★ Quality 2 ★ Harry Styles

Skye Gray er nu fyldt 18 år. Hun har tilbragt meget tid med One Direction, og de har efterhånden kendt hinanden i et år. Skye og Harry er nu (efter alle problemerne) blevet kærester. Det går godt i deres forhold, selv om Niall stadig er lidt småforelsket i Skye.

Langsomt begynder Skye og mærke på Harry at der er noget galt. Han virker mere trist, men han fortæller ingen hvad der er galt. Skye bliver bekymret, især da han langsomt begynder at skubbe hende væk. Skye er opsat på at finde ud af hvad der er galt, men det er ikke så let som hun først troede. Der sker en hel del i Harrys liv, som han ikke selv kan styre. Internettet bliver bombaderet med en masse om Harry, og Skyes tilstedeværelse, hjælper ikke på al den sladder der er blevet sat i gang af paparazzier. Skye prøver at redde forholdet, men ingen ved hvor det fører hen, eller hvornår Harry bliver sig selv igen.

68Likes
107Kommentarer
72024Visninger
AA

10. Vas happenin ?

Kapitel 10

@Anastasia_994 @Harry_Styles kørende i fuld fart mod familien Jenner’s hus, efter kærestebesøg af Skye Gray.

Jeg bankede på døren til drengenes hus. Niall var hurtig til at lukke mig ind.

Han sagde ikke noget da han så mig. Han gik bare tilbage, ind i stuen.

Olivia og jeg hang vores jakker, men undlod at tage skoene af.

Louis stod og råbte af Harry, som stod og råbte tilbage. Louis drejede hovedet mod Olivia og jeg, og rystede på hovedet.

”Harry du er helt ude og skide. Jeg siger det bare” Louis trådte væk fra Harry og gik mod køkkenet. ”Hvis du kan komme igennem til ham, giver jeg dig alt hvad du peger på” sagde han hurtigt til mig, før han satte sig ud i køkkenet.

Harry stirrede på mig. ”Hvad sker der Harry?” spurgte jeg blidt, for ikke at hidse ham mere op.

”Hvad der sker!?” gentog han aggressivt og trådte tættere på Olivia og jeg.

”Harry” prøvede jeg blidt, men han var ikke færdig med at snakke. ”Det der sker, er at I alle sammen går amok over en lille bitte ting!” råbte han.

Jeg nikkede mod køkkenet til Olivia, som tegn til hun skulle gå derud. Det gjorde hun så. Liam og Niall stod dog stadig i baggrunde og fulgte med.

”Harry-” prøvede jeg igen. Denne gang afbrød han heldigvis ikke. ”Du står og råber mig ind i hovedet, det er ikke en lille bitte ting” min stemme var stadig rolig. Selv om jeg inden i var ved at flippe ud over hans opførsel.

”Hvorfor fortæller du os ikke bare hvad der er galt? Jeg kom jo ikke her over for ingenting?” spurgte jeg stille.

”Det der er galt er jer! I går helt amok over småting jeg gør. I tolker på alt jeg gør! Stop med det!” råbte han.

”Harry slap af” brød Liam rolig ind bag ham. Men Harry ignorerede ham.

”Vi tolker jo fordi vi ved der er noget galt! Har vi ikke ret i at der er noget der går dig på?” min stemme hævede sig. Jeg kunne ikke holde frustrationen inde længere.

Han svarede ikke. Han krydsede sine arme og så fornæret væk.

”Jeg tror slet ikke du er klar over hvor meget hjælp der er omkring dig” fortsatte jeg, da jeg blev afbrudt. ”Som om du ikke er ligeglad” mumlede han.

Undskyld mig? Jeg er på ingen måde lige glad, det ville jeg aldrig være med ham.

”Jeg tror slet ikke du er klar over hvor meget jeg ville ofre for dig!” rettede jeg.

”Jeg er langt fra ligeglad. Du kunne bede mig om alt, og jeg ville gøre det uden at sætte spørgsmålstegn!” mine øjne blev en smule våde.

Dette var et svært emne for mig. At skulle stå her og snakke direkte til Harry om mine følelser var svært, og også lidt uhyggeligt.

Men nu var jeg gået i gang, og jeg måtte overbevise Harry om, at han kunne fortælle mig alt.

