Hendes forfærdelige forelskelse

Samantha og hendes kæreste beslutter sig for at løbe hjemme fra. De må ikke være sammen for deres forældre, da der er 4 år imellem dem. Følg deres forhold helt fra bunden og til deres forsvinden.
- Justin er ikke kendt

2Likes
1Kommentarer
125Visninger
AA

1. Et akavet og uventet møde

Engelsktimen var kedelig. Jeg sad og pillede ved min blyant og tænkte over hvordan det egentlig kunne være at jeg var så dårlig til engelsk. Jeg havde engelske rødder fra min far, men alligevel var jeg den dårligste i klassen. Ikke nok med engelsk, så gjaldt det også for alle de andre fag. Jeg klarede mig ikke specielt godt i skole, fagligt, men også socialt. Jeg var altid pigen nummer 11 som skulle være alene eller være sammen med nogle af de andre piger som bestemt ikke ville være sammen med mig. Det var desværre sådan at den 11. dreng i klassen meget sjældent var i skole. Han havde en eller anden sygdom så han næsten aldrig kunne komme i skole. Det er trist, at nogle mennesker skal leve sådan et liv. ''Kan du finde en chunk i teksten Samantha? '' Afbryd min lærer mig i tankerne. Annie hed hun. Hun var en utrolig sød lærer, som faktisk - Modsat til alle de andre lærere - forsøgte at forbedre mig og blive mere aktiv i timerne. Jeg var virkelig glad for hende, hun gjorde alt for at hjælpe mig. Desværre var det svært for hende, da jeg ikke ligefrem var målrettet til at blive bedre. Jeg ville bare godt have nogle venner. Det var det vigtigste. ''Eh... '' Svarede jeg mumlende og kiggede tvivlende på hende. ''Okay, det er også svært! '' Sagde hun venligt og smilede. Jeg mærkede en masse øjne i nakken. Pigerne ved de andre borde udvekslede blikke. Det var tydeligt at se, det var om mig. 

 

Langt om længe ringede klokken og det betød at vi havde fri. Jeg kiggede op på uret for at sikre mig, at vi nu havde fri. Jo, det var rigtigt nok. 14.30 stod der. Jeg rejste mig, ligesom alle de andre, og pakkede mine ting sammen. Jeg tog min taske op på skulderen, men i samme øjeblik gik en bag om mig og fik skubbet mig så jeg mistede balancen og landede direkte ned på numsen. Jeg rejste mig og hørte en masse fnis fra de andre. Jeg børstede mine bukser af, samlede mine bøger op og skyndte mig ud af lokalet. Jeg gik langs gangen indtil jeg kom til mit skab. Jeg låste det hurtigt op, trak min jakke ud og låste det igen. Jeg tog den bare under armen og var ellers ude af dørene på nul komma fem. Jeg gik over mod Kvickly for at købe de varer min mor havde bedt mig om at købe. En ret så kølig vind ramte mig og jeg besluttede mig derfor, for at tage min jakke på. Jeg fandt derefter den lille indkøbs-seddel frem fra min lomme i jakken, imens jeg gik over mod Kvickly. Jo tættere jeg kom på, jo tydeligere blev den gruppe der stod ved indgangen. Det var en gruppe drenge fra en af de større klasser på skolen. De havde heldigvis ikke noget problem med mig. Da jeg kom tættere på, kunne jeg se, at det var nogen fra 3. C. Iblandt dem stod Justin, som jeg altid havde haft et godt øje til. Han havde det flotteste brune hår, som var stylet helt perfekt. Og hans brune hasselnød øjne var ikke at tage fejl af. De. Var. Guddommelige. Et kort øjeblik fik jeg øjenkontakt med ham, men inte smil kom fra ham. Måske kunne han ikke nå at smile? Jeg havde da lov til at håbe. Jeg prøvede at få øjenkontakt med ham igen inden jeg nåede helt hen til indgangen. Jeg kom tættere og tættere på, og gav nu op inden jeg blev opdaget i at desideret glo på ham. Nogle af de andre drenge fik også øje på mig. ''Ey Samantha! '' Kom det fra en af dem. ''Hej, '' sagde jeg venligt. ''Hva' så, har du det godt? '' Spurgte ham den øje med brunt og rimelig uglet hår. Jeg var nået helt hen til indgangen og stoppede op da jeg fornemmede at ham den ene ville i kontakt med mig. ''Ja det har jeg da, hvad med jer? '' Spurgte jeg friskt. De drenge talte til alle, men de var rigtig venlige og det var noget jeg rigtig godt kunne lide ved dem. Om man var tyk eller tynd - Hvilket mange dømte efter, når de skulle beslutte sig for om de skulle tale til personen eller ej - Så talte de til en. ''Jo tak, men så hav en god dag! '' Svarede han og smilede til mig. Jeg smilede tilbage og gik indenfor i Kvickly. En dejlig duft nærmede sig mig. Det kom selvfølgelig fra bageren. Nybagte klejnere kunne jeg straks dufte. Jeg gik videre ind og fandt de varer jeg skulle finde. Jeg kom til kassen og betalte det beløb damen ved kassen havde bedt om. ''Tak, og god jul! '' Sagde hun med et smil, jeg takkede og sagde det samme til hende. Idet jeg var ved at gå ud af butikken brummede min telefon i lommen. Det var helt sikkert min mor som ringede for at sikre sig, at jeg havde husket at købe det jeg nu skulle købe. Jeg kiggede ned for at finde min telefon i lommen, men mærkede pludselig et trænet mandebryst ind mod mit hoved. Jeg kiggede op og fik med det samme øjenkontakt med de hasselnød øjne jeg før havde set ved indgange. ''Åh... eh, undskyld, '' Sagde jeg forvirret. ''Jeg undskylder, det var mig som skulle have set mig for, '' Sagde han akavet. Den akavede stemning meldte sig. ''Nå, jeg må også hellere... '' Sagde jeg mumlende og trak min telefon op af lommen. Og ligesom det ikke kunne blive mere akavet, glemte jeg hvad jeg egentlig skulle med min telefon. Jeg proppede den hurtigt ned i lommen og kiggede op igen. Han grinte lidt. ''Vi ses nok igen på skolen, på et eller andet tidspunkt, '' Sagde han med et smil og gik.. ''Eh ja, det gør vi nok! '' Sagde jeg og kritiserede mig inderligt for de dumme sætninger jeg havde sagt. Jeg gik videre udenfor og skyndte mig hen til busstoppestedet. Bussen kom kl. 14.50 så det passede faktisk perfekt. Jeg nåede lige at stille posen med mine varer da bussen kom. God timing. Jeg trådte ind i bussen og smilede venligt til chaufføren imens jeg klippede mit buskort.

Efter en 20 minutters tur i bussen samt en lille gåtur nåede jeg endelig til det ret så velkendte hus. Et kridhvidt hus med sorte vinduer og døre. Jeg låser døren op og træder ind i varmen. Inden længe er jeg nået ind på mit værelse og kigger mig som altid lige i spejlet. Alt jeg ser er en knaldrød forfrossen næse.

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...