★ Quality 2 ★ Harry Styles

Skye Gray er nu fyldt 18 år. Hun har tilbragt meget tid med One Direction, og de har efterhånden kendt hinanden i et år. Skye og Harry er nu (efter alle problemerne) blevet kærester. Det går godt i deres forhold, selv om Niall stadig er lidt småforelsket i Skye.

Langsomt begynder Skye og mærke på Harry at der er noget galt. Han virker mere trist, men han fortæller ingen hvad der er galt. Skye bliver bekymret, især da han langsomt begynder at skubbe hende væk. Skye er opsat på at finde ud af hvad der er galt, men det er ikke så let som hun først troede. Der sker en hel del i Harrys liv, som han ikke selv kan styre. Internettet bliver bombaderet med en masse om Harry, og Skyes tilstedeværelse, hjælper ikke på al den sladder der er blevet sat i gang af paparazzier. Skye prøver at redde forholdet, men ingen ved hvor det fører hen, eller hvornår Harry bliver sig selv igen.

68Likes
107Kommentarer
71857Visninger
AA

14. Destined to be hard

Kapitel 14

@Focuscherry: Det ser ud som om Sarry er færdige… Vi har i hvert fald ikke hørt eller set noget til dem, i lang tid.

Det var mørkt herude, og tisse koldt. Jeg var endt i en gyde, og jeg kunne ikke gøre andet ned bare at gå.

Jeg gik mellem høje grimme lejlighedsbygninger, der samlede støv.

Der var ingen mennesker og se, eller nogen lyde at følge. Kun et blinkende lys.

Jeg gik tættere på det røde lys, for enden af blindgyden. Jeg var tæt nok på, til at se at det var et skilt.

Jeg stoppede foran døren, med et blinkende skilt på højre side. Der så dødt ud derinde, og der var mørkere i kiosken, end her ude i gyden.

Jeg trak ned i det ulåste dørhåndtag, og lige da jeg trådte ind i kiosken, tændte lyset.

En irriterende melodi begyndte også at spille, og kiosken var pludselig fyldt med handlende mennesker.

Hvem handlede på dette her tidspunkt? Det var da nat.

Jeg gik rundt i kiosken, ind i mellem alle varerne på hylderne. Jeg stoppede da jeg så en langhåret fyr med en kurv i sin ene hånd.

Han vendte sig langsomt mod mig, med hævede øjenbryn. ”Harry?” spurgte jeg, overrasket over at han handlede om natten.

Han kom tættere på mig. Men så stoppede han, inden han var helt henne ved mig.

Mekanisk vendte jeg mig rundt, og så Niall stå bag mig med et drømmende blik.

Han havde igen briller på. Jeg vidste stadig ikke hvor de kom fra.

I stedet for at gå over til Harry, gik jeg over til Niall. ”Hey Skye” hilste han med et genert smil.

Jeg stoppede da jeg stod tæt på ham. Han lagde hans hænder på mine hofter, og trak mig længere ind til ham.

Hans vejrtrækninger var dybe, men jeg kunne mærke hans hjerte banke hurtigt.

Han lænede sig langsomt frem mod mit øre.

”Lad os finde et sted og blive væk. Bare os to, ingen andre i nærheden” hans læber strejfede min hud da han snakkede.

”Jeg ved ikke helt Niall” jeg kom i tanke om at Harry stod lige bag mig. Hvad tænkte han ikke om det her?

Jeg prøvede at vende mig rundt, men Niall holdt mig fast, og begyndte langsomt at kysse mig ned langs min kæbe.

”Niall” jeg prøvede blidt at skubbe ham væk, men han fortsatte sine små kys.

I nydelse gled mine hænder om bag hans nakke, og lagde sig dér.

Niall stoppede kyssene. I stedet rykkede han hans læber mod mine.

Jeg tøvede om jeg skulle lade ham gøre det, men lige nu var jeg så forført, at det var mig der lænede mod ham i et kys.

