★ Quality 2 ★ Harry Styles

Skye Gray er nu fyldt 18 år. Hun har tilbragt meget tid med One Direction, og de har efterhånden kendt hinanden i et år. Skye og Harry er nu (efter alle problemerne) blevet kærester. Det går godt i deres forhold, selv om Niall stadig er lidt småforelsket i Skye.

Langsomt begynder Skye og mærke på Harry at der er noget galt. Han virker mere trist, men han fortæller ingen hvad der er galt. Skye bliver bekymret, især da han langsomt begynder at skubbe hende væk. Skye er opsat på at finde ud af hvad der er galt, men det er ikke så let som hun først troede. Der sker en hel del i Harrys liv, som han ikke selv kan styre. Internettet bliver bombaderet med en masse om Harry, og Skyes tilstedeværelse, hjælper ikke på al den sladder der er blevet sat i gang af paparazzier. Skye prøver at redde forholdet, men ingen ved hvor det fører hen, eller hvornår Harry bliver sig selv igen.

68Likes
107Kommentarer
72024Visninger
AA

20. Another night I wasted

Kapitel 20

@Joellyownsthis2: HARRY STYLES’ OG SKYE GRAYS DRAMATISKE NYHED!

Jeg stod i et kæmpe dilemma. Joseph holdt en fest for alle dem der arbejdede for ham. Det inkluderede selvfølgelig Harry og Niall.

Enten kunne jeg tage af sted, eller skulle jeg blive hjemme, og fortsætte med at lave ingenting.

Selv om det lød fristende, kunne jeg ikke blive ved med at spærre mig inde.

Jeg blev snart nødt til at se Harry i øjnene igen. Jeg blev nødt til at gøre det, der skulle gøres.

Jeg besluttede mig altså for at tage med et par timer. Men kun et par timer.

Jeg iklædte mig en lang hvid blonde kjole, med en dyb V-udskæring. Jeg satte mit hår i en lav flettet knold, mens jeg lod et par totter hænge løst.

Jeg tog en af mine gamle jakker på, eftersom min anden yndlingstrøje hang hos drengene. Den havde jeg ikke lige fået hevet med i farten, på vej ud af døren.

Jeg sørgede for at have nøgler, mobil og penge med, da jeg gik ud af døren.

Jeg gik ned af trapperne og ud af opgangen, mod mit lift der holdt ved vejen.

Niall plejede at være mit såkaldte lift, men i aftenens anledning var det en taxachauffør.

Det var mærkeligt, hvordan han bare lige havde fundet en anden pige.

Det var også trist at tænke på, hvor mange chancer hos ham, jeg havde ødelagt.

Måske skulle det bare ikke være Niall og mig. Men det skulle heller ikke være Harry og jeg.

 

Da chaufføren havde sat mig af foran lokalet, der var blevet lejet, gik jeg langsomt op til dørmændene.

Jeg var nervøs for at se både Niall og Harry, men det ville også blive lettende, ikke at skulle gemme sig for dem.

Lige da jeg var kommet ind, blev jeg budt på et glas champagne af nogle tjenere. Det kunne jeg selvfølgelig ikke takke nej til.

Jeg gik og sippede til min drink, og lyttede til den stille musik i baggrunden, da Joseph fik øje på mig.

Han kom smilende i mod mig, med et glas champagne i hånden.

”Skye!” lød hans hilsen, og vi gav hånd i form af en gestus.

”Godt at se dig igen” smilte han venligt, alt for venligt.

”I lige måde” sagde jeg mistænksomt, da jeg vidste noget var anderledes ved ham. Han var normalt ikke så… sød.

”Din single-” startede han, før han holdt en lille kunstpause. ”Den hitter utrolig meget, det er gået over min forventning”

”Over 100.000 har købt singlen. Ved du hvad det betyder?” Jeg rystede på hovedet.

”Det betyder at din single har fået guld!” sagde han optimistisk.

Joseph kunne se at jeg stadig ikke var helt med.

”Din single er blevet så populær at du får et trofæ i guld, udskåret som en cd. Du kan få de her slags trofæer i sølv, dobbelt-sølv, guld, dobbelt-guld, diamant, platin og dobbelt-platin. Det er stort at din første single har vundet guld. Du kan godt være stolt over dig selv”

Og så gik det op for mig, hvor vildt det egentligt var. Jeg smilede stort, og en glæde spredte sig i mig. Jeg havde brug for gode nyheder som disse.

