★ Quality 2 ★ Harry Styles

Skye Gray er nu fyldt 18 år. Hun har tilbragt meget tid med One Direction, og de har efterhånden kendt hinanden i et år. Skye og Harry er nu (efter alle problemerne) blevet kærester. Det går godt i deres forhold, selv om Niall stadig er lidt småforelsket i Skye.

Langsomt begynder Skye og mærke på Harry at der er noget galt. Han virker mere trist, men han fortæller ingen hvad der er galt. Skye bliver bekymret, især da han langsomt begynder at skubbe hende væk. Skye er opsat på at finde ud af hvad der er galt, men det er ikke så let som hun først troede. Der sker en hel del i Harrys liv, som han ikke selv kan styre. Internettet bliver bombaderet med en masse om Harry, og Skyes tilstedeværelse, hjælper ikke på al den sladder der er blevet sat i gang af paparazzier. Skye prøver at redde forholdet, men ingen ved hvor det fører hen, eller hvornår Harry bliver sig selv igen.

68Likes
107Kommentarer
71859Visninger
AA

16. I lost the boy

Kapitel 16

@Sincerely_Fashion: Nogen der for nylig har set Skye Gray & Harry Styles sammen? Det ser ud som om det bare var en one-time-thing.

Da interviewet var færdigt, blev jeg nødt til at se Harry. Jeg måtte vide om det som Cara sagde, var sandt.

Jeg bankede på døren til de 4 drenges hus. Jeg kiggede mig lidt rundt i forhaven, for at se om der var nogen i nærheden. Det var der umiddelbart ikke.

Døren gik op, og Louis stod og kiggede forvirret på mig.

”Hej. Er Harry hjemme?” spurgte jeg selvsikkert og højt.

”Holder Harry og dig ikke pause?” spurgte han endnu mere konfus.

”Jo” svarede jeg kort, og en smule flabet.

Louis trådte til side og lod mig komme ind.

”Han er oppe på hans værelse” Louis nikkede mod trappen, og jeg nikkede til ham som tak.

Jeg gik op af trappen, og hen til Harrys dør. Jeg bankede 3 gange på, før jeg åbnede døren og trådte ind.

”Skye?” han kiggede forundret på mig.

Han lå i sengen i bar mave og boxers. Han sad med hans computer på skødet, og lavede et eller andet jeg ikke kunne se.

”Hvad laver du her?” spurgte han, og klappede computeren sammen.

”Er det derfor du er så anderledes for tiden?” jeg fandt nogle tweets på min telefon, og kastede den over til ham i dynen.

Langsomt og mistroisk tog han mobilen, og læste det skrevne. Han sukkede højlydt, før han rakte telefonen mod mig igen.

”Det er derfor ikke?” gættede jeg, siden han ikke protesterede. Jeg tog mobilen fra ham igen, og lagde den trygt ned i min lomme.

”Hvorfor sagde du ikke bare det?” spurgte jeg irriteret.

Han kiggede på mig, uden at have i sinde at svare.

”Ved du hvor mange skænderier vi kunne have undgået?”

”Skye” afbrød han, og udstødte endnu et suk.

”Det her handler om mere end vores forhold. Du ved ikke hvor træt jeg er blevet af alle de usande rygter. Det er ikke første gang folk laver latterlige teorier, og sætter mig i dårligt lys. Jeg gider ikke flere forhold på én gang. Det minder mig om hvad jeg gjorde mod dig, og jeg hader mig selv for det. Du har ingen idé om hvor svært jeg har det, med at se dig i øjnene, når rygter som de her kører i omløb igen”

Jeg faldt langsomt mere ned, af Harrys beroligende stemme. Jeg var ikke længere højrystet.

Jeg stod og så trist på Harry nu. Mit humør var gået fra irriteret til nedtrygt.

”Nu hvor jeg ved hvorfor du har opført dig anderledes, tror du så vi kan få vores forhold til at fungere igen? For jeg er virkelig faldet for dig, Harry”

Han rejste sig fra sengen, og gik over mod mig. Han strøg en tot af mit hår væk fra mit ansigt, og om bag mit øre.

Han kiggede genert på mig. ”Nogen gange er personen du falder for, ikke klar til at gribe dig”

Jeg skulle til at sige noget, da han fortsatte.

