It's time | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 dec. 2015
  • Opdateret: 22 okt. 2016
  • Status: Igang
**DETTE ER 2'ERN TIL IT'S CHRISTMAS**

Året er 2017, det er efterhånden ved at være et godt stykke tid siden, vi sidst så noget til: Niall, Lucy og Harry. Siden da, har alt kørt på skinner, Lucy og Niall har et bryllup rundt om hjørnet. Og 1D-drengene har en tour meget snart, Lucy har siden hendes youtubevideo tjent rigtig mange penge. Faktisk har hun lige har offentliggjort en Europatour. Hvordan ville det være med et langdistanceforhold mellem Lucy og Niall, nu når de har hver deres tour, på hver deres tidspunkt og hver deres del af landet? Ville de kunne holde forholdet, på flere hundredkilometers afstand? Eller ville alt gå som i gamle dage, godt? Følg med i It's time (jeg anbefaler at man læser It's christmas først) God læselyst.

66Likes
37Kommentarer
4764Visninger
AA

2. Kapitel 1

Lucys synsvinkel:

"Lucy husk nu den her," jeg kiggede hurtigt tilbage, hvor Gemma stod og viftede med mit slør. Jeg sendte hende et hurtigt smil, og løftede derefter min kjole op, for at gå over til Gemma.

"Tak," sagde jeg og tog i mod sløret. Gemma sendte mig et hurtigt smil, jeg vendte mig hurtigt rundt og gik over til spejlet, for at sætte sløret i mit hår.

"Skal jeg?" spurgte Gemma, jeg nikkede hurtigt. Gemma tog hurtigt sløret og satte det fast i min hovedbund, jeg sendte hende et skævt smil, mens jeg studerede min kjoles detaljer nøje.

Min hvide kjole havde små perler syet fast med guldtråd. Allerede tanken om Niall i jakkesæt, fik mig til at smile stort. I dag var det den  11. juni, præcis 3 måneder siden Niall friede til mig oppe i eiffeltårnet, Gemma og jeg var lige nu på et hotel i Paris, hvor Niall og jeg skulle giftes.

"Er du klar?" spurgte Gemma om, jeg kiggede hurtigt over på hende, og sendte hende så et lille nik. Jeg glædede mig utrolig meget til at blive gift med Niall.

"limousinen er her nu," sagde Gemma og skyndte sig over til døren for at åbne den op for mig. Jeg gik taknemligt ud af døren, så vi stod ude på hotelgangen. Gemma skyndte sig og låse døren og sammen gik vi over til elevatoren. 

"Glæder du dig?" spurgte Gemma om, mens hun trykkede på opgangens etage, jeg nikkede hurtigt mens jeg smilede overdrevet meget. Lige siden Niall havde friet til mig havde jeg ikke kunne lave andet end bare at være glad.

"Kom Lucy," sagde Niall og hev fat i mine hænder. Jeg kiggede over på ham, han havde et lumsk smil på læberne, hvilket fik mig til at smile helt overdrevet til ham.

Vi løb sammen op af eiffeltårnets mange trapper. Jeg blev helt forpustet og hev efter vejret, men på en god måde, for jeg var sammen med Niall. Da vi endelig fik pacerede toppen af eiffeltårnet gik jeg hen og kiggede over den nydelige udsigt. Et smil voksede på mine læber, af at se alle de travle og glade mennesker valse rundt i Paris' gader.

"Lucy?" Niall prikkede mig på skulderen, jeg kiggede hurtigt undrende over på ham, inden jeg tog fat om ham for at give ham et kram. Jeg havde bare lyst til at stå med armene om Niall for evigt, det føltes så surrealistisk at Niall og jeg var sammen.

Niall trak os blidt fra hindanden, jeg kunne se han smilede lidt, mens han trippede lidt i jorden. Det gjorde han altid når han var nervøs, så han måtte være nervøs, han fumlede med noget i hans lomme, inden han satte sig ned på knæ med en æske i hånden.

