D. Gray-man: Stormfanger

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 dec. 2015
  • Opdateret: 10 dec. 2016
  • Status: Igang
‘’D. Gray-man: Stormfanger’’ fortæller historien om den syttenårige Kirasha i slutningen af 1800-tallets England og hendes søgen efter den Mørke Orden – en organisation af eksorcister, skænket Guds ‘Innocence’, der kæmper imod en såkaldt Millennium Earl og hans dæmoner. Men ikke nok med at hendes fortid og et folk der burde være udryddet hjemsøger hende, så gemmer denne hellige krig også på mørke sandheder og hemmeligheder der burde forblive glemt. Det står hurtigt klart for Kirasha, at hun i følgeskab med den pessimistiske Kanda og charmerende Zeb – samt en række andre eksorcister – må kæmpe en hård kamp for overlevelse: For hvad der er godt og ondt skifter betydning som dagen bliver til nat, og spørgsmålet om hvad der er rigtigt og forkert forsvinder i takt med at eksorcisterne indser, at de må lægge alting bag sig, hvis den Mørke Orden og menneskeracen skal fortsætte med at eksistere…

5Likes
43Kommentarer
8381Visninger
AA

33. KAPITEL 24: Der er en hårfin grænse imellem beruset og fuld [del 2.]

 

Der er ikke gået meget mere end en time, før de fleste af eksorcisterne omkring hende er i et noget muntert humør; Sikkert grundet deres indtag af alkohol. På nuværende tidspunkt har de fleste gang i enten mindre, venskabelige drikkekonkurrencer eller større samtaler. Selv Bookman ser ud til at have givet ind.

Og det er i samme øjeblik, at døren til værtshuset pludselig åbnes brutalt, hvorefter en noget irriteret udseende mand sætter foden over tærsklen. Alene den bitre energi der omringer ham, fortæller automatisk de andre omkring bordet, hvem det er.

’’Ah, Kanda! Hvilken overraskelse, at du faktisk havde tænkt dig at dukke op~’’ han modtager et anerkendende, løftet øjenbryn fra Zeb, der læner hagen i håndfladen og balancerer albuen på bordpladen. Med den frie hånd, skubber han med fingrene til et mindre whiskyglas, der derefter glider i en perfekt streg henover det glatte bord, for at standse ved kanten – lige foran den noget pessimistiske eksorcist, der dog bare fnyser og placerer sig imellem nogle af de andre.

Med øjnene følger Kirasha kort den sorthårede eksorcist, der har lagt armene over kors, noget ligegyldigt. Alkoholen har nok i virkeligheden steget hende en anelse hurtigere til hovedet end de andre. Primært fordi hun ikke normalt drikker. Ikke at det er første gang, at hun nogensinde har smagt de berusende væsker – men hendes krop er trods alt en del mindre en den gennemsnitlige kvindes, så hun har ikke meget fedt at aflaste alkoholens effekt i.

… Det har dog aldrig betydet, at hun ikke har kunnet drikke en del. Tværtimod.

Det forhindrer heller ikke en efterhånden velkendt irritation i at stige inde under huden på hende, imens hun må undertrykke lysten til at provokere ham. Indtil videre har ingen af dem lagt op til at kværke hinanden, så måske burde hun for en gangs skyld være den voksne og lade være.

Inden hun når at tænke tanken til ende, lyder der noget der kunne minde om et fnis fra Lavi. Det er uden tvivl forsaget af alkoholen, men han ser ikke ud til selv at bide mærke i det.

’’Og nu hvor vi alle sammen er her, ’’ annoncerer han efter lidt, med et fjoget grin, ’’Er det på tide, at vi går i gang med aftenens højdepunkt~ ’’

Han holder en kunstpause, imens Kanda ruller med øjnene og lægger armene over kors, ’’Er det virkelig nødvendigt? Vi gør det HVER. ENESTE. GANG.’’

’’Shhh Yu, tradition er absolut!’’

’’Stop med at kalde mig det.’’

Kirasha går ud fra, at de andre ved, hvad der skal til at ske, men utroligt nok er det kun Kanda der har indvendinger. Til sidst ender han dog med bare at fnyse vredt, læne sig tilbage og give op, efterfulgt af en lavmælt knurren, ’’Fint.’’

