★ Quality 2 ★ Harry Styles

Skye Gray er nu fyldt 18 år. Hun har tilbragt meget tid med One Direction, og de har efterhånden kendt hinanden i et år. Skye og Harry er nu (efter alle problemerne) blevet kærester. Det går godt i deres forhold, selv om Niall stadig er lidt småforelsket i Skye.

Langsomt begynder Skye og mærke på Harry at der er noget galt. Han virker mere trist, men han fortæller ingen hvad der er galt. Skye bliver bekymret, især da han langsomt begynder at skubbe hende væk. Skye er opsat på at finde ud af hvad der er galt, men det er ikke så let som hun først troede. Der sker en hel del i Harrys liv, som han ikke selv kan styre. Internettet bliver bombaderet med en masse om Harry, og Skyes tilstedeværelse, hjælper ikke på al den sladder der er blevet sat i gang af paparazzier. Skye prøver at redde forholdet, men ingen ved hvor det fører hen, eller hvornår Harry bliver sig selv igen.

68Likes
107Kommentarer
72023Visninger
AA

5. Back to the past

Kapitel 5

@The_Night_Skies Harry Styles: set med mystisk kvinde I Frankrigs hovedstad.

Den gamle computer opvarmede mine bare lår. Shortsene var ikke lange nok, til at dække computerens processor. Den brummede og arbejdede på højtryk.

Mine øjne bevægede sig stift fra venstre side af skærmen til højre. Jeg læste hvert et ord der stod på hjemmesiden. Ligeglad med den næsten brandvarme computer.

Døren til mit værelse gik op, og uden at fjerne mit blik, vidste jeg at det var min mor.

”Hvad laver du?” spurgte hun, mens hun blev stående i dørkammen.

”Søger job” svarede jeg hurtigt, mens jeg læste videre.

”Det var dog fornuftigt. Har du fundet noget?” jeg fornemmede en entusiasme.

”Nej, ikke endnu”

Jeg smed min computer i sengen, og kastede med mine arme. ”Jeg giver op!” brokkede jeg mig.

Mor rullede med øjnene, før hun trådte nærmere. ”Min veninde Victoria arbejder på en lille café i nærheden. Den er åbnet for ikke så mange uger siden. Jeg kan høre hende om hun mangler en medarbejder?”

Jeg nikkede ivrigt. ”Det må du meget gerne!”

En café lød hyggeligt. Jeg gad nemlig ikke arbejde i supermarkeder, da det ikke lige var mig.

”Det gør jeg så” mor smilede, inden hun forlod værelset igen.

Jeg lukkede computeren i igen. Nu kunne jeg godt tillade mig at holde en pause.

Grunden til at jeg søgte job var på grund af Louis. Han sagde jeg var selvcentreret, hvilket jeg nok aldrig glemmer. Han sagde også på et tidspunkt at jeg aldrig lavede noget. Det ville jeg gøre noget ved.

Jeg boede hos drengene, og de sørgede for mig. De passede mig, som jeg var et lille barn der ikke kunne noget selv.

Med de penge jeg kunne tjene på caféen, ville jeg kunne købe madvarer, plus droppe de lommepenge jeg fik af min mor. Jeg var jo trods alt 18.

Nogle af pengene kunne jeg også ligge til siden, og enten købe bil eller lejlighed for. Jeg måtte til at komme i gang med at lave et eller andet i hvert fald.

Jeg satte mig tænkende i sengen. Jeg kedede mig virkelig meget. Jeg var jo vant til at være hos drengene, det meste af tiden. Nu var her pludselig så kedeligt.

De kom først hjem i morgen eftermiddag, så der var stadig noget tid der skulle gå. Jeg tænkte lidt over hvad der var af muligheder, da jeg kom på noget.

Min Youtube kanal havde stået stille i efterhånden, ret lang tid. Måske skulle jeg uploade noget dér.

Jeg tændte computeren igen, og satte den et sted kameraet kunne filme mig. Jeg satte mig tæt på computeren, for at lyden skulle være så god som mulig.

Jeg åbnede et videoprogram jeg altid brugte, og fandt så en sang jeg havde lyst til at synge.

Jeg valgte sangen Jealous. Den var så sød og rørende. Den sang fik jeg bare ikke nok af.

Jeg klikkede på computeren, så en rød pære blinkede. Langsomt tog jeg mig mod til at starte sangen.