Kysset blev heftigere, og min puls steg. Mine hænder rodede i hans hår, mens vi kyssede groft.

Små støn pressede sig på, og gjorde, at jeg blev nødt til at trække mig tilbage et sekund eller to, før jeg kunne kysse videre.

Jeg ville ikke lyve og sige, at jeg ikke nød det. Det gjorde jeg i den grad, og så var det lige meget at Harry kiggede på.

Niall sænkede kyssenes hastighed, og til slut placerede han et blidt, lidenskabeligt kys, på mine læber.

”Skye jeg er vild med dig” mumlede han mod mine læber. ”What?!” udbrød jeg, og så forsvandt han.

”Niall!” råbte jeg, men han kom ikke tilbage.

Jeg vendte mig flovt rundt, og så Harry stå og kigge på mig.

Han var ikke rasende over hvad han lige havde set, han så heller ikke ked af det ud. Han så helt følelsesløs ud.

”Om jeg vil have dig? Ja” sagde han pludselig, som havde jeg spurgt ham.

”Vil jeg jagte dig? Nej” fortsatte han derefter.

”Hvis du vil have Niall, så stik af med ham. Jeg vil ikke prøve at få dig til at blive forelsket i mig igen”

Han vendte sig langsomt om, og det lignede han skulle til at gå. Alligevel stod han helt stille.

”Hvad mener du med igen? Jeg er stadig forelsket i dig! Det har jeg hele tiden været!” råbte jeg efter ham.

Han vendte sig langsomt rundt mod mig. ”Er du virkelig?” og så opdagede jeg at det ikke var Harry.

Med et set vågnede jeg. Med et bankede hjerte kiggede jeg mig omkring. Olivia var selvfølgelig vågen.

”Hvad skete der? Havde du mareridt?” spurgte hun bekymret.

”Det var den pokkers dreng i den røde hættetrøje igen” bandede jeg.

Langsomt lagde jeg mig bagover ned i sengen igen.

”Du skulle næsten kigge ud fa vinduet” Olivia sad og drejede på min stol ved mit skrivebord.

Jeg satte mig op igen, og kiggede ud af vinduet. I nattens løb var der faldet meget sne.

Jeg stønnede irriteret, før jeg rejste mig fra sengen. ”Sne” mumlede jeg surt.

”Olivia?”

”Mm…” svarede hun mumlende.

”Jeg havde en mærkelig drøm igen i nat” fortalte jeg hende.

”Hvad drejede det sig om denne gang?” spurgte hun sukkende.

”Alt muligt” svarede jeg kort. ”Drømme er min underbevidsthed ikke?”

”Jo, hvorfor?” spurgte hun.

”Hvis jeg kyssede en i min drøm, betyder det så at jeg inderst inde gerne vil kysse personen i virkeligheden?”

”Det gør det vel” svarede hun ligegyldigt. ”Hvem kyssede du?”

”Harry” svarede jeg hurtigt, selv om det var løgn.

Jeg syntes bare ikke at hun skulle vide at det var Niall jeg kyssede, eftersom hun var efter mig omkring Niall for nogle dage siden.

”Jeg troede det var nogen spændende” grinte hun ærgerligt.

”Nope. Bare Harry” mumlede jeg for mig selv.

Jeg tog min telefon op fra natbordet, for at se om jeg havde fået nogle beskeder, men det havde jeg ikke.

”Alt det her med Harry driver mig til vanvid. Burde jeg ikke snart tale med ham igen? Sådan ordentligt?”

Olivia kiggede skævende på mig, før hun gav mig ret.

”Jeg skriver til ham nu”

Skye: Er der mulighed for at vi kan snakke sammen i dag?

”Sådan” sukkede jeg. Harry var hurtig til at svare.

Harry: Niall kommer og henter dig nu.

”Niall kommer og henter dig nu” læste jeg højt.

Olivia kiggede med rynket pande på mig. ”Hvorfor kommer Niall?”

