Djævelens Sympati

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 dec. 2015
  • Opdateret: 15 jan. 2016
  • Status: Igang
Dette er mit første udkast til en fantasy roman. Den er ikke færdig men der er allerede skrevet 50.000 ord ind. Jeg ville bliver yderst taknemmelig hvis i ville kommentere jeres rettelser og meninger til scener og karakterer osv. Det ville virkelig hjælpe mig.

Annabeth Glio mangler ikke noget i hendes liv. Hun er en tynd høj og smuk pige med perfekte kurver. God til at snakke med drenge. Udadvendt. Smuk stemme. Og hun kunneblive ved. Men til premieren på et nyt teaterstykke falder det hele i hoved på hende (bogstavelig talt), da en spontan tanke udvikler sig til en større konflikt der får hende dræbt.

...

"...Men det var ikke en hospitalsseng jeg vågnede op i. Faktisk havde jeg ingen ide om hvor jeg var. Overhoved. Vægge og gulv var grå. Jeg sad i en metalseng med et hvidt lagen trukket op om mig. Var jeg blevet bortført?..."

6Likes
37Kommentarer
3458Visninger
AA

2. 2

Det hele skulle nok gå. Jeg var ved bevidsthed. Lige om lidt ville jeg vågne op på hospitalet. Omringet af slanger og apparater, og ikke mens en masse mennesker der ville spørge om jeg var okay. Jeg ville fortælle dem hvilken kælling Camille var. Hvorfor vente? Hvorfor ikke bare skrige det ud på hospitalsgangen, så Camille kunne få den straf hun fortjente så hurtigt og dramatisk som muligt. Sabotere min solo my ass. Jeg tog en dyb indånding og med en overmenneskelig kraft skreg jeg

“Camille! Det var Camilles skyld!” Et sug gik igennem mig og mine øjne fløj op. Men det var ikke en hospitalsseng jeg vågnede op i. Faktisk havde jeg ingen ide om, hvor jeg var. Overhoved. Vægge og gulv var grå. Jeg sad i en metalseng med et hvidt lagen trukket op om mig. Var jeg blevet bortført. Jeg kiggede videre rundt i værelset og med et så jeg at jeg ikke var den eneste. I den anden ende af det lille grå værelse stod endnu en grå metal seng. Jeg rejste mig og gik over til den.

I sengen lå en pige der nok var to år yngre end mig. Hun havde rødt hår og fregner, og en uformelig grå kjole på sig. Jeg så ned af mig selv og opdagede til min skræk at jeg også selv var iklædt en sådan kjole. Hvad var dette for et sted? Rystet lagde jeg mig tilbage i sengen. Jeg lå sådan i flere timer, og prøvede at falde i søvn igen. Det var bare en mærkelig drøm. Hospitalet og Camille ventede på den anden side.

Men jeg kunne bare ikke sove. Et klik lød fra et sted på væggen. En linje, skød op fra gulvet og fortsatte op ad væggen tid den var mandshøj, derefter drejede linjen og fortsatte henad en meter. Til sidst drejede linjen en sidste gang og ramte gulvet igen. Alt dette på mindre end tre sekunder. Foran var nu omridset til en dør, der, til min forfærdelse, blev åbnet. Jeg for sammen i skræk. I døren stod det grimmeste væsen jeg nogensinde havde set. Rynket, gennemsigtig hud, lange behårede ører, tre… horn der stak ud af henholdsvis panden og skuldrene, for ikke at tale om de sylespidse negle.

Jeg skreg. Ikke sådan et lille sødt hvin, som når nogen råbte ‘bøh’ bag ens ryg. Nej, dette skrig kom hele vejen nede fra maven. Det forfærdelige væsen så ikke ud til at reagere på mit udbrud. Den tog fat i min arm med dens slimede hånd, og rev mig ud af rummet. Hvilket bare fik mig til at skrige endnu mere. Jeg prøvede at kæmpe imod. Slog på den af al min kraft på. Men det var umuligt. Trods dens grimme udseende, var den umenneskelig stærk og hårdere end sten.

Jeg blev trukket gennem en gang med samme gråtoner som mit værelse havde været. Flere unge på min alder passerede mig på gangen i samme gråfarvede kjoler, eller det vil sige, selvfølgelig havde drengene ikke kjoler på, de havde grå bluser og bukser, der var lige så uformelige som pigernes kjoler.

Endeligt nåede vi til enden af gangen hvor endnu en dør, ligesom på det andet værelse havde tonet frem. Vi trådte igennem døren, og kom ud til et kæmpe udendørs areal. Eller hvad der lignede det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...