I’m jealous of the rain.

That falls upon your skin.

It’s closer than my hands have been.

I’m jealous of the rain.

 

I’m jealous of the wind.

That ripples through your clothes.

It’s closer than your shadow.

Oh, I’m jealous of the wind.

 

Jeg sang sangen færdig, og fik redigeret lidt i den, så lydkvaliteten blev bedre. Jeg havde jo ikke en særlig god mikrofon, så lyden var generelt ret dårlig.

Jeg loggede på Youtube, og uploadede derefter videoen. Jeg så den et par gange, og jeg var rimelig tilfreds. Rimelig.

Men så perfektionistisk som jeg var, var det nærmest umuligt at være fuldkommen tilfreds.

Der gik ikke lang tid før nogle hundrede havde set den. Nogle havde også kommenteret den.

De kommentarer jeg fik handlede for det meste om at jeg blev shippet med Niall. Ellers ville de havde jeg skulle lave boyfriend tag med Harry.

Det var der dog ikke nogen chance for. Det gad Harry ikke, det vidste jeg på forhånd. Han havde vel heller ikke tid til det.

Mine tanker blev afbrudt af bank på døren. ”Kom ind” råbte jeg.

Mor trådte ind igen, med sin telefon i hånden. ”Du kan komme ned i butikken i morgen tidlig, så vil Victoria oplære dig”

Jeg smilte stort ”Virkelig?!”

Mor nikkede ”Du skal være dernede klokken 09:30” mor lagde en gul note på mit skrivebord. ”Her er adressen” hurtigt trådte hun ud af rummet igen.

Jeg tog noten i hånden og læste hvad der stod.

Victoria Baxter.

09:30, Q & A Espresso Bar.

Og så et telefonnummer og en adresse.

Jeg genkendte straks navnet. Det var den café drengene for ikke så lang tid siden, var taget hen til.

Det ville blive så hyggeligt at arbejder dér, og så kunne de ind i mellem komme forbi og bestille noget.

Det sjoveste ville nok blive at afsløre at jeg havde fået et job. Jeg glædede mig allerede til at se deres reaktioner.

Jeg hev min telefon op af lommen, for at tjekke om der var sket noget nyt. Jeg gik på Twitter da jeg var blevet tagget i alverdens sager.

Jeg kiggede på tweetsene og så en masse spørgsmål til mig, om Harry og jeg virkelig var sammen nu.

Jeg tweetede en hurtig tweet til alle de spørgende derude på nettet. @SkyeGray yep, det er officielt nu.

Jeg lagde telefonen fra mig. Jeg tænkte lidt over hvad jeg skulle tage mig til. Uden at tænke mig om, tog jeg mit overtøj og smuttede ud af døren.

 

 

Jeg stod et komplet ukendt sted, havde aldrig været her før. Hvorfor jeg var her nu, skyldtes min nysgerrighed.

Jeg kiggede mig lidt omkring, og så det kæmpe college Isla gik på. Det var enormt, og så dyrt og fint ud. Ikke et sted for mig.

Jeg gik ned af fortovet og ind af en glasdør til en kaffebar. Jeg kiggede straks op mod kassen og så en mørkhåret medarbejder betjene nogle kunder.

Jeg kiggede på fyren, men kunderne stod i vejen, og jeg kunne ikke identificere hans ansigt.

Jeg stillede mig i kø, og ventede på det blev min tur.

Da alle de andre kunder havde fået hvad de ville have, blev det min tur.

Fyren kiggede op, og hans mørkebrune øjne, fandt mine.

Vi stirrede begge lidt på hinanden før han spurgte ”er du ikke Skye?”. Han klemte hans øjne en smule sammen, mens pande rynkede.

”Declan?” jeg hævede min stemme for at prøve at lyde overrasket. Hvilket jeg på ingen måde var.

”Vi gik i High School sammen ikke?” spurgte han.

Jeg nikkede ”jo”.

Vi stod i tavshed, og da det blev lidt for akavet spurgte han efter min bestilling. ”En lille chai latte tak” jeg smilede, hvilket han gengældte.

Han virkede slet ikke som den her hårde type, Olivia havde beskrevet ham som.

Heller ikke som en skør person, som Isla havde fortalt mig.

”To go?” spurgte han, mens han stod med den varme drik.

”Ja tak” smilede jeg.

