★ Quality 2 ★ Harry Styles

Skye Gray er nu fyldt 18 år. Hun har tilbragt meget tid med One Direction, og de har efterhånden kendt hinanden i et år. Skye og Harry er nu (efter alle problemerne) blevet kærester. Det går godt i deres forhold, selv om Niall stadig er lidt småforelsket i Skye.

Langsomt begynder Skye og mærke på Harry at der er noget galt. Han virker mere trist, men han fortæller ingen hvad der er galt. Skye bliver bekymret, især da han langsomt begynder at skubbe hende væk. Skye er opsat på at finde ud af hvad der er galt, men det er ikke så let som hun først troede. Der sker en hel del i Harrys liv, som han ikke selv kan styre. Internettet bliver bombaderet med en masse om Harry, og Skyes tilstedeværelse, hjælper ikke på al den sladder der er blevet sat i gang af paparazzier. Skye prøver at redde forholdet, men ingen ved hvor det fører hen, eller hvornår Harry bliver sig selv igen.

68Likes
107Kommentarer
71865Visninger
AA

6. Google me

Kapitel 6

@KateKit70 Harry Styles’ franske romance er sat på køl. Han vender nu tilbage til hans såkaldte ’kæreste’ Skye Gray, hjemme i London.

Harrys synsvinkel

Da drengene og jeg landede i lufthavnen, var her fyldt med fans. De råbte og skreg på os, og nogle af dem kastede ting mod os.

Bamser, bluser og sådan noget.

Jeg havde bedt Skye om ikke at komme alligevel, da her var fyldt med fans, og det ville blive ét stort kaos. Hun sagde det var fint, og hun havde nogle planer hun lige pludselig ikke kunne aflyse.

Hun ville ikke sige hvad det var, men det var sikkert vigtigt. Hun skrev hun ville komme forbi ved 4-tiden.

Drengene og jeg holdt os samlet, mens hegn og sikkerhedsvagter, banede vejen for os.

Vi nåede endelig frem til køretøjerne, og vi fik fordelt os ind i de 2 sorte biler der ventede på os.

Jeg sov hele turen hjem fra lufthavnen til huset. Jeg var helt smadret efter flyveturen.

Louis vækkede mig ved at skubbe en albue i siden på mig. Jeg kiggede surt på ham, men han ænsede det ikke.

Jeg steg ud af bilen, tog min bagage, og tøffede ind i det velkendte hus.

De andre 3 gange var allerede inde på deres værelser for at pakke ud.

Jeg var for træt til det, så jeg parkerede min kuffert på værelset, og hoppede i seng med det samme.

 

 

”Harry” jeg kiggede træt mod døren. ”Hvad?” spurgte jeg, irriteret over at blive vækket.

”Kendall er her” Liam lod døren stå åben, før han gik igen. Jeg rejste mig, og traskede nedenunder hvor hun bønligt stod og ventede.

”Godmorgen” lo hun, med hendes bløde stemme. ”Godmorgen” smilede jeg, før jeg gav hende et kæmpe kram.

Vi satte os ind i stuen, i sofaen, over for hinanden.

”Hva’ så?” spurgte jeg hende, eftersom det var hende der havde opsøgt mig.

”Jeg ville bare sige velkommen hjem, og så håbede jeg at du ville bruge lidt kvalitetstid med din bedsteveninde” smilede hun, mens hun lagde hovedet lidt på skrå.

”Skye kommer over på et tidspunkt” jeg kiggede undskyldende på hende.

”Så skal jeg nok gå igen” hun rullede med øjnene for sjov, hvilket fik os begge til at grine lavt.

”Har du fortalt hende det?” spurgte Kendall, med et nu alvorligt blik.

Jeg var ikke helt hvad. ”Fortalt hende hvad?”.

”Har du fortalt hende om billedet?” jeg sukkede over Kendall.

”Ikke også dig… Det er bare et billede” slog jeg fast. Kendall krydsede sine arme, mens hun fortsat kiggede stift på mig.

”Hvis jeg var hende ville jeg kræve en forklaring. Hvis hun altså har set hvem det er du er sammen med” fortsatte hun.

”Kvinder” jeg så alvorlig ud til at starte med, men derefter kom et smil frem på mine læber.

Kendall så en smule fornærmet ud, og hun rystede let på hovedet af mig.

Det ringede på døren, og jeg rejste mig for at åbne. Det samme gjorde Louis, som altid.

Jeg stod inde i stuen og kiggede mod døren, mens Louis åbnede den.

Det savnede smil kom til syne, og jeg kunne ikke lade være med selv at smile bredt.

Hun løb ind af døren, og sprang i armene på mig. Hendes ben lukkede sig om mine hofter, mens hendes hoved knugede sig mod min hals.

Jeg placerede mine hænder om hendes numse, for at holde hende oppe, selv om hendes lår havde et fast greb om mig.

Jeg kyssede hende på panden. ”Jeg har savnet dig” mumlede jeg mod hendes hud. Hun sagde ikke noget, hun klemte sig bare fast.