”Det her der sker lige nu, er noget jeg selv må ordne. Det er meget personligt for mig, og jeg må stoppe rygterne, selv. Du har altid været en fantastisk støtte, men jeg har brug for at du tager et skridt tilbage nu”

Jeg kiggede uforstående op på ham.

”Hvad mener du?” spurgte jeg usikkert

Han brød øjenkontakten, ved at kigge til siden. Han tog en dyb indånding, og kiggede derefter tilbage på mig.

Slog han op med mig nu?

”Jeg synes vi skal tage en pause. En officiel pause, så medierne kan se at jeg ikke længere er din kæreste. Du er fantastisk Skye, men med alle de rygter om at jeg er en womanizer, bliver jeg nødt til at tage afstand fra kvinder. Det er den eneste måde”

”Det er bare indtil de sociale medier damper af, og finder andet at skrive om. Er du okay med det?”

Jeg tænkte slet ikke før jeg svarede ”okay”

”Men… Betyder det at vi stadig kan ses? Bare som venner?”

Harry svarede sukkende ”hvis rygterne skal gå væk, kan vi ikke blive set sammen eller hos hinanden. Medierne bliver nødt til at tro at vi har slået op”

Jeg nikkede mens jeg mimede et ”okay”

Jeg var en smule chokeret, selv om jeg havde set den komme. Vi havde godt nok ikke slået op, men det føltes sådan.

Den eneste måde vi kunne have kontakt, var ved at skrive beskeder over telefonen.

Når jeg gik herfra, ville jeg ikke vide, hvornår jeg kunne få lov at se Harrys ansigt igen.

Vi stod og kiggede lidt frem og tilbage på hinanden. Men det blev hårdere og hårdere, ikke at bryde ud i frustration.

”Jeg må hellere gå så” sagde jeg lavt før jeg vendte mig om, og gik ud af døren.

Tårer trillede langsomt ned af kinderne, men jeg forsøgte hurtigt at tørre dem væk.

Jeg gik ned af trappen, og mod hoveddøren, da Niall trådte ind af døren.

”Er du okay?” spurgte han med store, omsorgsfulde øjne.

Her for tiden var de smukkere end Harrys følelsesløse øjne. De var rarere at fordybe sig i.

Alligevel gjorde jeg ikke meget øjenkontakt med Niall. ”Jeg har det fint” svarede jeg skrøbeligt, før jeg gik ud af døren, med de ejendele jeg kom med.

Jeg skyndte mig at komme hjem, og Olivia stod i døren og modtog mig.

”Hvad skete der?” spurgte hun forsigtigt, da jeg hulkende krammede hende. Hun gengældte krammet, og nussede min ryg. ”Det skal nok gå” mumlede hun mod mit hår. Men en del af mig havde ikke fantasi nok til at tro hende.

Alle vidste da, at en pause i forholdet, var det første skridt til at gå fra hinanden. Det var det jeg følte Harry og jeg, allerede var.

Jeg trykkede mig ind til Olivia, mens jeg stadig hulkede. ”Jeg har mistet ham” græd jeg. ”Jeg har virkelig mistet ham”

 

 

Jeg havde sendt Olivia hjem. Jeg havde bare lyst til at være alene, og tænke lidt.

Tænke på hvad der nu skulle ske, og hvor jeg skulle gøre af mig selv.

Jeg var blevet hyldet helt ud af den.

Jeg havde ikke rigtig grædt siden Olivia gik. Jeg havde bare ligget og haft ondt af mig selv. Sørgeligt nok.

Blondie havde dog hjulpet mig til, at komme i lidt bedre humør. Hun gad og putte med mig, og så slikkede hun på min hånd, som et tegn på kærlighed. Det kunne jeg godt lide at tro var derfor, at hun snaskede min hånd til med hendes savl.

Men som sagt var Blondie en hund, og hun havde brug for at komme ud og gå ture. Så jeg måtte ud af sengen, inden det ville blive for sent.

Jeg skyndte mig at hoppe i et par basic sorte bukser, lysegrå striksweater, og mine høje vinterstøvler.

Blondie fik sin lyserøde sele på, før vi gik ned i gangen.

Jeg tog i håndtaget, og det første jeg så da jeg kiggede ud, var Niall der kom gående op mod mig.

Hans blik var fæstnet mod jorden, og han så ikke ud som om han havde set mig.

Han var helt henne ved dørtrinnet før han kiggede op. Han fik et lille chok, da han slet ikke havde skænket mig et blik.

Han gik i sine egne tanker. Måske havde han lige så meget at tænke på som jeg?