Jeg trak på skuldrene ”det ved jeg ikke”

”Så må jeg hellere få tøj på” Olivia rejste sig fra min stol, men jeg var hurtig til at trække hende ned igen.

”Det virkelig sødt af dig at tage med som støtte, men jeg har brug for at gøre det her alene”

”Så bliver jeg her med Bebz” Olivia rullede irriteret med øjnene, mens hun lagde sine ben over kors.

”Faktisk… Bliver det kun dig. Jeg tager hende med” jeg nikkede mod hvalpen i min seng.

”Og hendes navn er Blondie” rettede jeg Olivia.

”Blondie fordi hun har lyse hår?” jeg nikkede som svar.

”Wow, kreativt” Olivia rullede endnu en gang med øjnene.

”Du er bare sur fordi du skal være alene” påpegede jeg, men Olivia afviste hurtigt.

”Hvorfor tager du overhovedet Bebz med?” jeg kiggede irriteret på Olivia ”Blondie!” sagde jeg højlydt.

”Same” mumlede Olivia, mens hun krydsede hendes arme.

”Så drengene kan sige hej til hende, og hun kan hilse på drengene igen”

”Virkelig?” Olivia kiggede mistænkeligt på mig.

”Og fordi jeg har brug for nogen at holde om hvis jeg begynder og tude”

”Virkelig?” gentog Olivia sig.

”Og fordi jeg får dårlig samvittighed hvis jeg allerede skal gå far hende”

”Virkelig?” jeg kiggede irriteret på Olivia. ”Virkelig!” bekræftede jeg.

Jeg gik over til mig skab for at finde noget tøj.

Jeg ville gerne se godt ud, nu hvor jeg skulle snakke med Harry.

Hvis vi havde været gode venner, havde jeg bare taget en striktrøje på.

Nu tog jeg et par rosa bukser på, med en matchende rosa overdel.

Jeg børstede mit hår igennem, og lod det ellers hænge ned over min ene skulder.

Make-uppen ordnede jeg hurtigt, og så sørgede jeg lige for at Blondie havde fået mad, vand og tisset af.

Jeg gav hende hendes lyserøde sele på, og da Niall holdt uden for, bar jeg hende med ud til bilen.

Sneen var for høj til at jeg ville lade hende gå. Hun var meget lille af sin alder, og racen gjorde også at hun ikke var så stor.

Jeg satte mig ind på sædet ved siden af Niall. Han bemærkede straks hvalpen i mit skød.

”Du har Bebz med!” udbrød han, og begyndte at nusse hende.

Jeg rullede irriteret med øjnene. Hendes navn var Blondie, ikke Bebz. Men jeg gad ikke rette Niall.

Niall kiggede derefter op på mig. ”Hvorfor har du hende med?”

Jeg sukkede gnavent over hans spørgsmål. Jeg gad ikke flere tilspørgsler. ”Bare kør” bad jeg.

”Godmorgen solstråle” grinte han sarkastisk, før han startede bilen, og begyndte at køre.

 

 

Der gik ikke lang tid før vi holdt ude foran drengenes hus.

”Jeg beklager mit humør” undskyldte jeg, inden jeg åbnede bildøren.

”Det er i orden” Niall smilede klemt, før han steg ud af bilen med mig.

Jeg gik med Niall, og Blondie i mine arme, op til hoveddøren.

Niall var hurtigere end mig, og gik derfor først ind. Jeg bankede mine sko af for sne, før jeg trådte ind i entréen.

Blondie begyndte at sprælle med benene, så jeg satte hende ned i det velkendte hus.

Hun kunne godt tulle lidt rundt, mens jeg snakkede med Harry. Hun kendte trods alt huset.

Harry sad inde i stuen med hans bærbar i skødet. Jeg tog mit overtøj af, og gik derefter ind i stuen til ham.

Han rettede sit blik mod mig, og klappede så hans computer sammen.

Langsomt gik jeg om på den anden side af sofaen, og satte mig i det bløde sæde.