Det føltes som om vi ikke havde set hinanden 1 år. Det var bare mærkeligt at være væk fra hende, når vi altid var i nærheden af hinanden.

Jeg hoppede ned igen, og rettede lidt på sit overtøj. Jeg lagde armene om hendes hals, og trak hende ind mod mit bryst.

Hendes arme lænkede sig om min mave, og her stod vi så, og holdt hinanden tætte. Det var nogle dage siden vi sidst havde gjort det.

Vi trak os fra hinanden. Hun kiggede lidt akavet op på mig, før hun vendte blikket bag mig. Jeg kiggede forvirret på hende, men så vendte jeg mig om, og så Kendall sidde i sofaen med sin telefon fremme.

Skye kiggede tilbage på mig. Hendes blik var spørgende, alligevel sagde hun ikke en lyd.

”Skal du ikke have dit overtøj af?” grinede jeg lidt, for at få hevet hende med ind, så vi ikke skulle stå her og blomstre.

Hun tog overtøjet af, før hun satte sig ind i sofaen med mig, over for Kendall. ”I skal se det sødeste jeg lige har lagt op på Twitter” hun smilede stort, før hun lagde mobilen fra sig.

Jeg tog min telefon op af lommen og så at hun havde lagt et billede op af Skye der havde hægtet sig på mig, for nogle minutter siden.

”Hov… for resten, Kendall” hun rakte hånden frem mod Skye, som smilende tog i mod den. ”Skye”.

”Nå men, så vil jeg smutte og lade jer være lidt alene” Kendall blinkede til mig, før hun tog sin taske og gik ud i gangen.

”2 sekunder” jeg kyssede Skye på kinden, før jeg gik efter Kendall for at sige farvel.

”Jeg tror ikke hun er helt okay” hviskede Kendall til mig, mens hun tog sine støvler på.

”Hvorfor ikke?” spurgte jeg forvirret.

”Det kan jeg se på hende” Kendall kiggede stærkt ind i mine øjne.

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, så jeg forblev tavs. Kendall tog sin vinterfrakke og handsker på, før vi endnu en gang krammede.

”Vi ses”.

Jeg lukkede døren efter hende, og gik tilbage til Skye, der sad og stenede i sofaen.

”Alt okay?” spurgte jeg hende, for at følge Kendalls råd.

”Så… Øhm… Dig og Kendall er gode venner?” spurgte hun stille.

Jeg kiggede på hende med store øjne. Var hun jaloux på Kendall? Jeg forstod hende ikke.

”Hun er min bedste veninde” svarede jeg hende.

”Det troede jeg Cara var” mumlede hun.

”Cara er også en af mine gode veninder” sagde jeg som om det var indlysende.

”Det kan du ikke mene!” vrissede jeg af hende, før jeg lænede hovedet bagover i sofaen.

”Hvad?” det var hendes tur til at være forvirret.

”Tvivler du på mig?”

”Nej, men hvad så med hende fra Frankrig?” hun hentydede til det billede jeg hadede.

”Det gør du så åbenbart. Jeg kan ikke fatte det. Må jeg ikke bruge tid med mine veninder?”

”Det var ikke det jeg sagde Harry!”

”Glem det, jeg synes du skal komme forbi en anden dag, hvor du har bare lidt tillid med til mig” jeg rejste mig og gik over mod trappen.

Jeg vendte mig om. ”Jeg havde håbet vi to kunne lave noget hyggeligt i aften, men det gider jeg ikke hvis du skal tage i mod mig sådan her”.

Jeg gik længere mod trappen, da jeg endnu en gang vendte mig om. ”Hov, og for resten. Hende var Paris, det var Abby”.

Irriteret trampede jeg op af trapperne og ind på mit værelse. Jeg kastede mig i sengen, men jeg undslap en frustreret lyd.

Jeg kommer hjem, og så er det sådan her hun møder mig. Hun stoler ikke en skid på mig, og jeg kan slet ikke klare det.

Hvorfor ville hun ellers spørge sådan ind til mine veninder? Hvis det altså ikke var fordi at hun tvivlede på mit troskab.

Veninder og troskab var et ømt emne for mig, for at være ærlig. Skye var ikke den eneste der tvivlede på mig på det punkt.

Det drev mig til vanvid!

Det hele ville være lettere hvis jeg ikke havde en kæreste. Men jeg kunne ikke give afkald på Skye… Eller kunne jeg?

Det bankede på døren, hvilket fik mig til langsomt at vende mit hoved. Liam, igen.

”Harry er du ok?” jeg kiggede tilbage op i loftet. ”Det ved jeg ikke” sukkede jeg.

 

Skyes synsvinkel

Jeg sad målløs i sofaen. Jeg vidste ikke helt hvad det gik ud på. Jeg tvivlede jo ikke på ham, det var ikke dét det handlede om.

Jeg ville bare have en chance for at finde ud af hvem hans veninder var. Måske var det en dum idé, eller måske skulle jeg have gjort det på en anderledes måde.

Jeg rejste mig og skulle til at gå da det bankede på døren.

