At elske

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 dec. 2015
  • Opdateret: 19 jun. 2016
  • Status: Igang
Den nat ændrede alt. Både for ham og mig. Intet ville blive som før. Vi vidste at det ville komme bag på mange. Efter den nat, kan jeg ikke få ham ud af mine tanker. Efter den nat, er jeg begyndt se mig selv anderledes. Efter den nat, er jeg kun sikker på en, en eneste ting. En ting som hverken han eller jeg kan lave om på, eller har kontrol over. En biologisk ting, som kan ske, når to mennesker har sex.....

Jeg ligger ikke fingrene i mellem, når jeg fortæller denne rørende, romantiske og ærlige fortælling om to mennesker der elsker hinanden. Samtidig vil jeg gøre opmærksom på, at dette er ren fiction. Jeg har derfor ikke tjekket op på, hvor og hvornår Justin holder koncerter og hvad han ellers laver, på de forskellige tidspunkter. Det hele er skrevet og fundet på, så det passer præcis til historien om Justin Bieber og den almindelige pige Bell.

Jeg undskylder på forhånd for eventuelle stavefejl.

28Likes
12Kommentarer
33044Visninger
AA

4. Hvem er Justin?

Det første  jeg gjorde, da jeg senere på aftenen tog afsted på arbejde, var at gå hen i receptionen. Jeg gik hen til en ledig computer, tastede mine oplysninger ind, og gik ind på oversigtigen over gæsterne og deres besøg. Justin Bieber, som bor i en af suiterne, stod med fed skrift, for at tydeliggøre at han er en af VIP gæsterne. Udrejse: d. 30./1. Et sug strøg igennem min mave. Om 2 dage rejser han. Måske ser jeg ham aldrig igen. Jeg fik nærmest hovedpine ved tanken, for det eneste jeg ville, var at lære den sårrede dreng at kende. Da jeg mødte ham i går, virkede han meget ked af det. Jeg vidste selvfølgelig ikke hvorfor, men man kunne tydligt se på ham, at der var sket noget, med enten ham, eller en han holder af. Jeg var med det samme faldet for hans smukke øjne. Det var også hurtigt gået op for mig, at han var en lille smule interesseret i mig. Hvis ikke personligt, så om ikke andet seksuelt.

 

Jeg skyndte mig at logge ud af computeren og gik ind med min taske. Jeg var allerede 2 minutter for sent på den.  Jeg susede ned til køkkenet og den dejlige duft af gourmetmad ramte min næse. Det fik med det samme mit humør til at stige.

”Hey Bell” lød det henne fra grøderne og jeg fik øje på Nico, kokken. En af kokkene. Niko er en ekstremt dygtig kok, der har arbejdet længere tid på hotellet, end jeg har levet. Niko kan af en eller anden grund rigtigt godt lide mig og han holder altid hånden over mig.

Jeg smilede til ham.

”Bell, skynd dig, vi har allerede travlt” råbte min køkkenchef henne fra døren af. Jeg nikkede og skyndte mig hen til computeren, hvor der hele tiden tikker nye opgaver ind. Opgaver som tjenere, som mig, skal løse. Hver gang vi så har løst en opgave, skal vi taste det ind på en slags mini computer, som vi alle SKAL have på os hele tiden. Det hedder sig at man skal tage den øverste opgave, men vi tjenere er ikke dumme og vi har næsten alle sammen hver vores kategori af opgaver. Min er komisk nok servering i VIP baren og restauranten. Jeg skyndte mig at gå i gang og før jeg vidste af det, havde jeg allerede været i gang i en time. Tiden fløj af sted. Selvom at jeg ikke lavede andet, end at servicere forkælede og rige mennesker, elskede jeg mit arbejde. Jeg gik og dagdrømte om min eksotiske nat, da hovedpersonen selv, ved et uheld går jeg ud fra, støtte ind i mig. Han kiggede på mig med store øjne og jeg fik hurtigt øje på panikken i hans dem. Mit hjerte sprang mindt 5 slag over og jeg nåede at blive helt svimmel, inden han tog mig om håndleddet og førte mig væk. Som om at han kendte hotellet, tog han mig med igennem en masse små gange, som normalt kun er gængse for de ansatte. Da han havde fundet en krog i et hjørne, hvor der næsten aldrig kommer nogen, satte han sig ned og gjorde tegn til, at jeg skulle gøre det samme. Jeg var i chok. Jeg vidste at jeg ikke var i stand til at sige noget, men gjorde som han befalede. Jeg satte mig ned. Jeg var helt stakåndet og jeg følte en trang, til at klemme benene helt sammen. Han kiggede intenst på mig.

