★ Quality 2 ★ Harry Styles

Skye Gray er nu fyldt 18 år. Hun har tilbragt meget tid med One Direction, og de har efterhånden kendt hinanden i et år. Skye og Harry er nu (efter alle problemerne) blevet kærester. Det går godt i deres forhold, selv om Niall stadig er lidt småforelsket i Skye.

Langsomt begynder Skye og mærke på Harry at der er noget galt. Han virker mere trist, men han fortæller ingen hvad der er galt. Skye bliver bekymret, især da han langsomt begynder at skubbe hende væk. Skye er opsat på at finde ud af hvad der er galt, men det er ikke så let som hun først troede. Der sker en hel del i Harrys liv, som han ikke selv kan styre. Internettet bliver bombaderet med en masse om Harry, og Skyes tilstedeværelse, hjælper ikke på al den sladder der er blevet sat i gang af paparazzier. Skye prøver at redde forholdet, men ingen ved hvor det fører hen, eller hvornår Harry bliver sig selv igen.

68Likes
107Kommentarer
72024Visninger
AA

4. French facetime

Kapitel 4

@Jaqqie_Ballesteros One Direction forlader London i hast!

Klokken var ikke meget mere end 9 da Olivia og jeg besluttede os for at tage hjem til hende. Hun var ret nervøs omkring det, men jeg overbeviste hende om, at der ikke var noget at være bange for.

Det var trods alt bare hendes værelse vi skulle være på.

Min mor havde kørt os, da det ellers ville tage for lang tid. Jeg havde pakket en lille taske, jeg kunne have med, da jeg regnede med at overnatte der.

Jeg ville også utrolig gerne have Olivias og mit gode venskab op og køre igen. Jeg savnede de gamle tider. Bare det at være i hendes nærvær betød noget for mig.

”Tak for turen” takkede jeg min mor, da hun havde parkeret foran en ny adresse end den gamle kendte. ”Jeg vidste ikke at du var flyttet” Olivia kiggede kort over på mig.

”Vi er flyttet til noget lidt mindre” tøvede hun. ”Bare min mor og mig”.

Hun låste hoveddøren op og vi trådte ind i det roede hjem. En mærkelig lugt kom mig i møde, og hvis ikke det ville være uhøfligt, havde jeg placeret min hånd foran næsen.

Gangen flød med tomme papkasser, og mudder fra beskidte sko var ikke blevet fejet op. Området de var flyttet til var heller ikke det hyggeligste. Hvem vidste hvilke tosser der rendte rundt i det her kvarter?

”Jeg undskylder rodet” sagde Olivia flovt, og prøvede at sparke tingene til side, for at danne en vej.

”Det skal du skam ikke. Mit værelse har det også med at rode” løj jeg, men jeg kunne se på hende at hun straks fik det bedre.

Jeg undlod at få en rundtur i huset. I stedet fulgte hun mig op af trappen og ind på et lille værelse.

Værelset var lyst, og det samme var møblerne. En lille seng var placeret op af den ene væg, mens et tøjstativ dækkede den modsatte. Ved siden af sengen var et lille sengebord, og over det, et lille firkantet vindue.

”Hvor er her hyggeligt” hun smilede af min kommentar. Her lugtede ikke på samme måde som i entréen. Men her var en del koldere, hvilket tydet på at hun prøvede at holde lugten ude af værelset.

”Du er den første jeg har på besøg” sagde hun lavmælt, før hun lukkede døren bag mig. ”Den første?” spurgte jeg igen.

Hun nikkede ”det er sjælendt at jeg har gæster”. Hun lod mærke til hvor creepy det lød, så hun grinte lidt af det, sammen med mig.

Olivia satte sig i sengen, mens jeg tog plads på det bløde gulvtæppe, hun havde liggende ved sin seng.

”Hvordan blev dig og Harry kærester?” spurgte hun efter lidt. Jeg tog en dyb indånding, før jeg begyndte at fortælle min historie.