"Lucy? Vil du.. øh.. gifte dig med mig?" spurgte Niall om, mens han synkede en klump. Jeg kiggede måbende over på Niall som så meget nervøs ud. Jeg kunne mærke en glædelsetåre snige sig frem, jeg nikkede hurtigt til Niall.

"Ja!" udstød jeg, mens jeg smilede atter meget. Jeg kunne virkelig ikke fatte at Niall havde friet til mig, aldrig i min vildeste fantasi havde jeg troet at Niall ville gøre det. Jeg var mere end glad, det var som om at min mave begyndte at slå knuder, for jeg var jo helt igennem forelsket i den dreng.

Uden jeg vidste af det stod Niall og jeg i et kys, mens jeg kunne mærke smilet på hans læber. Jeg havde selv et ligeså stort smil på mine læber, hvis ikke større. 

"Jeg elsker dig Lucy!"

"Lucy?" Gemma kørte en hånd foran mit hoved, jeg kiggede hurtigt hen på hende. Hun stod og grinte lidt af mig, da jeg faktisk opdagede at vi var kommet ned i opgangen. Vi gik sammen ud af elevatoren og ud på gaden, hvor en flot hvid limousine holdte, en limousine Niall havde bestilt.

Manden som kørte limousinen kom hurtigt ud og åbnede døren op for mig. Jeg smilte hurtigt og satte mig ind, med Gemma efterfulgt af mig. Jeg kiggede lidt rundt i den store limousine, den var ret stor.

"Niall kom her!" nærmest råbte jeg af begejstring, Niall kom hurtigt løbende ud til mig. Han satte sig på den tomme plads ved siden af mig i sofaen, og ventede på at jeg skulle fortælle, hvad der var galt.

"Se," sagde jeg og gav ham min computer, Niall tog hurtigt imod den. Han kiggede hurtigt hen på mig og begyndte så og læse højt fra computeren: “Kære Lucy Styles. Vi vil rigtig gerne være dit management, så vi forespørger om du vil lancere en tour?“ 

"Det er jo for vildt," sagde Niall og smed computeren ned i sofaen. Vi rejste os begge op fra sofaen og begyndte at hoppe helt vildt. Indimellem kom et par skrig fra mig, og Niall.

"Det er jo helt vildt!" sagde Niall igen, da vi endelig havde stoppet vores udbrud. Jeg nikkede hurtigt mig enig, lige siden jeg havde uploadet videoen på youtube havde jeg bare drømt om at blive kendt sangeinde. Og nu kunne jeg lancere en tour!

Jeg kiggede ud af vinduet, og så på hvordan landskabet ændrede sig. Jeg havde altid været så fascineret af Frankrig, i det hele tage bare udlandet. Andre kulture, andre traditioner og helt klart andet mad. Min mave rumlede faktisk lidt, da jeg ikke havde spist hele morgnen, fordi jeg var alt for nervøs til at kunne spise.

Jeg lænede mit hoved blidt tilbage på den læderbelagte sofa, der var inde i limousinen. Mit hjerte bankede på højtryk, mens min mave skreg, fordi jeg var nervøs. Nervøs for at dumme mig, eller sige noget forkert inde i kirken. Det kunne være helt forfærdeligt hvis det skete. 

"Er du nervøs?" spurgte Gemma om, jeg kiggede overraskende over på hende, da hun havde fundet ud af at jeg faktisk var meget nervøs. Jeg nikkede hurtigt og ivrigt på hovedet, jeg var mere end bare nervøs.

"Niall er mindst lige så nervøs som dig," forsikrede Gemma mig om. Det var som om en tåge af ro faldt over os, jeg rent ud sagt nød stilheden. Det fik mig tid til at tænke, tænke over alle mine handlinger.

Jeg er typen der kun går i kirke engang om året, og det er op til jul. Kun den ene gang om året, ikke mere. Medmindre der er nogle der skal giftes, eller jeg skal til begravelse. Men ellers kun en gang om året, jeg føler at hver gang jeg går i kirke får jeg renset mine tanker, og i stedet for at fokusere på det negative, så fokusere jeg på det positive, efter jeg har været i kirke.

