★ Quality 2 ★ Harry Styles

Skye Gray er nu fyldt 18 år. Hun har tilbragt meget tid med One Direction, og de har efterhånden kendt hinanden i et år. Skye og Harry er nu (efter alle problemerne) blevet kærester. Det går godt i deres forhold, selv om Niall stadig er lidt småforelsket i Skye.

Langsomt begynder Skye og mærke på Harry at der er noget galt. Han virker mere trist, men han fortæller ingen hvad der er galt. Skye bliver bekymret, især da han langsomt begynder at skubbe hende væk. Skye er opsat på at finde ud af hvad der er galt, men det er ikke så let som hun først troede. Der sker en hel del i Harrys liv, som han ikke selv kan styre. Internettet bliver bombaderet med en masse om Harry, og Skyes tilstedeværelse, hjælper ikke på al den sladder der er blevet sat i gang af paparazzier. Skye prøver at redde forholdet, men ingen ved hvor det fører hen, eller hvornår Harry bliver sig selv igen.

68Likes
107Kommentarer
71870Visninger
AA

19. Karma's return

Kapitel 19

@Kaithlyn3x:Niall Horan nævner i London Style, at han ikke dater Skye Gray.  

Det var rart at vågne op ved siden af Niall. Men noget føltes ikke rigtigt. Burde jeg ikke vågne op ved siden af Harry? Eller ville det være lige så forkert?

Da jeg sagde til Niall at jeg ville være sammen med ham, troede jeg at problemerne ville lette.

Men det hele var bare blevet værre. Specielt fordi Harry ikke vidste hvad jeg havde sagt til Niall.

Hvis Harry fandt ud af at jeg droppede ham bag hans ryg, foran hans bedste ven, ville jeg være totalt til grin.

Så hvad skulle jeg nu gøre?

Som den kylling jeg var, tog jeg min telefon og skrev til Olivia.

Skye: Har du lyst til at tage væk med mig?

Jeg sukkede over hvor fej jeg var, men jeg måtte væk, og have noget plads, og noget tænkerum.

Niall rykkede på sig, så jeg skyndte mig at lægge telefonen væk, før han ville kunne nå at se beskeden jeg lige havde sendt.

”Godmorgen” mumlede han mod min skulder, før han blidt kyssede den.

”Godmorgen” svarede jeg ham muntert tilbage, for at skjule den tristhed der lå i mig.

Jeg skubbede dynen af mig, og rejste mig for at gå ud i køkkenet.

Jeg fyldte et glas vand, og drak det hurtigt. Jeg prøvede at dulme hovedpinen der var ved at tage til.

Jeg følte mig stresset, og alt var bare uoverskueligt.

”Er du okay?” spurgte Niall der træt kom tøffende ud i køkkenet.

Jeg tog mig mod til at svare ham. ”Jeg tror jeg har gjort noget dumt”

”Det kan umuligt være slemt” Niall lagde sine hænder på min hals, og lænede sig ned mod min mund.

Han kyssede mig blidt, og lidenskabeligt. Et kys jeg nød, samtidig følte skyld over.

Derfor afsluttede jeg kysset hurtigt. Han kiggede forvirret på mig.

”Jeg tror jeg er kommet til at sige ja til noget uden at tænke mig om”

”Ja? Hvad?” spurgte Niall, med et dømmende blik. Et blik jeg måtte undvige for ikke at føle mere skyld.

”Jeg kan ikke date dig” Niall spærrede øjnene op, og tog i frustration et skridt væk fra mig.

”Selvfølgelig! Det var for godt til at være sandt” vrissede Niall. Hvilket jeg godt forstod.

”Niall jeg ved at du er sur på mig, og det har du god grund til. Men jeg kan ikke springe ind i et nyt forhold så hurtigt, og uden endda at have afsluttet det gamle” prøvede jeg, men Niall blødte ikke op af mine ord.

”Du kan vædde med at jeg er sur!” vrissede han.

Han samlede sine ting, for derefter at tage overtøj på. ”Jeg er færdig med det her Skye!” råbte han.

Jeg havde aldrig set Niall så sur. Han var lige så sur som Harry var i en periode. Eller tæt på, intet kunne overgå den Harry.

”Jeg er så træt af den måde du behandler mig på! Du af alle, burde vide at det ikke er fedt at blive fravalgt for en anden”

”Jeg fravælger dig ikke for Harry hvis det er det du tror!” vrissede jeg desperat tilbage. Desperat efter at få ham til at forstå, at jeg godt kunne lide ham.

”Jeg er lige glad med hvad du siger, for det er som om, du ikke lukker andet end løgne ud” Niall rev hoveddøren op, og smækkede den hårdt efter sig.

Fuck! Tænkte jeg… Hvad fanden havde jeg nu lavet. Jeg fortjente ikke den dreng. Jeg var så forfærdelig.