Louis var igen hurtigst til at åbne. Jeg kiggede ud i entréen og så Olivia. Louis smilede stort, ”Olivia” udbrød han.

”Hej Louis” hilste hun stille, før hun trådte ind. ”Er Skye her?” hendes spørgsmål blev besvaret, da jeg trådte tættere på dem.

”Hey” Olivia bed straks mærke i det triste blik jeg havde. ”Alt okay?” spurgte hun bekymret. Louis kiggede også på mig nu.

”Ja, alt er fint. Jeg tænkte bare om vi måske kunne tage hjem til mig i stedet?” Olivia kiggede over på Louis, før hun svarede.

”Det kan vi da godt” svarede hun forvirret.

Jeg fik øjenkontakt med Louis, som stod og fumlede lidt med sine fingre. Han havde stadig ikke tænkt sig at sige undskyld.

Jeg vidste ikke om jeg overhoved kunne kræve en undskyldning. Lige nu vidste jeg ikke hvad der var rigtigt og hvad der var forkert.

Jeg tog mine ting, og derefter tog Olivia og jeg bussen hjem til mig. Olivia var stadig ved at få et angst anfald, men det var ikke nær så slemt.

Vi kom ind af døren og satte vores ting i gangen. ”Hej piger” sagde mor der stak hovedet ud i gangen. ”Hej” hilste vi begge, før vi gik ud i køkkenet til hende og Harvey.

”Isla, Levia og Keira kommer over senere og spiser med” informerede mor os.

”Bliver de og sover?” spurgte jeg nysgerrigt.

Harvey rystede på hovedet. ”De skal til One Direction koncert”.

Jeg kiggede forvirret på Harvey. Harvey gengældte mit blik. ”Har Harry ikke fortalt dig det?” jeg rystede på hovedet.

Jeg hev frustreret min telefon op af lommen og googlede ’One Direction koncert 2015’. En del artikler kom op.

One Direction kommer til Peninsula Square d. 21. December 2015. (Biletter udsolgt!).

One Direction kommer til BLM Azure d. 9. Maj 2016. (Billetsalg åbent d. 27. December 2015).

One Direction EU Tour 2016.

Irriteret over at Harry ikke havde fortalt mig noget, smed jeg min telefon på bordet. ”Skye? Er du okay?” spurgte min mor med et lettere chokeret blik.

Han havde heller ikke fortalt mig om nogen tour, og det undrede mig hvorfor han ikke havde det.

”Ja… Ja, ja” jeg kiggede forvirret rundt i køkkenet. Jeg vidste ikke hvor jeg skulle gøre af mig selv. Hvorfor var jeg så irriteret? Hvorfor flippede jeg sådan ud?

Jeg drejede mig mod Olivia, der ikke så så komfortabel ud. Jeg havde heller ikke været den gladeste i dag. Jeg kølede mig selv ned. ”Spiser du med?” spurgte jeg Olivia.

”Det vil jeg meget gerne” svarede hun beskedent.

 

 

Olivia og jeg havde siddet i stuen og drukket varm kakao, da det bankede på døren. Det kunne kun være Harveys døtre.

”Hej piger” lød en mandlig stemme fra gangen. Pigerne trådte ind i stuen, og tilsluttede sig Olivia og mig i sofaerne.

”Jeg kan ikke vente!” gearet Livia, Keira op. Jeg kiggede mod Isla. ”Skal du også med?”. Hun nikkede. ”Vores far gider selvfølgelig ikke, så hvis jeg tager med dem, tjener jeg lidt penge”.

”Jeg regner med du skal backstage” grinte Isla, med et kækt smil. Livia spærrede øjnene op, og rettede sit blik mod mig. ”Skal du backstage? Må jeg ikke komme med? Please!”.

Jeg grinte lidt ”det tror jeg ikke”. Isla kiggede forvirret på mig. ”Hvorfor ikke det?”. Jeg trak lidt på skulderen, ”siden Harry ikke nævnte noget om nogen koncert, tror jeg hellere jeg vil være fri”.

”Hvad sker der med jer to?”. Livia og Keira fulgte nøje med, i den nu, så ’spændende’ samtale.

”Han blev sur på mig fordi jeg spurgte ind til hans pigeveninder” Isla kiggede forvirret på mig. ”Det var da mærkeligt”.

Jeg nikkede. ”Jeg ville jo ikke tvivle på ham, jeg ville bare høre lidt om hans veninder. Måske var det ikke på den mest hensigtsmæssige måde. Jeg tror han misforstod mig…”

Isla lagde hovedet på skrå. ”Han burde ikke blive sur over det… Medmindre der altså var noget om det”.

”Hvad mener du?”

”Ja medmindre han lyver, eller holder noget skjult for dig, kan jeg ikke se at han skulle blive sur over det”

”Skal jeg antage at han lyver?” spurgte jeg forbavset.

”Nej slet ikke… Men snak med ham”.

”Det ved jeg ikke om jeg har lyst til”

”Du finder aldrig ud af hvorfor han reagerede sådan, hvis ikke du spørger ham. Han er måske følsommere end du tror”.