Det var ret dumt at jeg var taget helt hertil bare for at se Declan. Men jeg var så pokkers nysgerrig for at se ham igen.

Han lignede ikke helt sig selv mere, personlighedsmæssigt. Det virkede som om at han var blevet mere voksen.

”Hvordan går det så?” spurgte han, eftersom der ikke var flere kunder at betjene. Det ville også være akavet bare at stå og kigge lidt på hinanden, mens han lavede min latte.

”Det går meget godt. Hvad med dig?”

Han blev færdig, og skænkede latten op i et bæger.

”Bedre” sukkede han.

Han satte bærgeret på disken, og puttede derefter et låg på.

”34 kroner” jeg måbede over prisen inde i mit hoved. 34 kroner for den lille kop. Men uden at sige en lyd betalte jeg ham.

Jeg vendte mig om, da jeg hørte en kunde træde ind. Jeg smilede stort, da jeg straks genkendte personen.

”Hej Skye, hvad laver du her?” spurgte hun med et smil.

”Køber chai latte” svarede jeg med et lille grin.

”I den anden ende af byen” lo hun, før hun lagde sin ene arm om mig i et kram.

Hun gik om bag disken og krammede Declan ”hey” sagde hun lavt.

”Hvad laver du så her?” spurgte jeg Isla, selv om det lød lidt dumt. Hun boede jo her i nærheden, og hun gik på skole 3 minutter herfra nærmest.

”Jeg har lige fået fri, og jeg tænkte jeg ville komme forbi og få noget varmt at drikke. Det er hunde koldt uden for”

Jeg nikkede mig enig. Det var så koldt! Heldigvis lå der ikke sne endnu.

”Har du lyst til at blive og sidde her med mig?” spurgte Isla, efter at have bestilt en lille kaffe af Declan. 

”Ja, det kunne være hyggeligt” svarede jeg hende, mens jeg tog latten, og varmede den i mine hænder.

”Joiner du Declan?” spurgte Isla med et bedende blik.

Han kiggede sig omkring, men siden kaffebaren var helt tom, lavede han også en kop kaffe til ham selv.

Vi satte os ned ved et af de mange ledige borde, og Isla og jeg, tog frakkerne af.

”Hvordan har Ethan det?” spurgte Declan, før han tog en tår af den varme kaffe.

”Godt. Han føler sig bare en smule presset med hensyn til skolen. Han føler ikke han har nok fritid” svarede Isla.

”Hvornår har du planer om at se ham igen?” spurgte hun.

Declan trak på skuldrene. ”Når han vil se mig” svarede han kort, før han endnu en gang førte kruset op til munden.

Declans hår var pænt sat bagover og en smule til højre, og en løs tot strittede den modsatte vej, og indrammede hans ansigt.

Det lignede lidt Zayns. Det han havde før i tiden, som han fik så mange komplimenter for.

Declans var ikke lige så flot, men det så bestemt heller ikke dårligt ud.

Hans øjenbryn var smalle, men buskede, og han havde en lille skægstubbe, der fik ham til at se ældre ud, end han i virkeligheden var.

”Hvad med Olivia?” Declan vendte hovedet mod mig. ”I er stadig veninder ikke?”.

”Hun har det nogenlunde. Hun har det lidt svært for tiden” svarede jeg for ikke at røbe for meget.

”Hun hader mig” mumlede han.

”Nej hun gør ej” sagde jeg ham i mod.

Han kiggede undrende på mig. ”Hvis ikke hun gør det, fejler hun noget”. ”Hun hader dig ikke”.

Isla brød stille ind. ”Elskede du hende?” Declan kiggede væk fra mig.

”Selvfølgelig gjorde jeg det. Det gør jeg nok stadig lidt” indrømmede han.

”Så har du ikke tabt endnu” fortsatte hun.

Declan grinte lidt af hende. ”Du er alt for poetisk til at have en almindelig samtale med”.

Jeg grinte med, og Isla lo også lidt af sig selv.

Islas telefon bippede, og hun tog den hurtigt op af hende taske. ”Hvem er det?” spurgte Declan nysgerrigt.

Det virkede som om at de var ret gode venner de to.

”Ethan” svarede hun kort, før hun skrev en besked til ham.

”Oh… Hils” Declans stemme var lille, og ikke så selvsikker som den havde været. Han var blevet meget ydmyg siden High School.