”Uanset hvad det er der sker i dit liv, vil jeg støtte dig. Jeg vil altid være der for dig! Så jeg ved ikke hvad det er der får dig til at tro, at jeg ikke vil forstå det du har på hjertet”

”Nu overreagerer du” mumlede han surt.

”Nej Harry!” Nu var det min tur til at råbe af ham.

”Jeg er så pisse forelsket i dig, at jeg vil opgive hvad som helst for dig! Så sørgeligt er det!”

”Hvis du er så pisse forelsket i mig hvor er du så nu hvor jeg har brug for dig?!” råbte han tilbage.

”Her forhelvede Harry! Men du vil jo ikke have min hjælp!”

”Det har jeg aldrig sagt! Jeg har sagt at I skal stoppe med at overragere!”

”Det er dig der er ved at blive skør! Vi overreagere ikke!”

”Heeey …” Liam prøvede igen at dæmpe os, men vi lyttede ikke.

”Jeg magter dig ikke Skye!” råbte han så højt til sidst, at jeg forskrækket kiggede på ham.

Jeg krydsede mine arme ”og hvad skal det så betyde?!”

”Jeg gider ikke de her skænderier!”

”Tror du jeg gider dem?!” råbte jeg flabet tilbage.

”Kan du ikke give mig lidt pusterum og lade mig tænke?!” skrålede han ind i mit hoved.

”Det var dig der kontaktede mig i går og ville snakke?!”

”Jeg gider ikke snakke på den her måde!” Harry tog bilnøglerne fra køkkenet af, og smuttede forbi mig, ud af døren. Han smækkede den hårdt efter sig.

Jeg stod tilbage i stuen med alle de andres blikke på mig. Jeg kiggede stift frem, uden at kigge ind i nogens øjne.

Hvad var der mildest talt lige sket?

”Er du okay?” jeg kiggede til venstre hvor Olivia stod. Hun gik tættere på mig.

Jeg svarede hende ikke. I stedet bed jeg mig selv i læben. Hvis jeg sagde noget ville jeg begynde at græde.

Det gjorde jeg åbenbart alligevel. Eller… Ikke rigtig gråd, men nogle tårer trillede ned af mine kinder.

Olivia lagde armene om mig, og krammede mig. Stadig holdt jeg hulkene inde.

De andre drenge kom tættere på. Jeg trådte ud af krammet, og tørrede tårerne væk. Niall lagde sin hånd på min ryg, og nussede den et par gange.

”Jeg er ked af at jeg bad dig om at komme, det skulle jeg aldrig have gjort” mumlede Niall undskyldende.

”Det skulle jo ud på et eller andet tidspunkt” grinte jeg kort, stadig med halvt våde kinder.

”Desuden vil jeg ikke have at I har medlidenhed med mig” Niall fjernede sin hånd fra min ryg.

”Er der ikke noget vi kan gøre for dig?” spurgte Liam blidt.

”Giv mig min gamle kæreste tilbage” mumlede jeg.

”Årh…” Drengene samlede sig om mig for at give mig et kram.

”Jeg vil ikke have jeres medlidenhed” grinte jeg lavt, og drengene trådte væk fra mig igen.

”Men i må gerne køre mig hjem”

Drengene grinte, før Louis tog tjansen, og kørte Olivia og jeg hjem igen.

Det var mørkt udenfor, og koldt. Men inden i bilen var her dejlig varmt.

Louis stoppede bilen ude foran huset. ”Hvis der er noget må i skrive” tilbød han venligt.

”Tak” jeg knugede hans skulder fra bagsædet, inden jeg steg ud af bilen. Olivia fulgte med.

Vi gik op til huset og inden jeg lukkede døren op, kiggede jeg undrende på Olivia. ”Vil din mor ikke snart have dig hjem igen?”

Olivia trak på skulderen. ”Jeg har ikke rigtig hørt noget fra hende, og hvis jeg skal være helt ærlig, vil jeg hellere være hos dig”

”Det skal du også være velkommen til” smilede jeg, før jeg åbnede døren.

”Halløj” råbte jeg, for at meddele vores ankomst.

Mor spurgte lidt ind til hvad der var sket, da hun kunne se at jeg havde grædt. Jeg sagde bare at Harry var mærkelig og at jeg ikke gad snakke mere om det.