”Jeg gik til audition på x-factor, hvor jeg var så heldig at gå videre. Derefter kom der 6-chairchallengen hvor jeg bumpede ind i Harry efter jeg havde været på toilettet”

”Vi snakkede kort, før jeg skulle skynde mig op på scenen og synge. Derefter kom dommernes hus. Dér hvor Harry skulle være hjælpe-coach”

”Vi snakkede mere sammen dér, og det var også på det tidspunkt jeg for første gang mødte de andre drenge. Harry og jeg fjollede lidt rundt og sådan, og nu er vi her”

Fortalte jeg kort. Olivia smilede, og så meget interesseret ud.

Jeg sad og pillede lidt ved hendes tæppe, da jeg fik øje på en bog under hendes seng. Forsigtigt hev jeg den frem. ”Er det her den bog du skriver dine tekster i?”

Hun kiggede nervøst på mig, og stille tog hun den ud af min hånd. Hun hvilede den i hendes hænder mens hun nikkede.

”Jeg er virkelig nysgerrig på tekster, please må jeg ikke høre dem, jeg er sikker på at de er fantastiske” hun rystede hurtigt på hovedet.

”Jeg viser dem ikke til nogen” hun gemte bogen under dynen bag hende. Mit smil forsvandt, da jeg var ved at sprænge af nysgerrighed.

Lidt efter lyste jeg op igen, da jeg fik en idé. ”Hvad nu hvis vi skriver en sang sammen? Du er sikkert virkelig god til at skrive, så måske du kunne hjælpe mig?”.

Olivia spurgte tøvende om hvilken slags sang det skulle være. ”En kærligheds sang” svarede jeg hurtigt. ”Det er lettest, for alle kender følelsen af at være forelsket”.

Olivia nikkede, før hun hev papir og kuglepenne frem. ”Hvis du skriver 4 linjer, gør jeg det samme. Derefter viser vi hvad vi har skrevet til hinanden” foreslog jeg, og Olivia nikkede svagt.

Hmm… Jeg vred min hjerne for at finde på nogle fede sætninger jeg kunne sætte sammen. Jeg skrev dem ned på mit papir, og da Olivia også var færdig, startede jeg med at læse højt.

Maybe I should let you go.

Or maybe I should let you know,

That my love for you will last forever.

It will always be you and me together.

Olivia sad og skar en grimmasse ”var det virkelig så dårligt?” jeg sukkede over min talentløshed.

Hun svarede ikke, men jeg kendte i forvejen svaret. Det jeg lige havde skrevet var shit.

”Må jeg høre dit så?” Olivia tøvede endnu en gang. ”Hvad er du bange for?” hun trak på skuldrende.

Hun tog papiret hun havde skrevet på og rev det i stykker. ”Hvorfor gjorde du det?” spurgte jeg forvirret.

”Det var ikke godt” jeg kunne se på hende at hun løj. Det var en smule irriterende at hun ikke ville læse sine sikkert fantastiske tekster op. Men det måtte jeg respektere.

Min telefon vibrerede i min lomme. Jeg tog den op og så at det var Harry der ringede. Jeg tog telefonen op til øret, efter jeg havde trukket på ’svar’ knappen.

”Hej Harry” sagde jeg smilende. ”Hey babe” lagde han ud. Hans ord ’babe’ fik mig til at blusse op i kinderne. Jeg elskede når han kaldte mig det.

”Drengene og jeg har lige fået et opkald fra Joseph. Han siger at vores interview i Frankrig er blevet rykket en del frem, da der er kommet flere planer i kalenderen”

”Hvor meget frem?”

”Interviewet er lagt d. 21. December, men vi lander i Paris d. 20.”

”d. 20!” udbrød jeg.

”Jeg ved det godt” sukkede han.

”Rejser du i morgen?”

”Nærmere i nat” rettede han.