”For resten… Har du været på twitter Skye?” Isla kiggede kort op fra sin telefon. ”Ja, lige hurtigt” svarede jeg.

”Så har du set det billede med Harry ikke?” jeg rynkede øjenbrynene. ”Hvilket billede?” jeg havde ikke set noget med Harry på min twitter.

Isla surfede lidt rundt på sin telefon, og vendte derefter et billede af Harry og en mørkhåret pige om. Jeg læste overteksten.

”Hun arbejder sikkert for dem” jeg prøvede at lyde ligeglad, selv om det gjorde mig lidt nervøs.

Harry havde veninder over alt i verden, og han kunne let være mig utro hvis han ville. Men jeg stolede på ham. Det blev jeg nødt til.

”Sikkert” fastgjorde Isla. ”Desuden skal man ikke tro på alt hvad folk skriver” hun pakkede telefonen væk igen.

Jeg viftede billedet der havde sat sig i mit hoved væk, før jeg var tilstedet igen.

”Er Harry in kæreste?” spurgte Ethan, som ikke rigtig var med i samtalen.

”Ja. Det er ret nyt…” sagde jeg stille, mens jeg kiggede ned i det tomme krus.

Declan spurgte ikke mere ind til det. Det ville han nok have gjort hvis han vidste hvilken Harry jeg snakkede om. Men det var ligegyldigt at nævne.

Isla og Declan udvekslede nogle blikke jeg ikke forstod.

”Hvad skal du i aften?” spurgte Isla med et kækt smil.

”Ikke noget” svarede jeg hurtigt, og kiggede skiftevis fra hende til Declan.

”Vores college holder vinterfestival i aften, og hvis du har lyst til at tage med er du velkommen”

Det lød utrolig hyggeligt, så jeg takkede ja.

”Du kan nok ikke nå hjem, og tilbage til tiden. Så jeg tænkte vi kunne være hos mig et par timer, og så kunne vi mødes med Declan ved indgangen?”

Jeg nikkede. ”Lad os gøre det”. Min stemme var rolig da jeg ikke ville lyde alt for spændt. Selv om jeg var det.

Vi sagde farvel til Declan på kaffebaren, da han skulle tilbage til arbejdet. Isla boede ret tæt på baren og hendes skole, så det tog ikke mere end 20 minutter, at gå hjem til hende.

Vi gik ned af fortovet og ned af den store vej. På begge sider af vejen var der bygget kæmpe lejligheder, hvis hvide farve, lyste gaden op.

”Det er her” Isla stoppede foran en sort dør. Vi gik ind i varmen, og tog en lille glaselevator op til 4. sal. Det var ret fancy det her.

Vi trådte ud af elevatoren og Isla gik hen foran endnu en sort dør. Hun satte nøglen i hullet og vrikkede lidt med den, før døren langsomt gik op.

”Jeg er hjemme!” råbte hun højt, men fik ikke noget kald tilbage. ”Er vi alene?” spurgte jeg, mens jeg trådte ind, og pænt satte mine sko.

”Livia og Keira skulle også være hjemme nu, de svarer bare aldrig når jeg råber” vi tog overtøjet af, før vi bevægede os ind i den store stue.

Gulvet var dækket af mørkt polæret træ, mens væggene var hvide.

I midten af rummet stod 3 sofaer oven på et kæmpe gulvtæppe, foran en pejs.

Længere nede i rummet, stod der endnu en sofa, placeret foran 3 kæmpe vinduer, og et lille fjernsyn i venstre side.

Den her lejlighed var enorm. Også den pæneste lejlighed jeg længe havde set.

Livia kom ind i stuen, og da hun så mig var hun ved at sprænge. Hun hoppede og kiggede på mig med store øjne.

”Jeg så din tweet!” råbte hun. ”Og interviewet”. ”Du er kærester med Harry ikke?”

Jeg grinte ”Jo”. Hun løb over i armene på mig, og krammede mig vildt. ”Må jeg møde ham? Må jeg ikke nok?” næsten græd hun.

Jeg kiggede på Isla der var komplet seriøs i hendes udtryk. ”Livia giv slip på stakkels Skye” sagde hun alvorligt.

Livia gjorde som hun sagde, men satte sig i lænestolen foran os.