”Hey” grinte han kort af sig selv, og det lille chok han fik, da han så mig.

”Hey” grinte jeg tilbage, med et par trætte øjne dog.

”Jeg kom bare for at tjekke op på dig. Du så ikke ud som om du havde det ’fint’” smilte han klemt.

Jeg trak på skulderen. ”Jeg løj måske en smule” indrømmede jeg. ”Jeg er på vej ud for at gå med Blondie, vil du med?”

Niall takkede ja til tilbuddet, og vi begyndte langsomt at gå ned af fortovet.

”Såå…” startede Niall. ”Jeg snakkede med Harry. Han siger i holder pause”

Jeg fnyste ”åh gud, mind mig ikke om det”

”Beklager… Jeg ville bare høre om du var okay” Niall kiggede genert ned i jorden.

”Så godt som” grinte jeg kort, og en smule sarkastisk.

Vi gik nogle skridt i tavshed, før jeg måtte bringe et ukomfortabelt emne op. Dum beslutning.

”Burde vi tale om det? Du ved… Det kys der næsten fandt sted”

Niall kiggede hurtigt op på mig. Nok en smule forbavset, også.

”Hvis du gerne vil tale om det, så lad os gøre det” tøvede Niall. Han virkede en smule flov, og det samme begyndte jeg at føle mig.

”Undskyld” sagde jeg langsomt. ”Jeg er sådan en idiot” jeg tog mig endnu flovere til hovedet, mens jeg pillede ved en tot hår.

”Hey. Det var mig der lagde op til det” svarede Niall roligt og nu, selvsikkert tilbage.

”Men jeg havde en kæreste, og jeg var millimeter fra at være ham utro. Endda med hans bedste ven”

”Jeg beklager at jeg lænede mig ind for dét kys. Det var jo ikke fordi, at du havde den samme lyst som jeg”

Og så tænkte jeg på det. Havde jeg virkelig lyst til at kysse Niall? Ville jeg have gjort det? Ville jeg blive ved med at flirte med Niall? Ville jeg kunne være min næste kæreste tro?

Måske var jeg begyndt at blive forelsket i Niall. Ville det være så forfærdeligt? Endnu flere tanker, begyndte at fylde mit hoved.

Min telefon vibrerede i min lomme, så jeg var hurtig til at tage den op til øret. ”Hallo?” min stemme var spørgende, da jeg ikke havde set på displayet, hvem det var der ringede.

”Skye!” blev der nærmest råbt, i den anden ende. ”Hej Isla” prøvede jeg at sige, med min gladeste stemme.

”Har du ikke fået mine beskeder?” udbrød hun ivrigt. ”Dine beskeder?” spurgte jeg forvirrende. ”Ja!” råbte Isla i den anden ende.

”Et øjeblik” jeg fjernede min telefon fra øret, og gik ind på mine beskeder. Der kom mindst 30 beskeder op.

”Nu har jeg” svarede jeg hende tilbage. ”Så du har hørt om det med Harry?” sukkede jeg.

”Ja. Olivia ringede til mig. Hun var så forvirret, og nervøs for dig! Hun sagde endda at du smed hende ud”

Jeg grinte lidt af Isla. ”Jeg smed hende ikke ud. Jeg havde bare brug for at være alene”

”Det er næsten det samme” Isla gengældte mit grin.

”Jeg henter Olivia, så kommer vi forbi og muntre dig op”

”Det er virkelig sødt af jer. Men Niall gør det nu ret godt” jeg smilte til Niall, og han gengældte et friskt smil.

”Er du sammen med Niall?” spurgte Isla forvirret.

”Vi er ude og gå med vuffen” Isla grinte lidt igen. ”Vuffen” gentog hun drillende. Jeg grinte også selv en smule.

Måske var det jeg havde brug for Isla og Olivia. Isla havde allerede fået mig til at grine, helt oprigtigt.

Jeg blev i hvert fald nødt til at komme i bedre humør, og gerne snart!

 

 

Beklager det korte kapitel. Fra nu af bliver kapitlerne sådan her i længden ca. Jeg kan ikke helt overskue at skrive for lange kapitler. Så mister jeg overblikket. Jeg vil gerne takke for de 10.000 læsninger der er kommet! Det er fantastisk! I er fantastiske! Jeg håber i nyder at læse historien, lige så meget som jeg nyder at skrive til jer. xxRosa

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...