At elske

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 dec. 2015
  • Opdateret: 19 jun. 2016
  • Status: Igang
Den nat ændrede alt. Både for ham og mig. Intet ville blive som før. Vi vidste at det ville komme bag på mange. Efter den nat, kan jeg ikke få ham ud af mine tanker. Efter den nat, er jeg begyndt se mig selv anderledes. Efter den nat, er jeg kun sikker på en, en eneste ting. En ting som hverken han eller jeg kan lave om på, eller har kontrol over. En biologisk ting, som kan ske, når to mennesker har sex.....

Jeg ligger ikke fingrene i mellem, når jeg fortæller denne rørende, romantiske og ærlige fortælling om to mennesker der elsker hinanden. Samtidig vil jeg gøre opmærksom på, at dette er ren fiction. Jeg har derfor ikke tjekket op på, hvor og hvornår Justin holder koncerter og hvad han ellers laver, på de forskellige tidspunkter. Det hele er skrevet og fundet på, så det passer præcis til historien om Justin Bieber og den almindelige pige Bell.

Jeg undskylder på forhånd for eventuelle stavefejl.

28Likes
12Kommentarer
33120Visninger
AA

5. En sød talestrøm

Han fik med det samme et meget dystert og alvorligt udtryk i ansigtet. Han blev på en eller anden måde befippet og stemningen ændrede sig fra rar, til ubehagelig. Han kiggede rundt over det hele, og det så ud som om, at han slet ikke kunne være i sig selv.

”Jeg havde lyst til dig” sagde han endelig. På en eller anden mærkelig måde, blev knuden i min mave, løsnet bare en lille smule. ”Du kender mig ikke” sukkede jeg. ”Nej, det gør jeg ikke”, gav han mig ret.

 

Det her var ydmygende og jeg begyndte at føle mig som en luder. Pludselig var det slet ikke fedt at være i hans selskab, så jeg besluttede mig for at gå. Jeg var nået hele vejen hen til døren, da han rejste sig op og råbte: ”VENT”. Han løb hen til mig. ”Jeg kender dig ikke. Overhovedet. Da jeg i går så dig, havde jeg lige fået en forfærdelig besked hjemmefra. Jeg var ked af det og jeg havde brug for at afreagere. Du så, så sød ud. Så uskyldig og du tændte mig. Da jeg så tog dig med ind i det depot, virkede du alt for uskyldig, alt for god. Jeg mærkede en trang til at lære dig at kende. Jeg havde virkelig lyst til dig, men det skulle ikke være på den måde. Jeg ville gøre det specielt for dig og jeg ved ikke hvorfor. For nej, jeg kender dig ikke, men fra det øjeblik jeg så dig, kunne jeg bare se, at du ikke kun er en tjener fra New York. Jeg kan se på dig at du har så meget at byde på og jeg vil ekstremt gerne vide alt om dig” da han først havde åbnet munden, kunne han ikke lade værre med at snakke. Talestrømmen flød som en let og ærlig bølge ud af hans mund. Han virkede så oprigtig og selvom at det virkede usandsynligt, så troede jeg på hvad han sagde.

 

”Men jeg er ikke noget specielt” sagde jeg, efter at vi havde stået i få sekunders akavet tavshed.

”Hvorfor tror jeg ikke på det?” spurgte han med et skævt smil.

”Måske du bare er en dårlig menneskekender”.

Han flashede sit store, hvide og perfekte smil. Det fik mig til at smelte.

”Måske”.

”Men hvad med om du giver mig chancen, for at finde ud af, om jeg er det?” spurgte han så, med et glimt i øjet.

”Jeg ved ikke rigtigt” sukkede jeg, men der var et eller andet ved ham, der gjorde, at jeg vidste, at jeg på ingen tænkelig måde, ville kunne sige nej til ham.

”Kom til min koncert i morgen” sagde han.

”Jeg har ikke billetter” forklarede jeg. ”nej det er et problem” grinede han. Jeg chattede til ham, men han greb fat om mit håndled. Hans berøring fik det til at gyse i mig. Et lille uskyldigt støn fløj ud af mine læber og jeg kunne mærke rødmen i mine kinder. Han fik et varmt udtryk i ansigtet, mens han stadig holdte om mit håndled. Han førte min hånd ned til hans markerede mave. Hans hånd strøg mig over kinden og jeg lod stakåndet mit hoved glide tilbage, idet at hans anden hånden, tog mig på røven. Han lænede sig ind mod mig og kyssede mig. Denne gang var det hverken hårdt eller vildt. Det var blødt. Mildt. Dejligt. Hans læber var så bløde og smagte af mint, med et sært strejf af alkohol. Jeg var overbevist om at han ikke havde drukket, men at det bare var sådan han smagte.

”Så må… du.. jo hellere tage med mig” stammede han mellem kysset. Jeg trak mig tilbage. ”Med dig?” spurgte jeg. Nu var jeg lidt forvirret. Jeg vidste ikke helt hvad han snakkede om.

”Ja til koncerten” grinede han. Jeg fik en sær fornemmelse af skyldfølelse i kroppen. ”jeg kender ikke så mange af dine sange” bekendtgjorde jeg. Han brød ud i en dejlig hæs latter. Den var virkelig oprigtig. Det kunne man både høre og se på hans livlige øjne. ”Du skal med mig, til en af mine egne koncerter og du bekymrer dig om at du ikke kan så mange af mine sange”. Jeg kunne godt høre hvor dumt det lød.

”Jeg har ikke sagt ja endnu” sagde jeg flabbet. Han smilede endnu engang det skæve, charmerende smil.

”Jeg kan jo kun håbe på, at du står klar, når jeg kommer og henter dig, kl. 17., når du har fri i morgen” sagde han så, med en meget selvsikker stemme.

”Hvor vidste du fra…” mere nåede jeg ikke at sige, før han greb mig om livet og lod sine læber ramme mine. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...