”Jeg vil gøre alt for at møde ham. Jeg vil ikke kun blive den sejeste i min klasse, jeg vil også have en stedsøster der er kærester med Harry, og så kan jeg snakke med ham og kalde ham min ven”

Jeg grinte. Hun ville nok ikke komme til at se Harry så meget som hun troede. Jeg kunne jo ikke slæbe hende med, til hver aftale jeg havde med ham.

”Stop med at plage Livia” Isla sendte hendes søster ind på værelset igen.

”Det undskylder jeg” Isla så en smule flov ud.

”Det gør ingenting”.

Vi fik spist lidt snacks, og snakket lidt frem og tilbage, før vi igen gik.

Siden det var vinter havde mørket allerede lagt sig over byen. Vi gik mod Islas college, og forholdsvis kort tid efter, stod vi ved indgangen.

”Hej” sagde Isla til Declan som stod og ventede. ”Hej piger” sagde han smilende, før han krammede os begge.

”Har du noget i mod at vi senere finder Ethan?” Isla kiggede på Declan der så lidt nervøs ud.

”Nej det er fint” Isla smilede kort, da hun godt kunne se at Declan ikke syntes det var den bedste idé.

Declan lagde en arm om Isla, og Isla sneg sin arm ind under min. Vi gik et mange skridt før vi stoppede ved en mad bod.

”Er i sultne?” Declan kiggede skiftevis på os.

”Lidt” svarede jeg, og det samme gjorde Isla.

Declan købte 3 kyllingespyd, og gav det ene til Isla og det andet til mig. Jeg takkede ham, før vi spisende begav os videre.

Der var boder på begge sider af den sti vi gik på, og her stod ufattelig mange mennesker.

”Er det svært år i holder det her arrangement?” spurgte jeg nysgerrigt, mens jeg spiste videre.

”Hver sæson” rettede Isla.

Jeg kiggede rundt på de mange mennesker. Nogle mere genkendelige end andre.

Vi gik tættere på et kæmpe bål der var blevet lavet midt på en plæne. En masse mennesker var samlet rundt om, for at holde varmen.

”Jeg skriver til Ethan vi kan møde ham her”

Kort tid efter dukkede en sorthåret fyr op, i en kæmpe hættetrøje og med en kasket over hans hoved. Jeg kunne sagtens huske ham. Han lignede sig selv.

Isla og ham kyssede, før han gik over og gav Declan et kram, som om ingenting var hændt mellem de to. Han gik videre til mig.

”Skye? Ikke?” spurgte han. Han havde også genkendt mig. ”Jo” vi gav hinanden hånden, før vi vendte os mod bålet.

Harrys synsvinkel

”Så i er venner igen?” Louis kiggede forvirret på mig. Jeg nikkede bare. ”Så hun har tilgivet dig?” jeg sukkede, før jeg endnu en gang nikkede.

”Harry!” kaldte Liam. Han kom gående ind i stuen på hotelværelset, fordybet i sin telefon. ”Hvad skal det her forestille?” Liam vendte mobilen mod mig.

Selvfølgelig var det dét billede. Det var nærmest overalt. Bare Skye ikke troede på det der stod i overskriften.

Liam sluttede sig til Louis og jeg. ”Det tror jeg ikke Skye bliver glad for at høre”. Louis gjorde sig enig med Liam.

”Hvorfor ser du hende overhovedet?” Louis så helt frastødt ud. ”Jeg gider ikke snakke med jer om det, hvis i skal opføre jer sådan dér” vrissede jeg.

Jeg smækkede mit ene ben over det andet, mens mine hænder, holdt om min ankel.

”Beklager Harry, men vi forstår dig bare ikke helt” undskyldte Liam.

”Det er ikke noget specielt. Vi er jo bare venner” Louis så stadig frastødt på mig.

”Det sagde du også første gang” Louis rystede på hovedet af mig, før han rejste sig fra sofaen.

”Jeg gider bare ikke have at du fucker det op med Skye igen, det skylder du hende ikke” Louis vendte sig om, da jeg råbte efter ham.

”Hvad med dig selv! Du har ikke engang undskyldt over din egen opførsel” Louis stod frosset midt i stuen.

Han knyttede sine næver i arrighed, men han tog en dyb indånding, og fortsatte ind på hans værelse.

”Vi prøver jo bare at passe på Skye og dig” Liams stemme var mild, og lige så hurtigt som Louis, var han også skredet.

De kunne ikke blive sure over jeg så en af mine veninder. Jeg ville ikke fucke noget op med Skye. Ikke igen.