Et tilfreds udtryk finder dermed plads i den rødhårede eksorcists eneste synlige øje, imens han derefter roder efter et eller andet nede i bukselommen, alt imens Zeb skubber en tom glasflaske hen imod ham.

Lavi fremfinder da en lille, hvid genstand; En terning med seks sider. Med den anden hånd tager han derefter fat om den udleverede flaske og holder begge en smule op i luften.

’’Sandhed eller Konsekvens – kun fordi vi bliver ved med at lære nye, spændende ting om hinanden.’’ han blinker kort, samtidig med at den grønne flaske næsten genspejles i hans eneste synlige øje, der har samme farve, ’’Til ære for én ny iblandt os, vil jeg for en gangs skyld forklare reglerne:’’

Han tager en kort indånding, inden han åbner munden igen og kort vifter glasflasken foran de andre; ’’Godt så: For at udvælge en heldig person at udspørge, bruger vi flasken her. Den flaskehalsen peger på – efter at jeg har snurret den rundt, selvfølgelig – skal derefter slå med terningen her, ’’ han vifter kort med den hvide kvadrat, inden han med to fingre placerer den med et klonk på bordet ’’De ulige tal symboliserer KONSEKVENS, imens de lige er SANDHED. Vi andre stiller de interessante spørgsmål og udfordringer alt efter udfaldet~’’

Selvom hun har fanget spillets regler, presser Kirasha stadig læberne hårdt sammen og løfter hovedet, for at se hen på eksorcisten med klappen for det ene øje, ’’Og hvad hvis man nægter at besvare et spørgsmål eller fuldføre en konsekvens?’’

’’Så drikker vi dig så meget under bordet, at du stadig har tømmermænd om en uge.’’

Ved siden af hende trækker Zeb dog bare selvsikker på skuldrene, ’’Det er heldigvis ikke lige så slemt som det lyder.’’

’’Siger ham der indtil videre har rekorden på antal af dage med opkast og hovedpine i ét – det er folk som dig der er skyld i, at ordet flerdagestømmermænd blev indført.’’ Lavi sender ham et skævt grin, alt imens Zeb bare rækker tunge – sikkert temmelig ligeglad.

’’I det mindste er vi alle sammen klar over, hvem af os to der hurtigst går i gulvet, Bogmand, ’’ giver han igen.

Deres lille diskussion er så venskabelig og uskyldig, at det næsten føles pinligt for Kirasha, der ikke engang kan føre en normal samtale med Kanda, uden at blodet automatisk kommer til at koge i hendes årer. Det er måske i virkeligheden også, hvad der er så fantastisk ved Zeb: Han er næsten umulig at blive vred på.

Ikke at hun er så sikker på, at det i længden vil være hende en fordel.

’’Og nu da reglerne er på plads-…’’ den rødhårede Bogmand når ikke at sige meget mere, inden en hånd har nået at lægge sig på glasflasken på midten af bordet før hans egen. Sekundet efter snurres den larmende rundt på bordpladen, alt imens håndens ejer fniser i retningen af Lavi, der surmulende stikker underlæben frem.

’’Det der var ikke fair, Lenalee…’’

’’Livet er surt Bogmand, kom videre.’’ Han modtager et anerkendende klap på ryggen af Daisya, der ikke ligefrem ser ud til at have meget medlidenhed. Hans skæve grin bliver dog kun bredere, da flasken begynder at miste fart og ender med at pege i retning af ham selv.

’’Skæbnens ironi, ’’ får han så sagt, inden han snupper terningen på bordet og kort efter kaster den fra sig igen. En Femmer, altså et ulige tal. KONSEKVENS.

Allerede inden nogen af de andre når at sige noget, smiler Zeb blot djævelsk og skubber det nærmeste glas – der ser ud til at være fyldt med en honninggylden væske, sikkert whisky – hen imod ham, ’’Drik ud, Barry.’’

Ved lyden af sit efternavn, hæver Daisya dog blot det ene øjenbryn, ’’Udfordring accepteret, Willem.’’

