The Bar

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 dec. 2015
  • Opdateret: 8 mar. 2016
  • Status: Igang
Had plejer normalt ikke at være ved første blik, men en sjælden gang i mellem er det. Det er det denne gang for den 20-årige Valerie Hunt, da hun på en bar møder en dreng ved navn Louis Tomlinson. Den dag sker der noget der kommer til at binde dem sammen, uanset hvor meget de ikke kan udstå hinanden.

11Likes
6Kommentarer
1372Visninger
AA

5. Hemmelighed

 


Location: Valeries lejlighed

Dato: 1 oktober kl. 14.34

Det er ved at være tre uger siden jeg vågnede op hjemme hos Louis, aka det værste morgen ever.

Dickhead + tømmermænd = ikke den fedeste kombi.

Jeg har i den sidste uge haft det virkelig dårligt, så jeg har sat i sofaen, under min dyne og med Netflix kørende. Jeg får ikke set så meget af de serier jeg har prøvet at se for hver gang jeg tager en bid af min is, skal jeg ud og brække mig. "Jeg har det fantastisk, jeg elsker mit liv" mumler jeg til mig selv, selvom jeg godt ved jeg er alene i hele min lejlighed.

Min lejlighed er mit ynglings sted. Det er mit sted og jeg har indrettet det som jeg syntes, nogen gange når nogle venner har været hjemme hos mig har de været ved at falde over nogle ting. Fx. Engang hvor en af mine gamle veninder fra folkeskolen kom på besøg, var hun ved at falde over min havenisse. Har jeg fortalt jeg har en eller anden obsession med havenisser? Hvis ikke så jo det har jeg. 

Det ringer med et på døren, og jeg overvejede kort om jeg skulle blive siddende og bare ignorere mennesket på den anden side af døren. Jeg får dog lettet min dovne krop og går ud og åbner. Jeg total over glad/hyper/lalle glad Chelsea hopper op i hoved på mig, "HEEEEEY OLGA" skriger hun i hendes lalleglade tone. Det er den tone jeg har mest brug for lige nu.

Ha

Hah

Haha

Hahah

Sarkasme kan forkomme siger jeg bare, til advarsels.

"Hej" mumler jeg til hende, "hvad sker det? Du plejer altid at skrige lige så højt som mig? Er du syg?" Siger hun i den omsorgsfulde tone jeg har manglet hele ugen. " Ja, jeg ved ikke hvad der sker med mig? Jeg har været dårlig i en over en uge?" Nærmest hvisker jeg i en trist tone. Chel kigger på mig med det der mor blik i øjnene, "nu har du vel ikke været sammen med en fyr uden beskyttelse?" Spørg hun stadig i 'mor' rollen. 

RIP

MIT

LIV

For jo jeg har været sammen med en fyr uden beskyttelse, ja du hørte rigtigt det har jeg, og det var fnacking Louis fucking Tomlinson.

Jeg kigger på hende "måske" hvisker jeg, "hvad fanden gør jeg Chels?" Råber jeg af frustration, "alså du kan jo få en abort?" Siger hun, men hun ved bare ikke jeg er det menneske der er mest imod aborter i hele verden. Jeg vil aldrig kunne få mig selv til at slå et lille væsen ihjel. Og nej det er ikke et 'menneske' men jeg vil jo komme til at ødelægge dens chancer for at blive til et menneske.

"Aldrig i livet skal jeg have en abort" siger jeg vredt, selvom det ikke er Chelseas skyld, kan jeg bare ikke holde det tilbage nu. "Jeg skal have snakket med Louis" hviske råber jeg, "Louis som i Louis Tomlinson?" Spørg Chelsea og ser forbavset men også forvirrede ud, " nej, det er Louis Vuitton? Hvad tror du selv, selvfølgelig er det Louis Tomlinson" snerre jeg sarkastisk. 

Chelsea kigger måbende på mig, "ring til ham" siger hun ud af den blå luft, "men vi tager til lægen først og for det bekræftet" siger hun igen, "fint"mumler jeg og går ind og tager noget andet tøj på.

Det bliver kun til en stor strikket sweater og et par gemasher, også mine Nike sko.