Skyes Synsvinkel

Drengene havde fået nogle øl at drikke, så de var lidt snalrede. Isla og jeg var fuldkommen ædru. Faktisk vidste jeg ikke hvor hun var. Heller ikke Ethan.

Jeg stod ved siden af Declan, som stirrede ind i det knitrende bål. ”Ved du hvad klokken er?” spurgte jeg ham.

Han kiggede ned på hans armbåndsur, før han svarede ”kvart over 11”. Jeg kiggede op på mig.

”Hvornår skal du være hjemme da?”. ”Helst inden midnat, jeg skal op på arbejde i morgen”.

”Hvordan kommer du hjem?” spurgte han efter lidt. Jeg trak på skulderen ”med den offentlige transport”.

Declan så skævt på mig. ”Tror du det er en god idé?” endnu en gang trak jeg på skulderen.

”Lad mig køre dig hjem” tilbød han, men jeg rystede på hovedet. ”Det skal du ikke. Der er ret langt hjem her fra”.

”Det er endnu en grund til at jeg skal følge dig hjem” smilede han. ”Hvor bor du?”.

Jeg gav ham min adresse, som han hurtigt tastede ind på sin telefon. ”Det er lidt over 35 minutter væk. Det er okay”.

Efter en lang diskussion om hvor vidt han skulle køre mig hjem eller ej, overtalte han mig. Jeg prøvede at ringe til Isla for at fortælle at jeg smuttede hjem, men hun svarede ikke opkaldet.

Jeg skrev en hurtig besked til hende, før Declan førte an ud til hans bil.

Han åbnede bildøren for mig, hvilket fik mig til at grine kort. Jeg havde altid syntes at det var en smule tåbeligt at lade en anden åbne døren for én. Men betænksomt var det.

Han satte sig ind bag rattet, og spændte hans sele. Han vendte sit blik over mod mig. Hans hånd lagde sig på mit ene lår, mens han ydmygt smilede.

”Det var godt at se dig igen. Du må sige til, hvis du har lyst til at hænge ud en anden gang”

Jeg kiggede overvældende på ham. Han vidste jeg havde en kæreste, alligevel ligger han sin hånd på mit lår.

Inden jeg kunne nå at fjerne den, gjorde han det selv. Han startede bilen, og bakkede ud af parkeringsfeltet.

Jeg lænede mit hoved tilbage og tænkte på Harry. Hvad mon han lavede lige nu? Var han ude og udforske det franske natteliv? Eller var han på hotellet og hyggede med drengene?

Uanset hvad han havde gang i lige nu, ville jeg ønske at jeg var en del af det.

Mine tanker blev afbrudt af en besked.

Olivia: Hvad laver du i morgen?

Skye: I morgen formiddag har jeg planer, og om eftermiddagen er jeg hos drengene. Jeg overnatter der nok.

Olivia: Oh… Okay.

Skye: Har du lyst til at komme over hos drengene? Det er de sikkert cool med.

Olivia: Jeg vil ikke trænge mig på.

Skye: Det gør du ikke! Vi kan snakkes ved i morgen om tidspunktet.

Det var nogle dage siden jeg havde set Olivia, så det ville være skønt at se hende, samt drengene igen.

Mens jeg allerede havde gang i telefonen skrev jeg til Harry og spurgte om det var okay at Olivia kom over til dem og var sammen med os.

Harry skrev selvfølgelig at det lød hyggeligt, og at hun bare kunne komme.

Efter en lang og ret stille køretur, parkerede Declan bilen ude foran mit hus. ”Tak for i dag, og tak for at du kunne køre mig hjem” sagde jeg smilende, før jeg skyndte mig at hoppe ud af bilen.

Det var en ret akavet køretur, så nu ville jeg bare godt hjem og ind i varmen.

Jeg åbnede den ulåste dør, og gik stille ind og parkerede mine ting i entréen. Jeg låste døren bag mig, før jeg tulrede ind på mit værelse, for at få noget søvn.

 

 

Jeg beklager et kedeligt kapitel. Jeg gik selv lidt død på det. Mit internet virker heller ikke så godt, så det er meget besværligt for mig at opdatere historien. Jeg håber i fortsat vil følge med, da jeg lover der sker noget mere i næste kapitel. I finder ud af hvem den mystiske pige er, og i møder endnu en ny pige der er tilknyttet til Harry. xxRosa

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...