Og der går ikke engang fire sekunder, inden eksorcisten med hætten over hovedet har lagt nakken tilbage og tømt glasset for dets indhold. Alle rundt om bordet er dog allerede klar over, hvilken effekt det kommer til at have senere.

Daisya Barry får i den grad brug for én der kan slæbe ham tilbage til Ordenen.

’’Næste!’’ kvækker han, og Kirasha bliver et øjeblik i tvivl om han har tænkt sig at bunde endnu et glas, eller om han snakker om at få flasken til at spinne igen. Det viser sig heldigvis at være det sidste, og da flaskehalsen endnu engang snurrer rundt på bordet som en anden ballerina, stopper den denne gang ved Zeb. Og da terningen for anden gang triller henad bordpladen, vender der to øjne opad. Et lige antal. SANDHED.

’’Godt så!’’ sikkert i håbet om at kunne give igen, når Daisya at banke den ene hånd hårdt ned i bordet – så meget at de tømte flasker klirrer faretruende – inden de andre kan få ordet før ham, ’’Willem, det er på tide at du kravler til korset – og vær lige ærlig med os her: Hvor mange har du været i seng med?’’

Det overlegne grin på hans læber, trækkes langsomt mere og mere op imod ørerne, alt imens den rødblonde eksorcist blot lægger armene over kors, læner sig tilbage og smiler skævt.

’’Du kommer ikke til at tro på mig; Nul.’’

’’Det kan du fandeme lige tro på, at jeg ikke gør, Cross Junior. Lavi, anskaf noget stærkt til løgnhalsen hér.’’

Samtidig sender Zeb Kirasha et opgivende blik, der tyder på, at han fuldstændig har opgivet tanken om at overbevise de andre om sandheden. Alligevel gør han ingen indvendinger, da der bliver placeret et nyt krus foran ham, sammen med ordren om at tømme det.

 

Den næste times tid kører spillet stadig, samtidig med at den sidste glød af ædruelighed er begyndt at svinde ind. I mellemtiden har en konsekvens ført til, at Lavi og Lenalee har skulle bytte tøj, Marie skulle skaffe bordet en gratis omgang(det lykkedes ikke), samt at Bookman skulle skråle Englands nationalsang på åben gade – og selvom hun i starten benægtede det lidt, finder Kirasha det efterhånden uhyrligt morsomt.

Aftenen har indtil videre givet hende en god fornemmelse af, at hendes såkaldte kollegaer er lige så meget almindelige mennesker, som de er koldblodige dæmondræbere.

Tingene har taget sine udfordrende drejninger efterhånden… Eller, i hvert fald lige indtil det bliver Kandas tur til at rulle terningen – noget han ikke ligefrem virker specielt begejstret for. Den lander på et lige tal, SANDHED.

Han ansigt fortrænges i en utilfreds grimasse. Den havde nok ikke set meget anderledes ud, selv hvis terningen var landet på et ulige tal. Faktisk har Kirasha lidt en teori om, at han nok havde set lige irriteret ud, selv hvis han var blevet sprunget over.

Yu Kandas pessimisme er overvældende.

Der bliver stille i et par sekunder, højst sandsynligvis fordi der stærkt overvejes af de tilstedeværende, hvilket spørgsmål de kunne stille den sorthårede eksorcist – uden at miste et par fortænder i forsøget.

’’Ah, jeg har faktisk altid tænkt lidt på det, ’’ det bliver Lenalee der bryder stilheden, tankefuldt og med pegefingeren hvilende på overlæben, ’’Kanda, hvilke kvaliteter søger du egentlig i en kvinde?’’

Spørgsmålet efterfølges af en rungende stilhed. Det er dog en mere eller mindre plørefuld Daisya der bryder den denne gang ved kort at fnise og læne sig tilbage i sin stol, så den i et øjeblik truer med at vælte sammen under ham, ’’Sikkert én der kan finde ud af at lave soba[1]  - du lever trods alt næsten kun på de skide nudler.’’

’’Pfft, du tænker alt for småt, Daisya!’’ Lavi læner sig dovent henover bordet, mindst lige så beruset som eksorcisten med hætten over hovedet, ’’Selv Yu må have en type!’’