Gemma puffede mig blidt på skulderen, jeg kiggede hurtigt uforstående på hende. Gemma nikkede ud mod ruden, jeg kiggede hurtigt ud af ruden, og det landskab der engang bevægede sig stod nu helt stille. Vi var her.

Der gik ikke lang tid før døren blev åbnet af den samme chauffør som før. Gemma var hurtig til at gå ud af limousinen, jeg beundrede hurtigt limousinen en sidste gang, inden jeg rejste mig for at gå ud. Gemma stod lige ved siden af mig, og limousinen var hurtig ude af mit synsfelt.

"Din far er der," Gemma pegede over på en mand, som havde sort jakkesæt på. Jeg kunne hurtigt genkende ham til min far, jeg luntede stille over til ham, for at prikke ham på skulderen.

"Hvor er du flot!" udbryd han og omfavnede mig i et dejligt kram. Efter min mor gik bort blev jeg mere tæt med min far, og vi fik opbygget det forhold, vi havde før han forlod os. Faktisk kalder jeg også Anne for mor nu, det insisterede hun på at jeg godt måtte, og jeg tog hurtigt i mod tilbudet.

"De andre er inde i kirken," sagde min far, og trak od fra krammet. Jeg sendte ham et hurtigt smil, inden jeg kiggede ned i jorden. Jeg mærkede nervøsiteten flyde ind over mig, samtidig med jeg fik en kvalmefornemelse i maven.

"Det går i gang om 5 minutter, skal vi ikke lige kigge på Rachels gravplads?" sagde min far, mens han tog mig til skulderen. Jeg kiggede hurtigt op i hans blå øjne, og nikkede derefter.

Min mor lå på den her gravplads i Frankrig, for det havde hun altid drømt om. Det var også derfor valgt Niall og jeg valgte og holde brylluppet her. Fordi så var hun på en eller anden måde med, og vi blev da også hurtig enige om at ens mor ville gerne se ens barns bryllup.

Da vi kom frem foran gravstedet, var der en sort sten indkraveret med hvide bogstaver. På stenen stod der Rachel Steward skrevet over den matte sorte farve. Min mor havde aldrig haft noget mellemnavn, da hendes mor mente det var noget pjat med mellemnavne.

"Kære mor, ønsk mig held og lykke. Elsker dig, og tak fordi du er med mig," hviskede jeg, mens jeg havde foldede hænderne sammen. Jeg beder tit til min mot, det er den måde jeg snakker med hende på.

"Skat vi skal," jeg kiggede hurtigt op på min far som nikkede hen mod kirkens indgang. Jeg sank en hurtig klump, inden jeg viklede min arm rundt om min far. Vi satte adgang mod kirkens indgang, mit hjerte bankede stadig på højtryk.

Vi stoppede op foran indgangen, mine håndflader blev svedige, og jeg kunne nærmest mærke sveden danne sig på min pande. Niall havde ikke set mig i kjolen, han havde i det heletaget ikke set kjolen. Jeg hørte den melodi, der var tegn på at vi skulle gå ind i kirken.

"Det er nu," hviskede min far ind i mit øre. Med det blev dørene åbnet, og alle rejste sig op, og kiggede hen mod min far og jeg. Min far gik arm i arm med mig, mens vi gik langs det betonhvide gulv, mens folks blikke lå på os. Men jeg fokuserede kun på én, Niall. Niall var rigtig flot, i hans sorte jakkesæt.

Min far og jeg stoppede op foran præsten og Niall. Min far gav langsom slip om min arm, og satte sig ned på en af de tomme få pladser. Han efterlod mig alene oppe ved Niall og præsten, jeg følte mig utrolig lille og svag.

"Vi er samlet her i dag, for at bringe Lucy Hannah Styles og Niall James Horan sammen, for evig tid," sagde præsten, mens han kiggede udover den store menneskemængde der alle var samlet, kun for at bringe Niall og jeg sammen.

