Djævelens Sympati

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 dec. 2015
  • Opdateret: 15 jan. 2016
  • Status: Igang
Dette er mit første udkast til en fantasy roman. Den er ikke færdig men der er allerede skrevet 50.000 ord ind. Jeg ville bliver yderst taknemmelig hvis i ville kommentere jeres rettelser og meninger til scener og karakterer osv. Det ville virkelig hjælpe mig.

Annabeth Glio mangler ikke noget i hendes liv. Hun er en tynd høj og smuk pige med perfekte kurver. God til at snakke med drenge. Udadvendt. Smuk stemme. Og hun kunneblive ved. Men til premieren på et nyt teaterstykke falder det hele i hoved på hende (bogstavelig talt), da en spontan tanke udvikler sig til en større konflikt der får hende dræbt.

...

"...Men det var ikke en hospitalsseng jeg vågnede op i. Faktisk havde jeg ingen ide om hvor jeg var. Overhoved. Vægge og gulv var grå. Jeg sad i en metalseng med et hvidt lagen trukket op om mig. Var jeg blevet bortført?..."

6Likes
37Kommentarer
3449Visninger
AA

11. 11

Jeg vågnede op på den grå metal seng i Superbia-sektionen. Jeg var ikke blevet vækket af nogen hyletone, så det måtte stadig være nat. Julia stod med hovedet over mig og observerede mig med et bekymret blik. Jeg for sammen i det sekund jeg så hende.

“Du må ikke være sur på mig. Det var aldrig med vilje” Sagde jeg til hende, næsten per refleks. Så huskede jeg hvad der var sket og anstrengte mig for at se så rolig ud som overhoved muligt.

“Hvad laver jeg her?” Sagde jeg med behersket ro.

“Du blev bragt hertil mens jeg sov i nat. Jeg vågnede da jeg hørte dig skrige, du lød helt forpint. Jeg har aldrig set en der var så hårdt ramt af ‘Den Psykiske Prøve.’” Jeg rystede på hovedet. Som for at ryste minderne fra den forrige dag væk.

“Undskyld at jeg spørg, men hvad var det du så?” Jeg smilte anstrengt til hende. Vidste ikke rigtigt hvordan jeg skulle fortælle hende om, hvordan jeg kyssede djævelen for, når ja, anden gang. Eller hvordan jeg troede hun var ekstremt sur over det faktum at jeg havde gjort det en gang før.

“Det var lidt kompliceret. Jeg kan ikke huske præcist hvad det var jeg så. Bare sådan lidt af hvert fra mit forrige liv.” Det var ikke at lyve. Jeg fortalte bare ikke hele sandheden. Der var en forskel.

“Hvad så du da du var til denne time?” Spurgte jeg hende, for at føre emnet over på noget andet end mine løgne.

“Jeg så min fortid, først og fremmest, så jeg hvordan mine forældre elskede mig, før jeg blev født. Dernæst kom en scene af mig som lille. Jeg fandt ud af at mine venner ikke kunne lide min hovmodighed. Og til sidst så jeg hvilet fantastisk liv jeg havde haft, som jeg valgte at ødelægge ved at være selvisk og hovmodig.”

“Utroligt,” mumlede jeg efter Julie havde afsluttet sin beretning.

“Hvad er der?”

“Det var det præcist samme jeg så, altså bare med mit liv i stedet for dit.” Jeg fortrød mine ord lige i det sekund de havde forladt min mund. Julie så mistænksomt på mig.

“Måske er det bare fordi det er midt om natten, og jeg slet ikke har fået noget søvn på grund af dit skrigeri. Men jeg synes at huske du sagde at du ikke kunne huske noget som helst fra timen.” Sagde hun. Jeg søgte effektivt efter en forklaring.

“Jeg kan godt huske det i store træk, mener jeg. Det var mere detaljerne jeg mente.” Jeg kastede med håret, halvt som belønning for noget af en fantastisk forklaring, halvt for at bevis overfor Julie at jeg havde ret. Julie beholdt først den mistænksomme facade, men efter en tids stirren, blødte hun mere op.

“Fint, så siger vi det.”

Resten af natten prøvede jeg at sove, men minderne fra djævelens kys holdt mig vågen. Jeg havde elsket det. Jeg havde kysset tilbage. Men aldrig havde jeg indrømmet mit nederlag til djævelen. Ikke en eneste gang havde jeg givet ham ret i at jeg var ingenting. Jeg kendte mine værdier.

Langt om længe faldt jeg i søvn. Jeg tvang alt hvad der hed bekymringer ud af mit hoved, og gjorde plads til de gode minder af mig og David. Måske var der muligheder på den front.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...