Jeg valgte at sætte mig i den modsatte sofa af hvad Harry sad i. Så kunne vi bedre holde en øjenkontakt.

De andre drenge sad i køkkenet. Enten sad de alle sammen og spiste, ellers ville de bare smug lytte.

Jeg sagde ikke noget, og det gjorde Harry heller ikke. Vi sad bare og kiggede ned i jorden, og ind i mellem op på hinanden.

Bare at sidde her med ham var smertefuldt. Jeg kunne ikke tale til ham som jeg ville, vi var på kanten til at slå op. Sådan føltes det.

Jeg havde lyst til at springe i favnen på ham, og sige at alt nok skulle blive godt. Men det kunne jeg ikke.

Vores øjne mødtes, og jeg fik lyst til at græde. Vi var begge så sårbare, nærmest nøgne. Ingen af os ønskede det her. Det kunne tydeligt ses.

Jeg savnede den gamle Harry, og jeg måtte få ham tilbage. Men hvordan?

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, så jeg ventede på at Harry ville starte. Langsomt tog han ordet.

”Det var ikke meningen, at jeg skulle blive forelsket i dig-” fnøs han. Han foldede hans hænder, og lænede sig frem, så hans arme støttede sig på hans lår.

”Men på et tidspunkt kunne jeg vel ikke andet end at holde af dig” en klump samlede sig i min hals. Hvor ville det her føre hen?

”Det var små latterlige ting der holdt mig fanget hos dig-” han smilte kort.

”Som de akavede smil du sendte til mig, lige da jeg mødte dig. Eller dit ambitiøse sind, der var så fuldkommen inspirerende. Eller den måde du altid stolede blindt på mig, endda selv om, jeg ikke fortjente det”

Jeg sendte ham et kort smil, over de søde ting han lige havde sagt. Men også et klemt smil, da tårerne stadig pressede sig på.

”Vi havde noget specielt sammen, men se hvor vi er endt nu” fortsatte han.

Jeg sad og ventede på at han sagde det. Sagde ordene der ville skille os ad.

”Uanset hvad der sker, vil vi altid være venner. Måske mere end det, men vi vil altid have hinanden”

Jeg nikkede langsomt til ham, for at gøre mig enig. Jeg kiggede dybt ind i hans grønne øjne, og det var let at se, at denne samtale var svær for ham.

Han sagde ikke mere. Jeg vidste ikke om jeg skulle tolke det sidste han sagde, som en afslutning på vores forhold.

Jeg måtte sige noget.

”Jeg er lige så træt af det her som du er. Mistilliden, skænderierne, adskillesen. Men jeg er villig til at gøre mit bedste” fik jeg sagt, med masser af usikkerhed i stemmen.

”Jeg ved ikke Skye…” mumlede han.

”Jeg tror ikke du forstår-” afbrød jeg hans mumlen. ”Jeg har aldrig været så skudt i en fyr før, som jeg er i dig”

”Du kommer over det Skye” det var hans tur til at afbryde mig.

”Jeg tror det kan komme til at fungere igen. Vi har været ude for værre ikke?” prøvede jeg.

Jeg ville ikke give slip nu. En knude samlede sig i min mave, og jeg havde lyst til at sige at jeg aldrig ville gå med til at slå op med ham.

Men det var ikke altid en fællesbeslutning. Nogen gange måtte en af parterne, tage ansvar for begge parter.

Jeg kunne mærke på mig selv, at jeg var ved at nå det sidste stykke, før jeg ville fælde en tåre.

Dem var der mange af her på det sidste.

”Jeg ved det ikke Skye” træt, gned han sig i hovedet.

Jeg tog en dyb indånding før jeg spurgte ham om det store spørgsmål.

”Slår du op med mig?”

Jeg fjernede straks sine hænder fra hans ansigt, og kiggede sårbart på mig.

”Jeg ved det ikke” han trak ned i den ene mundvige, og det lignede også lidt at han skulle til at fælde en tåre.

Men det gjorde han ikke, det gjorde jeg.