”Jeg ved ikke om jeg kan nå at komme forbi og sende dig afsted” sagde jeg irriteret. Nu var jeg her med Olivia, og det ville være så synd at fravælge hende så hurtigt.

”Det skal du ikke tænke på” sagde han roligt. ”Det er kun et par dage”.

”Så du er hjemme d. 21?” spurgte jeg, mens jeg håbede på et ja.

”Først om eftermiddagen d. 22” jeg sukkede over Harrys ord.

”Okay…” sukkede. ”Hæng lige på”.

”Olivia?” hun kiggede på mig med sine strålende grønne øjne. De mindede egentlig lidt om Harrys, bortset fra at hendes var en smule lysere.

”Har du lyst til at køre forbi lufthavnen og sige farvel til drengene?” hun kiggede undskyldende på mig.

Nå jo, hendes angst måtte virkelig slå til i en lufthavn fyldt med mennesker.

”Bare tag afsted!” sagde hun som om det ikke betød noget for hende, om jeg var her eller ej. ”Nej, det er kun et par dage. Det skal jeg nok overleve”

Jeg gjorde som hende og lod som om det ikke betød noget, at sige farvel til specielt Harry inden han rejste væk.

Men samtidig kunne det være godt for Harry og jeg at være lidt adskilt. Det ville nok være ret godt at savne hinanden lidt, nu hvor vi ellers plejede at sove sammen stort set hver nat.

”Så er jeg her igen” jeg tog telefonen tilbage op til øret. ”Lov mig at du skriver lige så snart du ved hvad tid du lander i London igen, så er jeg der”

”Det skal jeg nok” svarede Harry, inden vi begge lagde på.

Det var helt pinligt at indrømme, men selv om Harry ikke var rejst endnu, savnede jeg ham på forhånd.

Det var første gang han skulle til udlandet uden mig, siden vi kom sammen, og det var mærkeligt. Men det var jo en betingelse jeg gik med til, da jeg sagde at jeg gerne ville være hans kæreste.

”Hvor skal han hen?” spurgte Olivia der havde lagt sig tilrette i sengen. ”Frankrig” svarede jeg trist.

”Måske er det godt for jer at være lidt væk fra hinanden. Det siges at skulle styrke et parforhold” jeg gjorde mig enig med Olivia. ”Det er også det jeg tænker”

”Hvornår kommer din mor hjem?” spurgte jeg. Olivia trak på skuldrene. ”Jeg kan ikke huske hvad tid hun har fri i dag”

Jeg lagde mig op i sengen ved hendes side mens jeg med et kækt smil kiggede på hende. ”Nåå… Nu har du jo mødt drengene. Hvad synes du om dem?”

Hun grinte lidt før hun svarede ”de virker da meget søde”.

”Nogen der er sødere end andre?” jeg løftede det ene øjenbryn.

Olivia lo lidt igen ”det ved jeg ikke”

Måske var der ikke nogen af drengene der faldt i hendes smag. Baseret på hendes sidste kæreste Declan, skulle det være Liam der var mest hendes type. Men hun kunne jo have skiftet smag i fyre.

”Er dig og Louis okay?” spurgte hun. Hun tænkte nok på episoden med fulde Louis, og den måde vi begge opførte os morgenen i gæsteværelset.

”Det ved jeg ikke” indrømmede jeg.

”Vi har aldrig rigtig været oppe og skændes, i hvert fald ikke hvor der kom sådan nogle sandheder på bordet, som der gjorde den aften” supplerede jeg til min første sætning.

”Du burde tale med ham” sagde hun så lavt at jeg næsten ikke kunne høre det.

”Det ved jeg, men burde han ikke komme til mig?”

Olivia trak på skulderen. ”Det kommer vel an på, hvor længe du kan gå uden at snakke ordentligt med ham”

Olivia havde ret. Hvis Louis ikke kom til mig på et tidspunkt, skulle jeg komme til ham. Jeg ville ikke kunne leve uden vores venskab.

