sur.

”Jeg er ked af måden jeg har behandlet dig på. Undskyld Niall” jeg krydsede sine arme som jeg. Han gik straks i forsvarsposition, og rullede øjne af min sætning.

Undskyldning ikke accepterede.

”Jeg rejste væk med Olivia, fordi jeg havde brug for at tænke over tingene og finde ud af hvad jeg ville”

”Jeg håber du fandt hvad du ledte efter” afbrød Niall hektisk.

”Det gjorde jeg” sagde jeg som om det var indlysende.

”Med hensyn til fyren, er det ikke noget du behøver at blande dig i. Du har selv fundet dig en ny pige” jeg hentydede til blondinen jeg havde set Niall med.

Pigen som Louis havde sarkastisk havde kaldt en ’veninde’.

”Faith?” Niall rystede derefter på hovedet. ”Du behøver ikke blande dig i hvem jeg ser, og så blander jeg mig heller ikke i dine one night stands”

Jeg kiggede fornærmet på ham. Troede han der ville komme mange flere af dem eller hvad? Han fik det til at lyde sådan i hvert fald.

Men i stedet for at blive mere sur, prøvede jeg at falde ned.

”Men det er lige det Niall. Jeg vil ikke have du dater hende Faith…” Niall kiggede konfust på mig.

”Jeg vil ikke have du dater nogen…” afsluttede jeg skånsomt.

Han kiggede nu på mig med store, blide øjne. Men kun få sekunder efter, ændrede de sig til de vrede igen.

”Du kan ikke bestemme hvem jeg vil se. Jeg kan heller ikke bestemme hvem du vil gå i seng med. Så fortsæt du bare med Alvin, jeg er ligeglad” Niall vendte blikket væk fra mig.

”Kender du Alvin?” Niall kiggede på mig, som om det var åbenlyst.

”Alle kender Alvin? Det er ham der har lavet de malerier i indgangshallen, på Josephs bureau”

Så han var kunstner? Jeg vidste ikke om det var på upassende at smile over den over-scoring, jeg havde lavet, men jeg gjorde det alligevel.

”Niall jeg beklager alt. Men er der intet jeg kan gøre, for at gøre det godt igen?”

”Find ud af hvem du virkelig vil være” han vendte sig derefter om, og spejdede over alle bilerne, der kørte på vejen under os.

Skulle jeg finde mig selv? Var jeg ikke mig selv?

Efter endnu mere minutter, begyndte Niall at hamre på døren igen.

Døren blev nu låst op af Liam.

Niall stormede ud, mens jeg stille og roligt, rejste mig op.

Jeg gik mod stuen, hvor Olivia og Isla stod og kiggede nysgerrigt.

”Hvad skete der?” Isla kiggede fra den vrede Niall, til mig.

”Vi snakkede” svarede jeg kort. ”Hvorfor tog det så lang tid at få os ud? Hørte i ikke Niall banke på døren”

Liam kiggede dømmende på pigerne.

Jeg kiggede fortvivlet frem og tilbage fra Liam, Isla og Olivia.

”Åh gud… Planlagde i det her?” spurgte jeg vredt.

”Vi prøvede bare at få jer til at snakke sammen, så i kunne blive gode igen” forsøgte Isla at indrømme.

”Hvorfor? Hvad betyder det for jer?”

”Du er ikke ligefrem glad, så vi tænkte…” brød Olivia ind.

Men før hun afsluttede hendes sætning, afbrød jeg hende. ”Selvfølgelig er jeg ikke Miss Sunshine. I har ingen idé om hvad jeg går i gennem lige nu!” vrissede jeg af dem.

Liam stod ydmygt og kiggede ned i jorden. Jeg viste ikke om han også havde været en del af det her, eller om Niall havde skrevet til ham for hjælp.

”Bare fordi du ikke tænker dig om!” skød Isla surt igen.

”Siger hende der lige har låst mig ude, på hendes altan, med personen der hader mig mest” jeg fnøs hånligt af hende, før jeg tog mine ting, og forlod lejligheden.

Jeg løb ned af trapperne, for at afreagere lidt. Jeg havde for mange boblende følelser i mig, min krop ikke kunne holde inde.

Trippende stod jeg nede på gaden, og ventede på at bussen skulle komme forbi.

Jeg kiggede hen af fortovet, for at se Liam komme gående mod mig.

Han stoppede, og stillede sig ved siden af mig. Vi stod begge og kiggede på vejen, hvor travle bilister kørte forbi.

”Du ved godt at Niall ikke rigtig hader dig, ikke?”

Jeg kiggede ned i jorden, da jeg ellers ikke vidste, hvor jeg skulle gøre at mit blik.

”Det er bare noget han prøver at overbevise sig selv om, og os andre drenge. Han kan stadig godt lide dig”

Jeg fugtede mine læber, før jeg spurgte Liam om et brændende spørgsmål.

”Hvordan er du så sikker på det?”

”Fordi han prøver at overbevise sig selv om, at han er kommet over dig, med en ny pige. Han lyver for sig selv”

Liam og jeg fik øjenkontakt. ”Og det gør du også” han gav min arm et klem, før han vendte sig om, og gik.

 

 

Hvad tror i Skye lyver for sig selv omkring? Det bliver afsløret i næste kapitel, hvis i ikke har nogen gæt ;) Jeg vil også gerne sige tak for hele 20.000 læsninger! Det er vildt fedt at I læser med. Tak! Tak! Tak! xxRosa

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...