 

”Det er ret vigtigt for mig, at du ikke fortæller nogle noget” begyndte han. Det føltes som om at en kæmpe lastbil kørte over mig, en tung sten blev kastet mod mit hjerte og som om at en bokser, slog mig alt hvad han kunne i ansigtet. Nu var det klart for mig. Han ville ikke have noget med mig at gøre, tænkte jeg.

”Mit image kan ikke holde til det” forklarede han. Jeg nikkede. Hans image kunne ikke holde til, at han havde knaldet med en helt tilfældig, og oven i købet en almindelig pige.

Jeg kiggede ned i jorden. Det her burde ikke gå mig på. Jeg anede ikke en dyt om drengen og han anede slet ikke noget om mig.

 

”Hvad hedder du?” spurgte han så, til min store overraskelse.

”B..Bell” fik jeg fremstammet. Han nikkede. Hans T-shirt sad ufatteligt stramt og man kunne tydeligt se at hans bryst bankede hurtigt. Var han også nervøs? Jeg var ret forvirret.

”Spørg mig om noget” befalede han. Det gjorde mig endnu mere forvirret. Hvad ville han?

Tusindvis af spørgsmål dukkede op mine tanker. Jeg ville virkelig gerne vide alt om hvorfor han var så ked af det, hvorfor han knaldede mig, hvad jeg betyder for ham, selvom at jeg var overbevist om, at jeg absolut ingenting betød. Men af en eller anden grund ville jeg meget hellere vide noget mere personligt... og ligegyldigt.

”Hvad er din yndlingsfarve?” spurgte jeg. Det fløj bare ud af mig. Et kæmpe smil strømmede ind over Justins perfekte ansigt. Jeg troede at han ville gøre grin af mig, men i stedet svarede han bare ”lilla”. Jeg rynkede brynene. ”Lilla?” spurgte jeg. Han nikkede. Jeg vidste ikke hvorfor, men det undrede mig virkelig. Det undrede mig også, at jeg overhovedet tænkte over, at det undrede mig, at Justins yndlingsfarve var lilla.

”Hvorfor” spurgte jeg ham.

”Nogle af mine fans tror, at det har noget at gøre med at der ikke var flere blå håndklæder, så jeg tog et lilla. Men i virkeligheden, så kan jeg bare rigtig godt lide den farve. Den kan både være ond og god. Den kan være dramatisk og samtidig vanvittig smuk. Den er festlig og så klæder den farve mig” forklarede han, ganske seriøst.  Jeg nikkede og kunne ikke lade vær´ med at smile.

”Hvad er din?” spurgte han. ”Sort eller hvid” svarede jeg hurtigt.

”Ej hvor kedeligt” udbrød han. ”Det er de farver der giver mest mening, det er de farver der mest ærlige” sagde jeg bare og trak på skuldrene. Hans mundvige bevægede sig opad og han kiggede indgående og interesseret på mig.

”Spørg mig om noget andet”.

”Kan du godt lide hunde?”. ”Jeg kan bedre lide katte” svarede han.

”Ville du gerne være en pige?”. Han grinede kort og svarede så, at det ville han gerne, men kun for en dag, så han kunne se hvordan det var at tage sig selv på bryster og mærke hvordan det føltes at få stukket en finger op i sit underliv.

Justin var hudløs ærlig. Jeg anede ikke hvorfor, men det gjorde mig meget tryk. Jeg spurgte ham om flere ligegyldige spørgsmål, indtil jeg ikke kunne lade vær´ med at stille det mest oplagte: ”Hvorfor knaldede du mig?”                                                               

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...