 

 

Efter at have overnattet hos Olivia, hentede min mor mig. Olivia og jeg havde begge brug for at være lidt for os selv.

Jeg trådte ind i det velkendte varme hjem, hvor luften var så ren som den kunne være.

Efter Harvey var flyttet ind var der sket meget herhjemme.

Han sørgede for at lave mad og handle, mens mor sørgede for at passe sit arbejde og sørge for at huset var rent og pænt.

Det at Harvey var flyttet ind betød også at hans døtre ind i mellem kom på besøg, og typisk spiste med. Nogle gange overnattede de også, da det ville være for langt at køre dem hjem.

I dag var en af de dage hvor pigerne ville komme forbi. Jeg havde ikke rigtig overskud til det, så jeg skyndte mig op i seng for at samle overskuddet.

Jeg savnede Harry som pesten, og jeg kunne ikke tænke på andet. Hvorfor kunne jeg ikke det? Han var i Frankrig i et par dage, og så ville jeg se ham igen.

Hvorfor syntes mine følelser at det var så forfærdeligt?

Jeg kastede mig ind i sengen, med hoved direkte ned i puden. Mor havde opdaget min mærkelige adfærd på vej hjem, så hun kom op på værelset og spurgte hvad jeg havde gang i.

Jeg drejede hovedet mod døren, stadig mast mod madrassen. ”Harry er i Frankrig” mumlede jeg.

”Århh skat” grinte hun, mens hun satte sig i sengen. Langsomt strøg hun mig over hovedet et par gange.

”Han er forhåbentlig snart hjemme igen”. ”Ja” mumlede jeg. ”Men jeg savner ham, og jeg vil se ham nu”.

Mor grinte før hun hev sin nye smarte mobil op af hendes lomme. ”Hvad laver du?” spurgte jeg forvirret.

Telefonen begyndte at ringe den velkendte lyd, som når han ønskede at facetimé.

”Hello” sagde den dybe langsomme stemme, jeg savnede.

”Hej Harry forstyrrer jeg?” spurgte mor mens hun havde kameraet rettet på hende.

”Nej slet ikke Alice” sagde han muntert. ”Mor læg på!” jeg prøvede at tage telefonen fra hende, men jeg kunne ikke.

”Er du sammen med Skye?” spurgte han. Inden min mor nåede at svare råbte jeg ”Nej!”.

De grinte lidt, før mor snakkede videre.

”Skye er gået helt i selvsving fordi hun savner dig så meget” irriteret kiggede jeg på mor. ”Mor stop” prøvede jeg, men hun fortsat grinende.

”Hun sagde hun gerne ville se dig nu, så det ville jeg da lige arrangere” mor vendte kameraet mod mig.

”Stop, det er pinligt” jeg vendte hoved væk fra kameraet. Harry grinte kort af mig. Hans stemme fik mig til at savne ham endnu mere.

Jeg vendte hoved mod kameraet igen. ”Hvorfor har du Harrys nummer?” spurgte jeg surt, selv om det egentlig var lidt sjovt ment.

”Din mor og jeg har tit te aftaler” jokede Harry. Jeg stirrede ind i kameralinsen. ”Det ville være sjovt hvis det ikke var fordi vi nærmest boede sammen” så ville jeg jo vide hvis han forlod huset for at drikke te med min mor.

Mor smed telefonen på sengen. ”Jeg går ned til Harvey” hun rejste sig fra sengen og gik ud af mit værelse.

Jeg samlede telefonen op i mine hænder, og pegede frontkameraet mod mig.

 ”Savner du mig så meget?” Harry smilte sit søde skæve smil.

Jeg nikkede, og derefter rynkede jeg øjenbrynene. ”Savner du da ikke mig?”.

”Selvfølgelig gør jeg det babe” jeg smilte af hans sidste ord. Som altid.

