At elske

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 dec. 2015
  • Opdateret: 19 jun. 2016
  • Status: Igang
Den nat ændrede alt. Både for ham og mig. Intet ville blive som før. Vi vidste at det ville komme bag på mange. Efter den nat, kan jeg ikke få ham ud af mine tanker. Efter den nat, er jeg begyndt se mig selv anderledes. Efter den nat, er jeg kun sikker på en, en eneste ting. En ting som hverken han eller jeg kan lave om på, eller har kontrol over. En biologisk ting, som kan ske, når to mennesker har sex.....

Jeg ligger ikke fingrene i mellem, når jeg fortæller denne rørende, romantiske og ærlige fortælling om to mennesker der elsker hinanden. Samtidig vil jeg gøre opmærksom på, at dette er ren fiction. Jeg har derfor ikke tjekket op på, hvor og hvornår Justin holder koncerter og hvad han ellers laver, på de forskellige tidspunkter. Det hele er skrevet og fundet på, så det passer præcis til historien om Justin Bieber og den almindelige pige Bell.

Jeg undskylder på forhånd for eventuelle stavefejl.

28Likes
12Kommentarer
33047Visninger
AA

20. Fortvivlet

På en eller anden uforklarlig måde var jeg i løbet af aftenen kommet ind i seng. Jeg anede ikke hvordan, om det var ved hjælp af Olive, om jeg havde gået i søvne, eller en helt tredje mulighed. Jeg anede ikke engang om det var i løbet af aftenen, natten eller i morges, men i hvert fald vågnede jeg i min seng. Min øjne sveg af de mange tårer jeg havde grædt i nattens løb og selvom at jeg mindst havde sovet i 12  timer, føltes det som om at jeg havde gået søvnløs i flere døgn. Der gik nogle få sekunder, hvor jeg havde glemt alt om graviditetstesten, men så, som en kæmpe flodbølge, strømmede den forfærdelige nyhed fra i går ind i min hjerne og mine øjne fyldes straks med saltede tårer. Puha. Puha. Træk vejret Bell, træk vejret, sagde jeg til mig selv. Jeg kunne ikke overskue det, jeg kunne ikke overskue mig selv, nutiden, eller fremtiden. Jeg kunne ikke overskue fortiden, som jeg ikke vidste om var det eneste Justin var en del af. Jeg kunne ikke med sikkerhed vide, om han ville blive en del af min fremtid og slet ikke, når jeg nu kendte til den skinbarlige sandhed: at jeg bærer rundt på et lille barn, som ikke engang er et barn endnu, inde i maven.

 

Efter nogle timer i sengen, som jeg udelukkende brugte på at have ondt af mig selv, stod jeg op. Gik i bad. Tog tøj på. Spiste. Gik i seng igen. Jeg kunne ikke sove, men jeg var egentlig også ligeglad, for hvad betød det? Mit liv var alligevel ødelagt. Omkring midnat hørte jeg døren til lejligheden smække, hvilket betød at Olive kom hjem. Hun måtte være træt, tænkte jeg og jeg fik helt ondt af hende. Jeg var overbevist om, at hun både havde taget hendes egne og mine vagter på hotellet. Jeg kunne høre hver en detalje af hvad hun lavede også da hun bevægede sig tættere og tættere hen mod mit værelse og lige pludselig stod inde i det.

”Jeg havde godt på fornemmelsen at du ikke sov” hviskede hun. Lyden af hendes stemme, fik mig til at bryde sammen og hun var henne ved mig på et splitsekund. Hun tog mig i armene og vuggede mig blidt frem og tilbage.

”Jeg så godt testen ude på badeværelset” forklarede hun. Jeg kunne mærke noget vådt ramme min hovedbund og det gik op for mig at hun græd.

”Det behøver ikke betyde at du er gravid. Sådan nogle er ikke 100% sikre” prøvede hun naivt at trøste, men vi vidste begge to godt, at sandsynligheden for at testen ikke talte sandt, var ganske lille. Alligevel betød hendes forsøg på at trøste mig rigtig meget for mig. Det fik mig til at indse, at lige meget hvad, så vil jeg altid have en der elsker mig.

”Vi kan tage op til din læge” sagde hun efter lidt tid. Jeg nikkede.

”Hvad er du aller mest trist over”. Jeg trak på skuldrene. Jeg var ikke engang selv sikker.

”Det er ikke fordi jeg ikke vil have børn! Jeg vil bare gerne have det med den rigtige, på det rigtige tidspunkt”. Timingen kunne ikke have været dårligere. Jeg var slet ikke parat, på nogen måde. Jeg havde på en eller anden måde altid forestillet mig, at når man skal have børn, er det når man er langt inde i en god karriere, når man kender sig selv og når man har fundet sit livs kærlighed. Jeg vidste godt at der var en eller anden form for forbindelse mellem Justin og jeg, men så vidste jeg heller ikke mere. Den dag Justin tog af sted var det sidste han sagt:

Vi ses. På det tidspunkt ønskede jeg inderligt at det passede. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...