”Beslut dig Harry. Jeg kan ikke prøve at fixe et forhold, som du ikke er interesseret i at få ordnet”

Han sagde ikke mere, hans sad bare og så på mig, med store øjne.

”Jeg er ved at miste mig selv. Jeg vil ikke også miste dig” endnu en tåre gled ned af min kind.

Jeg var begyndt at ændre mig. Mine grænser havde rykket sig for langt, af hvad jeg normalt ville have kaldt min grænse. Jeg var begyndt at blive småflabet, og komme med spydige kommentarer, ind i mellem. Og jeg havde mærkelige drømme om min kærestes bedsteven. Jeg var ved at blive tosset.

Harry sukkede ”du skal ikke prøve at give mig skyldfølelse”

Hans ord fik en vrede til at blande sig med sorg. Det var på ingen måde hvad jeg prøvede på!

”Det prøver jeg heller ikke på! Jeg kan ikke tvinge dig til at være i et forhold med mig, hvis du ikke vil det!”

Jeg rejste mig fra sofaen, og gik et par skridt ud mod gangen. Jeg gad ham fandme ikke mere.

Her kommer jeg for at redde vores forhold, og så skal han give mig skylden, for en følelse han får.

Jeg slog ud med armene ”Hvis ikke du var så fej, havde du slået op med mig nu”

Jeg vendte mig rundt og gik ud i gangen. Jeg tog sko og jakke på, og samlede derefter Blondie op, der sad og gnavede i en af Harrys sneakers.

”Lad mig i det mindste beholde min sko” råbte han inde fra stuen af, da han kunne se ud i gangen, at jeg holdt Blondie i hans sko.

”Du får den tilbage når hun er færdig med den” råbte jeg tilbage, før jeg forlod huset.

Blondie sad fornøjet i skoen, og tyggede i hælen. Syningen var langsomt ved at rive sig op.

 Jeg gik med hvalpen i favnen, ned af vejen og mod mit hus. Det ville tage lidt tid hvis jeg skulle gå hele vejen, men jeg havde ikke noget andet valg.

Jeg havde ingen penge til en taxa eller busbillet, og min mor var på arbejde. Olivia havde desværre heller ikke bil eller kørekort.

Og jeg ville under ingen omstændigheder, ringe efter en af drengene. Det ville være for flovt.

Da jeg havde fået nogle minutter, dyttede en bil bag mig. Jeg vendte mig rundt, og så Niall sidde bag rattet.

Han lænede sig ind over det tomme sæde, og skubbede bildøren åben. ”Hop ind” beordrede han.

Jeg tvivlede lidt om jeg skulle gøre det, men jeg valgte at hoppe ind. Han var så sød at køre mig, så ville jeg ikke være sur på ham, og sige nej.

Nu var han jo allerede kørt afsted efter mig.

”Tak” skyndte jeg mig at sige, da jeg sad i den lune bil.

”Intet problem” svarede han hurtigt, før han skruede op fra radioen.

Det var godt nok ikke musik, men en kvinde der snakkede om vejret og de vejafspærringer, der indtil videre, var blevet lavet.

”Lyder som om vi må tage en omvej” sagde Niall til sig selv, før han lavede en U-vending.

Vejen man normalt skulle køre hjem til mig, var blevet afspærret, på grund af et trafikuheld. Her var også glat på vejene.

Vi kørte nogle minutter i stilhed, derefter brød Niall den.

”Glemte du at fodre hende, inden i tog hjemmefra” Niall nikkede ned på mit skød, på Blondie der sad og tyggede i Harrys sko.

”Ja hun har et hårdt liv” svarede jeg sarkastisk tilbage. Niall slog en latter op, før han aede hvalpens hoved et par gange.

Han placerede begge hænder på rattet igen.

Vi kørte videre i stilhed, men det var på ingen måde akavet. Det var en dejlig komfortabel stilhed.

Den her vej vi kørte havde jeg aldrig taget før. Niall måtte kende den, men jeg havde ikke kørt her før.