”Når jeg lander og har fået en masse søvn, lover jeg at vi laver noget sammen. Bare os to” hans ansigt blev mere seriøst.

”Virkelig?” udbrød jeg glad.

”Virkelig.” punkterede han.

”Harry!” kaldte en stemme bag ham. Det lød lidt som Josephs stemme.

”Jeg bliver nødt til at gå nu” sagde han mut.

”Hvem snakker du med?” spurgte en anden stemme, og Louis trådte hen ved siden af Harry.

Han så lidt klemt på mig, før han lavede et vink og gik. Harry grinede lidt af Louis’ opførsel. ”Han har ikke sovet så godt i flyet”.

Jeg rullede med øjnene. ”Ring eller skriv når du lander” Harry nikkede. ”Selvfølgelig”.

Og så lagde han på. Det var rart lige at snakke lidt med ham, men samtidig lidt pinligt at han så hvor ynkelig jeg var.

Jeg havde kun ham i tankerne. Bare og være i samme lokale som ham, gjorde min dag bedre. Uanset hvor tåbeligt det lød.

Glæden ved tanken om at han om få dage ville være tilbage, fik sommerfuglene i maven til at blafre. På en behagelig måde.

Et par bank på døren lød, og ind kom mor. ”Din telefon” jeg rakte den frem mod hende og hun puttede den tilbage i lommen.

”Var det godt at snakke med ham igen?” spurgte mor med et smil. ”Ja” mumlede jeg ned i lagnet.

”Pigerne kommer om ikke så længe, så måske du skulle snuppe et bad og komme i tøjet” jeg satte mig op i sengen.

Jeg lugtede til min bluse, og det var helt klamt så dårligt jeg lugtede. Normalt ville jeg blive en smule sur over sådan en kommentar, men det var altså sandt. Jeg var klam og svedig, og jeg skulle have et bad.

Jeg tog en hurtig skyller, før jeg tog undertøj på. Jeg satte mit hår op i en turban, for at det ikke skulle hænge ned langs min ryg og irritere mig.

Jeg åbnede min tøjkommode, og kiggede tilfreds på bunkerne med tøj. Normalt rodede denne skuffe helt sindssygt, men min mor havde et rengøringsflip. Så hun havde foldet hvert et stykke tøj pænt.

Det var også meget rarere at se på. Det hele var snor lige.

Jeg tog en hvid kort bluse på, et par mørkeblå højtaljede bukser, og en lang cardigan ud over. Jeg fontørrede derefter mit hår, og lagde en hurtig make-up. Eftersom jeg godt kunne regne ud, at jeg ikke havde meget tid igen.

Jeg stod og ordnede min mascara, da det bankede på nedenunder.

”Hey piger!” lød Harveys friske stemme.

”Hej” lød det gange 3.

Jeg blev hurtigt færdig, så jeg kunne gå ud og hilse.

”Hej, godt at se jer igen” sagde jeg smilende, mens jeg krammede hver og én.

Isla var den ældste. Hun var 19, og gik på college. Hun boede dog stadig hjemme hos hendes mor. Næstældste var Keira. Hun var for et stykke tid siden fyldt 16 år. Og så deres lillesøster Livia på kun 14 år.

De så alle sammen ældre ud end de var. Det skyldtes nok deres dyre påklædning og deres blændende smil.

Isla og jeg hjalp med at sætte den varme mad på bordet, mens de to yngre søskende, allerede havde sat sig til bords. Ved siden af hinanden selvfølgelig.

Det var kun anden gang jeg mødte dem, så vi snakkede ikke så meget sammen. Det var svært at finde et emne som interesserede begge parter.

Alle 3 piger gik meget op i mode og make-up, mens jeg var mere til musik og sang. Det var i hvert fald svært at holde en samtale kørende.

Da maden stod klar, satte vi alle sig til bords. Harvey sørgede for at dele fisken ud, mens mor proppede salat på alle tallerknerne.