”Tak, men hvis ikke det havde været for dig, ville jeg nok stadig synge på nettet” takkede jeg ham.

”Fornøjelsen er på min side” Joseph gav mig et skulderklap, før han gik forbi mig, og hen for at sige velkommen til nogle af de andre gæster.

Jeg stod akavet tilbage, og kiggede mig lidt rundt.

En hånd blev lagt på min skulder bagfra, så jeg vendte mig overrasket om.

Mit hjerte holdt op med at slå et sekund, da jeg så det var Harry.

”Skye, vi bliver virkelig nødt til at snakke nu” han kiggede seriøst på mig, og så vidste jeg hvor han ville hen med det her.

Niall havde sikkert fortalt ham hvad jeg havde sagt, og nu stod jeg og skulle snakke med Harry om det. Jeg kunne allerede mærke pinligheden.

Langsomt nikkede jeg til Harry. Derefter fulgte jeg med ham hen til et bord i det bagerste hjørne.

Her var ikke rigtig nogle mennesker omkring, så her kunne vi sagtens snakke, uden at nogen ville lytte med.

Harry og jeg sad ansigt til ansigt. Hans hænder samlede sig om mine, mens han kiggede dybt ind i mine øjne.

”Jeg har snakket med Niall” lagde han ud.

Jeg var allerede pinligt berørt. Harry vidste om Niall og jeg, og nu skulle jeg bekræfte at det rent faktisk fandt sted. Så ville han slå op med mig, og hade mig for altid. For at gøre det dramatisk.

Jeg ville spare Harry for at forklare sig nærmere om hvad han og Niall havde snakket om, da jeg i forvejen jo vidste det. Derfor afbrød jeg ham.

”Harry… Jeg, jeg er virkelig ked af det. Jeg burde aldrig have sagt til Niall at jeg var vild med ham, før jeg havde snakket med dig. Det hele var så impulsivt, og jeg er ked af det Harry. Det er jeg virkelig”

Det lignede Harry var ved at tabe kæben. ”Hvad sagde du til Niall?” hans blik blev desperat, og han så, så forvirret ud.

Nu gik det op for mig, at Niall ikke havde fortalt Harry hvad jeg havde sagt. Jeg havde afsløret mig selv, så dum som jeg var. Men jeg forstod så ikke, hvad Niall og Harry havde snakket om, siden det ikke var det jeg troede.

”Passer det? Er du forelsket i Niall?” Jeg havde troet at Harry ville blive trist, men han så mere sur ud. Eller måske nærmere, oprørt.

Mine øjne kiggede dybt ind i Harrys. Det begyndte at stikke i mit bryst. Det måtte være skyldfølelsen.

Jeg var egentlig kærester med Harry, og så var jeg forelsket i en af hans bedste venner. Hvor var det ydmygende, at skulle sidde her og indrømme det.

Uden at sige en lyd, nikkede jeg til Harry. Jeg var forelsket i Niall, og nu vidste han det.

Harry slap mine hænder, og brød øjenkontakten.

”Hvis det er tilfældet, så er vi færdige” hissede han, og rejste sig dramatisk fra stolen.

”Det ved jeg” mumlede jeg for mig selv, mens Harry oprørt traskede væk.

Dristigt efter at få et pusterum, tømte jeg mit glas med champagne. Hvis jeg kunne blive fuld, ville jeg glemme verdenen lidt. Det havde jeg brug for, for tiden.

”Du ligner en der kunne bruge en drink mere” jeg kiggede op på personen ved siden af mig.

En mand med brunt hår strøget til siden, og med en anelse skægstubbe, stod ved min side, med en drink i hver hånd.

Jeg smilede til den attraktive mand. ”Må jeg sætte mig?” han nikkede mod stolen, Harry havde siddet på.

”Selvfølgelig” svarede jeg neutralt tilbage.

Han satte den ene drink foran mig, før han derefter rakte sin hånd mod min. ”Jeg er Alvin” jeg trykkede hans hånd ”Skye”

Vi skålede, og synkront tog vi en tår af vores drink.

