At elske

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 dec. 2015
  • Opdateret: 19 jun. 2016
  • Status: Igang
Den nat ændrede alt. Både for ham og mig. Intet ville blive som før. Vi vidste at det ville komme bag på mange. Efter den nat, kan jeg ikke få ham ud af mine tanker. Efter den nat, er jeg begyndt se mig selv anderledes. Efter den nat, er jeg kun sikker på en, en eneste ting. En ting som hverken han eller jeg kan lave om på, eller har kontrol over. En biologisk ting, som kan ske, når to mennesker har sex.....

Jeg ligger ikke fingrene i mellem, når jeg fortæller denne rørende, romantiske og ærlige fortælling om to mennesker der elsker hinanden. Samtidig vil jeg gøre opmærksom på, at dette er ren fiction. Jeg har derfor ikke tjekket op på, hvor og hvornår Justin holder koncerter og hvad han ellers laver, på de forskellige tidspunkter. Det hele er skrevet og fundet på, så det passer præcis til historien om Justin Bieber og den almindelige pige Bell.

Jeg undskylder på forhånd for eventuelle stavefejl.

28Likes
12Kommentarer
33123Visninger
AA

10. Ham....

 ”Hvad så nu?” spurgte jeg.

”Vi må vente” svarede han kort.

”Jeg har ikke lyst til at være her… Sammen med dig”.

”Hvad er det egentlig jeg har gjort?” spurgte han. Kunne han ikke se det?

”Altså, 1) du er kun sammen med mig, fordi du så kunne komme i bukserne på mig, igen. 2) du udnyttede mig virkelig, hvilket egentlig nok er det samme som punkt 1 og 3) du løg for mig! Flere gang” forklarede jeg ham.

Han fik et såret udtryk i øjnene, men jeg vidste at det ikke var ægte!

”Hvad er dit rigtige navn egentlig?” spurgte han. Jeg anede ikke om det var for at skifte emne, eller fordi han egentlig var nysgerrig, men jeg kunne ikke lade værre, at smile ved tanken om den sidste mulighed.

”Isabella”.

”Du ligner mere en Bell”.

”Du kender mig ikke, du ved ikke hvad jeg ligner”.

”Så lad mig lære dig at kende”.

”Aldrig”

”Hvorfor ikke?”.

”Fordi jeg allerede har spildt rigeligt at tid, på dig. Drenge som dig”.

”Måske er jeg ikke det monster du tror jeg er” han prøvede virkelig ihærdigt og jeg må indrømme, at jeg beundrede ham for hans gode forsøg, selvom at det ikke virkede. Eller gjorde det?

”Du er præcis det forfærdelige, utilregnelige, klamme monster som jeg ved du er!” jeg begyndte at hæve stemmen.

”Er du så præcis den forkælede, naive, slemme pige, der prøver at være så ih og åh så god?” spurgte han. Han var også sur nu. Men av. De gjorde ondt. Jeg kunne mærke tårerne presse sig på. Jeg blev irriteret over, at han endnu engang fik mig, næsten, til at græde. Jeg bøjede hovedet. Jeg kunne mærke vreden forsvinde og i stedet mærkede jeg kun tristheden. Ensomheden.

”Du kender mig ikke” hviskede jeg. Min stemme lød grødet og svag.

Justin var heller ikke vred mere, til gengæld var hans vrede erstattet med dårlig samvittighed.

”Nej, jeg kender dig ikke og jeg kom bare med et utrolig dårligt gæt” undskyldte han.

”Er det virkelig sådan du ser mig? Er det sådan jeg fremstår? Naiv, dum, forkælet og slem?” spurgte jeg. Jeg mærkede en tårer løbe ned ad min kind. Jeg kunne godt hører hvor ynkeligt det lød, men det gjorde mig virkelig ked af det.

”Nej!” svarede han med det samme. Han tog min hånd, hvilket gav mig myrekryb.

Han trak mig med hen til den mindste sofa. Han trak mig ned og side, helt op ad ham. Så lænede han sig tilbage, det samme gjorde jeg. Han var træt. Det kunne man mærke, på hans stille åndedræt og se på hans render under øjnene og dovne kropssprog.

”Du kan bare ligge dig til at sove” sagde jeg.

”Hvorfor sove, når jeg har muligheden for at være samme med dig?” spurgte han, med et virkelig charmerende smil.

Jeg rystede på hovedet. Jeg var ikke længere overbevist om, at han kun var ude på at have sex med mig, men jeg var alligevel stadig ret sikker, eller var jeg? Det eneste jeg var sikker på var, at jeg var virkelig forvirret.

Justins hånd holdt stadig om min, hvilket gav mig en hvis form for tryghed.

”Fortæl mig din historie” sagde han, efter at vi havde siddet i stilhed i nogle minutter. Ikke en akavet stilhed. Bare stilhed.

”Det kan jeg ikke” svarede jeg ham.

”Hvorfor ikke?” spurgte han nysgerrigt. Var han virkelig oprigtigt nysgerrig?

”Fordi den gør ondt” svarede jeg. Jeg kunne mærke stikket i hjertet, der ramte mig, hver evig eneste gang, jeg tænkte på den periode. På det liv jeg havde, før jeg flyttede hertil.

Han nikkede forstående. Det var dejligt at han ikke pressede på.

”Så fortæl mig noget der ikke gør ondt” sagde han.

”Hvorfor?”

”Fordi… Fordi jeg rigtig gerne vil lære dig at kende”.

Jeg rystede på hovedet.  Det passede ikke. Jeg blev ved med at sige til mig selv, at det ikke passede. Men lysten til ham blev stærkere og overbevisningen om, at han kun ville udnytte mig blev mindre.

”Jeg hedder Isabella. Isabella Davids. Alle kalder mig Bell, fordi… Ja fordi, at det andet navn, giver mig nogle dårlige minder. Det forbinder mig til en fortid, som jeg gør alt for at glemme. Jeg… Jeg…” ordene sad fast i halsen på mig og tårerne pressede på igen. Men så mærkede jeg det. Den ekstremt rare følelse, som jeg, selvom jeg ikke ville indrømme det, havde savnet. Hans læber mod mine. Hans dejlige, bløde læber mod mine. Han kyssede mig blidt, som prøvede han at trøste mig. Han holdt mig stadig i hånden. Den anden hånd tog han op til min nakke hvor han holdt godt fast. Jeg sad bare der og lod ham kysse mig, mens jeg nød følelsen. Han bevægede sine læber i en virkelig rar rytme, indtil jeg selv åbnede munden. Vi havde snavet før, og gjort tænk der var langt ’værre’, men det her føltes virkelig som det mest intime og seksuelle øjeblik med ham.

Hans tunge legede med min.

Så trak han sig lige så stille væk.

Han støttede sin pande mod min.

”Du behøver ikke sige mere” sagde han, med et dejligt stille grin. Det var oprigtigt, det kunne ikke være andet.

Jeg tog mig selv i at fnise, lige så stille. Jeg nød dette øjeblik: hans søde ord, hans pande mod min, hans stærke hånd om min nakke, hans anden stærke hånd i min, hans anspændte muskler, hans hurtige åndedræt, hans smukke øjne, ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...