“Lucy og Niall,“ præsten hentyd til at vi skulle tage hinandens hænder. Niall tog blid fast om mine hænder, vi kiggede hianden dybt i øjne og fokuserede kun på hinanden. Jeg blev utrolig glad indeni, fordi Niall ville blive min i dag.

"Niall James Horan, jeg ville nu spørge dig om du vil tage Lucy Hannah Styles som din ægte hustru?" spurgte præsten Niall om, et smil voksede sig over hans læber, hvilket også fik mig til at trække på smilbåndet.

"Ja," sagde Niall kort og hurtigt til præsten. Jeg kiggede hen på Niall som sendte mig det største og mest opmuntrende smil jeg længe havde set. Han kunne sikkert mærke min nervøsitet, da jeg var virkelig nervøs. 

"Ligeså spørger jeg dig, Lucy Hannah Styles. Vil du tage Niall James Horan til din ægte mand?" spurgte præsten om, jeg kiggede udover den store menneskemængde, inden jeg kiggede tilbage på Niall.

"Ja," sagde jeg hurtigt. Niall smilte helt overdrevet, og det samme gjorde jeg. Jeg var utrolig glad, intet gik galt, alt gik lige så vel som jeg havde fantaseret mig om. 

"Nu æklere jeg jer hermed gift, og hermed må der kysses," Niall tog hurtigt fat om nakken på mig, og tog vores hoveder tæt mod hinanden. Vi begyndt og kysse helt vildt, folk inde i kirken, begyndte og klappe helt vildt. Men jo længere tid der gik, jo mere forsvandt klappen, og til sidst var der kun Niall og jeg tilbage, i hvert fald inde i mit hoved.

*

"Hej Lucy," jeg kiggede hen på Shay som lavede en grimasse til mig, mens hun tog et jordbær ind i munden, hun havde vidst allerede fået alt for meget og drikke. Jeg kiggede igennem den store dansene menneskemængde, for at lede efter Niall.

"Leder du efter din mand?" spurgte Shay om, jeg kiggede hurtigt hen på hende, mens jeg nikkede. Vi var nu til efterfesten, det var ca. 5 timer siden Niall og jeg blev gift, helt præcist, og jeg har nydt den tid.

"Her er jeg Kone," jeg kiggede hurtigt til venstre, og der kom Niall gående med en drink i hånden. Jeg sendte ham et hurtigt smil og gik over mod ham, for at give ham et kys.

"Hva så?" spurgte jeg om, da jeg havde trukket os fra kysset. Niall kiggede over på Shay, jeg vendte mig hurtigt om for at kigge på Shay. Shay var allerede igang med at drikke mere alkohol, hun ante sikkert ikke hvad det var, da hun ikke var typen der drak. Men hun er altså blevet det, nu.

"Hun skal vidst ikke have mere," sagde Niall. Jeg kiggede hurtigt hen på Niall, som så lagde hans opmærksomhed på mig igen. Jeg smilte lidt til ham, det føltes helt som en trance, det gjorde det vær gang jeg kiggede på ham. 

"Vi smutter," Niall og mit enestående øjeblik blev hurtigt afbrudt. Jeg kiggede hen på Jamie, som var min onkel, hans kone, Martha stod ved siden af ham, med hendes taske i hånden.

"Tak fordi I gad og komme," sagde jeg og spred armene, så de kunne give mig et kram. Jeg krammede først Jamie, og bagefter Martha. Martha havde altid opført sig moderligt, så ingen undtagelse hos mig da jeg var mindre. Jeg hadede Martha da jeg var mindre, men nu elsker jeg hende.

"Tak for i aften," sagde Martha og gik ud mod gangen. Jeg kiggede hen på Niall igen, og gik over til ham. Niall tog armene rundt om mit liv, og der vuggede han mig bare frem og tilbage i takt med den rolige musik.

-----X-----

Hey everyone! 

Så er første kapitel ude af It's time, toeren til It's christmas. Jeg håber I vil følge med i den, da jeg vil bruge en masse tid på at skrive på denne her movella, I må have en fantastisk dag!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...