Alvin vendte sig mod den vej Harry var smuttet hen. ”Så, øh… Var det din kæreste?”

Jeg sukkede ”eks-kæreste” rettede jeg ham.

”Det beklager jeg” jeg smilede klemt til ham. Jeg gengældte hans smil, før jeg rystede på hovedet.

”Det skal du ikke være. Det var for det bedste”

Han nikkede selvsikkert. ”Så er der noget jeg kan gøre, der kan muntre dig op igen?” han smilede charmerende til mig.

”Tag mig hvor som helst” fnøs jeg sarkastisk, da det var ment som en joke. Men jeg havde virkelig brug for at komme væk. Flygte fra problemerne, som jeg altid gjorde.

Alvin løftede det ene øjenbryn ”ah-hah”

Jeg smilede til ham, over hans udtryk. Han så faktisk meget sød ud.

”Min bil holder omme bag ved. Jeg kan give dig et lift hjem?” spurgte han, før han gengældte mit smil.

”Det kan jeg ikke bede dig om” jeg rystede på hovedet, med et smil på læben.

”Der er ikke noget jeg hellere vil, end at gøre en køn kvinde en tjeneste”

 

 

Jeg ville ønske jeg kunne skyde skylden på alkohollen i mit blod. Men jeg havde ikke været tæt på at være fuld, da jeg lavede den handling jeg gjorde.

At vågne op næste dag med en fremmed fyr ved min side var ikke min stil.

Helt fremmed var han dog ikke. Hans navn var Alvin, og han arbejdede for Joseph.

Jeg satte mit hår i en hurtig knold, efter jeg havde sat mig op i sengen.

Alvin var ikke et grimt syn at vågne op til. Bare ikke et vant.

Jeg gemte mit hoved i mine hænder, mens jeg tænkte på om det var meget dumt det jeg havde gjort.

Jeg havde ingen kæreste, så teknisk set ’måtte’ jeg jo gerne. Men ville det være moralsk forkert, når det var samme aften jeg slog op med min kæreste.

Faktisk var det Harry der slog op med mig, eller droppede mig. Han vidste ikke, det var det jeg ellers skulle til.

Jeg kunne ikke nå at tænke videre, da det bankede på døren.

Eftersom jeg intet tøj havde på, tog jeg den ene dyne og viklede mig ind i den.

Uden at larme for meget, listede jeg ud i gangen, og åbnede døren.

Den allersidste person jeg havde i tankerne, stod på opgangen.

Harry så ikke længere sur, eller oprørt ud. Han så ud som om han var helt okay.

I hans ene hånd havde han min jakke, der havde hængt hos drengene nogle dage.

”Jeg tænkte du ville have den her tilbage” han rakte jakken frem mod mig.

”Tak” jeg smilede kort til ham, før jeg tog i mod jakken.

Der kom støj inde fra mit værelse, så jeg gik ud fra at Alvin var vågnet. Han skulle bare ikke komme ud nu, det ville blive for pinligt.

”Har du gæster?” spurgte Harry i en normal tone. Han troede måske bare det var Olivia eller Isla.

Jeg svarede ham ikke. Hans spørgsmål blev besvaret af Alvin, der kom dumpende ud i gangen i bar overkrop, mens han lynede sine bukser.

”Hey” nikkede Alvin til Harry. Jeg vidste ikke umiddelbart om de kendte hinanden, men det kunne der sagtens være en chance for.

Det ville være mere flovt, og mere akavet, hvis de havde en relation.

Harrys oprørte udtryk kom til syne igen. Han vidste godt hvad der var foregået.

”Virkelig Skye? Virkelig?” vrissede han af mig, før han løb ned af trappetrinene, og ud af opgangen.

Jeg vendte mig mod Alvin, der stod og skar en undskyldende grimasse.

Men han havde ikke noget at undskylde for. Det var alt sammen min skyld.

Jeg var nok på grænsen, til at miste mine 2 bedste venner. Hvis jeg ikke allerede havde det.

 

 

Beklager kapitlet først kommer nu, siden jeg jo lovede det ville være ude d. 16. Jeg håber jeg kan klemme et kapitel mere ind i dag, men nu må vi ses. Jeg skal først have noget søvn ;) Tak til alle læserne, det er så fedt at i vil læse denne historie! xxRosa

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...