Isla var så misundelig klog. Hun vidste svaret på alt. Hun havde også ret, jeg skulle snakke med Harry, jo før, jo bedre.

”Tag med i aften” opfordrede hun mig.

”Jeg ved ikke… Jeg tror ikke i aften er det bedste tidspunkt”.

”Det må du selv om. Men jeg ville ikke klage, hvis I to holdt mig lidt med selvskab”

”Vi har ikke nogle billetter” brød Olivia ind. Isla kiggede blidt på Olivia.

”Det tror jeg ikke bliver et problem” Isla kiggede mod mig med et smil.

”Vi kan vel prøve… Men jeg lover ingenting” svarede jeg stille, og Olivia smilede et klemt smil.

”Så er der mad unger” kaldte Harvey. Vi satte os til bords, og begyndte at spise af den lækre pastasalat.

Livia havde et stykke tid siddet og kigget på mig. Hendes øjne var knebet en smule sammen, og det lignede at hun virkelig tænkte.

”Skye?” spurgte hun efter at have set på mig i mærkværdig lang tid.

”Ja?” jeg tyggede af munden, for at besvare hendes kommende spørgsmål.

”Hvis du skal med i aften, skal du vel backstage, ikke?” Jeg vidste hvor det her førte ind.

”Det skal jeg vel, hvis jeg skal snakke med Harry” smilede jeg.

”Tror du ikke at du kan skaffe Keira og mig med?” jeg grinte lidt af hende.

”Det ved jeg ikke… Hvis jeg skal være ærlig tror jeg det desværre ikke”

Livia så trist ned i sin mad igen. ”Oh… Okay”.

Jeg fik lidt medlidenhed med hende, så jeg prøvede at muntre hende op igen. ”Jeg kan måske arrangere noget med at møde drengene en anden dag. Hvis I er interesseret i det?”

Livias blik flakkede straks op igen. ”Virkelig?!” hun var helt oppe og køre lige pludselig. Jeg nikkede. Jeg ville da gerne høre drengene, om de kunne klare 5 minutter med mine stedsøstre.

Da vi havde spist færdig, var der stadig tid inden koncerten. Vi hjalp med at tage af bordet, mens mor stod og skar i en lækker chokoladekage.

Vi stod på række med tallerkner og skeer, til den snaskede kage, med masser af icing.

Vi satte os igen ind i stuen.

”Hvad tid slutter koncerten?” spurgte jeg, da jeg ikke anede hvad tid den egentlig blev afholdt.

”Klokken 22 mener jeg” svarede Isla hurtigt.

”Bliver i hentet?”

Isla nikkede. ”Vi sover hos vores mor. Hun bor tættere på arenaen, end vores far”.

”Kunne du ikke tænke dig at sove her? Kunne det ikke være hyggeligt?” Jeg kiggede på Olivia, der genert sad og nikkede.

”Det kunne være super hyggeligt” enig gjorde Isla sig. ”Jeg spørger lige min far”. Hun rejste sig og gik ud i køkkenet.

Olivia kiggede på mig. ”Jeg må indrømme jeg er en smule nervøs for koncerten. Alle de mennesker…”

”Bare rolig. Vi kommer ikke i nærheden af dem, hvis vi kommer ind, gør vi det af bagindgangen”

Olivia nikkede mere roligt. ”Okay”.

Isla satte sig pænt tilbage i sofaen. ”Alt er cool”

”Men hvordan kommer vi hjem?” spurgte hun efter lidt.

”Bussen regner jeg med”. Jeg kiggede mod Olivia, som jeg vidste ikke var glad for busture. ”Der er ingen mennesker om natten”.

Jeg kiggede på Keira, der sad og stirrede på uret på væggen. ”Burde vi ikke snart gøre os klar?” spurgte hun stille.

”Er i ikke det?” jeg så ret forvirret ud. De havde så pænt tøj på, og så var det ikke en gang det de skulle bære.

”Nej? Vi skal være gudesmukke, så når drengene ser os, bliver de forelsket” Livia lød meget alvorlig, hvilket fik Isla og jeg til at bryde ud i grin.

Livia kiggede undrende på os, men satte ikke et eneste spørgsmålstegn.

”Så kom med ind på mit værelse, så kan vi gøre os klar” Jeg rejste mig, og de 4 piger fulgte med.

Livia og Keira havde smidt alle mulige stykker tøj på min seng. Keira stod og betragtede det nøje, og tænkte mere over hvad hun skulle vælge, mens Livia allerede havde skiftet.

”Det dér får du aldrig lov til at gå ud i” Påpegede Keira.

Jeg kiggede ned af Livia, der var sprunget i et par shorts. ”Det er tisse koldt uden for Livia” jeg lo lidt over hendes tøjvalg.

Slutningen af december, og så ville hun have shorts på, pff…

Livia rullede med øjnene, før hun fandt et mere passende outfit.

Hun havde taget lange sorte bukser på, med en sort bluse, og en pæn Adidas trøje ud over.

