At elske

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 dec. 2015
  • Opdateret: 19 jun. 2016
  • Status: Igang
Den nat ændrede alt. Både for ham og mig. Intet ville blive som før. Vi vidste at det ville komme bag på mange. Efter den nat, kan jeg ikke få ham ud af mine tanker. Efter den nat, er jeg begyndt se mig selv anderledes. Efter den nat, er jeg kun sikker på en, en eneste ting. En ting som hverken han eller jeg kan lave om på, eller har kontrol over. En biologisk ting, som kan ske, når to mennesker har sex.....

Jeg ligger ikke fingrene i mellem, når jeg fortæller denne rørende, romantiske og ærlige fortælling om to mennesker der elsker hinanden. Samtidig vil jeg gøre opmærksom på, at dette er ren fiction. Jeg har derfor ikke tjekket op på, hvor og hvornår Justin holder koncerter og hvad han ellers laver, på de forskellige tidspunkter. Det hele er skrevet og fundet på, så det passer præcis til historien om Justin Bieber og den almindelige pige Bell.

Jeg undskylder på forhånd for eventuelle stavefejl.

28Likes
12Kommentarer
33424Visninger
AA

22. Sønderknust

Jeg var sønderknust, hvilket jeg udmærket godt vidste, at Justin kunne mærke. Jeg havde det så dårligt, jeg havde aldrig følt mig mere deprimeret end jeg gjorde. Hvad skulle jeg sige til ham? Var det overhovedet en god idé at sige det til ham? For hvis nu jeg besluttede mig for at beholde barnet, ville det så ikke være bedst tjent med en fremtid uden paparazzier og en verdensberømt popstjerne? Justin tog mig i hånden, da vi gik ind i hans bil. Denne gang var der ingen chauffør og Justin skulle selv køre, heldigvis. Jeg kunne simpelthen ikke magte, at der var flere øjne en 4. Flere munde end 2. Flere der kunne høre den grusomme sandhed. Jeg vidste godt, sådan nogenlunde, hvad et lille barn ville betyde for mig, men jeg havde ikke overvejet hvad det ville betyde for ham. Det gjorde jeg først, da jeg sad og betragtede ham køre gennem de lange gader. Han sagde ikke noget. Ville et barn ødelægge hans karrierer, ville han hade mig for, at beholde det, hvis det nu var det, jeg besluttede mig for at gøre. Jeg fællede en tårer og et lille snøft fløj ud af mine læber. Oh no, Justin kiggede på mig og nu vidste jeg ligesom godt hvad den havde slået. Justin kørte straks ind til siden og drejede sig i sædet, så han sad og kiggede intenst på mig.

”Nu bliver du altså nødt til, at fortælle mig hvad der er galt!” sagde han bekymret og en smule kommanderende. Jeg kunne ikke. Jeg kunne simpelthen ikke.

”Jeg har det bare ikke særlig godt” svarede jeg. Justin løftede øjenbrynene, han var udmærket godt klar over, at jeg ikke talte sandt.

”Bell!”.

”Vil du ikk godt bare køre mig hjem?”, min stemme knækkede og jeg lød ekstremt skrøbelig.

Justin lukkede øjnene, bed sig i læben, men satte så bilen i gang.

Her var dødstille, ikke som før, mere en akavet stilhed. Jeg hadede det, at gøre ham så bekymret, men jeg hadede tanken om hvor bekymret han først ville blive, hvis han fik at vide, hvorfor jeg opførte mig så mærkværdigt.

Vi nåede hurtigt hen til lejligheden, og i det sekund Justin havde stoppet bilen, spændte jeg mine sele op og løb ud. Jeg spurtede op ad trappen, velvidende om, at han var i hælen på mig.

”Bell” råbte han op ad trapperne.

Med rystende hænder, fik jeg låst mig ind af døren og smækket den bag mig. Da jeg trådte ind ad døren brød jeg ud i gråd og jeg lod mig selv gøre det. Jeg smed aggressivt mine sko og satte mig op ad hoveddøren. Hvad skulle der blive af mig. Tårerne væltede ned af mine kinder og jeg turde slet ikke tænke på, hvordan jeg så ud lige nu. Justin bankede på døren.

”Jeg kan godt høre dig Bell”, det skar i mit hjerte, men jeg kunne simpelthen ikke få mig selv til, at lukke op for ham.

”Vil du ikk nok bare lukke mig ind?” hviskede han. Jeg lukkede øjnene og endnu flere tårer strømmede ned ad mine kinder. Jeg rystede på hovedet, selvom at jeg godt var klar over, at han ikke kunne se mig.

”Bell!”.

Der var stille i fem minutter og jeg troede han var gået, indtil han sagde: ”Jeg bliver herude indtil du lukker mig ind!”. Jeg rystede endnu engang på hovedet og jeg kunne høre ham sukke.

Jeg var lammet. Tanken om hans smukke øjne der var lige ude på den anden side ad døren, gjorde mig blød i knæene, men tanken om hans smukke øjne, på et lille bitte barn, der lå inde i min mave, gjorde mig rædselsslagen. Jeg var udmattet og lige pludselig, fik jeg en forfærdelig kvalme. Så blev jeg svimmel og min mave vendte sig. Fuck.

Jeg rejste mig hurtigt og spurtede ud på toilettet. Jeg kastede mig ned på fliserne, lige i tids nok til, at lade mit bræk ryge ned i kummen. For ti tusinde gang den dag, løb der tårer ned af mine kinder, tænk at der stadig var flere tilbage…. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...