de tanker jeg mest holder for mig selv

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 dec. 2015
  • Opdateret: 3 jan. 2016
  • Status: Igang
// for første gang siger jeg dem højt

13Likes
8Kommentarer
1305Visninger
AA

3. D 24. december

 

Kære dagbog, 

Det føles så forkert, at være adskilt fra ham. At ignorere ham, når jeg går forbi ham på gangene. At se ham ignorere mig. Ikke at have ham i mit liv. Som om jeg hver dag kæmper mod mit hjerte. For han er jo ikke god for mig. Men hvis det er det rigtige, at blive væk fra ham, hvorfor føles det så så forbandet forkert? Hvordan definerer man overhovedet, hvad der er godt og dårligt for en? 

Hver dag modstår jeg trangen til at skrive til ham. Men alt jeg ønsker er kontakt. At se ham. Være sammen med ham. Snakke med ham. Jeg vil gerne have en forklaring. En ordentligt afslutning, hvis det er det, det skal være. Et punktum i stedet for et komma. Er det for meget at forlange? Uvisheden om, hvorfor det sluttede, hvad jeg gjorde forkert, dræber mig. 

Ingen af mine veninder forstår det. "Man skal være to til at danse. Man kan ikke skabe kontakt med nogen, der ikke ønsker kontakt." Men hvad hvis han gør? Hvad hvis han bare er ligeså forvirret og bange, som jeg er? 

Sådan som mit liv er lige nu, lever jeg det ikke. Jeg overlever bare. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...