Keira var trukket i et par lyseblå denim jeans, en hvid croptop, og en sandfarvet cardigan.

Isla havde ikke skiftet, hun havde stadig et par sorte læderbukser på, samt en hvid striktrøje, og så en varm trenchcoat.

Olivia havde heller ingen intention i at skifte, det havde jeg heller ikke.

Olivia havde sine casual hullede bukser på, og en tyk grå sweater.

Jeg stod i et par hvide bukser, med en mørkeblå bluse, klar til at trække en tyk mørkeblå trenchcoat på.

”Isla, du skal lægge min make-up” Keira hev den helt store make-up pung frem, og smækkede den i hænderne på Isla.

Jesus… Vi ville da aldrig blive klar.

Mens Isla ordnede hendes søstres make-up, hev jeg Olivia med ud i køkkenet for at snuppe et stykke kage mere.

Vi stod lænet op af køkkenbordet, med et lille stykke kage, på en tallerken.

”Det virkede som om Louis var ret glad for at se dig” jeg kiggede over på Olivia ud af øjenkrogen.

Hun grinede lidt. ”Er han ikke altid sådan?”.

Jeg trak på skulderen. ”Nogle gange” konstaterede jeg, og spiste derefter færdigt.

 

 

Vi stod endelig foran arenaen. Livia og Keira havde brugt så lang tid på at gøre sig klar, så vi kom kun 20 minutter, før dørene åbnede.

Det gjorde så også at der var en fandens lang kø. Olivia og jeg valgte alligevel at stille os sammen med de 3 andre, for at underholde dem, til at de kunne komme ind.

”Jeg er så spændt!” hvinede Livia, som helt klar var den mest udadvendte og overgearet af søstrene. Keira og Isla var meget mere nede på jorden.

Jeg kiggede på Olivia. ”Alt okay?” for lige at tjekke op på hende og hendes angst.

Hun tog en dyb indånding. ”Her er lidt mange mennesker, men det går” svarede hun forsigtigt.

”Ellers siger du til ikke?” jeg kiggede sigende på hende, og hun nikkede derefter.

Jeg kiggede mig omkring og så en høj, muskuløs mand. Jeg genkendte ham straks.

”Jeg er tilbage om 2 minutter” jeg gav Olivia et lille klap på skulderen, før jeg løb efter den brunhårede mand.

Jeg var ret tæt på ham, men ikke tæt nok til at kunne kalde på ham. Så ville alle pigerne bare gå amok.

Han var ved at gå ind af en dør, da jeg endelig kunne kalde på ham, uden at nogen ville vende sig om.

”Paul!” han vendte sig forvirret rundt, og så mig.

”Nå, hej Skye” smilede han venligt, da han havde fået øje på mig.

”Drengene nævnte intet om at du kom” hans forvirrede udtryk vendte tilbage.

”Nej det er netop det. De ved ikke jeg er her, men jeg har virkelig brug for at snakke med Harry, kan du ikke hjælpe mig ind?”

Paul rystede let på hoved. ”Ikke hvis du ikke har et backstage pass. Beklager, men det er imod reglerne”

Jeg sukkede ”Kom nu Paul… Jeg vil bare snakke med drengene når koncerten er overstået, det er alt” jeg så bedende på Paul, som blødte mere op.

”Er det bare dig?”

Jeg smilte et akavet smil ”og min veninde jeg har med”

Paul kiggede undrende på mig. ”Er hun fan af drengene?”

Jeg rystede på hovedet mens jeg svarede ”næh”.

”Vent her” Paul gik ind af døren, og jeg tog telefonen op og ringede til Olivia.

Jeg fik guidet hende hen til mig, ved én af bagindgangene. Derefter kom Paul ud igen.

”Her er her 2 backstage passes. Jeg vil ikke have i fortæller det her til nogen” Paul kiggede med store seriøse øjne på os. ”Okay?”

”Okay” sagde mig og Olivia i kor.

”For resten, jeg er Paul, drengenes bodyguard og tour manager” Paul rakte ud mod Olivias hånd.

Hun trykkede hans mens hun smilende sagde ”Olivia”.

”Olivia?” gentog Paul, og hun nikkede. ”Så skulle der vidst ikke være nogen problemer” lo han, før han lukkede os ind.

Jeg kiggede sært på Olivia. ”Hvad skal det betyde Paul?” lo jeg. Men Paul svarede ikke, han gik hastigt videre til dér hvor han nu skulle hen.

”Hvad så nu?” spurgte Olivia og kiggede rundt på alle de travle mennesker.

”Så skal vi bare vente til koncerten er overstået” jeg sukkede, da jeg vidste hvor mange timer vi skulle sidde her.

Men samtidig ville det også være hyggeligt. Her var madvarer, drikkevarer, musik. Det skulle nok gå hen og blive hyggeligt.

 

Harrys synsvinkel

Følelsen af at stå og optræde på en scene, for et publikum som dette var ubeskrivelig.

Jeg kunne ikke takke omverdenen nok, for at give mig denne chance. For at udleve min drøm, og gøre det jeg elskede.