Som tilbehør lå der tomater og citroner i 2 skåle, i hver ende af bordet. Livia var hurtig til at stoppe munden med flere tomater. Det så ret sjovt ud, men jeg holdt mit grin inde.

Det var mest min mor og Harvey der snakkede. Livia og Keira sad med deres telefoner under bordet, mens Isla og jeg sad og spiste tavst.

Lidt efter brød Livia stilheden. ”Far!” råbte hun op, så vi alle fik et chok. Hun rømmede sig lidt, før hun stille viste far sin mobilskærm.

”Hvad søren” grinte Harvey, og Livia trak telefonen til sig. ”Keira og jeg er nødt til at komme med, må vi ikke nok?!” plagede hun. Jeg vidste dog ikke helt, hvad hun plagede sig til.

”Det må vi finde ud af” mumlede han, inden han tog en bid i munden. Han tyggede bidden færdig før han fortsatte. ”Det skal du måske spørge Skye om”

Jeg kiggede forvirret på Harvey. ”Hvad?” spurgte Livia, som heller ikke forstod.

”Ja Skye er kærester med ham der Harry fyren, det kan være hun kan skaffe jer biletter til deres kommende koncert” Livia spærrede øjnene op. ”Hvad?!” udbrød hun igen.

Jeg tænkte det samme. Hvad?! Det havde jeg ikke hørt noget om fra Harry.

Livia og Keira kiggede mistroisk på mig, mens Isla lad og små lo.

”Det tror jeg ikke på” sagde Keira efter lidt. ”Bevis det” tilføjede Livia. Ikke ondt eller surt på nogen måde, men de var simpelthen ved at falde bagover.

”Er i fans?” spurgte jeg hurtigt. De nikkede begge voldsomt på hovedet.

”Jeg er totalt Harry girl, og Keira er den sygeste Ziam shipper” jeg grinte lidt.

Jeg tænkte lidt over hvordan jeg kunne bevise det. Jeg lagde bestikket fra mig, og fiskede derefter min telefon op af lommen.

”Jeg har Harrys nummer?” prøvede jeg, og viste hans nummer på min telefon.

”Ring til det” bad Keira, men jeg rystede svagt på hovedet. ”Han er i Paris til et interview, så jeg vil ikke forstyrre ham”

”Så tror jeg ikke helt på det” indrømmede Keira. ”Er det en joke eller ikke?” spurgte Livia frustreret. Harvey begyndte at grine.

”Se han griner. Det var bare for sjov” Livia nikkede mod Harvey.

Jeg sad og trak på skuldrende. Det måtte de selv om hvis ikke de ville tro det. Hvis de var så store fans, burde de så ikke have set det interview, hvor Harry siger at han er kærester med mig?

Vi fik spist færdigt, og denne gang var det Keira og Livia der hjalp til ude i køkkenet. Isla og jeg havde taget plads foran fjernsynet.

”Så du kender altså Harry Styles?” spurgte Isla, mens hun smilede stort til mig. Hendes smil var blændende. Så hvidt at jeg blev helt jaloux.

Hendes hår var langt og naturlig brunt. Hun var virkelig smuk at se på.

”Ja, vi har været sammen i en lille måned”.

Isla spærrede øjnene op ”så i er altså kærester?” endnu et smil viste sig på hendes læber.

”Det er skam rigtig nok” grinte jeg.

”Jeg synes også jeg havde læst noget om det. Men de to tøser læser jo ikke rigtig artikler der er længere end 5 linjer” vi grinte begge lidt.

”Har du så en kæreste?” spurgte jeg, for at få en samtale i gang.

Hun nikkede. ”Vi har været sammen i et halvt år efterhånden. Jeg er utrolig glad for ham” selvfølgelig havde hun en kæreste.

Isla lignede også en der var eftertragtet hos fyrene. Ikke nok med hun var køn, så var hun også pisse sød.