Olivia og jeg havde siddet og snakket inde i stuen, da Liam havde skrevet en besked.

Han spurgte om vi havde lyst til at komme over til Zayn og holde filmaften, og at Isla også var inviteret.

Isla sagde at hun meget gerne ville med, og vi aftalte at mødes ude foran Zayns hus ved 22 tiden.

Siden det bare var en film aften, havde jeg taget en stram hvid top på og et par jeans. Olivia gjorde stadig brug af mit tøj, hvilket egentlig var fint.

Hun havde lånt et par hvide bukser af mig, og en lyseblå striktrøje.

Harvey og min mor var så søde at tilbyde og køre os. Så det gjorde de.

”Gå nu ikke for sent i seng” kaldte min mor efter os, da hun havde sat os af foran Zayns hus.

En typisk mor replik, der nok ville blive gentaget resten af mit liv.

Nogle minutter efter blev Isla sat af. ”Hey” smilede hun og gav os et kram, før hun vinkede til bilen, og den kørte væk.

”Hvem var det?” spurgte jeg nysgerrigt, da vi gik op af alle trapperne til hoveddøren.

”Jeg fik Ethan til at køre mig”

”Er han helt cool med at du tager til filmaften hos 4 fyre?” spurgte Olivia overrasket.

”Ja ja” svarede Isla afslappet, før hun ringede på døren.

Liam åbnede døren med et smil. ”Kom ind”

Vi satte vores overtøj i gangen, samt stillede vores sko pænt under frakkeknagen.

Det var så hyggeligt inde i Zayns stue. Han havde udstyret sofaerne med mange tæpper og med stearinlys. Det virkede dog ikke helt som noget Zayn kunne finde på.

”Nej, hvor er her hyggeligt” kommenterede Olivia med et stort smil. ”Det var Louis’ idé” louis smilede stort.

Vi fordelte os i de 3 sofaer, og der blev en smule klemt, men det gik.

Louis fandt en smil, og var hurtig til at sætte den på. ”Hvad skal vi se?” spurgte Zayn. ”Grease” Louis smilede kækt til Zayn. ”Ikke igen Louis” sukkede Zayn, før han lænede hovedet tilbage i sofaen.

Niall havde sørget for slik, så der stod 2 skåle. En med popcorn og en med vingummier.

 

Langsomt åbnede jeg mine øjne. Filmen kørte stadig, men de andre sov. Undtagen Olivia.

Jeg kiggede over i sofaen med hende og Louis. Louis havde lagt sin arm over Olivias mave, mens han puttede sit hoved ind mod hendes hofte.

Hun kiggede lidt skræmt på ham, og derefter over på mig, da hun så jeg var vågnet.

Jeg havde sovet med hovedet på Nialls skulder åbenbart.

Liam lå også med hans hoved oven på Islas skulder. Hun var også vågen.

Langsomt vågnede drengene igen. Liam så ret desorienteret ud, da han lå tæt op af Isla.

Louis fjernede også sin arm fra Olivia, og gav hende et undskyldende blik.

”Jeg synes vi skal gå i seng nu” mumlede Niall, der ikke var vågnet helt endnu.

Jeg hjalp Zayn med at ligge nogle madrasser, dyner og puder på gulvet foran fjernsynet.

Derefter lagde vi os tilrette. Olivia havde ikke i aften sagt noget til mig om nogen angst, og siden hun lagde sig ved siden af Louis, tænkte jeg hun var okay.

Jeg lå i mellem Zayn og Niall, hvilket også var helt fint.

Isla lå ved siden af Olivia og Liam. Hun så også ud til at ligge godt.

Jeg kiggede over på Olivia der havde lagt sit hoved på Louis’ skulder. De to kunne faktisk være ret søde.

Isla var også heldig at have en kæreste. En så sød og nem som Ethan. Det var hvert fald mit indtryk af ham.

 

 

Klokken er ved at være mange, og eftersom jeg skal op og i skole i morgen, tænker jeg at jeg hellere må gå i seng. Endnu en gang tak for al jeres støtte og alle jeres søde kommentarer! Jeg håber historien lever op til jeres forventninger! xxRosa

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...