Jeg troede jeg endelig var færdig med at græde, men det viste sig at mine øjne godt lige kunne klemme endnu en tårer ud.

Jeg var ved at falde for Niall, og nu havde han forladt min lejlighed i storm. Han hadede mig nu. Men han havde en god grund.

Jeg tørrede tåren væk med min arm, før jeg gik ind i soveværelset og tog min mobil.

Olivia: Hvad har du i tankerne?

 

 

Da planlægningen var gjort, tog Olivia og jeg i lufthavnen med 2 store kufferter. Vores mødre kom og sagde farvel.

Det var ret mærkeligt at se Olivias mor igen. Hun så ikke så glad ud, som jeg huskede hende.

Men Olivia og jeg var i hvert fald hurtigt ombord på flyet. Kurs mod Østrig.

Jeg havde brug for at komme lidt væk, og så kunne jeg bruge det gavekort jeg fik af min mor og Harvey.

Olivia og jeg kunne komme op i bjergene, stå på ski, og gå i spa. Det lød fantastisk i mine ører.

 

 

Olivia låste døren til vores værelse op. Stuen vi trådte ind i var stor, og virkelig hyggeligt.

Væggene var af træ, og her blev virkelig dyrket hyttetemaet, med tykke tæpper og pejs.

”Jeg er glad for vi gjorde det her” sagde Olivia med et smil. ”Samme her” jeg gengældte hendes smil.

Vi var begge ret trætte, så vi smed os i sofaen.

”Så vil du fortælle mig hvorfor du ville væk?”

”Hvad mener du? Gaven skulle da bruges” jeg prøvede at skjule det, da jeg ikke ville smide alle mine problemer over på Olivia.

Men det var klart hun ikke troede mig. Jeg holdt ikke pokerfjæset særlig godt på denne løgn. Olivia kiggede bare sigende på mig.

”Okay fint. Jeg sagde til Niall at jeg ville have ham frem for Harry, og så kyssede vi, og efter vi havde sovet sammen, sagde jeg til ham at jeg ikke kunne være sammen med ham alligevel, fordi det var for tidligt. Jeg havde brug for en pause efter Harry, men Harry ved ikke at jeg ikke vil være sammen med ham længere”

”Wow” Olivia kiggede overrasket på mig. ”Den havde jeg ikke set komme” indrømmede hun.

”Heller ikke jeg” sukkede jeg.

”Så du vil droppe Harry?” spurgte Olivia forsigtigt.

”Det ved jeg ikke. Jeg ved ikke noget som helst, det var derfor jeg ville tage væk et par dage”

”Men hvem gør dig mest glad?” spurgte Olivia.

Jeg tænkte over det, før jeg svarede ”Niall”

”Så har du dit svar”

Jeg kiggede på Olivia med store, spørgende øjne. ”Så jeg skal prøve at redde tingene med Niall?”

Hun trak på skuldrende ”hvis han gør dig gladere end Harry”

Jeg sukkede højlydt ”jeg ved det ikke”

”Hvad med at vi går ned og får noget at spise, så kan du tænke dig om, over en lækker bøf?” foreslog Olivia.

Jeg nikkede til at det var en god idé.

Vi rejste os, og gik ned i restauranten der hang fast med lobbyen.

Under maden ringede min telefon. Jeg tog den op af lommen og kiggede på displayet.

”Hvem er det?” spurgte Olivia nysgerrigt.

Jeg sank en klump der havde sat sig fast i halsen på mig. ”Harry”

Olivia kiggede forskrækket på mig. ”Tror du Niall har fortalt ham hvad der er sket?”

Jeg kiggede nervøst på hende ”det ved jeg ikke”

Telefonen blev ved med at ringe. ”Tag den” Olivia nikkede ivrigt mod min telefon.

Jeg skævede til Mobilen. ”Jeg vil ikke”

Mobilen ringede et par gange mere, før den stoppede. Displayet viste et ubesvaret opkald.

”Jeg tog hertil for at komme væk og tænke lidt, og bruge tid med dig. Jeg gider ikke nogen drenge” sagde jeg, før jeg slukkede min telefon.

Efter maden var Olivia og jeg en tur i spaen. Jeg havde smidt min telefon i vores suite, mens Olivia havde taget sin med ned i mudderbadet.

Vi sad i et kar hver fyldt med mudder, hvilket var overraskende behageligt.

Olivia havde tørret sine arme og hænder, så hun kunne skrive på hendes mobil.

”Hvem skriver du med?” spurgte jeg nysgerrigt, selv om jeg havde en idé om at det var Louis.

Hun kiggede genert på mig. ”Louis” svarede hun lavt. Min påstand var rigtig.

”Kan du lide ham?” spurgte jeg, med et kæmpe smil, da jeg synes det var sødt.