Liam sluttede showet af i aften. Publikum råbte og skreg på ekstra nummer, men vi var allerede gået over tid. Desuden havde vi spillet et ekstra nummer flere gange.

Jeg vinkede ud til publikum, og takkede dem også, inden drengene og jeg gik af scenen.

Der var sørget for vand, håndklæder og sandwichs til os. Jeg tørrede min pande med håndklædet, drak en tår vand, og spiste sandwichen i 4 store mundfulde.

Min mund var helt proppet, og det var lige før, maden faldt ud igen.

”Skal vi smutte hjem af?” spurgte Liam, da vi alle havde spist op.

”Lad os lige stoppe på McDonald’s på vej hjem” tiggede Niall.

Ingen protestrede, så vi gik mod udgangen.

Jeg gik med blikket ned i jorden, men da jeg mærkede et par øjne stirre på mig, kiggede jeg op.

Synet forvirrede mig. Skye og Olivia sad ved bagudgangen og halv sov. Jeg håbede det var fordi de var trætte og det var sent. Ikke fordi vores musik kedede dem så meget, at de faldt i søvn.

Louis hostede falskt, og pigerne vågnede op fra deres staver. Skyes blik var frosset på mig. Olivias sad fast i Louis’ øjne.

”Hey” sagde Skye lavt, og rejste sig. Hendes arme omfavnede hendes talje. Enten fordi hun var nervøs, eller fordi hun var blevet kold.

”Hej? Hvad laver i her?” spurgte Zayn forvirret.

Skye tøvede med at svare. Hun så en smule flov ud. Hendes kinder var røde, og hendes øjne søgte hele tiden betongulvet.

Hun kiggede op på mig før hun svarede. ”Jeg ville bare lige snakke med Harry”. Hun kiggede stift på mig.

”Og det kunne ikke vente?” spurgte jeg flabet. Jeg vidste ikke hun bare ville troppe op her. Jeg vidste ikke en gang, hvordan hun kom herind i første omgang.

Skyes øjne dykkede ind i mine, og hun strålede lige pludselig af selvsikkerhed. Alligevel så hun ikke ud som om hun havde tænkt sig at svare mig.

Hun rystede let på hovedet af mig, før hun greb sin taske og gik ned af gangen mod døren.

”Hallo man. Chill” jeg kiggede mod Zayn, der gav mig et seriøst blik, før han skubbede mig efter Skye. Olivia var gået over til Louis, og stod og snakkede lidt med ham.

”Skye!” råbte jeg, før jeg satte i løb efter hende. Hun stoppede ikke i første omgang. ”Skye!” råbte jeg igen.

Hun vendte sig irriteret om, og krydsede sine arme. ”Det er jeg ked af okay”. Det var jeg oprigtigt. Sådan her opførte jeg mig ikke normalt. Jeg var ikke et røvhul.

”Jeg kommer for at undskylde for tidligere, og så tager du imod mig sådan her. Hvis du skal lege 12 år igen, så smutter jeg bare nu”

Hun ventede ikke på svar, hun marcherede bare videre, uden om mig. ”Skye!” kaldte jeg igen, men selvfølgelig stoppede hun ikke.

Jeg løb ind foran hende, og placerede mine hænder på hendes skuldre. ”Undskyld!” sagde jeg frustreret over mig selv, og min opførsel.

”Jeg er ked af det” sagde jeg nu lidt lavere. Hendes blik blødte op. Det havde nok noget at gøre med, at denne undskyldning var den mest oprigtige af dem alle.

Hun sank en klump, og rystede let på hovedet. ”Nej, det er mig der er ked af det. Jeg er ked af at jeg fik dig til at tro, at jeg ikke stolede på dig. Jeg stoler virkelig på dig Harry. Det gør jeg”

 Langsomt trak jeg hende ind i et kram. Hendes arme lukkede sig om min mave, mens mine lå om hendes nakke, og nussede hende i håret.

Jeg kyssede hende i håret, mens jeg tænkte over hvor meget jeg egentlig kunne have smidt væk. Vores forhold var skrøbeligt, på grund af fortiden.

Det var det Louis og Liam havde advaret mig om, men som jeg ikke havde tænkt over.

Jeg sukkede irriteret da hun trak sig fra mig, og fumlede efter sin ringende mobil.

”Hallo?” sagde hun, mens jeg tog hendes hånd, og gik tilbage til drengene der ikke var kommet videre.

De stod og snakkede lavt, mens deres blikke hvilede på Skye og jeg.

Jeg lyttede til hvad Skye sagde ned i telefonen, men jeg havde ingen idé om hvem hun kunne snakke med.

Det var i hvert fald ikke hendes mor.

”Hvad så?” spurgte jeg nysgerrigt.

Skye lagde en hånd over telefonen. ”Olivia og jeg har en aftale med en veninde der lige har været til jeres koncert, og jeg prøver at guide hende hen til parkeringspladsen, men hun siger at hun er omringet af teenage piger, og ikke kan komme nogle vegne” vi lo alle lidt.