”Hvor mødte du ham?” spurgte jeg. ”Lige da jeg startede på college. Vi faldt begge for hinanden lige med det samme. Det var kærlighed ved første blik, som nogle ville kalde det. Men det tror jeg ikke på”

”Hvorfor tror du ikke på det?” spurgte jeg nysgerrigt.

”Jeg tror man skal gå i gennem noget modgang sammen, før man kan få medgang. Jeg tror ikke bare jeg kan blive forelsket i én, jeg ikke kender de mørke sider hos. Hvis ikke jeg kender de sider, fortjener jeg ikke de lyse sider”

Det kom meget bag på mig det hun sagde. Ikke nok med at hun var køn og sød, hun var fandme også klog. Så faldt selvtilliden lige lidt.

”Det kan du have ret i” enige gjorde jeg mig. ”Må jeg se et billede af ham?” Isla nikkede, og fandt så et billede på hendes telefon.

Jeg kiggede længe på billedet hun viste mig. Fyren lignede ikke én der var hendes standard. Stadig var hun stolt af at vise ham frem.

Jeg så gennemskuende på billedet, da det gik op for mig at jeg kendte ham. Jeg trak mig tilbage, og spærrede øjnene op. ”Ethan?” spurgte jeg.

”Hvordan kender du ham?” spurgte hun overrasket. Hun så helt forvirret ud, da hun lagde telefonen væk.

”Han var bedstevenner med Declan Perry i High School” hun nikkede. ”De er stadig venner, men ikke så tætte som før siger han”

”Hvorfor ikke det?” spurgte jeg nysgerrigt.

”Declans bror kom på hospitalet i starten af første år på College. Han var helt ude af den. Han var nærmest tosset. Ethan begyndte at tage lidt afstand fra ham, da han ikke kunne klare Declans temperament. Declans brors begravelse kom, og efter dér gik det helt galt med ham. Nu er det efterhånden noget tid siden, og jeg tror han vænner sig mere og mere til tanken om at han ikke har sin bror længere. Han er ved at komme ned på jorden igen”

Det var noget af en historie hun fortalte. Declans brors begravelse, var grunden til at han gik amok. Også overfor Olivia.

Declan var heller aldrig noget ondt, i hvert fald ikke da vi gik i High School.

”Hvad døde Declans bror af?” spurgte jeg stille og ydmygt, for at vise min sorg.

Isla grinte kort og sarkastisk. ”Vi ved vidst begge godt at hans bror ikke var på den rigtige side af loven mht. det han røg”

Jeg nikkede. Declan havde også pralet med at ham og hans bror en aften havde røget hash.

”Så slog det bagslag en dag” sagde hun i samme toneleje, som da jeg havde stillet spørgsmålene.

”Har du mødt Declan?” spurgte jeg nysgerrigt, efter lidt tavshed.

”Jeg ser ham tit. Han arbejder ved siden af det College jeg går på River Valley College. På en lille café”

”Tøser!” råbte mor afbrydende ude fra køkkenet af.

”Ja?!” råbte jeg tilbage.

”Dækker i op til dessert?!”

”Yes!” vi rejste os begge fra sofaen.

”Nå men, tillykke med ham Harry” smilede Isla og blinkede for sjov.

”Tak, og tillykke med de 6 måneder med Ethan”

Isla grinede, ”Tak”.

 

 

Det var ret mange nye personer i blev introduceret til i bare ét kapitel. Isla (Ej-La), Keira (Kai-Rar), Livia (Le-Vi-A), Ethan (Ei-Fan). Jeg håber det er til at holde styr på. Navnene er engelske, derfor har jeg skrevet hvordan de udtales i () hvis der er nogen der er i tvivl. Ret kedeligt kapitel, men da vi stadig kun lige er i starten af historien, skal der lige faldes nogle ting plads. Tro mig, i aner ikke hvilket drama i har i vente;) xxRosa

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...