Alt imens nogle af de andre højlydt forsøger at diskutere, hvilken form for kvinde Kanda ville gå efter – samtidig med at nogle af deres personlige oplevelser også skødesløst skydes ind – bliver tidspunktets midtpunkt blot mere og mere irriteret, trods han ikke har sagt noget. I hans hoved er de komplet latterlige at høre på. Jubelidioter hele bundtet.

’’Hvor bundnaivt af jer at tro, ’’ vrisser han, åbenbart højt nok til at de andre stopper med at ævle i munden på hinanden, ’’At der venter jer et liv efter den her krig. Det er et mirakel, hvis nogen af jer er i live på det tidspunkt.’’

Eksorcisterne rundt om bordet bliver ubehageligt stumme, inden den eneste stadig energiske stemme fejer emnet af bordet, ’’Ah, du har da også bare et talent for at ødelægge stemningen, Kanda~  Som straf springer vi dig over.’’

Men Kirasha er udmærket godt klar over, at det ingen straf er, men blot er forsøg på at forhindre en konflikt mellem den temperamentsfulde eksorcist og de andre.

I stedet bliver flasken vendt rundt på bordet igen, indtil farten tages af det mørkegrønne glas og dens munding peger imod den eneste tilstedeværende i den lille gruppe, som endnu ikke er blevet udfordret.

Hende selv.

’’Eh?’’ er alt det slipper ud imellem læberne på den blåøjede Dødsridder, da hun i halvmørket kan se et bredt, djævelsk grin sprede sig udover Lavis læber – det får det stærkt til at tyde på, at han allerede har glemt Kandas ulmende vrede og nu blot ignorerer den bitre eksorcist ovre i hjørnet.

Og da hendes fingre endelig slipper det firkantede stykke elfenben, priser hun sig en anelse lykkelig over, hvad den lander på. SANDHED.

’’Hæ, jeg har ventet hele aftenen på det her øjeblik, ’’ lyder det nynnende fra den stærkt rødhårede Bogmand overfor hende, ’’Kirasha, fortæl os om dit første kys.’’

Det lykkes hende ikke helt at undertrykke det akavede smil der breder sig på hendes mund, imens hun glatter folderne på sine bukser og blot blinker uskyldigt.

’’Tro det eller lad være, men… ’’ denne gang trækker hendes mundvige sig op i et gavtyveagtigt smil, inden hun rækker tunge, ’’Jeg har faktisk ikke fået det endnu.’’

’’Ahva-!?’’

’’Jeg er seriøs.’’ Hun ler kort, ved synet af de andres vantro.

Daisya peger dog blot fnisende på sine læber, alt imens han må koncentrere sig for ikke at falde ned fra stolen, ’’I så fald er jeg altid til rådighed, putte~’’ han når dog ikke at sige meget mere, inden han bliver hvid i ansigtet og pludselig er meget hurtigt ude af værtshuset. En sukkende Marie følger et par sekunder efter ham med kommentaren, ’’Jeg sagde jo, at han skulle begrænse sig med den alkohol…’’

Det tyder temmelig meget på, at den stakkels eksorcist nok er ude for at kaste op i vejkanten.

’’Anyway, det skal ikke ødelægge stemningen – næste!’’ selv Lenalee ser ud til at være en anelse påvirket, da hun giver flasken på bordet et let slag med fingerspidserne. Hun ler dog bare kort, inden den standser ud foran eksorcisten med de violette øjne, der slår en treer med terningen.

Og det er i samme sekund, at det mest ondskabsfulde grin pryder Lavis ansigt, inden han læner sig langsomt og noget nynnende tilbage, for endelig at skabe komplet øjenkontakt med Zeb. Og da han er sikker på at have hans fulde opmærksomhed, skiller han læberne ad for at afsløre sin KONSEKVENS:

’’Kys Kirasha.’’

 

 

---------------------------------------------------------------------------

[1] Soba: Er tynde, gråbrune nudler af boghvede fra det japanske køkken. Der findes mange forskellige variationer af denne ret.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...