At elske

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 dec. 2015
  • Opdateret: 19 jun. 2016
  • Status: Igang
Den nat ændrede alt. Både for ham og mig. Intet ville blive som før. Vi vidste at det ville komme bag på mange. Efter den nat, kan jeg ikke få ham ud af mine tanker. Efter den nat, er jeg begyndt se mig selv anderledes. Efter den nat, er jeg kun sikker på en, en eneste ting. En ting som hverken han eller jeg kan lave om på, eller har kontrol over. En biologisk ting, som kan ske, når to mennesker har sex.....

Jeg ligger ikke fingrene i mellem, når jeg fortæller denne rørende, romantiske og ærlige fortælling om to mennesker der elsker hinanden. Samtidig vil jeg gøre opmærksom på, at dette er ren fiction. Jeg har derfor ikke tjekket op på, hvor og hvornår Justin holder koncerter og hvad han ellers laver, på de forskellige tidspunkter. Det hele er skrevet og fundet på, så det passer præcis til historien om Justin Bieber og den almindelige pige Bell.

Jeg undskylder på forhånd for eventuelle stavefejl.

28Likes
12Kommentarer
33434Visninger
AA

9. Et uheld?

Da jeg, 5 timer senere vågnede, var klokken 12 om natten. Jeg sukkede, selvfølgelig var han ikke kommet tilbage endnu. Hvad fanden kan tage så lang tid? Han gjorde det sikkert bare for at provokere mig. Jeg satte mig op og ømmede mig. Godt nok lå man bedre i Justins limu, end man gør i så mange andre biler, men det var stadig en bil og ikke en seng. Jeg var ikke træt mere, men stadig sur. Jeg kunne stadig mærke den dulmende fornemmelse af vrede i hele kroppen og de 5 timers søvn, havde bestemt ikke ændret på mit synspunkt på Justin.

 

Jeg sad og bandede over Justin, da det bankede på bilruden. Det gav mig et kæmpe chok. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, tænk hvis det var en journalist eller en eller anden psyko. Fuck. Jeg besluttede mig for at åbne bildøren, hvilket jeg faktisk blev glad for 5 sekunder senere, for en stor mand stod og ventede. Jeg blev selvfølgelig ikke glad for at se en stor mand, men jeg blev glad over det han sagde.

”Jeg må bede dig om at komme med indenfor, frøken”. Han lød venlig. Han så også venlig ud.

”Hvorfor?” spurgte jeg, nok mest for at være på tværs, for det sidste jeg havde lyst til var at spilde flere timer i hans bil.

”Der er sket et uheld” sagde han kort. Et forfærdeligt sug gik igennem min mave. Jeg blev bange for at der var sket Justin noget. Var han blevet skudt? Banket af en hater? Fuck, hvorfor tænkte jeg overhovedet sådan nogle tanker. Jeg havde ikke lyst til at blive bange på Justins vegne, men jeg havde altså heller ikke lyst til at se ham banket synder og sammen, eller død. Hvorfor skal jeg også altid tænke det værste? Tænkte jeg, da jeg fulgte med manden indenfor. Jeg kendte nok godt svaret, det havde noget gøre med dengang. Det vidste jeg jo godt…

”Hvad er der sket?” spurgte jeg endnu engang manden om. ”Der er ikke sket noget med Justin” svarede han, som om han kunne læse mine tanker. Jeg kunne mærke rødmen stige, var det virkelig så tydeligt, at jeg var bange for at der var sket ham noget? Åbenbart. Alligevel kunne jeg mærke lettelsen helt ned til tæerne. Jeg blev straks roligere og begyndte at slappe mere af.

”Hvad hedder du?” spurgte jeg, da han åbnede en dør, der førte ind til et lille rum, med et par sofaer og borde med snacks.

Han kiggede undrende på mig.

”Mit navn er Peter”. Jeg nikkede. ”Peter”. Han smilede til mig og med det samme brød jeg mig endnu mere om ham.

”ligesom Peter Pan?” spurgte jeg for at drille. ”Jep ligesom Peter Pan”. Vi grinede begge to. Da vi stadig var i gang med at grine, blev døren banket op og en svedig Justin kom ind af døren. Han kiggede undrende på Peter, men smilede så til ham og sagde ”tak”. Peter nikkede og gik.

”Tak Peter” råbte jeg efter ham. Nu kiggede Justin endnu mærkeligere på mig.

”Kender du ham?” spurgte han.

”Næh”, svarede jeg en smule flabet. Jeg var stadig sur og jeg havde stadig ikke lyst til, at have noget med ham at gøre.

”Hvor kender du så hans navn fra?” Justin lød meget forvirret, hvilket jeg fandt en smule komisk, for det er jo ikke fordi, at spørgsmålet ”hvad er dit navn” ligger på listen over, mærkelige og forbudte spørgsmål.

”Jeg spurgte ham”. Justin brød ud i et kæmpe smil efterfulgt af et lille grin, som jeg slet ikke kunne stå for. Det virkede virkelig oprigtigt. Og på en gang virkede han bare så nuttet og ærlig, selvom at jeg vidste at det bare var et spil. Jeg kendte fyrer som Justin. Jeg vidste hvad det var ude på! Så kom jeg i tanke om uheldet.

”Hvad er det for et uheld der er sket?” spurgte jeg nysgerrigt og samtidig en smule irriteret.

”Der er nogle biler der er kørt sammen, så der kommer til at gå lang tid, før vi kan kører sikkert herfra” forklarede han. Det gav mening og jeg vidste godt, at det ikke var hans skyld. Alligevel blev jeg endnu mere sur, for det var stadig hans skyld at jeg nu var fanget her. Med ham. Fuck! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...