”Du kan da bare guide hende herhen? Hvis der er en skov af fans derude, kan vi lige så godt blive lidt og spise flere af de dér lækre sandwich”

Niall kiggede trist på mig. ”Skulle vi ikke på McDonald’s?”

Jeg rystede på hovedet ”Niall… Du ved ligeså godt som mig, at vi ikke kommer nogle vegne, før de fleste af de piger er taget hjem”

Skye snakkede videre i telefonen, for at guide hendes veninde hen til bagindgangen, her var ikke så mange mennesker, da der var flere vagter i dette område.

”Hvor gammel er din veninde?” spurgte Liam.

”19” svarede Skye hurtigt, før hun vendte tilbage til fuldt ud, at koncentrere sig om at vejlede veninden.

”Er hun fan?” Liams blik var mistroisk.

”Hvorfor spørger du hende ikke selv?” svarede Skye, irriteret over at blive afbrudt igen.

Skye sukkede i røret. ”Hvad nu?” Skye rakte mig telefonen.

”Vil du ikke sige til Paul at han skal lukke hende ind?” Jeg nikkede.

”Paul, luk hende ind” bad jeg kort, med et grin. Paul grinede også, ”okay så”.

Fra døren for enden af gangen, lød et højt klik, og ind trådte Skyes veninde.

Hun kom gående i et par tætsiddende læder bukser, blusen dækket af en lang trenchcoat og et halstørklæde. Hendes lange tynde ben gik perfekt i stiletter, der gjorde hende et par centimeter lavere end mig.

Hendes blik var fæstet ned i gulvet, og hendes skridt var lange og taktfaste. Hun kørte en hånd i gennem sit lange brune hår, for at lave en flot sideskilning.

Hun var flot, det kunne jeg ikke komme uden om. Hun blev også kun endnu smukkere, da hun stoppede op foran os, og løftede hovedet.

Hendes læber blottede et perfekt hvidt smil, hun løftede hånden ”hej drenge”.

Ingen af os sagde noget. Jeg tror alle vi var lidt overvældet over Skyes veninde. Hendes smil blev mere nervøst, da vi ikke hilste igen.

Jeg rystede på hovedet for at vende tilbage fra mine tanker. Jeg trådte frem mod hende. ”Hej. Harry” jeg rakte hende min hånd, som hun blidt tog imod ”Isla”.

Liam var hurtig til også at give hende hånd. ”Liam” sagde han smilende.

Da vi alle havde hilst, stod vi i en akavet stilhed. De andre penge stod sikkert og betragtede Isla, og måske klædte hende af i deres tanker.

Men det kunne jeg ikke tillade mig. Den eneste jeg ville klæde af var Skye. Jeg grinte kort for mig selv, hvilket fik de andre til at se på mig.

”Skulle vi ikke til at smutte hjem?” spurgte jeg, da jeg blev nødt til at sige et eller andet, nu hvor de alle kiggede på mig.

”Det kommer an på hvor mange der er uden for” Zayn gik ned af gangen, og ud af døren for at tjekke menneskemængden ud.

Der blev råbt og skreget uden for portene, og det var nok svar. Vi kunne lige så godt blive, hvis vi ville undgå postyr.

Zayn kom tilbage. ”Hvad med at vi snupper lidt mad?” vi nikkede alle sammen, før vi gik ind i koncertsalen. Et par boder var ved at lukke, men vi nåede alle sammen lige at købe nogle popcorn, noget sodavand, og så var Niall omme bag ved og hente flere sandwiches.

Louis og jeg havde fundet tæpper vi smed på scenen, og så satte vi os ned i en rundkreds.

Maden blev delt rundt, og vi var alle godt og vel sulte.

Skye var ved at falde hen igen. Jeg lå op af Louis, mens Skye havde sit hoved i mit skød. Jeg flettede mine fingre ind i hendes, og langsomt faldt hun i søvn igen.

”Lad os lave noget sjovt” indbød Louis, der var den mest vågne af os alle.

”Som hvad?” mumlede Skye, som jeg egentlig troede var faldet i søvn.

”Sandhed eller konsekvens” foreslog han, og siden ingen sagde ham i mod, startede han legen.

”Isla. Sandhed eller konsekvens?” spurgte han, med hans kække blik.

Isla tænkte lidt, men svarede bagefter ”konsekvens”.

”Du starter hårdt ud” grinte Liam.

”Gør man ikke altid det?” svarede hun ham igen, med en flabethed i hendes stemme, samtidig med at hendes ydmyghed blandede sig.

”Kys den mest attraktive fyr i kredsen her”.

Isla rystede hurtigt på hovedet af Louis’ udfordring.

”Er vi virkelig så slemme?” jeg prøvede at se trist ud, men et smil kunne ikke holde sig tilbage.

”Slet ikke. Men jeg har en kæreste” vi kiggede lidt rundt på hinanden.

”Hvad med et kindkys?” bad Louis hende.

Hun rystede igen på hovedet ”alt andet”.

”Et hurtigt bitte, bitte kindkys?” Isla rullede med øjnene af Louis, før hun lavmælt grinede.

