Forelsket i Bieber - Purpose World Tour

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 dec. 2015
  • Opdateret: 2 jan. 2016
  • Status: Igang
Zia er en pige på 18 år. Hun har været vild med Justin Bieber lige siden 2010, hvor hun fik øjnene op for hans cd "My World". Hver gang han har været i Danmark har hun prøvet at få billetter til hans koncerter, men det er aldrig lykkedes. Da Justin Bieber kommer ud med hans cd "Purpose" og Zia får af vide at han kommer til Danmark for 3. gang, beslutter hun at gå efter Meet&Greet-billetterne. Men får hun overhovedet billetter? Eller må hun igen se andres videoer hjemmefra?

27Likes
24Kommentarer
5006Visninger
AA

3. Gul seddel og tuds

Jeg vendte mig om, og kiggede ind i selveste Justin Biebers smukke, brune øjne.

"Uhm.." han rømmede sig, og jeg stod bare med store øjne og stirrede lige ind i hans fantastisk flotte, brune øjne. Godt nok havde jeg set dem en milliard gange på billeder, og der var de jo ihh og åhh så fantastiske. Men i virkeligeden.. Wow! 
Han rakte mig en lille, sammenkrøllet, gul seddel, gav mig en tuds og bad ham skrive mit navn og nummer på. Jeg var helt mundlam. Jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle gøre.

Eller jo.. Jeg skulle tage imod tudsen, skrive mit navn og nummer, og række ham det igen. Længere var den ikke. 

Jeg tog tudsen i min venstre hånd, for ja, jeg er venstrehåndet, og sedlen i den anden og så skrev jeg ellers. "Zia Schwartz" og mit nummer nedenunder. Da jeg rakte ham sedlen tilbage, kiggede han nok i omkring et minut skiftevis fra sedlen og op på mig. Faktisk blev det hele lidt akavet i længden.
Jeg vendte mig om for at se, om min mor stadig stod der, men det gjorde hun ikke. 
"Tak," sagde Justin og smilede med hans smukke læber. Jeg smilede tilbage, uden at sige noget. Da jeg vendte mig om for at gå mod udgangen, greb han fat i min arm. "Uhm.." sagde han igen. Han sagde det tit, havde jeg lagt mærke til. Det måtte nok være, når han blev nervøs. Men hvorfor skulle han blive nervøs af, at snakke med mig? 
"Jeg ringer til dig," fik han endelig fremstammet, med et blink i øjet. Igen stod jeg bare med åben mund og stirrede. Stirrede på hans "wow" øjne. På hans smukke læber.
 

Denne gang da jeg vendte mig om, sagde han ingenting. Hele vejen ud, kunne jeg bare mærke hans brune øjne kigge på mig, men jeg havde ikke lyst til at vende mig om. Det ville være akavet. Alt er akavet lige nu. Gad vide, om der egentlig var nogen der havde set det her?

 

Justins synsvinkel
Jeg stod og kiggede på hende, mens hun gik mod udgangen. Hendes flotte, lange, brune hår faldt ned over hendes skuldre og ryg, og jeg kunne stadig se hendes søde smil og intense øjne for mig. Hun havde lange ben, med et par sorte jeans udover, som gjorde hendes røv perfekt. Mere perfekt end Selenas. Og alle de andre ... Ja, nej, nej, det skal vi ikke snakke om lige nu! 

Jeg kiggede ned på sedlen. "Zia," læste jeg for mig selv. Da jeg ikke kunne se den såkaldte Zia mere, gik jeg om bagi, hvor alle sad og vendte på mig. Jeg kunne se på Scooters ansigt, at han vidst gerne ville vide, hvad jeg lige lavede derude. Jeg sank en klump. "Hvad?" sagde jeg og kiggede undrende på dem, som om der ikke var sket noget. "Hvad lavede du derude?" kunne jeg høre Scooter sige efter lidt tid. Jeg kiggede ned på min seddel, inden jeg efter lidt tid fik fremstammet "Ik' noget." Jeg gik ud i omklædningsrummet for at klæde om og kørte så hjem til mit hotel. 
I lang tid lå jeg bare på den store kongeseng og kiggede på sedlen, som Zia havde skrevet på. Jeg kunne lige forestille hende ligge her ved siden af mig. Uf. 

 

Zias synsvinkel
Hele turen på vej hjem i bilen, sad jeg bare og tænkte på episoden, der var sket efter koncerten. Selveste hr. Bieber havde spurgt om mit nummer og mit navn. Wow. Det var wow. Mere wow end hans øjne.
Ej, det passer ikke, for der er intet der er mere wow end hans brune øjne. Jeg kunne stadig se det hele for mig, men frygtede faktisk lidt, at der var nogen der havde set os, for hvad ville de ikke gøre? De kunne have taget billeder af det og sendt det ind til TMZ, eller hvad fanden alle de der sladdersider nu hedder. Den tanke gav mig en klump i maven. Men at tænke på Justin, opløste klumpen, så to og to lagt sammen, var alting jo i skønneste orden.

Da vi nåede Næstved, ja, jeg bor i Næstved.., lagde jeg mig direkte ind i min seng, i håb om at falde hurtigt i søvn, så det hurtigt kunne blive næste dag, så Justin måske ringede til mig? Tanken gjorde mig glad. Tanken om, at Justin Bieber måske ville ringe til mig i morgen. Wow, det var alligevel en syg tanke. 
Men tænk nu, hvis han slet ikke var så sød i virkeligheden? 

_________________________________________________________________________________________________________

Hej læsere!

Undskyld, at mine kapitler ikke er så lange. Eller hvad synes I? Hvad synes I om længden, og hvad synes I generelt bare om selve historien?
Kom med konstruktiv kritik (og ros, hvis I kun har det), så ville jeg blive glad! :)
I må selvfølgelig også gerne komme med idéer..

xoxo DrSecret

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...