Vi var inde blandt nogle høje fyrtræer, og sneen begyndte langsomt at dale ned fra himlen.

Jeg studerede vejen foran os, og det lignede at sneen blev dybere og dybere.

”Niall, måske skulle vi vende om” uroligt kiggede jeg på ham.

”Jeg har taget den her vej 100 gange, bare rolig”

Men langsomt begyndte bilen at dampe af. Motoren gik i stå, og bilen sad fast i den dybe sne.

Vi var ude i ødemarken, med ingen omkring os.

Det mindede mig om drømmen hvor Niall spurgte om ikke vi skulle tage et sted hen, med ingen omkring os.

Måske var det ikke en drøm, men et slags syn? Hvad nu hvis vi kyssede heftigt om lidt?

”Jeg går lige ud og tjekker bilen” Niall afbrød mine tanker.

Han var ude i kort tid. Hurtigt var han inde i bilen igen.

”Sneen er for dyb til at jeg kan komme ind under bilen. Der er noget der har frosset kablerne til pedalerne”

Niall trak sin telefon op af lommen. ”Jeg ringer efter hjælp”

Niall ringede efter en bil der kunne komme og trække os fri. ”De kommer så hurtigt de kan” meddelte Niall.

”Vi kunne sætte os om på bagsædet. Der er mere plads, så der sidder vi nok bedre, hvis vi skal vente i lang tid” foreslog Niall.

Vi kravlede om på bagsædet, og satte os på midtersædet, op af hinanden. Bare for og holde varmen.

Vi satte os tilrette, før jeg besluttede mig for at starte et emne.

”Hvordan går det med dig og Brooke?” Niall sukkede lige da jeg havde nævnt hendes navn.

”Ikke så godt gætter jeg” sagde jeg lavt.

”Der er ikke nogen Brooke” indrømmede Niall.

Jeg kiggede forvirret på ham. ”Hvorfor sagde du det så?”

”Det er flovt at sige” svarede han.

”Niall, jeg er træt af hemmeligheder og gættelege, kan du ikke bare sige hvorfor. Det kan umuligt være slemt”

 Niall sukkede igen. ”Okay”

”Jeg kan godt lide dig Skye… Som mere end venner. Men du er kommet videre med Harry, og jeg følte at jeg også måtte det. Så jeg opdigtede en”

Han begyndte at rødme, og det var faktisk ret sødt.

”Jeg sagde jo at det umuligt kunne være slemt” jeg sendte ham et lille smil.

”Så du er ikke blevet skræmt af det?”

Jeg rystede langsomt på hovedet.

”Men jeg føler mig lidt dum, at jeg troede på det. Især historien med broderen og kniven” vi lo begge lidt.

Der var igen en rar stilhed i bilen.

Denne gang valgte jeg at bryde den.

”Jeg havde en drøm-” startede jeg. ”Du var i den, og vi kyssede”

Niall drejede svagt hovedet mod mig.

”Hvad tror du det betyder?” spurgte jeg ham.

”Det siges drømme er ens underbevidsthed” svarede han blidt tilbage.

Han drejede sig mere mod mig, så vi sad ansigt til ansigt.

Jeg kiggede ind i hans klare blå øjne, der fokuserede på mine læber.

Hans hånd lagde sig ved min kæbe, og langsomt lænede han sig ind for et kys.

Jeg vidste ikke om jeg skulle lade ham gøre det, eller om jeg skulle trække mig væk.

Jeg skulle beslutte mig inden hans læber ville ramme mine…

 

 

Nårh..? Jeg valgte at stoppe den et lidt mere spændende sted, end hvad jeg plejer. Hvad tror i Skye gør? Kysser Niall? Eller trækker sig væk? Og hvad håber i på? Jeg vil også gerne sige tusind tak, til jer der følger med i 2’eren! Det er en fornøjelse at skrive til jer. Skriveglæden er tilbage! xxRosa

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...