Hun kiggede rundt på os drenge. ”Det kan jeg ikke gøre”.

”Så må du bruge 1 kylling” foreslog Liam.

”Spiller vi med kyllinger?” spurgte Niall med et blik der sagde, at han ikke syntes om det.

”1 kylling hver” fastslog Liam.

Hendes blik landede på Louis, og hun løftede sit ene øjenbryn ”Louis. Sandhed eller konsekvens?”

”Hm… Sandhed. Jeg tør ikke tage konsekvens”

”Er der nogen du kan lide her for tiden?”

Louis spændte sin kæbe mens han kiggede rundt. Hans blik landede på Skye, og derefter måtte han nikke.

What? Var det Skye. Jeg havde lyst til at råbe af ham, at han ikke kunne lide hende, men så ville de andre tro jeg var tosset. Måske var det mig der overtolkede.

”Hvem?” spurgte Isla nysgerrigt i munden på Zayn.

Louis trak på skulderen. ”Jeg har svaret på dit spørgsmål, nu er det min tur”. ”Fair nok” erkendte Isla, før Louis kiggede rundt i kredsen.

”Olivia” Louis drejede hovedet til venstre, for at se på hende. ”Sandhed eller konsekvens?”.

”Sandhed” var hun hurtig til at vælge.

Louis kiggede på hende med et kækt smil. ”Hvem var den sidste du så nøgen?”.

”Min nabo” grinede hun.

Jeg rynkede panden. ”Er din nabo din kæreste?”. Hun rystede på hovedet, hvilket fik os alle til at se på hende endnu mærkeligere.

”Min nabo løber bare tit nøgen rundt i forhaven”.

Og så måtte hun fortælle om alle de gange hun var vågnet om natten, for at se sin fulde nabo, løbe rundt i bar røv og ingenting.

 Vi var alle blevet godt trætte. Vi sad nærmest og halv sov.

”Burde vi ikke snart køre hjem?” spurgte Niall, der døsigt åbnede og lukkede sine øjne. ”Lad os komme hjem” Zayn rejste sig op, og vi andre gjorde det efterfølgende.

Jeg havde vækket Skye, selv om jeg næsten ikke nænnede det. Hun så godt nok færdig ud.

”Sover i hos os, eller vil i bare have et lift?” spurgte Liam, og kiggede på de 3 piger.

Isla var den der svarede ”hvis I ville give os et lift ville det være perfekt. Jeg tror godt Skye vil hjem og sove”. Skye nikkede.

Vi gik udenfor til den næsten tomme plads. Få fans sad stadig og ventede. De fortjente et billede. De var blevet 2 timer efter koncerten var stoppet, i kulde og i bældravende mørke.

Da der var blevet taget billeder med de sidste fans der var blevet, fordelte vi os i de 2 biler. Siden vi i alt var 10, var der 2 i hver bil, der måtte sidde på skødet.

Joseph kørte den ene bil, hvor Louis sad på forsædet og Skye oven på mig på bagsædet. Ved siden af Skye og jeg sad Liam, som havde fået Isla på skødet, og ved siden af Isla, sad Olivia.

Der var ret klemt på bagsædet, og Liam og jeg var mast op af hinanden. Olivia var hende der havde mest plads, selv om hun trykkede sig op af bildøren.

Joseph var på ingen måde irriteret over at vi skulle køre pigerne hjem, hvilket jeg troede han ville være. Han sagde at det var fint, og at han håbede pressen ikke så dét.

Det sidste sagde han med et glimt. Han havde altså en bagtanke. Men det havde han altid.

Vi kørte i gennem den mørke by, oplyst af lygtepæle på række. Her var få biler på vejen, så der skulle ikke gå særlig lang tid før vi var ved Skyes hus.

Skye havde lagt sig bagover, hendes hoved hvilende på min skulder, med hendes læber blidt strejfende min hals.

Jeg lagde mine arme om hende, og holdt hende tæt ind til mig. Det sitrede i min mave, på en behagelig måde. Det var rart at holde hende så tæt.

Hun var langsomt vågnet mere op. Hun så jeg kiggede på hende ud fa øjenkrogen, så hun smilede, og pressede derefter sine læber mod min hals. Jeg gengældte smilet.

”I to er for søde” Jeg drejede mit hoved mod Liam, der havde Isla på skødet. Jeg gav ham et træt blik, før jeg lagde mit hoved tilbage mod Skye.

 

Vi var fremme ved det velkendte hus. ”Er du vågen?” mumlede jeg mod hendes tænding. ”Mm…”.

 

 

Beklager at jeg er langsom til at opdatere. Skolen fylder ret meget her for tiden, især med eksamensforberedelser allerede. Om et par uger skal min første endelige opgave afleveres, hvilket stresser mig ret meget. Det gode er at jeg har 5 skrivedage hvor jeg kan bruge lidt af tiden på at skrive videre på Quality 2. I næste uge kan jeg vidst godt love 2 kapitler. Hvad synes i om Isla? Kan i lide hende? xxRosa

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...