”En lille-bitte-bitte smule” indrømmede hun, og langsomt blev hun mere rød i hovedet.

”Det er sødt!” smilede jeg.

”Synes du? Synes du ikke det er mærkeligt jeg kan lide din kærestes bedsteven? Eller eks-kæreste”

Jeg rystede på hovedet. ”På et tidspunkt ønskede jeg at kunne blive forelsket i Louis. Han behandlede mig som en prinsesse. Så hvis du er forelsket i ham, er du heldig” jeg blinkede til Olivia, som begyndte at fnise lidt.

”Han kan også godt lide dig” sagde jeg selvsikkert, men alligevel lod jeg som om det ikke betød noget.

”Tror du?” spurgte Olivia overrasket.

”Helt sikkert. Du har personligheden, udseendet, og højden” Olivia smilte stort.

”Tror du virkelig jeg har en chance?”

”Ikke hvis du venter for længe på at lave en handling. Ellers tror jeg han går død, hvis han skal blive ved med at jage dig, hvis du forstår” prøvede jeg vejledende.

”Vil du have mig til at kysse ham?” Olivias stemme var spørgende.

”Ville det føles rigtigt?” svarede jeg med et nyt spørgsmål.

Olivia nikkede ”helt sikkert”

”Så lad være med at tænke over det, bare gør det” opfordrede jeg.

”Hvad hvis han bliver frastødt?”

”Så er dine chancer ødelagt” smilte jeg flabet, og med et lille grin på læben.

”Du er så irriterende” grinede hun, og kastede en håndfuld mudder fra sit bad, over i hovedet på mig.

”Hvor er du ulækker!” jamrede jeg grinende, mens jeg kastede en håndfuld mudder tilbage.

 

Nialls synsvinkel

Jeg sad inde på Harrys værelse. Han prøvede at overtale mig til at date Skye, selv om jeg havde sagt nej.

Efter det der skete i dag, ville jeg ikke snakke med Skye. Ikke lige nu i hvert fald.

Det hun gjorde var ikke fedt, især fordi jeg fik forhåbningerne helt op for os.

Jeg havde ventet længe på at få hende fra Harry, fordi han ikke altid behandlede hende godt.

Men så gik det op for mig, at de måske passede godt sammen alligevel. De behandlede begge deres kærester, eller flirts, som skrald.

Det ville jeg ikke være med til. Det gjorde ondt, virkelig ondt.

”Kom nu! Hvorfor vil du ikke date hende? Jeg troede du var vild med hende?”

Det var akavet at sidde her med Harry, og snakke om hans kæreste. Kæresten jeg var vild med, selv om alle chancer var smadret.

Hun gad ikke mig, og nu ville jeg heller ikke gide hende.

”Jeg er ikke vild med Skye-” løj jeg. ”Og jeg vil ikke date hende, fordi hun er din kæreste”

”Men vi leger bare i dater, i behøves ikke kysse eller noget” Prøvede han igen.

”Harry! Kan du ikke se hvor sygt det her er? Det her er ingen leg! Det er en realitet, og det burde snart gå op for dig!” og så trampede jeg ud af hans værelse, og ind på mit eget.

Jeg gad ikke flere af Harrys lege, og jeg ville heller ikke forstå, hvis Skye ville.

Harry var et godt menneske, men han var gået over stregen denne gang. Ikke første, og nok heller ikke sidste gang, han ville gøre det.

Selv om jeg ikke burde tænkte jeg på Skye. Selv om hun opførte sig dumt, kunne jeg alligevel ikke tænke på, om det måske var mig der overreagerede.

Jeg forstod nu ordsproget ’kærlighed gør dig blind’

Det var sådan her det føles. Jeg vandre rundt, og jeg ved ikke hvad der er hvad. Eller hvad der er rigtigt eller forkert. Jeg var på vildspor i mine tanker, og hvordan skulle jeg stoppe det?

Mine tanker fortalte mig at jeg bare skulle glemme Skye, og komme videre med en anden pige, mens mine arme savnede at holde om hende.

Jeg havde ikke set hende i 24 timer, og alligevel savnede jeg hende. Hvor var jeg deprimerende.

Måske burde jeg lægge en besked til hende om at jeg var ked af det. Eller også burde jeg virkelig bare komme videre.

 

 

Skyes synsvinkel

40 timer i Østrig var gået. Mit hoved var blevet klarere, hvilket var det jeg gik efter.

Olivia og jeg var lige kommet tilbage fra at stå på ski, og vi skulle til at smutte hjem ad igen.

Jeg vidste lige hvad jeg skulle nu med Harry og Niall. Jeg glædede mig lige frem til at komme hjem, og ordne hvad der skulle ordnes.

Olivia og jeg var hurtig til at pakke, og springe på det næste fly hjem.