**


Jeg træder ind i lejligheden, med Chelsea lige i hælene. Vi har lige været ved lægen, og de bekræftede at jeg er gravid. Så lige pt ser det ud til at jeg venter barn med verdens største dickhead, hvilket han ikke ved. "Vallie ring til ham, han skal vide han skal være far" siger hun i hendes overbevisende toneleje, "ja du har nok ret" mumler jeg, " så ring til ham" hviner hun. Jeg sukker og går ind i mit soveværelse, hvor min mobil lå.

Den nat fik jeg Louis' nummer, så jeg gik ind under kontakter og fandt ham. Bip.....Bip......bip

Efter tre bipper tog han den endelig.

Valerie=V
Louis=L

V: Louis jeg har noget vigtigt at fortælle dig sagde jeg ind i røret 

L: Hvis det er du er ved at dø af kræft så kommer jeg ikke til begravelse svarede han 
koldt tilbage

V: Louis seriøst, det er vigtigt

L: Fint så kom over vrissede han




**



Jeg trykkede ind på den der dims der er ind til en lejlighed, du ved godt hvad jeg snakker om ikke? Jo selfølgelig gør du det. Der bliver trykket oppe fra lejligheden, så døren går op. Jeg ser der er en elevator og spurter hen til den og træder ind i den og trykker på den etage jeg skal op på. For så venlig som Louis var sendte han en SMS med hvor han boede og hvilken etage. For sidst havde jeg tømmermænd og magtede ikke en skid. Med et åbner dørene og jeg træder ud, og ganske rigtigt så er der en dør hvor der står 'L Tomlinson'.

Jeg banker let på døren, mens jeg venter står jeg og falder lidt i staver, men jeg bliver vækket af en skinger stemme "hvad laver du her? Og hvem er du?" Hendes stemme skære i gennem, og jeg ser op og ser hende, Eleanor Calder, Louis' kæreste. "Jeg skal snakke med Louis" siger jeg selvsikkert, man vil jo helst ikke virke svag vel? Hun åbner døren så jeg kan komme ind, og jeg genkender straks lejligheden. Samme billeder på væggene og samme gulvtæppe. Og ja jeg ligger mærke til hvilke gulvtæpper folk har.

Vi træder ind i stuen, og alles øjne ligger på mig selfølgelig er de andre drenge her og med et fanger mine øjne de blå/grå øjne henne i sofaen, og selvfølgelig er det Louis.

 


Louis tomlinson's synsvinkel 

Mine øjne fanger hendes, ligesom den nat hvor jeg var Eleanor utro. "Kan vi tale sammen, Louis?" Vrisser hun, hvilket jeg godt forstår. Uden at svare rejser jeg mig op fra sofaen og går forbi drengene og Eleanor og ind i soveværelset, jeg kan høre hun går efter mig.

"Hvad så?" Hvæser jeg af hende, hun kigger nervøst op "Louis" hun holder en pause og tager en dyb indånding "Louis, jeg er gravid" hvisker hun. "Hvad skal jeg være far? Det kan ikke passe. Vi er ingen gang kærester. Jeg har en kæreste" hviske råber jeg, de andre skulle helst ikke høre det. "Kan du ikke få en abort?" Spørgere jeg bedende "nej" svare hun kort fattede "jeg er den værste du kan sige sådan noget til, jeg er et af de mennesker der er mest imod aborter" svare hun igen.

"Okay, men du må love mig du ikke siger noget til Eleanor. Jeg vil selv fortælle henne det" siger jeg bedende "okay deal?" spørger hun og rækker hånden frem, jeg tager den og siger "det er en deal" hun slipper min hånd og vender sig og skal til at gå ud af døren, "Vent, hvad hedder du?" Spørg jeg hende ud af det blå " Valerie Hunt" svare hun "og du er selveste Louis Tomlinson" siger hun med et skævt smil. "Farvel" siger hun og går ud af døren. 

Lidt efter kan jeg høre at hoveddøren smækker "farvel Valerie Hunt, som bære på mit ufødte barn" hvisker jeg stille for mig selv. 

---------------------------

Så fik i sgu et kapitel.

Denne gang har jeg skrevet 1235 ord.

Hvad syntes i?

Xoxo

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...