Klokken var 6 om aftenen da vi landede i London. Igen kom vores mødre og tog i mod os.

Jeg krammede Olivia farvel, inden hun steg ind i hendes mors bil.

Jeg bad min mor om at sætte mig af i min lejlighed, for derefter at spørge om hun kunne passe Blondie 1 dag ekstra.

Mor var blevet glad for hvalpen, så det havde hun intet i mod.

Da jeg kom hjem, satte jeg mine ting, og derefter tog jeg bussen over til drengenes hus.

Nervøs gik jeg op til hoveddøren. Jeg tog mig mod til at banke på døren, og så gjorde jeg det.

Efter lidt tid blev døren åbnet. Det var selvfølgelig Louis, der havde været hurtigere end de andre drenge igen.

”Hej Skye. Hvordan var din tur til Østrig?” spurgte han muntert. Olivia havde selvfølgelig fortalt ham om turen.

”Rimelig god” svarede jeg neutralt.

”Vil du med ind?” Louis rykkede sig til side, og jeg trådte langsomt ind i gangen.

”Tak” sagde jeg, mens jeg tog overtøjet af.

Jeg gik med Louis ind i stuen, hvor vi stod og blomstrede lidt.

”Er Niall her også?” spurgte jeg så umistænktsomt, som muligt.

”Nej Niall-” Louis fnøs med et smørret smil ”han er ude med en veninde”

Og så frøs jeg. Hovedpinen kom tilbage, og jeg fik det fysisk dårligt.

Jeg havde været væk i under 2 døgn, og så havde Niall allerede erstattet mig.

Louis havde kaldt hende en veninde, men med det kække blik, vidste jeg at hun var mere.

Det var også det Louis hentydede til, da han lagde et tryk på ’veninde’

”Skye er du okay?” spurgte Louis bekymret.

”Jeg har det bare lidt dårligt. Jetlag tror jeg”

”Men Skye, vi er kun 1 time bagud” Louis grinede forvirret af mig.

Der kom noget larm fra hoveddøren, hvilket fik Louis og jeg til at vende hovedet.

Niall kom grinende ind af døren med en pige i hånden.

Hendes hår var lyst, og sat op i en rodet knold. Hun var solbrun, selv om vi stadig havde vinter her i London. Og hun havde det flotteste ansigt, med det sødeste smil.

Niall og jeg fik øjenkontakt, og han stoppede med det samme sit grin. Han stod frosset i gangen, og kiggede ulæseligt på mig.

Pigen stoppede også med at grine, hun stod og prøvede at finde ud af hvad der skete.

2 sekunder efter, kom Harry hoppende ned af trappen, og han frøs også som Niall, da han så mig.

Her var en akavet stilhed i tæt på 1 minut, før Harry tog initiativ til at bryde den.

”Skye, vi skal snakke sammen”

Jeg flyttede mit blik fra Harry til Niall, der stod og så en smule flov ud.

Jeg kiggede tilbage på Harry, og selv om det var meningen at jeg skulle nikke, og snakke med ham, som jeg havde planlagt… Ville min krop det ikke.

Mine ben satte kurs mod døren, og akavet, klemte jeg mig uden om Niall, der stadig stod med den kønne pige i hånden.

I stedet for at gå mod busstopstedet, valgte jeg at gå hele vejen hjem. Jeg havde igen brug for at tænke. Denne gang ville jeg dog ikke forlade landet. Det havde kun bragt mig dårligt.

Det her ødelagde alle mine planer.

Meningen var at jeg skulle slå op med Harry, og fortælle Niall at jeg kun ville være hans.

Men Niall var kommet videre, og det samme måtte jeg.

Men jeg havde ingen idé om hvem det skulle være, udover Harry.

Var det meningen at Harry og jeg skulle blive sammen? Skulle jeg forsøge hårdere på at redde Harrys og mit forhold?

Jeg vidste ikke hvad jeg burde gøre. Jeg vidste bare, at jeg måtte opgive håbet om Niall. Han var tydeligvis ikke interesseret i mig, og han mente, at han virkelig ikke gad mig mere.

Efter alle de gange jeg havde prioriteret Harry over Niall, mærkede jeg virkelig hvordan Niall følte, når jeg sorterede ham fra, frem for Harry.

Dette var en lærestreg, eller måske nærmere Karma, der kom tilbage i hovedet på mig.

 

 

I er godt nok hurtige til at læse og kommenterer! Det er virkelig fedt! I er de bedste at skrive til! Jeg håber i har glædet jer til dette kapitel, for jeg har virkelig glædet mig til at udgive dette, og hører nogle af jeres reaktioner. Nu begynder dramaet virkelig. Det burde det også, efter 19 kapitler. Hav en god aften. Der kommer mere i morgen. xxRosa

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...